Man bliver glad af dyr! :)

Jeg bliver altid glad af at være sammen med dyr, uanset hvilke dyr det er. Der er intet der kan få smilet frem som en gåtur gennem en hestestald, hvor alle stikker mulen frem når man kommer forbi, eller når man kommer ind på sit værelse og bliver hilst af to marsvin der står med forpoterne på burkanten. Eller bare en gåtur med min hund, for den sags skyld, det er skønt at komme ud at nyde naturen og koble af, og jeg bliver bare endnu mere glad af at se min hund fræse afsted med vildt logrende hale.

Der er rigtig mange mennesker som er glade for dyr, og jeg syntes ikke det er svært at se hvorfor – jeg kan i hvert fald ikke selv undvære dem. Hvis jeg er trist, så plejer jeg at gå en tur ned i haven til mine kaniner, og så er dét hurtigt kureret. Det er så hyggeligt bare at gå og tulle rundt, fylde nogle vandflasker op, rette lidt på noget halm, kæle en kanin bag øret og tjekke at alt er som det skal være.  Det findes mange former for afslapning, men for mig er der ikke noget der kan sammenlignes med den form for afslapning jeg føler når jeg er sammen med mine dyr. De gør bare et eller andet ved én.

I øjeblikket morer jeg mig en del over min hund, for hun er nok den største pivskid der kan gå på 4 ben, og derfor passer det hende altså ikke så godt at vi er ved at rydde op på loftet – det er da også tarveligt, at der pludselig står en farlig stige i entreen!
I går stod jeg udenfor, og hun ville gerne lukkes ind. Så åbnede jeg døren og hun så stigen, men uf nej, SÅ skulle hun i hvert fald ikke ind alligevel! Dog gik det lidt nemmere da jeg hentede godbids-bøtten og klikkeren, for hun er typen der kan overtales til det meste hvis bare der er mad involveret.  Hun er også meget bange for kosten og for støvsugeren, men til gengæld så er hun bedøvende ligeglad med vores larmende fræser og havetraktoren. Hvis bare det er stort og larmer helt vildt, så er det ikke farligt!
Hun er også sådan en slags hund, som helst gerne vil holde øje med at vi alle sammen har det godt, så derfor går hun tit en runde i huset for at se hvor vi alle sammen er henne. Jeg kan bedst lide at døren til min værelse står på klem og ikke er åben, så derfor er det en lille smule irriterende at hun hele tiden skubber den op – nu har jeg lært hende at når hun er kommet ind på mit værelse, så skal hun lukke døren efter sig, og så får hun en godbid.
Det eneste minus er at min skraldespand står ikke så langt fra døren, og hvis jeg sidder ved mit skrivebord når jeg beder hende om at lukke døren, så kan hun godt tage fejl og komme til at daske til skraldespanden i stedet for døren – men ellers så fungerer det faktisk rigtig fint.

Apropos loftrums-oprydning, så fandt jeg i går to kæmpestore skoæsker, som jeg i dag har forvandlet til kaninlegetøj. Jeg har lavet to store huller i hver ende, og tapet låget fast. Så har jeg tager noget avispapir, krøllet det sammen og gemt godbidder indeni. Aviskuglerne har jeg lagt ind i skotøjsæskerne, så kaninerne skal kravle ind i dem for at få det ud. Desværre nåede jeg ikke at få taget et billede, men de blev taget rigtig godt imod. Mens min ene kanin havde travlt med at duft-afmærke sin kasse, så gik der ikke mange sekunder før min anden kanin var halvvejs inde i kassen, i færd med at lege makulator og forvandle aviskuglerne til ugenkendelighed i jagten på godbidder.  Først turde han ikke kravle helt ind, kassen var ikke så høj, men da han fandt ud af at der også var hul i den anden ende, kravlede han ind og skubbede alle aviskuglerne ud, så han kunne rive dem i stykker udenfor. Bagefter blev der hoppet rundt oven på kassen.
Min anden kanin valgte en lidt anden strategi, han begyndte at skubbe, puffe og kyle kassen rundt, så nogle af godbidderne trillede ud. Han fandt dog hurtigt ud af at det ikke var helt så effektivt, og så måtte han også kravle ind. Han var ret hurtig til at finde ud af at der var huller i begge ender, og så gik han ellers i gang med at tage aviskuglerne i munden og ryste godbidder ud.
Jeg elsker at se når kaninerne går amok på noget jeg har lavet, fordi de har så forskellige måder at løse det på, og det er virkelig sjovt at se hvad de finder på.