Necropolis af Patrick Leis

15. september 2008 | Forfatter: Jette

Af en eller anden grund får døde mennesker som genopstår og raver rundt for at æde de levende mig til at smile – i hvert fald når det er Patrick Leis, som fortæller historien, for han skriver så det er en sand fornøjelse.

Det er nu ikke fordi, der er noget at grine af i Leis nye novellesamling. I 7 noveller fortæller han forhistorien til sine to zombie-romaner “Requiem” og “Pax Immortalis“, hvor de døde pludselig vandrer på jorden, og hvor mennesket er en truet art.

Den første novelle “Infektion” er også blevet bragt i science fiction antologien “I overfladen“, og fortæller hvordan de første zombier opstod. En ny verdensorden så dagens lys, da supercomputeren IO fra “Psykonatuen” blev nedkæmpet, men samtidig begyndte der også at blive født langt flere børn med Downs syndrom. For at helbrede disse børn forsøgte firmaet Bophal Entreprise at vaccinere dem med en nyopfundet kur – men kuren har en uforudset effekt.

De efterfølgende noveller fortæller om tiden efter infektionen brød ud. I “Udbrud” følger vi en gruppe nationalgardister, som bliver sendt ud til et boligkvarter for at bremse nogle uroligheder. Desværre for dem viser det sig, at urolighederne involverer zombier, og på dette tidspunkt i historien er man endnu ikke klar over den fare zombierne udgør, eller hvad de overhovedet er!

I “Spredning” fortæller Leis, hvordan regeringen nægter at se fakta i øjnene, og hvordan dårlig ledelse og indbyrdes skænderier om ansvaret er med til at give infektionen frit løb. I “Epidemi” er svøben løs, og man har opgivet at redde alle. I stedet forskanser en oberst sig på et hospital med sin deling, og her rydder de op blandt patienterne efter Darwins princip om survival of the fittest.

I “Pandemi” er en enlig overlever tilbage i byen. Han har barrikaderet sig og har overlevet svøbens første march. Men kan han overleve ensomheden? “Svøben” er næstsidste novelle, og den er skrevet som tegneserie. I et mix af naive stregtegninger og billeder som næsten ligner fotos, fortælles om hvordan verden langsomt genopstod efter svøbens hærgen. Og sidste kapitel “Necrodemic” er historien om, hvordan C-city samfundet, som vi hører om i “Pax Immortalis” opstår.

Patrick Leis er i mine øjne en eminent fortæller, hvad enten han bruger ord eller billeder, og novelleformen er velvalgt til at give os forhistorien til zombie-trilogien (for der er – heldigvis -et tredje bind på vej!).

Ved at springe i tiden og fortælle gennem forskellige personer, får vi et skræmmende billede af et samfund, som lynhurtigt styrter ud over afgrundens rand. Leis udstiller samfundets manglende evne til at tage beslutninger, fordi alle hytter deres eget skind, samtidig med at han beskriver, hvilke konsekvenser det kan have med et totalitært samfund. Og hvem andre end Patrick Leis kan også lige give den nye rygelov et ord med på vejen i en zombie-roman, uden at det virker mærkeligt?

“Necropolis” er skræmmende på mere end et plan. Men den er heldigvis også skræmmende godt fortalt!

-----

Skønlitteratur 18. nov. 2008 KL. 13.07 Politiken af Steffen Larsen

Patrick Leis fortsætter dommedags-krønike

Leis både fortæller og tegner i det fjerde bind om 'de levende døde'.

Det gode ved splattergenren er, at den giver rum for så mange, effektive, afsluttende onelinere.

Når mængden af udøde omslutter dig med hvide øjne og blodige tænder, er der ikke tid til høj tale. Måske et stille ’shit!’, inden du selv bliver en del af dem. Og hvordan er det kommet så vidt?

Hvis Dennis Jürgensen var inspireret af Romeros film om de levende døde, da han skrev ’Kadavermarch’ – hvad han var – så er Patrick Leis for livstid inspireret af den bog.

Hær af levende døde
’Kadavermarch’ er et mesterværk i dødbringende, tempofyldt humor med politiske undertoner. Og i bog efter bog har lærling Leis kredset rundt om denne hær af levende døde, som er resultatet af befolkningskontrol og mislykket grundforskning.

