Mit navn er Amanda Jensen, jeg er 25 år gammel, og jeg har været vild med dyr siden jeg var helt lille. Dyr har altid været en del af min hverdag, og ikke mindst en del af mig.

 

Modsat mange andre, er jeg ikke født med nogen form for specielle evner. Jeg er en ganske almindelig, men har opnået min viden gennem kurser.  Det eneste  jeg nogensinde har oplevet, er at have en god intuition, men det tror jeg på at alle har - det er bare et spørgsmål om man vil lytte til den eller ej. Til gengæld er jeg meget nysgerrig, og det kan man heldigivs også komme langt med.

 

Jeg har lige nu en kanin (læs om ham på min Blog), men jeg har også haft mange andre dyr; marsvin, hund, kat, hamster, fisk, afriskansk pygmæ pindsvin og en slange. Jeg er også hestepige, og har især brugt mange af mine ungdomsår på heste.

Jeg har altid drømt om at blive biolog, så jeg kunne studere dyrs adfærd. Derfor startede jeg efter sommeren 2016 på biologi-studiet på Københavns Universitet.
Jeg var glad for at lære om dyr og natur til daglig, men et universitetsstudie er rigtig meget teori, og jeg kunne mærke, at det slet ikke var det rigtige for mig. Jeg havde brug for at komme ud og arbejde mere praktisk og mindre teoretisk. 

Siden da har jeg lavet en masse andet, men er landet på lærerstudiet, hvor jeg læser på en international linje. Det er lidt langt fra dyrenes verden, men perfekt for en nysgerrig sjæl som mig.

 

Den videnskabelige baggrund og interessen for det som jeg stadig har, gør dog, at jeg går meget sagligt til værks, også selvom det handler om noget abstrakt og rimelig uhåndgribeligt som telepati: det er vigtigt for mig at have en faglig viden om blandt andet dyrenes adfærd, som jeg hele tiden arbejder på at udvikle, så jeg har det bedste grundlag for at kunne hjælpe de dyr jeg arbejder med.

 

Jeg hørte om telepati med dyr første gang, da jeg en dag kom hjem fra skole. Min far fortalte at han havde hørt et radioindslag om en dame der kunne tale med dyr.

Jeg syntes det lød spændende - og lidt mystisk - så jeg forsøgte at finde navnet på damen, men det lykkedes mig desværre aldrig.

 

Senere undersøgte jeg lidt om telepati på nettet, for det kunne være interresant at få en til at tale med den hest, jeg havde part på. 
Jeg faldt over Ditte Young’s hjemmeside (find linket her) og så at hun tilbød kurser - ifølge hjemmesiden kunne alle lære at kommunikere med dyr via telepati.
Kunne det virkelig være rigtigt? Kunne JEG lære at tale med dyr?

 

Jeg besluttede at tilmelde mig til kurset, og mødte op den første gang med en helt masse nysgerrighed og en smule skepsis.
Jeg var stadig ikke helt overbevist om, at jeg skulle være i stand til at tale med dyr.
Men jeg blev heldigvis positivt overrasket. Det tog lidt tid at vænne sig til tanken, og ikke mindst stole på at det jeg sagde var rigtigt, og ikke bare noget jeg sad og digtede. Jeg tog  med til kursus nr. 2 og 3, og det har været en kæmpe oplevelse. Jeg har lært noget, jeg kun troede kunne lade sig gøre i eventyr!

 

Siden da har jeg øvet mig en masse, og jeg bliver hver gang overrasket over det, jeg oplever. Dyr er fantastiske væsener, som ved meget mere end vi tror. Det kan godt være at de ikke kan regne matematikstykker ud, men de er kloge på hver deres egen måde, og jeg kommer hver gang et skridt tættere på at forstå, hvorfor vi mennesker så glade for dyr.
De har en stor forståelse, og selvom vi mennesker kan være nogle forvirrende størrelser, så gør de deres bedste for at tilpasse sig til det liv, de lever sammen med os - oftest til stor glæde for deres ejere.

 

Lige siden det første kursus i 2012 hvor jeg talte med dyr, har jeg hele tiden været på udkig efter dyr at øve mig på. Jo flere dyr jeg taler med, jo klogere bliver jeg, for de har alle sammen forskellige ting at byde på, og jeg lærer så meget hver gang.

Selvom jeg bliver fysisk træt efter at have teleptateret med et dyr, så bliver jeg på en måde også fyldt med energi - jeg elsker det simpelthen, og derfor kan jeg  ikke lade være med at blive glad.  Derfor besluttede jeg mig for at oprette denne hjemmside, for jeg syntes at når noget gør mig glad, er det bare om at springe ud i nye projekter og gøre det noget mere, også selvom jeg engang imellem godt kan tænke at jeg umuligt kommer særlig langt - jeg påstår at jeg kan tale med dyr, der er da ingen der vil tro på mig?!
Men jeg er blevet enig med selv om, at det betyder ikke længere så meget hvad andre tænker - det vigtigste er at jeg føler at jeg gør noget der giver mening, og så er det en fantastisk følelse at kunne få lov til at hjælpe dyr og ejere. Jeg syntes jeg er verdens heldigste!

 

Jeg kontakter dyret ved hjælp af et billede, og bruger omkring 1 time på telepatien.

Jeg har altid været enormt glad for at skrive, og det er en stor fordel for mig, fordi jeg syntes det er vigtigt at det, ejeren modtager, er nemt at forstå og let genkendeligt. 
Jeg kan godt lide at bruge lidt ekstra tid på at finde de helt rigtige ord, så jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg fik beskrevet dét jeg følte fra dyret, helt præcist. Jeg forsøger at undgå at fortolke hvis jeg får vist et billede fra dyret jeg ikke forstår, da jeg oplever at ejeren stort set altid ved hvad dyret mener, hvis bare jeg beskriver hvad det er for et billede jeg fik vist - ejeren kender sit dyr bedre end jeg, og jeg syntes det er vigtigt ikke at forsøge at skære alt for meget ud i pap, så jeg kommer til at skrive noget andet end dyret mener. 

Typisk fylder referatet omkring 5 sider i word.

 

Hvad enten jeg har talt med dit dyr eller ej, er du velkommen til at skrive til mig. Jeg vil hellere end gerne svare på spørgsmål, for jeg tror på at telepati kan hjælpe rigtig mange dyr, hvis deres ejere får øjnene op for det. Sidder du derfor tilbage med undren eller et spørgsmål du endnu mangler svar på, så kontakt mig gerne! :)