|
|
|
|
Kendis-besøg på RIAMUF12-04-2013 D. 1. februar 2013 havde RIAMUF kendisbesøg. Red Warszawa gæstede vores ydmyge koncertlokaler, og vi havde en helt udsolgt begivenhed. Salen sydede af spænding da Red Warszawa gik på, og leverede et 3 timer langt show. Vi havde en fantastisk aften! Guitarworkshop d. 24. august med Mika Vandborg (Gnags) og Søren Andersen (Deep Purple)20-08-2012 DMF, Dansk Musiker Forbund Sydvest, præsenterer i samarbejde med RIAMUF og Stenbohus en guitarworkshop med de 2 legendariske guitarister Mika Vandborg og Søren Andersen for at holde koncert og workshop.
Workshoppen kommer til at foregå d. 24. august fra 16.30 til 17.30 i Stenbohus' lokaler på Stenbogade 1, og er selvfølgelig GRATIS for alle DMF- og RIAMUF-medlemmer! Senere på aftenen vil de to fantastiske guitarister holde koncert med deres medbragte band.
Workshoppen fungerer således: De 2 herre sætter sig henholdsvis på to stole med hver deres guitar, i øjenhøjde med de fremmødte og får en snak i fælleskab om: • Udstyr • Branche • Spil og teknik
Der bliver talt om de typiske spørgsmål: • Hvad skal der til? • Uddannelse eller ej? • Hvordan klarer man presset?
Der udloddes en effektpedal + diverse merchandise under selve workshoppen - så mød op! Hærværk ved Rådhuset20-08-2012 Efter vores arrangement i lørdags, har der åbenbart været nogle personer nede bag Rådhuset på Sct. Jørgens Vej, for at smide øldåser og rive lamper ud af væggen. Det er Esbjerg Kommune som har givet os vores skønne lokaler, og hvis ikke det var for dem kunne vi ikke holde vores arrangementer - derfor er det altså lidt at bide sig selv i foden, at gå ned og lave hærværk på deres grund, for uden dem ville vi jo ikke kunne holde koncerterne for Jer. Hvis nogen ved noget om hvem der kunne har gjort det, så kontakt os venligst her på facebook, tlf.: 30565852, eller riamuf@live.dk. På forhånd tak! Tak for fremmødet ved Sensommerrock!20-08-2012 Som altid var der et helt fantastisk stort publikum til vores Sensommerrock-arrangement d. 18. august 2012. Vi havde en helt fantastisk dag, hvor vi fik afprøvet en masse nye og spændende tiltag, som foreksempel udendørs musik i det store festtelt, samt at vi fik serveret mad for første gang siden de legendariske Å-festivaller. I er for seje! Tak fordi i fik det til at lykkes med os! RIAMUF indbyder til generalforsamling d. 20. marts klokken 19.08-03-2012 RIAMUF åbner dørene til generalforsamling d. 20. marts klokken 19.
Programmet vil være som følger:
Ribe Amatørmusiker Forning RIAMUF GENERALFORSAMLING 20. marts 2012, Rosenallé 3, Ribe, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer, revisor m.v. 6. Indkomne forslag: Vedtægtsændringer, følgende tilføjes: §4.2 Alle som har betalt kontingent har stemmeret. §5.7 Foreningens formand og foreningens kasserer tegner foreningen udadtil. §5.8. Vedtægtsændringer kan kun ske ved 2/3 flertal blandt de fremmødte til foreningens generalforsamling. §8.2. Ved opløsning tilfalder foreningens midler Folke-oplysningsudvalget i Esbjerg Kommune. 7. Evt.
Metalaften m. APHYXION, MORDAX, SLOWLY ROTTEN OG PANACEA08-03-2012 OBS: SLOWLY ROTTEN (DE) erstatter PLAGUE UPON THE OCEAN.
RIAMUF åbner endnu engang dørene til en omgang tung hegn! Denne gang vil der være optræden fra både lokale drenge, århusianske sværvægtere og ikke mindst besøg fra Tyskland!
Vi præsenterer: APHYXION, MORDAX, SLOWLY ROTTEN & PANACEA!
APHYXION: De lokale drenge har et CV som både tæller et gig på verdens største metalfestival, Wacken Open Air, som det yngste band nogensinde, Månedens Demo i Gaffa, Tilskuerprisen ved Royal Metal Grand Prix, en nominering til Årets Liveband ved Danish Metal Awards og masser af gigs i både ind- og udland. De varmer nu op til deres kommende Europa-tour med et par forårskoncerter, med et skræddersyet show til verdens fedeste publikum i Ribe. www.facebook.com/aphyxion
MORDAX: Pladeaktuelle Mordax holder d. 25. februar releseparty i København, hvor de udgiver deres nyeste plade: Violence Fraud Treachery! Albummet er mixet og mastered af den svenske legende, Dan Swanö, og vil kunne købes på aftenen. Efter et kæmpe læs koncerter i både ind- og udland er de klar til at jævne RIAMUF med jorden. www.facebook.com/mordaxmetal
SLOWLY ROTTEN (DE): Slam deathmetal/grind fra Husum! Tyske Slowly Rotten har siden 2007 huseret rundt i hele Europa. De har supportet store navne, bl.a. danske Illdisposed, og brugte en stor del af 2011 på en tour Tak for fremmødet til Invisius' releaseparty!20-01-2012 Tusind tak til alle der mødte op og hjalp til ved arrangementet, lørdag d. 14. januar - i gjorde det til en helt fantastisk aften!
Vi glæder os til at se jer igen til næste arrangement - i hører snart fra os med en ny dato!
Også en stor tak til Ruben Toxværd, som i aftenens anledning fungerede som husets fotograf.
Så er hjemmesiden endelig oppe!06-01-2012 Kære gamle muffere, medlemmer og interesserede;
RIAMUFs hjemmeside er endelig oppe igen!
Efter nogle års fravær og mange tekniske problemer, har vi endelig fået hjemmesiden op at køre igen, med et nyt og flot design. Mange tak til www.twistwork.dk for det!
Vil vil her på siden poste nyheder omkring arrangementer, nyt fra bestyrelsen, uploade billeder fra vores koncerter, og meget mere. Klik ind på siden, og se dig omkring!
|
|
|
|
|