Nye indlæg

Telepati med rotte

12-05-2017
Her følger del 1 af 3 i mit lille eksperiment om at telepatere med andre dyr, end jeg er vant til.

Måske har du set, at jeg i sidste uge spurgte efter anderledes dyr (dvs. alle andre slags dyr end jeg normalt taler med) som jeg måtte øve på. Sabina henvendte sig med sin rotte, Dea, som jeg havde fornøjelsen af at have kontakt til for nogle dage siden.

Jeg oplevede Dea som en glad og energifyldt personlighed, selvom hun fortalte at hun var mere frisk mentalt, end hun var fysisk, og hendes ejer forklarede bagefter at det skyldtes sygdom. Hun følte sig godt tilpas i sin flok, og havde en dejlig afslappet fornemmelse omkring sit hjem, så hun var rigtig sød at tale med. Det er altid rart at tale med dyr, som har det rigtig godt, og det på trods af at Dea ikke er nogen ung eller helt rask pige mere. Men dét lod hun sig altså ikke lige sådan slå ud af :)

Rotter er ret intelligente, så jeg havde på forhånd forventet at jeg ville få en god kontakt tilsvarende den jeg har til hunde, heste og katte, og det var også det jeg oplevede da jeg fik kontakt til Dea.
Men den forskel jeg bed mest mærke i, var at Dea var ret hurtig, og ofte viste mange ting på én gang. Det kan også godt være et temperamentsspørgsmål, fx har distræte eller ivrige dyr det med at gøre det samme, men jeg opfattede Dea som en rotte med en rimelig rolig og afbalanceret personlighed, så det kan godt være at det er et generelt træk for rotter, at de er sådan lidt hurtige – måske skal jeg tale med nogle flere på et tidspunkt, så jeg kan finde ud af det.

Alt i alt synes jeg det var en rigtig fin oplevelse at have kontakt med en rotte, og jeg er super glad for at jeg måtte få lov at bruge Dea som ”prøvekanin” :-)
 

Kategori: Blog

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Amanda Jensen | CVR: 38580744  | taenketid@gmail.com