Hvisken fra dybet er dansk horror af Patrick Leis

”Det blæste altid ved Bolvig Ikke meget, men bare lige nok at efterårets blade samlede sig ved kantstene og trækronerne svajede stille Man sagde, at revlerne flyttede sig og at havet gemte på hemmeligheder Man sagde, at når mørket faldt på og havgusen gled ind over havnen, kunne der høres stemmer og hvisken i vinden”

De onde drømme blev stadig værre og seks år efter hans far forsvandt i havet, beslutter John at vende tilbage til sin fødeby for at lede efter svar.

”Det var Understrømmen der tog ham”, hvisker de lokale og John opdager snart, at dybet ud for Bolvik har adskillige liv på samvittigheden.

Det lille fiskersamfund rummer grusomme hemmeligheder og hver nat, når havgusen driver ind over byen, låser folk deres døre og vinduer.

Lektørudtalelse (Uddrag)
Leis, Patrick: Hvisken fra dybet – Cadeau - 204 sider

Hvisken fra dybet er for de ældre teenagere og voksne på grund af sproget, sexscener og uhyggen.
Temaerne Fiskerby og Monstre fra havet, fik mig til at tænke på H.P. Lovecraft, men Leis skrivestil minder dog mere end Stephen King og Dennis Jügensen. Romanen henviser også til en anden af Leis’ romaner, Sort vand, som man dog ikke behøver at have læst,
En glimrende gyser for ældre teenagere og voksne.

Horror på dansk har det godt! Generen lever delvis under den literære radar, men skal man dømme efter antallet af udgivelser, bor der mange læsere der. Det er Dennis Jürgensen der er stamfader til den danske horror. Som netop er dansk derved , at den også er lidt lattermild. Både bøvet og nørdet. Og uden alt for megen selvhøjtidelighed. For det meste. Generen har nylig fået sin egen pris – Horrorprisen. Sidst gik den til Jonas Wilmann for novellesamlingen ”Frygt-filerne”.

Hvis nogen har taget Dennis til sit hjerte er det Patrick Leis. Han har skrevet bindstærkt videre på mester Jürgensens ”Kadavermarch”-univers.

Lige nu udforsker han Pølen, der dukkede op i ”Sort vand” sidste år og nu pibler med i Hvisken fra dybet.

Johns far forsvandt i bølgerne for ti år siden ud for det lille fiskersamfund ved Vestkysten som hedder Bolvig. Nu er John tilbage. Og i Bolvig ved alle de tavse, stoute og hunderædde indbyggere hvad der venter, hvis Johns fars ulyksagelige fløjte igen kommer i anvendelse. Der kommer død og usigelig lykke op fra havet.

Han har sin inspirators ligefremme fortællefacon, hvor hverdag umærkeligt glider over i vanvid. En gruelig fortælling om nat og tåge og sirenernes sang. Ender det godt? Nej!

Jeg er meget begejstret for denne bog! Hvisken fra dybet er en uhyggelig bog, med en fantastisk historie til. Ofte er det sådan, at gyserbøger ikke har en forklaring til de mystiske ting der foregår, men i 'Hvisken fra dybet' er det meget anderledes. U hyggen bliver gradvist opbygget som de fleste gyserbøger, men Patrick Leis har formået også at få en til også at være interesseret i hvorfor havfruerne er i Bolvig. Johns mor er død af et alkoholmisbrug, og John har fået sig en kontaktpædagog. Kontaktpædagogen følger vi parallelt med John, og det er et meget morsomt indslag i alt det u hyggelige.

Man kan godt mærke at Patrick Leis har skrevet sammen med Kenneth Bøgh Andersen. Uden at afsløre for meget, er både djævle og guder inddraget. Jeg er personligt stor tilhænger af blanding af gys og klassisk fantasy. Det er netop det jeg mener, denne bog er. Hverken helt gys, eller helt fantasy.

Bogen er dog ikke helt så uhyggelig, som man måske kunne have ønsket, derfor får den ikke 10 stjerner. MEN hvis du er til en bog der er uhyggelig, spændende, interessant og fantasyagtig er det denne bog du skal læse. Hvis du samtidig ikke har brug for at få pulsen helt op at køre søndag aften...så læs denne bog. Du får gåsehud, men beroligende piller bliver ikke nødvendige. Samtidig er den også bare helt genialt skrevet.

