Går man ude i den danske natur, specielt ved stranden og i grusgravene, vader man i flintsten. Går man på en grusbelagt plads, består en væsentlig del af gruset af flint. Så flint udgør en del af hverdagen her i Danmark.
Tilbage i den sene jernalder og vikingetiden fandt bønderne ude på deres marker flintøkser og flint-redskaber. Den slags var helt klart ikke naturskabt, og så måtte det være gudernes værk. Man troede, det var efterladenskaber efter guden Thor, for når han for hen over himlen og kastede sin hammer Mjølner, tordnede og lynede det. Flintøkserne måtte være rester af Thors lyn. I dag ved vi, at disse tordensten, med form som stenøkser, stammer fra stenalderen, hvor mennesket fremstillede deres redskaber af sten. I Danmark brugte stenaldermenneskene overvejende flint til deres redskaber.
Arkæologerne og historikerne er meget interesseret i flint, specielt de der arbejder med oldtiden, hvor mennesket brugte flint til en stor del af deres værktøj og våben. Der findes derfor flere bøger med beskrivelse af flint, flintredskaber og fremstillingen af flintredskaber, for eksempel P. Vang Petersens bog fra 2007, men den mangler et bredere geologisk fundament for forståelsen af flints dannelse. Den side af sagen er kun skitseret.
Hvor stammer flinten fra og hvordan er den dannet? W. Shepherd skrev i 1972 på engelsk en bog om flint, og på dansk er der en bog af Sørensen og Iversen (1995). Begge bøger beskriver flintens dannelse. Men der er, på det videnskabelige område, sket meget siden hen, som retfærdiggør en opdatering af disse populærvidenskabelige bøger.
Bogen om flint er et forsøg på at give en fremstilling af flint og flintdannelse fra et overvejende geologisk perspektiv, med afstikkere ind til arkæologien. Forfatterens erfaring med kalken ude i Nordsøen er inddraget i denne fremstilling af flinten og dens tilblivelse.
