NY DRESSURUNDERVISER
09-04-2016
Det er med stor glæde, at vi nu kan tilbyde dressurundervisning ved berider Mette Sejberg Jensen. Mette er til dagligt ansat ved Helgstrand Dressage. Hun vandt i 2012 DM i dressur for beriderelever, og har startet op til intermediere på landsplan. Mette vil komme i klubben og undervise om mandagen.
Ønsker du, at høre mere undervisningen ved Mette, kan du skrive til: info@saebyrideklub.dk
Klubpokalerne 2015
16-03-2016
Til årets generalforsamlingen blev klubbens klubpokaler udleveret, til dem der havde fået samlet flest point sammen i løbet af stævneåret 2015. Yderligere blev der stemt om venskabspokalen, der gives til en person der er en god ven og hjælp i stalden i det daglige.
Stort tillykke til vinderne!
Dressur, klubplan: Ann-Sofie Vilhelmsen
Dressur, distriktplan: Ann-Sofie Vilhelmsen
Spring, distriktplan: Cathrine Vilhelmsen
Venskabspokalen: Joan Gotfredsen
Foderaften m. konsulent fra St. Hippolyt
02-03-2016
Foderkonsulent fra St. Hippolyt.
Tirsdag d. 8. marts 2016 kl. 19.00
Kostvejleder og foderkonsulent Marianne Sønderkær fra St. Hippolyt besøger tirsdag d. 8.marts 2016 kl. 19.00 Sæby Rideklub, hvor hun vil fortælle om deres foder.
Først vil Marianne Sønderkær gennemgå forskellige fodertyper fra St. Hippolyt. Efterfølgende vil der være mulighed for en gennemgang af staldens heste, og deres forskellige foderbehov.
Der vil under arrangementet være mulighed for, at købe kaffe, kage og sodavand til rimelige priser.
Alle er velkommen, så tag dine venner og familie under armen, og kom til en lærerig aften på Sæby Rideklub.
Tilmelding skal ske til Joan Gotfredsen (30631545) eller på tilmeldings blanketten på Sæby Rideklub, senest søndag d. 6. Marts 2016
(Det vil kun være muligt, at få gennemgået foderplaner til staldens heste. Tilmelding til dette, skal ligeledes ske til Joan Gotfredsen. Pladserne vil blive uddelt efter først-til-mølle princippet.)
Opstaldning på Sæby Rideklub
04-02-2016
Mangler du et opstaldningssted til din hest eller pony, er Sæby Rideklub bestemt et besøg værd!
Vi har ledige bokse fra d. 14.02.16.
Vi kan bl.a. tilbyde:
Kvalitetsfoder fra Equsana
Mulighed for meget foldtid på græsfolde
Skov og strand ligger inden for rideafstand, med gode stier uden meget trafik
God lys ridehal, 20x60
Flere udendørsbaner, bl.a. dressurbaner og en stor græsspringbane
Mulighed for undervisning
Gode staldfaciliteter med et godt indeklima
Opvarmet sadelrum og rytterstue
Og meget mere!
Pris pr. hest: 1100 kr., inkl. kvalitetsfoder fra Equsana
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte os.

Ny Staldmedarbejder
06-01-2016
Kære alle
Godt nytår
Mandag den 04.01.16 starter Bettina, som ny staldmedarbejder hos os på Sæby Rideklub. Vi håber, at I vil tage godt i mod Bettina.
Bettina´s arbejdsopgaver vil være følgende:
* morgenfodre hestene
* lukke hestene ud(dog ikke Pernilles heste til, at starte med)
* feje staldgang
* gøre rent i Rytterstuen, toiletterne, samt gangen
* lukke de heste ind, som er på indlukningsordningen og give dem middagsfodre.
Bettina møder kl. 08.00 og klare morgenrutinerne og kommer så igen kl. 13.00 og starter indlukningen.
Fremover er det Joan, som låser spåner og træpiller ud mandag - fredag.
Hvis I har niogen spørgsmål, må i endelig tage fat på bestyrelsen.
Mange hilsner
Bestyrelsen af SRI
Staldmedarbejder søges
18-12-2015
Sæby Rideklub søger ny staldmedarbejder pr. 15. januar 2016.
Læs mere om jobbet på nedenstående opslag.
<
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
>