I perioder lykkes det de raske at holde stand og organisere sig i befæstede byer og forter ude på landet. Det er især hakkende fugle sydfra, man skal passe på. Hamburg er omdannet til en megaby (med megaproblemer). Århundrederne går, og historien gentager sig. Hvad gik galt?

I midten af begivenhederne
’Necropolis’ er fjerde bind og foregår tidsmæssigt i midten af begivenhederne. Bogen består af syv længere historier, den ene i tegneserieform, som beskriver forskellige personer og deres forudsigelige skæbner.

En del optrin finder sted i supermarkeder. Hvor begge parter kommer for at finde føde. Læseren er med på gaden og hos generalerne. Der hviler en grim mistanke på firmaet Bophal Enterprise.

Lanceringen af deres kur imod mongolisme falder tidsmæssigt sammen med epidemiens udbrud og kannibalismens tidsalder. Ved bogens slutning ser det helt sort ud. Fra de to tidsmæssigt senere bøger i serien ved man, at det bliver meget værre.

Patrick Leis er en dreven fortæller. Han tegner selv til. ’Necropolis’ er skrevet på ildhu og anbragt i sin tidslinje med stort overblik.

----------------

Patrick Leis: Necropolis

http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=715

Anmeldt af Thomas Winther Himmelskibet nr.19 december 29, 2010

Det er farligt at bevæge sig rundt i det ødelandskab, der engang var Danmark. Der er en konstant fare for at støde ind i de zombier, der enten vandrer rundt eller som er gået i dvale til de vejre, at der er levende kød i nærheden. De overlevende mennesker har forskanset sig på gårde og i byer, hvor man konstant kæmper mod den udøde trussel. Dette var setuppet i Patrick Leis bogen Requiem fra 2003. I fortsættelsen Pax Immortalis viste det sig, at der rundt i verden findes en række megabyer, hvor zombierne bliver brugt af magthaverne i deres kamp for at beholde magten. Der findes dog grupper der kæmper for at vælte disse magthavere.

Med Pax Immortalis blev det også tydeligt, at Patrick Leis havde gang i en zombie trilogi; Necrodemic. Nu skulle man tro, at hans nyeste bog Necropolis er tredje og sidste bind i denne trilogi, og at den ville give os afslutningen på Necrodemic-universet. Den gør dog det modsatte. Den kaster lys over, hvad der gjorde, at zombierne overtog herredømmet på jorden.

Requiem var inspireret af Dennis Jürgensen bog Kadavermarch fra 1991, men med Necropolis gøres det nu helt klart, at Patrick Leis blot har ladet sig inspirerer af Kadavermarch, og ikke har skrevet et bud på en fortsættelse. I Necropolis spindes trådene tilbage til Patrick Leis science fiction bog Psykonauten – mindre end 2 fra 2007, og de to endnu ikke udgivede fortsættelser til denne Eksil og Io.

Til forskel fra de andre nævnte bøger, så er Necropolis ikke en roman, men derimod en novellesamling af historier, hvoraf den ene er en grafisk fortælling. Novellerne er meget forskellige i setting og i handling, men samlet fortæller de kronologisk, hvad det var, der fik verden til at bryde sammen, og zombierne til at hærge.

I ”Infektionen” er der endnu ikke tænkt ordet zombie i befolkningen. Folk er begyndt at blive syge, og sygdommen viser sig først hos flere af de mange mongoler, der er blevet født efter krigen mod IO. ”Infektionen” er fortalt igennem drengen Bernard og ikke mindst igennem dennes onkel Carlos’ historier om, hvordan det er gået siden krigen. At der er noget helt galt oplever Bernard, da hans kammerat Janus bliver smittet. Denne novelle opsummerer det, som man endnu ikke har kunnet læse sig til i Io og Eksil, samtidig med at den præsenterer den virus, der breder sig igennem resten af bogen. De smittede bliver sindssyge og aggressive, og mange overlevende er begyndt at gå på plyndringstogter. For at genskabe orden mobiliseres nationalgardisterne, og i ”Udbruddet” følger vi en gruppe af disse. Under en undersøgelse af et indbrud i et supermarked, afskæres gruppen fra flugtmuligheder, da bygningen omringes af en flok af de gale og morderiske smittede. Der har fundet et større blodbad sted i supermarkedet, og i et baglokale er en stak lig blevet gemt væk. Gardisterne er nødt til at forholde sig til, hvad der har fundet sted af mord og voldtægt; mens de frådende sindssyge forsøger at trænge ind i bygningen. Det er omkring dette tidspunkt, at det går op for dem, at de døde ikke forbliver døde. Spørgsmålet er om gardisterne har nær den træning, som situationen kræver.