For resten…rigtig godt twist i slutningen og meget overraskende slutning!

Om drengebogens mulige uddøen blev der causeret over i bogtillægget i Politiken d.20.11.2013. Ib Michael pointerer, at den stadigt lever i fantasy genren. Forfatteren er ikke helt forkert på den – drengebogen lever i bedste velgående, men det er ikke i fantasygenren den har fat i flest drenge, nix her må man vende øjnene mod horrorgenren. En genre der kun sporadisk er i de store mediers søgelys, men på landets mange biblioteker langes der uhyggelige bøger over disken i hobetal.

Horror-drengebogens konger er Benni Bødker og Kenneth Bøgh Andersen. Men der findes endnu en række skyggeherskere, for drengebogen er for drenge og når drengene bliver større, så læser de drengerøvsbøger. Bøger hvor uhygge og bare bryster hænger uløseligt sammen – her hersker drengerøven over dem alle – Patrick Leis.

Manden der frygtløst rejser verden rundt og kaster sig ud i de mest crazy eventyr man kun kan drømme om – når han altså ikke forvandler smukke kvinder til monstre med sin airbrush. Men når han sidder hjemme foran skærmen, så skriver han historier, hvor drenge bliver til mænd og gerne bliver ædt af monstre i processen. Bøger som han illustrerer selv med en actionfyldt blyantsstreg, der bliver bedre for hver bog.

Hans nyeste bog Hvisken fra Dybet er ingen undtagelse. Her følger vi drengen Johan, som har haft en hård barndom siden hans far forsvandt på havet og hans mor forsvandt i alkoholens tåger. Til sidst faldt hun ned af en trappe og John er nu overladt til sig selv. Han stikker af fra en ungdomsinstitution og søger tilbage til sin barndoms landsby. En landsby ved kysten, hvor mennesker er forsvundet i mange år. Præcis hvorfor hans far og de andre forsvandt er et mysterium. Et mysterium som John og hans nye lækre veninde Alma, langsomt graver sig ned i – selv om det nok havde været klogest at lade være.

Bogens personer er tæt på at være karikaturer og man ved præcist, hvordan de vil opføre sig, men på præcis samme måde, som når man ser en gyserfilm, så glemmer man hurtigt de firkantede karakterer, når først der skrues op for actionbraget fra dybet. For kendere af Patricks bøger er der ekstra godter i posen – for selv om personerne er primitive – så er hans univers stort og hans bøger fletter sig sammen på kryds og tværs. Jeg forudser, at vi engang i fremtiden får en bog fra hans side, hvor alle bøgernes amokløb løber sammen i et stort ragnarok! Den glæder jeg mig til at læse.

Hvis man vil have højspændt litteratur går man forkert i byen hos Patrick. Men hvis man vil have drengerøvs underholdning – med spandevis af action, teenagerens gryende seksualitet og horror fra afgrunden – så er du kommet til rette sted.

Hvisken fra dybet. Patrick Leis. 200 sider. Forlaget Cadeau. 2013.

John Bøtkjærs mor har drukket sig ihjel og efterladt ham på en institution. Han har ikke mere familie og er endnu ikke myndig. Hans kontaktpædagog er en tosse. John har fortrængt det meste af sin barndom i fiskerbyen Bolvig. Han mindes sin fars mystiske forsvinden. Og at være bange og bundet til en stol. Ikke meget mere. Og mareridtene er vendt tilbage.

Han tager tilbage til fiskerbyen for at søge svar. Da han graver i sin fars forsvinden mødes han af overtro og fjendskab. Han er ikke velkommen. Men det gør ham mere nysgerrig. Hvad skete der i Bolvig dengang. Hvad gemmer sig bag mysteriet. Første ledetråd finder han skjult på loftet.

‘Hvisken fra dybet’ er dejligt let at læse. Den er ikke voldsomt indviklet og historien afsløres i rolige tempi, så den ryger ret ubesværet ned. Bogen er jovial mod sin læser og fordrer at man hele tiden nupper et afsnit (for kapitler er der ikke) mere. Det tynder derfor ud i den med en sådan hast, at man må bede Hr. Leis om forladelse. Han har en flot retorik og den er glidende beskrivende.

