Artikel fra Nordjyske, august 2014
Af Jakob Frey Ahrentzen
og Kim Dahl Hansen (foto)
ja20@nordjyske.dk
Lidt syd for byen, lige op ad Knæver Hede - tæt på både skov og strand - ligger Sæby Rideklub.
Det har den gjort i omkring 20 år, og her har man udover adskillige store folde en 1200 kvm ridehal, to udendørs dressurbaner og en stor udendørs springbane.
Klubben har for nærværende omkring 60 medlemmer, og per første august, har man ansat en daglig leder.
Det er 25-årige Pernille Sigsgaard, som dels passer de 17 heste som i øjeblikket står opstaldet i rideklubben, dels underviser i dressur, og samtidig driver egen salgsstald hvor hun både uddanner og sælger heste.
- Jeg er nu ikke helt ny her i klubben, for jeg har undervist i dressur her i tre år. Det er et rigtig rart sted, hvor der er plads til alle, hvad enten det er konkurrenceridning eller hygge, fortæller hun.
Pernille Sigsgaard er oprindeligt fra Aabybro, men er nu flyttet til Sæby. Hun har været i lære som berider i Aalborg, arbejdet to år på Katrinelund på Mors, der har en stor hingstestation og redet heste til i Norge.
Opadgående spiral
Så det er et velbeskrevet cv hun medbringer, og samtidig har klubben fået tilknyttet nogle af Danmarks b