Krisen har topprioritet over alt, og den diskuteres på højeste plan. I ”Spredningen” følger vi regeringen, militæret og politichefen der drøfter, hvad der kan gøres for at standse spredningen. Folk med medicinsk baggrund er tilkaldt for at bistå med rådgivning. Det viser sig, at firmaet Bophal Enterprise måske er medskyldige i smittens opståen. Det er dog sikkert, at de har købt sig til indflydelse hos beslutningstagere.

I ”Epidemi” er hospitalerne fyldt med sårede og lægerne kæmper forgæves for at redde deres liv. Så længe der er liv, er der håb, og så længe skal der kæmpes for at redde patientens liv. Efterhånden som omfanget af katastrofen går op for myndighederne, bliver der dog ændret på disse prioriteter, og man vælger at sætte militæret ind for at rydde op. På hospitalet kæmper doktor Feiberg for at hjælpe, hvor han kan, men da militæret lige pludselig står på hans hospital og beordre ham til at udlevere de smittede patienter, bliver han sat i et dilemma, der sætter hans lægeløfte på prøve. Bedre bliver det ikke, da den private Bophal styrke lige pludselig også befinder sig på hospitalet, og en konfrontation imellem de to militære styrker er under opsejling.

I ”Pandemi” fortælles det, hvordan der, da Nørrebro bliver evakueret, bliver sendt alt for få busser til at transportere de overlevende væk. De, der kan, forsøger at flygte, hvilket dog ikke kan lade sig gøre for historiens hovedperson. Pga. en kraftigt forstuvet fod er han nødt til at blive tilbage, og han gør, hvad han kan for at forskanse sig. Snart er han den eneste levede i byen, men da der vandrer zombier rundt, tør han ikke at forsøge forlade byen. Hans dagligdag kommer til at bestå af at kontrollere barrikaderne, samt at samle fødevarer til huse. Via kortbølgeradio er han kommet i kontakt med en anden overlevende, og de kan i et par minutter hver dag holde hinanden med selskab, samt spille skak. Det viser sig, at den værste trussel ikke fra zombierne, men derimod fra de røverbander der hærger, og som er mindst lige så dødsensfarlige. Denne novelle er inspireret af Richard Mathesons klassiker I am legend uden at være et plagiat.

Med ”Svøben” viser Patrick Leis, at han ud over at være forfatter også er en fremragende illustrator. Svøben er den kæmpebølge af zombier, der har drevet hen over verden og i dette afsnit i bogen beskrives, hvordan de levende for alvor har fundet ud af, hvad det er de er oppe imod, og de tager kampen op og forsøger at skabe områder, hvor det er muligt for dem at overleve. Afsnittet er således også velvalgt til at blive fortalt via rigtigt flotte og velvalgte illustrationer, der er af samme niveau som de Leis lavede i bogen Når mørket kommer.

Sidste fortælling er ”Necrodemic”. Denne historie vil dårligt kunne stå som en selvstændig novelle, men den er da også mere en opsummering på hele bogen. Magthaveren i C-city 1 betragter sit rige og tænker på det, der har bragt ham dertil og på, hvad der skal komme fremover for at opretholde det samfund, som passer ham bedst. Vi er nu fremme ved det sted hvor Requiem tager over…

Som nævnt er bogen ikke en roman, men kronologien og sammenhængen imellem de forskellige noveller er dog så stor, at den på mange punkter kan betragtes som en samlet roman, hvor det blot er forskellige personer og settings, der bringer fortællingen videre. Flere af novellerne vil således dårligt kunne stå alene, da de netop er en del af den helhed, som bogen skaber. ”Pandemi” bør dog fremhæves som den bedste af novellerne. Det er en novelle, der ikke spinder nogle tråde til de andre bøger eller skal bringe nye oplysninger frem. Det er en stemningsmættet fortælling om en dødsdømt mand, der kæmper for at beholde håbet.

Som ved mange andre prequels vil det være en fordel at have læst de allerede udkomne bøger først, hvilket også gælder her. Dette er en bog fuldt på højde med Requiem og Pax Immortalis, men noget anderledes fra science fiction bogen Psykonauten. Det at fortælle begivenhederne igennem rækken af noveller fungerer godt, da det giver mulighed for at komme vidt omkring, både i tid og i handling. Nu glæder jeg mig blot endnu mere til bind 3 i Necrodemic-trilogien udkommer.

