Nye indlæg

Molly

28-08-2017
Her følger nummer to blogindlæg om mine egne dyr; denne gang vil jeg fortælle om Molly, vores hund og en af mine bedste firbenede venner.
 
Faktisk var det slet ikke meningen at vi skulle have Molly. Mine forældre havde længe tænkt på at få hund, og jeg gik på en rideskole, hvor der var cocker spaniel hvalpe. De var SÅ søde, og hver uge når jeg havde været til ridning, brugte vi lidt tid på at snakke og lege med hvalpene. Ret hurtigt blev vi enige om, at en cocker spaniel var et rigtig godt valg og ville passe lige til vores familie – men alle hvalpene var allerede afsat og skulle til hver deres nye hjem, så snart de var gamle nok.

En dag blev vi ringet op. Det var min ridelærer, som vidste at vi var interesserede i at få en hvalp. Der var nogle omstændigheder som gjorde, at den ejer der skulle have haft Molly ikke kunne have hende alligevel, så hun blev vores i stedet for og vi kunne hente hende nogle uger efter.
 

Ventetiden var næsten ulidelig; jeg havde et ”Vi med hund” magasin, hvor der var en artikel om cocker spaniels i, og på én af siderne var der et stort billede af en hvalp. Det kiggede jeg på hver aften, mens jeg glædede mig til at Molly skulle komme og bo hos os.

Endelig blev det tid til at hente hende, og det var kærlighed ved første blik! Da Molly kom hjem til os, brugte hun lidt tid på at undersøge det hele. Efter en times tid kørte min søster og min mor ned for at handle, og min far gik udenfor. Jeg blev indenfor og holdt øje med Molly, som var blevet træt over alle de nye indtryk. Jeg lå og puttede med hende, og hun faldt i søvn på min mave. Sådan lå vi i lang tid, og jeg synes hun var den sødeste lille skabning på jorden. Dét er hun stadigvæk, selvom der er gået 11 år siden den dag og hun ikke er helt så lille mere.

Da vi fik Molly var jeg cirka 10 år gammel, så jeg vidste ikke særlig meget om hunde eller træning. Men min mor begyndte til hvalpetræning med Molly, og jeg var med hver gang og sugede alt den viden til mig jeg kunne. Ret hurtigt begyndte jeg at interessere mig for at træne tricks, og det første jeg lærte Molly, var at give pote. Siden er det blevet til meget mere; nogle år efter begyndte vi at klikketræne, og jeg har gået til Rally-lydighed, hvilket Molly var virkelig god til, selvom hun var den ældste hund på holdet og jeg den yngste træner. Hun kan blandt andet sitte, dække, dreje rundt, rulle rundt, spille død, gå slalom mellem mine ben, træne med target stick og –tæppe, søge, lege gemmeleg, sidde oprejst, gå på to ben og meget mere; men et af hendes bedste tricks er altså stadig at give pote, og hun kan både højre og venstre.
 
Når vi kommer hjem, er det Molly's faste "sige-hej-ritual" at finde en sko, som hun kan drøne hele huset rundt med.

Molly har altid haft en fornem opgave i huset: Hun holder øje med at alt er som det skal være. Det indebærer at hun altid er på pletten hvor der sket noget spændende, og at hun ofte går en runde i huset for at vide hvor alle er og hvad de laver. Det var faktisk en gang ved at drive mig en lille smule til vanvid, for når jeg skulle koncentrere mig på mit værelse og fx lave lektier, ville jeg gerne have døren lukket. Men hvis Molly er inde på værelset, vil hun ud, og hvis hun er ude, vil hun ind. Derfor lod jeg døren stå på klem, og lærte hende at lukke den efter sig selv.
Når vi går ture, så cirkler hun også altid omkring os, så der hverken er nogen går for hurtigt eller nogen der falder bagud; Molly har styr på alle! Det bruger vi nogle gange til at lege gemmeleg. Når hun ikke er opmærksom løber jeg hen hvor hun ikke kan se mig, og så har hun en fest med at lede og bliver SÅ glad og stolt når hun har fundet mig :-)
 
 
Hun er desuden en trofast hjælper, når jeg arbejder med mail-telepati på værelset hos mine forældre. Når jeg går i gang med at forberede mig, kommer hun ind og lægger sig i sengen bag mig, og der bliver hun som regel al den tid jeg arbejder. 

De seneste par år har man kunne mærke mere og mere, at Molly er ved at blive en ældre dame – hun er stadig glad og holder øje med os alle sammen, men hørelsen er ikke hvad den har været og benene kan heller ikke altid følge så godt med på de lange ture. Hun er dog stadig lige så fuld af kærlighed, som hun altid har været, så hun elsker at bruge en masse tid på at hygge og putte. At blive nusset bag ørerne er simpelthen det bedste i verden!
 
 

Kategori: Mine egne dyr

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Amanda Jensen | CVR: 38580744  | taenketid@gmail.com