Kasper Klostergaard forsvarede sin syvendeplads i det franske Tour de Loir-et-Cher, da løbet søndag blev afsluttet med et 97,5 kilometer langt gadeløb i Blois.
Klostergaard var sammen med holdkammeraten Martin Lind med den første gruppe hje, og på dagens etape placerede han sig som nummer 10, mens Lind blev nummer 18.
”Vi kan kun være tilfredse med den indsats, holdet har ydet ved dette etapeløb. Kaspers syvendeplads svarede til vores ambition om at have en mand i top ti og en niendeplads i holdkonkurrencen er bestemt også godkendt,” siger Team Concordia Forsikring Riwals direktør, Steffen Kromann.
Direktøren glæder sig desuden over, at hans hold som et af de absolut få gennemførte løbet med samtlige de seks ryttere, der stillede til start.
”Alene antallet af udgåede ryttere fortæller historien om, hvor hårdt et løb, det har været, og det siger meget om drengenes moral at de trods adskillige styrt undervejs var med hjem alle sammen.”
I alt 102 ryttere fuldførte den franske Tour og vinderen, tyske Tino Thömel fra Team NSP, satte trumf på søndag, da han vandt sin tredje etape i løbet foran schweizeren Olivier Hofstetter, Leopold Trek, og belgiske Timothy Dupont fra Ventiler.
Placeringerne i klassementet ser således ud for Team Concordia Forsikring Riwals ryttere;
7. Kasper Klostergaard 00”43
40. Martin Lind 06”58
42. Martin Mortensen 07”10
47. Nikola Aistrup 08”33
58. Martin Grøn 12”34
83. Christofer Stevenson 19”08
Martin Mortensen og Christofer Stevenson var også på podiet i Frankrig
De to ryttere erobrede løbets angrebstrøje på hver deres etape og fik dermed fornøjelsen af en tur på poidet. Se mere på vores Facebook-side