-----------------

http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=5162

I 2003 udgav Patrick Leis zombiebogen Requiem på forlaget Carlsen. Dette virkede til at være en selvstændig bog, men det viste sig at den blot var en i en serie af zombiebøger fra hans side. Faktisk viste den sig at passe ind i en sammenfletning af flere af hans bøger, en sammenfletning som løbende er blevet mere udvidet.

I 2006 udkom Pax Immortalis på forlaget Facet, og der tegnede sig nu en trilogi om de dødes genopstandelse fra graven. Da næste bog, Necropolis, udkom i 2008 på Facet, viste det sig at det ikke var sådan at tingene forholdt sig, for her var tale om en prequel, som berettede om hvordan verden var gået under og hvad der havde ført til at zombiefaren havde udviklet sig. Bogen var ikke en decideret roman, men en samling af beretninger og fortællinger der sammensatte forhistorien. Samtidig trak den tråde til Leis’ science fiction-bog Psykonauten (Klim, 2007) og til en endnu ikke udgivet fortsættelse til denne.

Næste bind viste sig heller ikke at være afslutning, for her var der tale om to-binds udgivelsen Camp 41 (Facet, 2011) som rent tidsmæssigt finder sted midt i Necropolis. I bøgerne er der heldigvis en oversigt der viser hvordan de forskellige bøger er flettet sammen.

Nu er det ikke fordi der ikke er kommet horrorbøger fra Leis siden da, men sidste/næste bind i zombieserien har vi måttet vente på. Men nu er der nyt.

Planen er at hele serien skal udgives på forlaget Valeta, men i stedet for at starte med Requiem igen, har man valgt at udgive dem i den kronologiske rækkefølge og er derfor startet med Necropolis.

Jeg ved ikke om dette nødvendigvist er det kloge valg, da jeg tror denne bog fungerer bedst ved at blive læst som en prequel, men det må næsten være en der ikke har læst de andre bøger, som skal vurdere om det fungere at starte med dette bind. Noget der dog gør at folk, der allerede kender serien, bør læse denne genudgivelse, er at der her mere er tale om en ny udgave end blot en genudgivelse. Teksten er blevet gennemarbejdet, og der er både kommet nye kapitler, samt udvidelse til de eksisterende.

I stedet for at gentage den anmeldelse som jeg i sin tid lavede da bogen første gang udkom (kan læses i Himmelskibet nr. 19 eller på www.himmelskibet.dk), vil jeg mere gå ind i hvad det er for en type bog. Dette er ikke den klassiske zombiefortælling, hvor vi følger en lille flok menneskers kamp for at overleve interne stridigheder og trusler udefra fra andre desperate overlevende og de udøde. Det er den historie der fortælles i Requiem.

I Necropolis er det en række mindre beretninger i forskellig fortællestil, der fortæller om verdens undergang. Ved at det er en prequel, så ved man at det hele ender skidt og at stort set ingen af dem man følger, vil overleve; omvendt er der heller ingen som man rigtigt kommer til føle noget for og håber på deres overlevelse, da man kun følger dem kort. Dette fungerer i en bog som denne, da det netop ikke er beretningen om de enkelte mennesker, men om samfundets forfald.

Hvis man kigger i den oversigt der er i bogen over sammenhængen imellem bøgerne, så er der også knyttet nye bøger ind i sagaen nu, bl.a. Kafkalatte (udkommet på PrintXpress i 2013), hvilket også har resulteret i mindre omskrivninger af Necropolis for at få det hele til at passe sammen.

For de der allerede kender serien, er der som sagt stadig nyt at hente i denne bog i forhold til første udgave, og for de der ikke gør, så ved jeg ikke helt om ikke det vil være en fordel at de venter til Requiem udkommer og så starter der, for så at gå tilbage til Necropolis, men uanset hvad, så er det en serie der kan anbefales hvis man ønsker at læse en god serie om de levende døde, som er ved at indtage jorden, og om hvordan de overlevende forsøger at skabe et nyt samfund. Nu er det blot spændende hvor lang tid der går inden det hidtil uudgivne sidste bind udkommer og om de bøger der ligger inden Necrodemic-serien, nu også udgives/ genudgives.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 51