Telepati med dyr kræver tillid - og en indsats fra ejerens side

Telepati kan godt indgyde til en romantisk eller magisk forestilling omkring det at være ”dyrehvisker” og kunne tale med dyr, for betyder det så ikke at alle dyr bare er vilde med en, og at man kan få dem til alt?

Inden jeg selv lærte det, forestillede jeg mig, at hvis jeg kunne telepatere med dyr, ville jeg kunne gå rundt og tale med alle dyr jeg mødte på min vej, og høre deres stemmer klart og tydeligt inde i hovedet. Jeg forestillede mig, at jeg kunne blive venner med selv de mest sky dyr, og måske endda at jeg også kunne komme tæt på vilde dyr.

Sådan er det slet ikke. Telepati er et kommunikationsredskab, men der er intet magisk i det. Det gør ikke, at man pludselig kan komme i nærheden af alle dyr, men man kan måske forstå dem lidt bedre. Det kræver dog stadig tid og tålmodighed, man skal stadig opbygge tillid for at gøre reserverede eller sky dyr trygge ved en. Man kan ikke gå ud i skoven, og blive venner med alle de vilde dyr. Det er absolut heller ikke en gang alle kæledyr, der gider komme hen til en, måske vil de hellere bare sidde hos deres ejer. De har deres egen vilje ligesom vi mennesker har, og den beholder de, uanset hvilken måde man taler til dem på – heldigvis.

Det betyder også, at telepati ikke skaber mirakler. Selvom jeg kan tale med dyr, så kan jeg ikke få en hest der er panisk for biler til pludselig at være helt rolig i trafikken, bare ved at fortælle den at der ikke sker noget.
Måske har du selv noget du er bange for; lad os tage højder som et eksempel. Hvis jeg fortæller dig, at du lige om lidt skal op og flyve, men at det er det sikreste fly i verden, vil du så være helt tryg ved det?
Jeg tvivler på det. Angst kan sagtens afhjælpes, men der sker ikke over natten, det kæver tid og arbejde.

Hvis man skal lave adfærdsændringer på dyr, afhjælpe angst eller uhensigtsmæssig opførsel, så kræver det for det meste lige så stor en indsats fra ejerens side, som det gør fra dyret. Der er desværre ingen fikse løsninger. Adfærdsproblemer kommer altid af en årsag, og for dyret selv er det sjældent et problem, men nærmere en løsning. Dyret reagerer på en bestemt måde, for at undgå noget andet der ikke er optimalt for det; det kan være smerter, konflikt, misforståelser eller en reaktion på en ubehagelig eller chokerende oplevelse tidligere i livet.
Derfor kan jeg ikke bare fortælle dyret, at det skal lade være med at gøre på en bestemt måde, for så hjælper jeg det ikke. Hvis jeg med succes skal hjælpe et dyr med at ændre adfærd, finder jeg først årsagen til adfærden. Så spørger jeg dyret hvad det har brug for, eller hvilke alternative muligheder der er, for at det kan få det bedre.

Her kommer ejeren til dyret for det meste ind i billedet. Lad os tage endnu et eksempel: det kan være en hest, der stopper op foran spring. Hesten viser måske at rytteren giver uklare signaler, og at den derfor føler sig utryg. I den situation kan jeg ikke bare fortælle hesten, at den skal stole på sin rytter. Her må rytteren selv arbejde for at opbygge og gøre sig fortjent til den tillid det kræver, for at hesten kan blive tryg. Det er rytteren der skal arbejde på at give mere tydelige signaler, så hesten forstår hvad den skal – det er ikke nok bare at sige til hesten, at den skal høre efter, hvis den ikke forstår det den hører eller mærker, eller hvis den ikke føler at rytteren er oprigtig. Man kan ikke kræve respekt eller tillid, det må man arbejde for; særligt hvis man også forlanger at hesten skal arbejde. Det går begge veje.

 

Men hvis jeg ikke kan bede hesten om at stole mere på sin rytter, hvad kan telepati så overhovedet bruges til, tænker du måske?
Jeg kan via telepati, og med udgangspunkt i dyrets behov og personlighed, give nogle værktøjer til hvordan rytteren kan skabe mere tillid, og hvad han/hun kan gøre for hesten, for at afhjælpe de problemer der er – hvis der altså er problemer. Telepati kan også sagtens bruges til bare at lære sine dyr bedre at kende, eller optimere et samarbejde der allerede fungerer godt.

Det med respekt og tillid gælder i øvrigt også for mig. Når jeg tager kontakt til et dyr, er jeg en fremmed der ”banker på”, og af den grund kan jeg ikke uden videre begynde at stille krav eller udstikke kommandoer. Jeg kan ikke få dyr til at gøre præcis som jeg vil have det, bare fordi jeg kan tale med dem. Du ville sandsynligvis heller ikke selv tage imod ordrer fra en fremmed du lige mødte på gaden, bare fordi I kan tale sammen. Der skal være en grund, og for det meste bruger jeg den første del af samtalen på at præsentere mig selv, spørge ind til dyrets personlighed og lære det at kende. Derudover fortæller jeg altid, at jeg tager kontakt på vegne af ejeren, og at det er hans/hendes spørgsmål og ønsker jeg formidler. Når dyret får af vide at jeg tager kontakt på vegne af ejeren, bliver de som regel mere åbne, for så er jeg ikke længere bare en fremmed.

Alt i alt, så handler telepati altså overhovedet ikke kun om de dyr jeg har kontakt til. Jeg arbejder lige så meget med ejeren, for de fleste ejere har et tæt forhold til deres dyr, og derved kommer dyr og ejere til at påvirke hinanden både den ene og den anden vej. Den mest effektive kommunikation er den der tager helheden i betragtning.