Seniorklubben.
metal-senior-vejen@outlook.dk
Tlf.: 81 11 77 30
Metal Vejen Seniorklub blev stiftet 1981.
Klubbens formål er bl.a. at styrke sammenholdet medlemmerne imellem og medvirke til at bevare det faglige og sociale fællesskab, som vore medlemmer har været en del af i de erhvervsaktive år. Dette forsøges gjort gennem sociale arrangementer, hvor forårsudflugt, løvfaldstur og julefrokost med ledsagere er en fast tradition. Firmabesøg og hyggeaften i Brørup Bowlingcenter indgår jævnligt.
Seniorklubben har i øjeblikket 91 medlemmer. Der er plads til flere. Så hvis du er Metal senior, efterlønsmodtager eller førtidspensionist kan du blive medlem af klubben. På generalforsamlingen den 7. marts 2017 blev det besluttet, at afdøde medlemmers enker kan deltage i alle Seniorklubbens aktiviteter - undtagen generalforsamlingen - mod at betale det normale medlemskontingent.
Klubbens kontingent er 250,00 kr. årligt, gældende fra 1. januar 2018.
Begravelseshjælp ydes til medlemmer, der mister ægtefælle/samlever. Der udbetales 1700 kr. (2016). Hjælpen ydes ved henvendelse til Afdelingen på tlf.: 7512 1599.
På generalforsamlingen den 4. marts 2014 blev der vedtaget nogle ændringer i klubbens love, der betyder at generalforsamlingen fremover vælger egne revisorer til at revidere Seniorklubbens regnskaber. De var hidtil blevet revideret af Afdelingens kasserer. Det har vist sig at være uhensigtsmæssigt. Derfor denne ændring!
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Seniorklubbens bestyrelse eller Metal Kolding-Vejen-Vojens for yderlige oplysninger.