Telepati med hund i Serbien

Som jeg nævnte i første indlæg, så har jeg haft gang i en helt masse spændende projekter i min sommerferie. Et af dem har været at tale med dyr for UFFAC, United Friends For Animal Care, som er en organisation der bla. Hjælper gade- og internathunde i udlandet, og importerer dem til Danmark hvor de kan få en dejlig familie og et trygt og godt liv.
Find link til deres hjemmeside + facebookside under ”links”.

Allerførste gang jeg hørte om UFFAC var for ganske kort tid siden, da formanden Bente skrev til mig. Hun ville gerne have min hjælp til en kat, der var løbet væk fra sit nye hjem kun 14 dage efter den var flyttet ind. Jeg tog kontakt til katten, og den kom hjem igen samme aften. Jeg kikkede på UFFAC’s facebookside, og syntes det så rigtig spændende ud. Jeg var imponeret over deres kæmpe indsats for at hjælpe dyr, så jeg tilbød at donere nogle ekstra telepatier, fordi jeg gerne ville støtte det gode arbejde de gør.

Det er jeg virkelig glad for at jeg gjorde, for jeg har fået nogle spændende og udfordrende opgaver, som ikke har været magen til noget jeg har prøvet for. Jeg syntes det er sjovt at prøve kræfter med noget der er lidt anderledes, og jeg syntes det er skønt at jeg kan være med til at gøre en indsats for at give dyrene muligheden for et bedre liv, uden sult og frygt.
Jeg har blandt andet talt med Haimish, en hund fra et internat i Serbien. Han var meget ked af det og stod og hylede døgnets 24 timer, og organisationen ville derfor gerne hjælpe ham, men da de skulle hente ham var han væk.  Jeg har ved at tale med ham prøvet at finde frem til, hvor han befinder sig og lavet en aftale med ham om at gå hen til et specielt sted, hvor organisationens kontakt fra Serbien vil holde øje med ham, så han kan komme med hende hjem til han er klar til at komme til Danmark.

Landegrænser er noget vi mennesker har opfundet, men tanker har ingen begrænsning, og derfor kan det lade sig gøre at kontakte et dyr uanset hvor i verden det befinder sig. Jeg har aldrig prøvet at tale med dyr udenfor Danmark før, så det har været en MEGA spændende oplevelse at tale med en hund i Serbien.
Tænk at jeg kan sidde her i lille Danmark, og sende billede frem og tilbage til en hund så langt væk! Det er jo helt skørt at tænke på – bare det at man kan sende billeder frem og tilbage til en hund er en mærkelig tanke, men den har jeg efterhånden vænnet mig til :)
Nu krydser jeg alt hvad jeg har for at Haimish snart bliver fundet, så han kan få det godt. Følg med og læs mere om ham på UFFAC’s facebookside, som du kan finde

Det varmer mit hjerte at der findes folk som vil bruge en masse tid og kræfter på at hjælpe dyr, som ikke har det godt. Nogle gange undrer jeg mig over at vi mennesker er som vi er – hvem finder på at efterlade en killing i en skraldespand? Hvem kan få sig selv til at smide deres hund ud af bilen, smække døren og skynde sig væk? Jeg ved godt at mange mennesker heller ikke har det godt, og hverken har overskud eller ressourcer til at tage sig af deres kæledyr, men jeg håber alligevel at vi i fremtiden bliver bedre til at tænke over at vi ikke skal anskaffe os dyr, vi ikke kan tage os af.
Uanset hvad, så er det rart at vide at der findes håb for de dyr som bliver efterladt eller smidt ud. Der er rigtig mange mennesker, organisationer og foreninger verden over som gør alt hvad de kan for at hjælpe, og det gør mig glad at tænke på. Måske er det kun få dyr ud af mange vi hver især kan hjælpe, men i sidste ende gør det en kæmpe forskel – bare spørg dyrene! :)