|
|
|
To podiepladser i weekenden06-05-2013
Formen er ved at være der…. det var Allan Johansen udmelding inden weekenden, og med en andenplads til Martin Mortensen i det hollandske løb, Ronde van Overrijssel, samt førstepladsen til Mathias Grøn I Meldgaardsløbet ved Rødekro – kan man vist ikke andet, end at give Johansen ret.
Ronde van Overijssel:
Seks ryttere fra Concordia Forsikring Riwal stod lørdag til start i det 202 km lange hollandske løb. Efter 10 km kom 12 mand afsted, heriblandt Kasper Klostergaard. 30 km før mål var der stadig tre mand tilbage i udbrudet, herIblandt Kasper – som var rigtig godt kørende.
Trioen blev desværre hentet på sidste omgang – men Martin Mortensen slog kontra 5 km før mål og fik to hollanske ryttere med. I spurten blev han dog henvist til andenpladsen.
Nikolai Aistrup kom ind som nummer 3 i hovedtfeltet og fik dermed en samlet 6 plads.
Alle seks Concordia Forsikring Riwal-ryttere leverede en rigtig stærk præstation.
Meldgaardløbet
Martin Grøn forsatte efter løbet i Holland hjem til Rødekro, hvor han sammen med 8 holdkammerater kørte Meldgaardløbet.
Efter en lidt tung start, fik holdet styr på tempoet og fik Martin med I det afgørende femmandsudbrud, som Grøn vandt foran Tre-for og Scaffco.
I den kommende uge kører holdet det store etapeløb, Fleche du Allan J.: Formen er ved at være der30-04-2013
Efter weekendens tre hjemlige løb, hvor Martin Mortensens andenplads i søndagens anden afdeling af Concordia Grand Prix var det bedste resultat, er Concordia Riwals ryttere nu klar til nye udfordringer.
”Jeg synes generelt, formen er ved at være der,” siger holdets sportsdirektør, Allan Johansen, ”Lørdag og søndag var vi lidt uheldige og fik ikke de resultater, vi måske havde fortjent. Men vi fik konstateret, at alle mand og specielt Martin Mortensen og Kasper Klostergaard er ved at være i blændende form. Og det er jo også lige nu og her, de skal være det i og med at sæsonen for alvor er i gang.”
Klostergaard og Mortensens næste styrkeprøve står på lørdag, når de sammen med seks holdkammerater skal ud på flade veje på den 202 kilometer lange 61. udgave af det hollandske løb Ronde van Overrijssel.
”Ingen tvivl om, at sidevinden her bliver meget afgørende,” siger Allan Johansen, som udover sine to esser sender Nikola Aistrup, Mikkel Mortensen, Lucas Persson, Michael Berling, Martin Grøn og Mathias Gade i kamp.
”Dagen efter kører de seks sidstnævnte suppleret med Martin Lind og Peter Mathiesen i Rødekro og så er vi ellers klar til det næste store etapeløb, Fleche du Sud, som køres i Luxembourg fra den 8. til den 12. maj.”
”Her k Klar til 'Den Nordvestjyske Cykelweekend'25-04-2013
Concordia Forsikring Riwal er med alle tre dage, når der fra i morgen er internationale cykeloplevelser i Nordvestjylland, så der bliver gode muligheder for at følge og se det godt kørende team.
Skive Løbet 2013 – Bededag – er det første løb af de tre UCI 1.2-løb som er kendt under betegnelsen Den Nordvestjyske Cykelweekend. Herefter følger Himmerland Rundt lørdag og Concordia Forsikring Grand Prix søndag.
Læs mere om løbene her:
>> Skiveløbet
>> Himmerland Rundt
>> Concordia Forsikring Grand Prix
Sportsdirektør både glad og skuffet20-04-2013
Concordia Forsikring-Riwals sportsdirektør, Allan Johansen, smilede med det ene øje og græd med det andet, da han skulle gøre sit holds udbytte af lørdagens anstrengelser op ved GP Herning.
”En andenplads er naturligvis en rigtigt flot præstation, og Martin Mortensen kører en fantastisk finale, men jeg ærgrer mig over, at vi begik en dum fejl i starten af løbet. Og det kom til at koste,” siger Allan Johansen.
