Julen er som bekendt hjerternes tid, og december er en måned hvor der er ekstra plads til hygge og at gøre noget godt for dem man holder af.
Derfor har jeg også en tradition for at jeg hver december har et projekt, hvor jeg donerer det meste af min indtjening til nogen, der gør noget godt for dyr. De seneste par år har jeg valgt at give til organisationer, men i år bliver det lidt anderledes, for det er nemlig én bestemt hest der får hele ”julegaven”.
Den hest hedder Gordon, og han fortjener en stor julegave i år, fordi han har oplevet en helt masse ting i sit liv og haft nogle problemer med sin adfærd som gjorde at han næsten blev aflivet. Men i virkeligheden er Gordon det sødeste væsen, han har bare været meget misforstået. Nu er han heldigvis kommet et sted hen hvor han bliver forstået og passet rigtig godt på hos
Camilla Stormont.
Men Gordon har kostet rigtig mange penge i dyrlægeregninger, og derfor får han lidt ”julehjælp” i år til at dække både de nuværende og fremtidige dyrlægeregninger.
Halvdelen af hver betaling for alle bestillinger i hele december går direkte til julegaven. Det vil sige, at for hver gang der bliver bestilt en telepati-session, går der 200 kr. ubeskåret til Gordon.
Bestil en telepati eller et gavekort i december, så hjælper du mig med at hjælpe Gordon :-)
Jeg fortæller historien om Gordon i et senere indlæg. Jeg har kommunikeret med ham, så han også selv kan få lov at fortælle om sit liv. Han havde mange ting på hjerte, og hans historie er desværre ikke unik; der er mange heste der er misforståede som ham, og jeg vil gerne bruge december til at sætte fokus på det. Jeg oplever, at mange heste som bliver opfattet som frække, sure, dovne eller stædige, i virkeligheden går rundt med smerter, eller er bange eller forvirrede, og når de prøver at vise det bliver det overhørt eller misforstået.
Derfor er der brug for større opmærksomhed på de signaler heste giver og hvad de betyder, og ikke mindst at de signaler skal tages alvorligt, for det kan være hestens måde at fortælle at der er noget galt. Jeg håber at julegaven til Gordon kan skabe lidt af den opmærksomhed, foruden at den kan hjælpe ham med at få det rigtig godt igen.
I kan også læse om Gordon og se flere billeder på Camilla's
facebookside.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg