Uddrag af UDRENSNING:
Røgen stiger til vejrs fra de tørre bjælker, udvisker stjerner og måne. Branden har ædt sig op gennem huset, spejler sig i de omkringstående bygningers facader mens nattehimlen over Milano farves rød. Genskæret fra formløse ildtunger slikker grådigt mod publikums hornhinder og brilleglas, og kun de færreste formår at skjule fascinationen som siver ud under masken af civiliseret forfærdelse. Middelalderens hekseafbrændinger bliver vakt til live i de opadvendte blikke og skamfuldt mærker du dit lem blive stift. Ingen bemærker din ophidselse, de nysgerrige tilskuere som flokkes om bålet, klumper sig sammen i et arketypisk fællesskab hvor instinkterne bortjager etik, og alle stirrer mod flammerne.
Brandfolk løber som skygger, ordrerne drukner i ildstormens brøl. En kvinde skriger fra taget, og stigevognen forsøger at komme tættere på. Røgdykkere svinger glinsende økser, sirenerne hyler som elektroniske ulve, og et kamerahold tumler ud af en sølvfarvet Van. Slanger snor sig over slidte brosten, én eller anden tænder den nødvendige ventil. Pumperne ejakulerer, gaden drukner i fossende vand, mens gløder svæver let gennem mørket som ildfluer mod en kølig efterårsnat, og flyveaske danser som snefnug.
Du står gemt i en gyde, iagttager ilden med tilkæmpet ro. Kvinden på taget er blevet tavs, enten har røgen lukket hendes hals eller også nåede stigevognen frem. Du tvinger dig til at holde fokus. Kvinden var uden betydning, det eneste vigtige var at endnu et kryds kunne sættes på listen. Dine øjne klæber til ilden, hånden søger mod skrævet, men med en kraftanstrengelse formår du at vende infernoet ryggen. Stive skridt gennem menneskemængden, opgavens betydning overskygger omsider erektionen, og mens blankpolerede sko klinker statisk mod brosten, kæmper kulde og gråd en endeløs kamp i dit indre.
Udrensningen fortsætter, missionen er i gang.
I bilen trækker du knivene frem fra brystbæltet, lægger dem omhyggeligt i et svøb af garvet læder. Før du sover skal de renses med omhu, jakken der lugter af benzin skal brændes. Øjne fanger øjne i bakspejlet, blikket blankt af adrenalin og tilkæmpet kontrol. Du vedkender dig ikke klumpen i halsen eller bristen på tårekanalens dæmning, men føler dig alligevel uren. Flammerne havde krævet unødigt liv, men målet helliger midlet. Hånden i den lette gedeskindhandske ryster kun let da du spænder sikkerhedsselen.
Byen forsvinder, men bagude oplyses oktoberhimlen stadig af flammende bål.
Jeg har sovet et par timer på bagsædet ved en rasteplads. Min mund smager af plak og jeg gurgler en cola uden brus, som jeg købte sidste nat på tankstationen. Jeg ser ned på mine hænder. Huden er tør og ru, de sidste år er jeg vokset fra min faktiske alder. Opkobling, gennemgang af E-mails. Det havde været Milano. Jeg burde egentligt køre mod Italien, men først har jeg et løfte at holde. Jeg sidder i bilen mens timerne går, og forsøger at huske min barndom. Minder og fantasier overlapper hinanden, hukommelsen vil ikke rigtigt gå længere tilbage end til min sidste hyre som gast. Tre år, er det virkelig ikke længere siden?
Skumringen kommer krybende som et gråt og lydløst rovdyr, bjergene i horisonten viskes bort og atter tænker jeg på boblen som vi sejlede igennem.
Modstræbende vækker jeg bilens motor og kører ud i den begyndende nat, mens landevejen snævre ind og fire spor bliver til to. Forstæder af beton dukker op med hyppigere mellemrum, og på begge sider af vejen glider anonyme biler forbi.
Gadelamper hænger med tilfældige mellemrum på master af patineret metal, og en bleg korona forsøger uden held at oplyse tågen. Jeg drejer fra ved en tilfældig afkørsel, passerer et monument fra den socialistiske æra, hvor forældede ideologier personificeres af stræbsomme mænd støbt i bronze og stål. Støvregnen får figurerne til at glinse, dråberne i øjenkroge og mundvige forvandles til tåre, de hårde ansigter er alle vendt mod Øst.
