JuleFandens Hævn

 

(Scroll ned for uddrag, anmeldelser og illustrationer... Klik på tegningerne for at forstørre.)

 

 

 

 

 

 

JuleFandens hævn er en kalenderbog i 24 kapitler.

En vild historie der blander de traditionelle, hyggelige julefortællinger med den nordiske mytologi.

 Børnene Kira, Dex og Mikkel hvirvles ind i en verden af mystik hvor der nok findes hygge og sammenhold, men hvor der også eksistere troldom fra den meget mørke midelalder…

 Hvor guderne ikke bare er tykke mænd med hvidt fuldskæg og venlige øjne.

 Næh, her er der en helt særlig grund til at Rudolf’s næse er rød!

 Børnene (og deres talende, men noget modvillige kat Felix) må tage kampen op mod oldgamle væsner fra Ragnerokkens efterdønninger, for denne jul er der ikke kun søde sager i kalendersokkerne.

 Fortællingen er rigt illustreret og blander et spændende eventyr med nordisk mytologi. Sidst i bogen findes en faktaliste om b.la. asetro, nordisk mytologi og julens oprindelse.

 

Og så er der naturligvis kravlenisser!

 

 

***

JuleFandens hævn af Patrick LeisDet er blevet d. 24. december og sidste side er læst i Patrick Leis‘ kalenderbog for uartige unger JuleFandens hævn. Og for dælen den har været underholdende …

Fra bagsiden:
“JuleFandens hævn er en julekalenderbog i 24 kapitler. Om den december, hvor det hele pludselig gik ad helvede til. Bogstaveligt talt. Hvor Kia og hendes bror Mikkel fik helt andre ting i pakkekalenderen, end de havde regnet med, hvor dukker og havenisser slet ikke opførte sig, som de burde, og hvor katten Felix måtte erkende, at hans lune kurv under radiatoren slet ikke var så hyggelig og tryg, som den plejede at være. Snart blev familieidyllen udskiftet med en rasende jagt på Julefanden, og det gik bestemt ikke stille af sig.”

Kia er Mikkels lillesøster, og hun går næsten amok, da det endelig bliver 1. december. Hun har plaget forældrene om en pakke-kalender og tvunget Mikkel til at være med til at åbne den hver eneste dag i december (hun slog ham nemlig ydmygende i Speeddrive på X-boxen og vandt deres væddemål). Men i stedet for fede pakker ligger der en grim, ildelugtende dukke i Kias julestrømpe og to plantefrø i Mikkels. Selvom Kia skælder forældrene hæder og ære fra, bliver gaverne i julestrømpen blot værre d. 2. december. Og det er kun begyndelsen.

Overalt i kvarteret går tingene lidt skævt. Der bliver stjålet småting, strømmen går, en snestorm truer og underlige små fodspor dukker op i sneen. Mikkel begynder at undre sig, og sammen med kammeraten Dex begynder han at undersøge de mange sære begivenheder, der – spøjst nok – koncentrerer sig om ‘idioterne’ i kvarteret.

Imens har Kia besluttet sig for at finde juleglæden frem, og besøger den gamle eneboer på vejen for at give ham julesmåkager. Og katten Felix – ja, den passer sig selv som en rigtig kat skal. Bortset fra at den kommer til at hjælpe familien, da det hele brænder på. For da sneen begynder at falde som en tung dyne, forvandler hele kvarteret sig ganske langsomt. Og de voksne lader ikke til at bemærke spor.

Det er svært at give et fyldestgørende referat af handlingen i JuleFandens hævn, for Patrick Leis lader fantasien løbe med warp speed. Hvert kapitel er fyldt med sjove, skøre og skræmmende hændelser fortalt levende og totalt overskudsagtigt. Vi præsenteres for havenisser, havuhyrer, nordiske guder og julemanden, og som et andet julemirakel lykkes det Leis at samle alle båndene til en fin julesløjfe i sidste kapitel.

JuleFandens hævn er illustreret af Patrick Leis selv, og de gråtonede stregtegninger er både utroligt flotte og stemningsskabende. I det hele taget er der gjort meget ud af bogens layout. Alle siderne er indrammede, papiret er blankt og lækkert, og omslaget er hardback med en appetitvækker af en forside. Det giver altså bare noget ekstra, når der er arbejdet så meget med detaljerne.

Propfyldt med både action, humor og en noget anderledes juleånd er JuleFandens hævn ikke en traditionel kalenderbog. Men den er underholdende som ind i Hades, og jeg er sikker på, at børnene vil more sig lige så kosteligt over den, som jeg har gjort. Glædelig jul!

 

Der er noget galt!
Så bliver det monsterjul. For horrorfolket er julen bare toppen. Når hyggen er størst, er uhyggen nærmest, som de siger. Patrick Leis er ikke sådan at bide pebernødder med. Hans kalenderbog er ikke for sarte børn mellem 10 og 14, men dem er der heller ikke så mange af. Alle andre raske unger vil nyde historierne om Mikkel og Kia, der får ting og sager i deres julestrømper. Og det er endda kun begyndelsen. ’JuleFandens hævn’ er stærkt illustreret af forfatteren og lægger sig smukt til rette i sprækken imellem nat og dag.

Julestrømper og daglige kapitler. Det er også det eneste traditionelle ved denne bog. Sproget er mundret og nutidigt. Handlingen er realistisk, og det er så som så med blanke barneøjne lige frem til den horrible afslutning. Nu blander de gamle guder sig i løjerne. Der er ulve og edderkopper og en kæmpeblæksprutte. Samt meget andet. Og nørden Leis fornægter sig heller ikke.

Efter at have lagt juleglæden næsten øde med sine påhit følger herefter en række detaljerede oplysninger om bl.a. julemandens oprindelse og antallet af rensdyr til at trække/flyve hans kane. På det tidspunkt er man dog allerede så skræmt og bange, at man er parat til helt at afskaffe højtiden. Kapitelbogens sidste kapitel er dateret 4. april. Der må vist være noget galt. Det er der også! 

---------

Og søreme om Weekendavisen ikke var ude med riven for at anklage bogen for at ødelægge julen :) Klik på billedet og læs en forrygende opfattelse af at gøre grin med de stolte traditioner :)