imi

RESUME:
Da den femtenårige Jonas Dahl flytter med sin mor til en lille landsby, føler han sig mere end ensom, og savner kammeraterne fra København.
 Men da han en dag finder en yderst speciel tudse, ændres det hele.
Jonas kommer mere og mere ovenpå, og er helt sikker på at det er tudsens skyld.
Og imens vokser bæstet, og det samme gør dens appetit.

BAGSIDETEKST:
Efter skilsmissen flytter Jane Dahl med sin femtenårige søn Jonas, fra den farlige storby til den lille og fredelig landsby.
 Her er hverken børnelokkere eller dårlig indflydelse, næh her passer folk deres arbejde, ser tv og drikker kaffe bag nedrullede gardiner med storblomstrede mønstre, eller går ture i den hyggelige park.
 Selv den nærliggende skov er fredelig og tryg, her i byen er der ingen som vågner skrigende fra deres søvn, eller er bange for spøgelser under sengene eller trolde i de mørke kældre.
 Og de tunge skyer der samles på nattehimlen, har bestemt ikke noget at gøre med hverken rumvæsner eller blodsugende uhyrer!

Anmeldelser:

Klik på billedet for 6.stjerne-anmeldelse :)

Politiken 12. jul. 2005

Fyn er fin

Patrick Leis er leveringsdygtig i solide gys.

Det nationale gys er nu det bedste! Hvorfor ryste af skræk i udlandet, når man kan tage til Fyn!

Til landsbyen Stillinge, hvor en klat dræberslim fra området omkring Mars har slået sig ned.

Det er godt vi har Patrick Leis, når nu Dennis Jürgensen ikke skriver så mange bøger mere.

De to er - om man så må sige - blodsbeslægtede!

Genkendeligt miljø
Alt er så genkendeligt og tilsyneladende hyggeligt i 'Imitator'.

Den røde kommuneskole. De gule rapsmarker.

Willys grillbar der senere desværre må lukke.

Kældermonsteret
Jonas kommer hjem fra skole og siger »hej mor!«. Men han er allerede fortabt.

For nede i kælderen huser han et monster, som snart går fra dyreføde til menneskeditto.

Den efterlader sine ofre som »påklædte hudposer«. Jonas' plageånder fra skolen, et par landbetjente plus det løse.

Leg med dobbeltbund
Er det ikke for meget? Nej! For under den traditionsrige høstfest går det rigtigt agurk. Kun skolens sprinkleranlæg sørger for, at alt ikke ender helt galt. I denne omgang.

Hjemmevant færdes Patrick Leis ved landsbyens gadekær og i ondskabens hjerte.

Det er en leg med dobbeltbund, som får de sære begivenheder til at glide umærkeligt ind i det danske landskab - og dertil et stille kys. Patrick Leis holder fortælletonen lige i munden til det sidste.

Monsterslimets indlagte betragtninger er fortalt med kølig robotstemme. Imens blir Jonas hvid af vrede. Læseren får kun hjertebanken. 'Imitator' er cool som en isvaffel.

Steffen Larsen


TROLDSPEJLET

En ung, dansk fyr finder en stor tudse i haven og tager den ind som kæledyr.

Tudsen er smittet med mikroorganismer fra Mars, og de kopierer alle levende væsener, som de kommer i berøring med.

Den vokser og udvikler træk fra både mennesker og katte med rovdyrtræk - så uge for uge skal det levende foder være større og større.

Den unge fyr ændrer selv udseende og væremåde, så skolekammeraterne undrer sig.

Spændingen stiger bogen igennem, og kammeraternes undren og sladder slår over i panik.

Hovedpersonerne er sympatiske og troværdige.

Den danske hverdag i de store klasser er godt beskrevet.

Det er horror-agtig science fiction med nogle præcise, barske og blodige detaljer - og en af de hidtil bedste bøger fra den danske forfatter Patrick Leis.

Jacob Stelgman

www.bogrummet.dk
Dette er historien om et blodbad.


Den 15-årige københavnerdreng Jonas Dahl er sammen med sin mor, flyttet til en lille fynsk flække, hvor Jonas må finde sig i mobberier i skolen,

samtidig med at hans mor driver et mildt omsorgssvigt ved at være væk stort set hele tiden.
Da Jonas imidlertid finder et interessant væsen, ude i skoven, og væsenet vokser og vokser og vokser, ser Jonas i sit langsomt vaklende sind, en

mulighed for at tage en grusom hævn, mod hele verden.

Jeg er ikke blank for at indrømme det. Jeg har på det litterære område altid været hvad der nok mest rammende kan betegnes som ultrakonservativ.

Det er derfor at jeg i min boghandler/biblioteks karriere, oftest sniger mig i en stor bue uden om den seriøse horror-afdeling.

Egentlig nærmest per refleks.

Årsag?

Jeg har aldrig brudt mig om forsider som portrætterer personer på den måde som der her gøres.

Det er som om der allerede med en sådan forside gøres et desperat forsøg på at sælge bogen, uden at mystificere os, og give os lyst til at tænke: "hvad fa'n

betyder det symbol nu?" etc.

Når det så er sagt skal det siges at selv om bogens plot er meget klassisk, skrives der for godt til at det kan afvises som simpel kliche.

Det onde monster (uden at afsløre for meget) gøres meget skræmmende men undertegnede er af den mening at den kunne fremmedgøres yderligere hvis

forfatteren udelod de passager hvor der ses fra uhyrets tanker.

Den slags har effekt når det er menneskelige forbrydere det handler om, mens det er for forudsigeligt med en simpel ond ædemaskines savlende fantasier.

Men bogen ER skræmmende, det kan jeg ikke komme uden om, og selv om dødsblodbadet bliver ekstremt, så ved jeg at det hører genren til.

Konklusion: Dette er en velskrevet, spændende, blodig, skræmmende men også sine steder rimeligt forudsigelig bog.

Gandalf

www.gyseren.dk &  Litteratursiden.dk
Jonas er flyttet til den lille fynske by Stillinge sammen med sin mor efter forældrenes skilsmisse.
Moderen arbejder meget og har slet ikke blik for, at Jonas ikke er faldet godt til.
I skolen bliver han drillet en del, og han har ikke fundet nogen venner.
Der er dog Christian, som han ind i mellem taler med.
Christian er også tilflytter, men han er sporty, klog og sjov, så ham er der ingen, der mopper.

En dag finder Jonas en stor tudse ude i skoven.
Han tager den med hjem og gemmer den i kælderen, hvor han fodrer den.
I starten spiser den kun insekter, men snart må Jonas bringe den levende mus og andre smådyr.
Tudsen vokser og vokser, og også Jonas ændrer sig.
Han bliver pludselig mere populær og begynder at ses med skolens populæreste pige, Stine.
Men han får også sværere ved at styre sit temperament, og da Scooterbanden (de lokale rødder) overfalder ham en gang for mange, får det fatale følger.


Patrick Leis har tidligere skrevet flere romaner, som både indeholder science fiction og gyser elementer.
Det gør ”Imitator” også. For det viser sig naturligvis at tudsen er noget ganske andet, og dens påvirkning gør også Jonas til noget andet.
Romanen er skrevet i et flydende og letlæst sprog uden de dybe personkarakteristikker, men det gør ikke noget, da det falder naturligt i gysergenren.

Historien fortælles fremadskridende, og Patrick Leis laver flere henvisninger til sine tidligere bøger ved at genbruge navne og personer fra disse.
Et trick han muligvis har lært af Stephen King.
”Imitator” er en elementært underholdende roman, som kan læses både af unge og af voksne, som kan lide et godt gys.
Jette S. F. Holst