Jeg sætter farten ned, registrerer næppe den sovende by. Ens bygninger, ens skodder; husenes hjerter er kolde, gemt bag stængte luger. Tågedisen siver ud fra gyder og op gennem de lumre kloakker. En køter gør i det fjerne, krumbøjede skikkelser haster forbi. Jeg ved hvem de er, læser deres aura som et vejkort, men ofre dem ingen opmærksomhed. Bringer Fiaten til standsning i en gade uden navn, låser bildørene og går ind i betonæsken hvor en ældre receptionist tavst rækker mig en nøgle og modtager fjorten euro.
Jeg kikker bort da hans fært afslører mere om hans nieces krop end jeg ønsker at vide.
Øjne uden håb eller anger brændemærker min nakke, følger min vandring op ad trappens lurvede løber. Mine skridt er tunge, trætheden er mere end blot fysisk og mit hoved føles udpint og brugt. Jeg låser op, kaster mig på den hårde madras og lader søvnen jage virkeligheden på flugt.
Øjne af sand blinker i takt med neonskiltet udenfor, vattæppet bliver endnu et lag hud i det fugtige værelse.
Jeg forsøger at se min ånde, men rummet er for mørkt.
I det fjerneste hjørne fornemmer jeg en skygge, en tåget figur som dag for dag kryber tættere på.
|
|
|
|
|
|
|
UDRENSNING
Udrensning er min første Kriminalroman. Ikke den traditionelle femi-krimi, men en Horror-krimi. Den er en del af Harksens GOTISKE KRIMIER, som er en serie af selvstændige romaner, der udspilles i tusmørket mellem krimi og horror.
---------------
BAGSIDETEKST:
Europæiske storbyer hærges af mordbrande. Gerningsstederne er tilsyneladende tilfældigt valgt, men fremgangsmåden er ens og hver gang kræver ilden dødsofre. Komissær Vögel eftersætter brandstifteren, men snart står det klart, at han ikke er den eneste som er på jagt... Og dækker flammerne i virkeligheden over noget ganske andet?
“Jeg kan se lys fra utallige mobiler og smartphones, og håber at tilskurerne bruger dem til andet end bare at tage billeder.
Min mave vender sig da jeg passerer de to døde betjente.
I nat ender det, på den ene eller anden måde.
Før jeg går ind i huset, snapper jeg pistolen fra den ene politimands bælte."
--------------------
ANMELDELSER:
http://gyseren.dk/
Udrensning af Patrick Leis
18. august 2015 | Forfatter: Jette
Serien af gotiske krimier fra H. Harksen Productions fortsætter med Patrick Leis‘ bidrag “Udrensning”.
En række brænde med dødelige følger hærger på tværs af Europa. Den tyske specialagent Vögel er på sagen, men sporene er nærmest ikke-eksisterende. Tilsyneladende er der ingen sammenhæng i hvor og hvem, der rammes af pyromanen, og Vögel er efter en måneds efterforskning ikke nærmere på en opklaring.
Også en anden er efter pyromanen. Denne person var udsat for en uforklarlig hændelse fra tre år siden, som efterlod ham med grusomme syner om fortid og fremtid. En orden reddede ham fra sindssygen og gav ham et mål med livet: find personen, der står bag de mange brande.
Endelig følger vi også pyromanen tværs gennem Europa til den endelig konfrontation.
Det er lidt af et puslespil at læse “Udrensning”, hvor Patrick Leis bruger ikke mindre end tre forskellige fortæller-stemmer. Jeg-fortælleren, som forfølger pyromanen; en alvidende fortæller som i du-form beretter fra pyromanens vinkel; og endelig også en 3. persons-fortæller hvor vi følger Vögels opklaringsarbejde. Ved at bruge de tre stemmer holder Leis læseren i uvidenhed om historiens sammenhæng et langt stykke ad vejen, og det fungerer godt sammen med krimiplottet. For nok er vi ikke i tvivl om, hvem der står bag brændene, men vi aner ikke hvorfor før mod slutningen, hvor Leis lige twister vores forestilling om godt og ondt en sidste gang.
Undervejs i romanen har Leis puttet flere referencer til sin tidligere udgivelser. Bl.a. samarbejder Vögel på et tidspunkt med kommisær Eriksen, som vi også traf i “Sort vand“, og hændelsen, som jeg-fortælleren refererer til, sker i “Jagtmarken“. De to referencer fandt jeg selv, men Leis nævner flere i sin efterskrift, hvor han også fortæller, hvordan “Udrensning” startede som en helt anden fortælling for omkring 15 år siden, men fandt sin endelige form da H. Harksen spurgte, om ikke Leis ville bidrage med en gotisk krimi.