”Vi lader et udbrud få alt for lang snor, og med den ryttersammensætning der var i frontgruppen, var der praktisk talt kun os til at køre dem ind. Og det kostede de kræfter, vi skulle have brugt på at hjælpe Martin til slut.”
Alt i alt gennemførte fire af de otte Concordia-Riwal ryttere løbet, og Allan Johansen kunne ikke laste sine folk noget som helst.
”Vi er hæmmet af, at vi ikke har radiokontakt med rytterne – det gjorde det ekstra svært at rette op på den fejl, vi begik.”
Martin Mortensen toer på Heden20-04-2013
Concordia Forsikring-Riwals toprytter Martin Mortensen kom ind på en fornem andenplads, da et af de mest betydningsfulde endagesløb, GP Herning, lørdag blev kørt i blændende solskin. Dermed tangerede Martin Mortensen sit resultat fra 2010, hvor han også blev toer i ”En forårsdag på Heden”.
Martin Mortensen kom til mål med den olympiske mester i omnium, Lasse Norman Hansen fra Blue Water, og i spurten kunne Martin absolut intet stille op over for den hurtige fynbo.
Mortensen og Norman kom efter det sidste stykke grusvej væk fra en udbrydergruppe på ni mand, der var 20 kilometer til mål og det var klart Concordia Forsikring-Riwal rytteren, der trak det store læs i det udbrud.
Tidligere på dagen havde Michael Berling været fremme og vise flaget, da han sammen med to andre ryttere nåede op til dagens første store udbrud, som på et tidspunkt havde små otte minutter ned til feltet.
Team Concordia Riwal klar til slaget på Heden18-04-2013
Ikke færre end 16 punkteringer.
Det var facit, efter at Team Concordia Riwals sportsdirektør, Allan Johansen, onsdag havde sine ryttere ude og teste ruten forud for lørdagens danske forårsklassiker, GP Herning – også kendt som ”En forårsdag på Heden”.
”Det er ikke tom snak, når man beskriver GP Herning som det danske svar på Paris-Roubaix. Her er brostenene bare erstattet af grusveje – og det er alt afgørende at have sine hjælpere på de strategisk rigtige punkter på ruten. Ellers kan løbet meget vel slutte i utide for flere af rytterne,” siger Allan Johansen før den 199,4 kilometer lange styrkeprøve, der starter på Torvet i Herning klokken 10.50 og har reel start på Vesterholmvej ti minutter senere.
”Det er ofte de 30 kilometer på grusvej, der afgør løbet, så vi lægger meget vægt på at være specielt godt forberedt lige præcis på den del af ruten,” siger Allan Johansen, der stiller med otte mand til denne – den 19. udgave af det jyske endagesløb.
”Vi kører for Kasper Klostergaard og Martin Mortensen,” siger sportsdirektøren, ”Og så er Christofer Stevenson og Nikola Aistrup tiltænkt rollerne som en slags dark horses. De øvrige fire er udelukkende hjælperyttere og jeg ser hellere, at CFR tilfreds med fransk Tour14-04-2013
Kasper Klostergaard forsvarede sin syvendeplads i det franske Tour de Loir-et-Cher, da løbet søndag blev afsluttet med et 97,5 kilometer langt gadeløb i Blois.
Klostergaard var sammen med holdkammeraten Martin Lind med den første gruppe hje, og på dagens etape placerede han sig som nummer 10, mens Lind blev nummer 18.
”Vi kan kun være tilfredse med den indsats, holdet har ydet ved dette etapeløb. Kaspers syvendeplads svarede til vores ambition om at have en mand i top ti og en niendeplads i holdkonkurrencen er bestemt også godkendt,” siger Team Concordia Forsikring Riwals direktør, Steffen Kromann.
Direktøren glæder sig desuden over, at hans hold som et af de absolut få gennemførte løbet med samtlige de seks ryttere, der stillede til start.
”Alene antallet af udgåede ryttere fortæller historien om, hvor hårdt et løb, det har været, og det siger meget om drengenes moral at de trods adskillige styrt undervejs var med hjem alle sammen.”
I alt 102 ryttere fuldførte den franske Tour og vinderen, tyske Tino Thömel fra Team NSP, satte trumf på søndag, da han vandt sin tredje etape i løbet foran schweizeren Olivier Hofstetter, Leopold Trek, og belgiske Timothy Dupont fra Ventiler.