Den fanger godt Johns møde med barndomsbyen, og den giver et meget godt billede af et såret fiskersamfund, selvom vi kun lige skraber overfladen. Karaktererne er en kende stereotype og forudsigelige, men til gengæld overrasker slutningen. Bogen er dyster, mørk og stemningsfyldt, og har en gotisk kvalitet over sig. Man fornemmer hele tiden en lurende mystik. Baghistorien er interessant og der kunne med fordel være gravet mere i den. Der er en smule Lovecraft over det.

Underholdende dansk horror for alle som holder af gedigne drengerøvshistorier.

Havet ud for den jyske fiskerlandsby Bolvig er hjemsøgt af en stærk understrøm. I hvert fald er antallet af drukneulykker ved Bolvig mange gange større end noget andet sted.

For 6 år siden druknede Johns far, og kort efter forlod John og moren Bolvig i al hast og efterlod huset som det stod. Farens død tog hårdt på John, som blev lidt af en rod, imens moren blev mere og mere alkoholiseret. En dag styrtede hun ned ad trappen og døde, så nu er John alene, og han plages af onde drømme.

For at finde ud af hvad drømmene kommer af og komme til bunds i, hvad der egentlig skete den nat, faren forsvandt, tager den nu 16-årige John tilbage til Bolvig. Men byens beboere bliver ikke glade for at se ham – og snart drukner et nyt offer.

Patrick Leis er altid god for et underholdende gys, og det får vi også her i ”Hvisken fra dybet”. Håndværket er i orden, historien flyder og fører læseren videre og videre, og der gemmer sig flere overraskelser undervejs.

Korrekturen kunne dog godt have været lidt bedre. Dels er der en del slå- og stavefejl, som f.eks. at Johns mormor lider af ”altzenheimer” (side 94), og dels er der kontinuitets fejl, som når John kommer tilbage til huset, og på side 24 konstaterer at strømmen for længst er slukket, og derefter tænder farens gamle computer på side 27.

Trods disse beklagelser var jeg alligevel vældig underholdt af romanen, som har en mørk og dyster stemning med en til tider næsten gotisk kvalitet over sig. De bagvedliggende sagn, som Johns opdukken giver nyt liv, er interessante og fik mig til at tænke på H. P. Lovecraft. Persontegningerne er lidt kliché-agtige, men det gør ikke noget, for det actionfyldte plot er altid det vigtigste i Patrick Leis’ bøger, og det er helt i orden her i ”Hvisken fra dybet”.

Alt i alt endnu en underholdende horror-roman fra Patrick Leis til alle som holder af gedigne drengerøvshistorier.

John er en teenager der efter sine forældres død plages af mareridt. Det er mareridt der tager udspring i den lille fiskerby som han voksede op i og om den aften da han var ni, hvor han var blevet bundet til en stol mens hans far i et uvejr tog ud på havet og aldrig kom tilbage. Efter dette flyttede John og hans mor, men hun slog sig på flasken som hun efterfølgende druknede i.

John er taget tilbage til byen for finde kilden til sine mareridt, men de er intet i forhold til det skrækscenarie han træder ind i. I starten er folk venlige og tager godt imod ham, men da der i løbet af natten forsvinder folk, bliver stemningen hurtigt vendt imod ham. Det viser sig at der fra tid til anden er flere mænd der er blevet taget af havet, og Johns familie har været knyttet til disse hændelser, da de startede da hans tipoldeforældre reddede en skibbruden som bragte noget ondt med sig. Nu lever denne ondskab i havet omkring byen. Johns far havde forsøgt at besejre denne ondskab uden held, men John sætter sig nu for at lykkes hvor hans far fejlede.

Leis gemmer altid referencer til sine tidligere bøger i sine historier, og dem er der da også et par stykker af i denne, og der er således referencer til hans roman Sort Vand, uden at Hvisken fra dybet dog på nogen måde er en efterfølger, men der kunne godt komme en bog der binder de to historier helt sammen, uden at det direkte er noget der bliver lagt op til. Hvor det i Sort Vand var et videnskabeligt skabt ‘monster’ der var fjenden, så er det denne gang i mytologien og religionen at fjenden er hentet.

Som altid skriver Leis actionmættet og spændende. Dette er ikke den dybe beretning om en ung mand der vender tilbage til rødderne for at finde sig selv, dette er beretning om den unge mand der vender hjem og som må kæmpe for at komme levende væk igen. Det er ligeledes heller ikke den klassiske fortælling om en der vender hjem for at rette op på fortidens synder; her prøver han blot at sikre at der er en fremtid.