Jeg kan godt lide Patrick Leis’ bøger. Han skriver underholdende med masser af action og som oftest med lidt samfundskritiske kommentarer smidt ind undervejs. Det er også tilfældet her i “Udrensning”, hvor Leis som vanligt fortæller sin historie effektivt og uden dybe person-tegninger eller andre psykologiske dikkedarer. Det kan man enten lide eller ej, og jeg hører til dem, der kan.
Jette Holst
-----------------------
Krimi-cirklen
http://www.krimi-cirklen.dk/index.php/component/content/article/8-newsscroller/118-patrick-leis-udrensning?Itemid=101
PATRICK LEIS: UDRENSNING. 160 Sider. Kr. 149,-
Det er Harksen der har gjort den Gotiske krimi til deres metié.
Denne spændende gren af genren der udspiller ”i tusmørket mellem krimi og horror”, som forlaget selv præsenterer deres værker. Nu er tre spritnye aktuelle.
Først har vi : Patrick Leis ´Udrensning.
Handlingen heri udspiller sig i flere europæiske storbyer. De bliver hærget af mordbrande. Tilsyneladende er gerningsstederne helt tilfældigt valgt, men hver gang fremgangsmåden er ens og hver gang kræver ilden dødsofre.
Bogens hovedperson agent Vögel eftersætter brandstifteren, han må dog snart erfare, at han ikke er den eneste, der er på jagt... Spørgsmålet som trænger sig på, for dækker flammerne i virkeligheden over noget ganske andet? Der er meget større og meget farligere.
Til sidst en lille appetitvækker:
”Jeg kan se lys fra utallige mobiler og smartphones, og håber at tilskuerne bruger dem til andet end bare at tage billeder. Min mave vender sig, da jeg passerer de to døde betjente.
I nat ender det, på den ene eller anden måde.
Før jeg går ind i huset, snapper jeg pistolen fra den ene politimand”.
Bogen får undertegnede til at mindes en anden gammel klassiker i spændingsgenren, nemlig … nej naturligvis skal læserne selv have fornøjelse af denne lille perle og et fint eksempel på en godt konstrueret plot på Gotisk krimi.
Finn Hansen.
-------------------------
http://bogfidusen.dk/udrensning
En række mordbrande hærger forskellige steder i Europa. Politiet har svært ved at finde en sammenhæng mellem dem. Det er de samme kemikalier der bliver brugt ved hver brand. Ellers er der ikke noget der som sådan kæder dem sammen.
Specialagent Vogel bliver sat på sagen, han har også svært ved at finde den røde tråd i brandene, på trods af han taler med samtlige af de politifolk der har haft med sagerne at gøre, Dette gør at han hele tiden et skridt efter morderen.
Lige i hælene på morderen er der en mand med en ganske usædvanlig evne, han kan finde ind i morderens hoved og se hvad han har tænkt sig at gøre næste gang. Men hver gang han bruger denne evne, straffer kroppen ham fysisk. Det er et spørgsmål om tid før hans helbred ikke kan følge med længere.
Vores helt bliver fulgt af en mystisk dame, hvis opgave er, at passe på ham og gerne de ofre der helst ikke skal falde for morderens pyromaniske tendenser.
Vi følger mange forskellige personer i fortællingen. Måden vi skiller personerne af på er ret smart tænkt af forfatteren. Når vi følger morderen bliver fortællingen holdt i du-form. Så det han oplever bliver fortalt i nutid som noget han oplever nu.
De andre personer bliver holdt i 3. person. Man bliver fulgt rundt i Europa og får et lille indblik i hvor svært det egentlig er at være dansk betjent der skal samarbejde med andre politietater, med de danske forbehold
Historien er en gotisk krimi, vedlagt en del mystik, spænding og gys.
Camilla Laugesen
----------------
Krimi anmelder Lida Wenges skrev om Udrensning:
Lidt tung start, men når man kommer ind i, at der er 3 fortællere, bliver man fanget.
Det er en meget spændende og intens jagt, der giver åndenød.
Totalt Pulp fiction med den kvindelige afrydder – ment absolut positivt!
Kan godt lide at den ikke er så lang, men måske den skulle være pakket lidt mere ud? Lidt mere om Ordenen, måske. Hvad er det der er galt med jeg-personen?
