Vores valg af hvilket
computerprogram der skulle arbejdes med, var til dels et produkt af, at vi
blev mødt med en vis modvilje, til at installere de programmer vi præsenterede
skolen for. Vi erfarede, at GeoGebra kan køres uden at skulle downloades eller
installeres, derfor faldt valget på dette program. Som følge af dette, faldt
emnevalget på perspektivtegning, som GeoGebra er oplagt til.Se
senere afsnit om fordelene ved at arbejde med matematik på computeren.
Vi havde fra vores første praktik den opfattelse, at klassen
bestemt ikke var vant til at arbejde med computer. Derfor havde vi også en snak
om, hvordan vi ville gribe det an. Der skulle overvejes tidsperspektiver, i
forhold til at børnene skulle lære programmet at kende, det ville være en helt
ny rutine, som eleverne skulle til at forholde sig til. Emnet var også ukendt
for dem. Forskellige introduktioner var i spil, men valget faldt på en kort
”monkey see monkey do” seance, for derefter at give eleverne små simple opgaver,
uden umiddelbart sammenhæng til perspektivtegning.
Et eksempel på en sådan opgave: Tegn en firkant.
Vores formål med brugen
af computer I forbindelse med perspektivtegning. Vi var i praktik i en 6.
Klasse, hvor vi blandt andet ville undersøge, i hvor høj grad elevernes
motivation ville blive påvirket af, at skulle arbejde med computer. Vi ville
også gerne se, i hvor høj grad eleverne udnyttede denne mulighed, for at
udforske og undersøge matematikken på en ny, og lettere måde. Det ville også
blive spændende at se, om vi kunne motivere nogle af de elever, som ellers var svære
at få med.
Vores erfaringer fra klasselokalet er, at eleverne var nemme
at motivere til at arbejde med computeren. De elever, som normalt i timerne
ikke var så aktive, var i forbindelse med computerne, meget aktive. Eleverne
var meget åbne over for opgaverne. De spurgte ikke så meget som de plejede, men
var meget selvstændige og forsøgte sig frem. Rigtig mange af eleverne fik en stor
succesoplevelse, og en fornemmelse af, at de selv kunne skabe noget. Eleverne
var meget undersøgende og udforskende, da de havde fået tegnet deres tegning
færdig.
GeoGebra har mange
fordele, bl.a. kan eleverne udforske deres tegning meget lettere. De kan
visuelt se, hvad der sker med deres tegning. De vil få en oplevelse af stor
dynamik, når deres tegning ændrer sig i forhold til de ændringer, de pådrager
modellen. Man kan let forestille sig, at motivationen ville falde hos mange
elever, hvis de efter at have tegnet en perfekt perspektivtegning på et stykke
papir med lineal og blyant, blev bedt om at rykke forsvindingspunkter 4 cm til
højre og horisontlinjen 3 cm ned.
GeoGebra viste sig også at være et fantastisk værktøj for læreren. For eksempel
til at overbevise stædige elever om, hvorvidt 2 linjer er parallelle eller ej.
Til forskel fra papir og blyants- modellen tager det kun ganske få klik med
musen, at forlænge de nødvendige linjer, hvorefter eleven kan SE, hvordan det
så rent faktisk forholder sig.
En selvsagt forudsætning for at denne form for undervisning skal kunne lade sig
gøre er, at computerne skal være funktionelle, så man ikke får tekniske
problemer. Vi mener også, at det klart vil give størst udbytte, hvis eleverne
kan sidde ved hver sin computer. De skal alle have lov til at konstruere og
tænke alle tanker, i forbindelse med løsning af opgaverne. Eleverne kan godt
arbejde sammen, selv om de sidder ved hver deres maskine. Det er med til, at de
udvikler sig selv og hinanden.
Når vi går ind i undersøgelseslandskabet, hånd i hånd med computeren, har vi
mange flere, og mindre tidskrævende, muligheder. Der er virkelig mulighed, tid og plads til
Undren, Udfordring og Undersøgelse!
