HalloweenHelvedet indeholder også et bonusafsnit om Halloweentraditionerne og helligdagens oprindelse og myter, samt en step-by-step demo af hvordan tegningerne bliver lavet. 
Og så er bogen spækket med illustrationer!

Halloweenhelvedet

Halloweelhelvedet
"HalloweenHelvedet" er anden del af "Forstadsgysere" og foregår i samme univers som "JuleFandens Hævn".
 
Bogens hovedpersoner Kia, Mikkel, Dex og katten Felix, må denne gang forsøge at redde den lille by Røffelstrup fra rasende dæmoner.
 
"Hun kunne ligesom ane en skygge. Det var som om at der var et punkt i mørket der var dybere end det burde være. Noget sneg sig hen over gulvet, næsten lydløst, næsten usynligt, som en skygge blandt skygger. Og i det samme knirkede et gulvbræt. Kia udstødte et skrig, ikke højt nok til at vække hendes forældre, men højt nok til at Felix hørte det nede i stuen. Hun så gardinet blafre som om noget forsigtigt trak det til side og nu gled vinduet en smule op. Hendes strube snørede sig sammen, og nede i stuen sprang Felix op af sin kurv. Han stormede hen mod trappen til førstesalen og kastede sig op mod dørhåndtaget som han for længst havde lært at trykke ned. Døren svingede op og et øjeblik syntes Kia at der stod en tynd, skeletlignende skikkelse henne ved vinduet. Væsnet vendte sig mod Kia, og hun nåede lige at få et glimt af et minigræskar i hans ene hånd."
----------------
ANMELDELSER
 
Bibliotekernes lektørudtalelse:
"En hæsblæsende, underholdende og (lidt) uhyggelig Halloweenhistorie der er skrevet i et letforståeligt sprog og har et flot og indbydende layout. Anbefales bredt til indkøb og anbefales til PLC (skolebibliotekerne!)"