Klamt det med Dyrets sønner.
Det rituelle fungerer rigtig godt. Personerne fungerer også godt. Lidt mere baggrund undervejs ville dog ikke have gjort noget.
Faktisk kan jeg rigtig godt lide den, men jeg skulle lige ind i den
Underholdende og det at du drager personer/historier ind fra tidligere bøger gør, at man bliver nysgerrig for at læse mere.
-----
Himmelskibet nr 52
Patrick Leis – Udrensning Udgivet den oktober 11, 2017
Gotisk Krimi af Patrick Leis
H Harkens Productions, 2016, 160 sider, 139 kr.
Udrensning er Patrick Leis´ første krimi. Serien er udgivet i forlaget H. Harksen Productions serie af gotiske krimier.
Og at Udrensning er en gotisk krimi er grunden til at den bliver anmeldt i Himmelskibet. Gotiske krimier er ifølge forlaget “om forbrydelser der er dystre, uhyggelige, groteske, det undertrykte og det ukontrollable – og opklaringen af disse forbrydelser.” Krimigenren er traditionelt en realistisk genre som ikke opererer med fantastik. Og forlaget gør sig således ikke nogen tanker eller krav om hvordan krimiens realisme forholder sig til gotikken. Gotiske romaner accepterer fantastiske og overnaturlige forklaringer. Kendte gotiske romaner er Mary Shelleys Frankenstein og Bram Stokers Dracula.
Patrick Leis har så valgt delvist at opretholde krimiens realisme krav, idet Vögel ikke arbejder med fantastiske forklaringer på forbrydelserne i bogen. Men videre til handlingen. Handlingen i Udrensning er kort den, at der europæiske storbyer hærges af mordbrande. Specialagent Vögel er sat på opgaven at opklare disse mordbrande. I starten er der ikke mange spor at gå efter. Men lidt efter lidt får han flere spor at gå efter. Men vi følger ikke kun specialagent Vögel. Vi følger også pyromanen og en person der ligesom Vögel jagter pyromanen. Hvordan det slutter vil jeg ikke afsløre her. Jeg vil dog afsløre at der er der noget overnaturligt eller fantastisk blandet ind i handlingen.
Og spørgsmålet er om det fantastiske element er vævet godt nok ind i historien. Måske har Patrick Leis også tænkt det. I hvert fald lader Patrick Leis Vögel diskutere pyromanens motiver med kommissær Eriksen. Vögel har sin egen forklaring på pyromanens motiver, som ikke er fantastisk. Han forklarer sine tanker til kommissær Eriksen. Og Eriksen svarer ikke med samme. Hans tid i politiet viser, at verden er mere kompleks end de fleste går rundt og tror. Til sidst rømmer han sig. “Hvad nu hvis han [pyromanen] har ret? Vögel sender kommissæren et uforstående øjekast. Jeg forstår vist ikke helt…?”
Med andre ord ville det efter min mening have været bedre, hvis Vögel var en detektiv, der accepterede fantastikken som romanens realitet. I lighed med Erwin Neutzsky-Wulffs okkulte detektiv Adam Hart., og dermed ikke delvist opretholdt krimigenrens krav om realisme, når det nu er en gotisk roman.
Bogen er som sådan velskrevet, men jeg synes den har en lidt tung start. Dette selvom der lægges ud med at pyromanen er i gang med at påsætte en mordbrand. Men det er særlig afsnittene med personen som forfølger pyromanen som er lidt tunge at læse og man skal noget ind i bogen før end handlingen begynder at fange en. Efter min mening er afsnittene med Vögel de mest spændende at læse.
Der er ikke så mange metaforer i bogen. Dog er der enkelte effektive som disse: “Naboer og genboer kikker ud gennem vinduer og fordøre som frygtsomme kaniner” (s. 146) og “smilede som en sjakal” (s. 50) Der er enkelte irriterende fejl som ikke er blevet rettet i korrekturen. For eksempel øverst på s. 60 “spisestolog” i stedet for “spisestol og”. På s. 41 står der “Jeg kniber øjnene hårdt samme” i stedet for sammen.
Men spørgsmålet er så om forbrydelsen i bogen er dyster og uhyggelig som forlaget har som krav til den gotiske krimi. Og til det kan der svares ja, det er forbrydelsen i bogen. Bogen opnår trods sine fejl sit mål.
Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet nr. 52
Tilbage til ROMANER
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
