|
|
|
|
|
|
|
Sygdom
Når jeres barn starter i dagpleje, kan I forvente at jeres barn i det første år får hyppige infektioner, da barnets immunforsvar ikke er helt udviklet.
Ligesom den kommunale dagpleje, skal vi følge sundhedsstyrelsens retningslinier ang. sygdom for at begrænse smitten.
Af hensyn til de andre børn og smittefaren, må jeres barn ikke modtages i dagplejen hvis det er utilpas, har smitsom sygdom, stærk forkølelse, feber, øjenbetændelse og diarre.
Små børn kan ikke altid selv fortælle, når de er utilpas, men viser det feks. ved, at barnet er pylret, ikke vil lege og har ingen appetit.
Barnet må gerne komme i dagpleje hvis det er lidt forkølet, og ikke er påvirket af forkølelsen. Men ved stærk forkølelse hvor næsen løber meget, barnet hoster og sover dårlig, skal barnet blive hjemme.
Barnets almene tilstand skal være iorden og barnet skal kunne følge den almindelige dagligdag, uden at kræve særlig pasning.
For barnets skyld og af hensyn til de andre familier, skal jeres barn være helt rask, inden det bliver sendt i dagpleje igen. Jeres barn har ligeledes brug for mors og fars omsorg når det er utilpas.
Er barnet ikke ordentlig rask, er der også større risiko for, at barnet er mere modtageligt for nye virus og infektioner pga. nedsat immunforsvar.
Her kan I læse mere om, hvordan I skal forholde jer til de forskellige sygdomme med hensyn til dagpleje/institution:
Bliver jeres barn syg, skal I give besked hurtigst muligt. Det er ikke nødvendigt I melder barnet syg hver dag, men det er vigtigt I giver besked aftenen før jeres barn kommer igen, af hensyn til planlægningen af vores hverdag.
Barnet skal have mindst 1 feberfri dag hjemme, inden det må komme i dagpleje igen.
Bliver jeres barn utilpas/syg mens det er i dagpleje, bliver I kontaktet, så I kan komme og hente jeres barn.
Hvis det skulle ske vi bliver syge (hvilket heldigvis er sjældent) skal I selv sørge for pasning af jeres barn. I får besked hurtigst muligt.
Bliver en af vores egen børn syg, kan de blive passet af bedsteforældre, hvis det ikke er muligt og vores barn er hjemme, får I besked, og I vælger selv om jeres barn skal komme, da vi ikke lukker dagplejen, medmindre det er meget alvorligt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|