Bevaring

De fleste syrenhegn er mindst 150 år gamle. Men mange er forsvundet på grund af den almindelige rydning af hegn. I dag er der brug for store marker og ikke læhegn.
Syrenhegn passes ligesom øvrige hegn  med en hegnsklipper, der efterlader hegnene som høje smalle hække, med lidt grønt i toppen. 

Hvordan blev stýrenhegn passet førhen ?

A. Syrenhegn blev oprindeligt kappet ned hvert syvende år

Da syrenhegnene blev plantet var der mangel på brændsel. Alt blev udnyttet og det galdt også syrenerne. Det var jo godt brændsel, især godt til komfurene som risbrænde. Hver gård delte sine hegn op i syv lige store dele og hvert syvende år blev hver del skåret ned. Det skete i januar eller februar måned og risene blev kortet ned til risbrænde med en økse. 

B. Syrenhen blev udtyndet hver vinter

Brædsen var en vigtig ressource. Derfor var det en fast vintertjans for unge karle, der var ude at tjene på gårdene, hver vinter at udtynde hegn. Det skete i januar og februar måned, hvor der kunne køres på de frosne marker. Hegnet blev gået igennem, og alle grene og stammer tykkere end en arm, blev skåret ned og slæbt ind på marken. Så kunne de køres hjem og saves til brænde.

Syrenhegn langs vej

Afkappe og med triste nøgne grene står syrenhegnet når det er sideklippet med moderne hegnsklipper.
 
Syrenhegn langs vej