Sydfynske syrenhegn

På Sydfyn er der mange syrenhegn.
Det er noget vi tager som en selvfølge og glæden over de smukke hegn deler vi alle hvert forår i maj - juni når de blomstrer.
 

Hvordan skal et syrenhegn se ud ?

For et par år siden havde jeg besøg af min faster fra Norge på over 90 år. Hun var med på en biltur omkring Svanninge og Haastrup en dejlig forårsdag sidst i maj. Jeg troede vi ville få en dejlig tur for at se på syrenhegn- men nej ! Hun var skuffet og mente ikke at hun kunne "se noget" !! "Se noget", sagde jeg - "Øh, hvad mener du?"
Jeg undrede mig i et godt stykke tid, og tænkte at hun jo også var gammel. Men så en dag gik det op for mig, at hun jo havde ret.
For de veje vi kører på er omkranset at 4 - 5 meter høje smalle opklippede hegn, og hvis vi er heldige er der lidt syrenblomster på toppen. Men hvis syrenhegnet nedskæres som det oprindeligt blev gjort, ville vi få mange flere blomster og en meget mere varieret oplevelse på vores færden.

Kortlægning af syrenhegn

Øhavsmuseet i Faaborg er i 2013 begyndt en  kortlægning af syrenhegn. Udgangspunktet er Svanninge Sogn og det er tanken at fortsætte i omegnen i de kommende år. Læs mere om kortlægningen her