Placeringerne i klassementet ser således ud for Team Concordia Forsikring Riwals ryttere;
7. Kasper Klostergaard Klostergaard forsvarede 7. pladsen13-04-2013 Team Concordia Forsikring Riwal forsvarede lørdag Kasper Klostergaards syvendeplads i klassementet ved Tour de Loir-et-Cher, selv om det danske hold ikke fik held med den taktik, der gik ud på at splitte feltet, så der kunne sættes et afgørende angreb ind på tyskeren Tino Thömels gule trøje.
– Det var et hårdt løb, hvor der blev kørt stærkt, og Thömels NSP-hold kontrollerede hele tiden begivenhederne, siger Team Concordia Riwals sportsdirektør Jonas Ljungblad fra Frankrig.
– Fem mand var af sted hele dagen, og efter 140 af de 192 kilometer nåede yderligere fem mand op. To mand holdt stand, da feltet hentede gruppen inde på rundstrækningen i Angé, og hollænderen Tom Vermeer fra Cycling Team Jo Piels vandt spurten foran franskmanden Fabien Grellier fra Vendeé U, fortæller Ljungblad videre.
Uheldigvis for Kasper Klostergaard kørte Tino Thömel sig til syv bonussekunder, da han 28 sekunder senere vandt forfølgernes spurt og kom ind på etapens tredjeplads.
Klostergaard kom ind på en 32. plads yderligere otte sekunder senere og er i den samlede stilling nu 41 sekunder efter den førende tysker.
– Jeg synes, vi kan være tilfredse med dagens etape, siger Jonas Ljungblad, der søndag sender sine folk ud på den 97,5 kilometer lange afsluttende etape med start og mål i Blois. Kasper Klostergaard avancerer i Frankrig12-04-2013
Fredagens tredje etape i det franske etapeløb Tour de Loir-et-Cher blev en fin oplevelse for Team Concordia Forsikring Riwal i almindelighed og Kasper Klostergaard i særdeleshed.
Klostergaard nåede med i dagens afgørende udbrud, hvor 13 ryttere satte kursen mod målbyen med det lidt særprægede navn, Billy.
Undervejs blev gruppen reduceret til otte mand og Kasper Klostergaard kom ind som nummer fem, mens tyske Tino Thörnel for anden gang i løbet kunne køre først over stregen.
Thörnel fører da også i klassementet, hvor Klostergaard avancerede til en syvendeplads – 26 sekunder efter.
Martin Mortensen kom ind som nummer 14 på dagens etape, som med sine 212 kilometer var løbets længste – tre minutter efter den første gruppe og Nikola Aistrup blev nummer 19.
Dramatisk åbning på Tour de Loir-et-Cher10-04-2013
Der var dramatik for alle pengene, da der onsdag blev taget hul på det franske etapeløb Tour de Loir-et-Cher med den 173 kilometer lange 1. etape fra Blois til Nouan-le-Fuzelier i det centrale Frankrig.
”Der var rigtigt mange styrt undervejs, men heldigvis slap vores to implicerede ryttere, Kasper Klostergaard og Martin Lind rimeligt billigt fra deres møde med asfalten,” fortæller Team Concordia Forsikring Riwals svenske sportsdirektør, Jonas Ljungblad, fra målbyen.
Kasper Klostergaard var oven i købet nede to gange, men det lykkedes ham alligevel at komme hjem med den første gruppe ryttere, og det samme gjorde sig gældende for Nikola Aistrup.
”Dagens etape blev præget af et langt udbrud, hvor de fire, der stak af sted, oven i købet blev hjulpet af, at en jernbanebom gik ned foran feltet,” siger Jonas Ljungblad videre.
”De blev dog hentet på første af de tre omgange på rundstrækningen i Nouan-le-Fuzelier, og da først feltet var samlet igen, røg vi ind i yderligere et par styrt, der spredte gruppen.”
Vinder af dagens etape blev Tino Thömel fra Team NSP-Ghost, der spurtbesejrede Timothy Dupont Ventilair-Steria Cycling Team og Yannis Yssaad, DN2 Bigmat Auber93.
Torsdag skal de af rytterne, som ikke må udgå som følge af dagens hårde medfart, ud på 189 kilometer fra Villebarou til Saint Gervai
<
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
>
|
|
|
|
|