Vi byder velkommen til den sidste sæson på Lindenborg Kro, inden kroen lukker og slukker med et brag den 1. januar 2016.
Skal Du nå at opleve fest, hvor det er bedst, hvad enten det er til fest i eget lokale, til showaften, julefrokost eller Nytårs Galla inden kroen lukker, så skynd Dig at bestille plads allerede nu.
Kroens forpagter skal videre, og ejeren har andre planer for den fortsatte drift af ejendommen. Netop af denne grund tager vi ikke imod selskabsbestillinger efter 1. januar 2016.
Kroen har 4 store restauranter og selskabssale samt en jagtstue. I Gul Restaurant er der udsigt til Roskilde Fjord med plads til ca. 70 gæster, mens der i Blå Restaurant er plads til ca. 40 gæster. I Selskabssal 1 og 2 med udsigt til fjorden og udgang til terrassen, er der tilsammen plads til ca. 250 gæster. I kroens jagtstue er der plads til ca. 80 gæster. Kroen har derudover plads til ca. 40 overnattende gæster i 15 værelser og en 4-værelses familielejlighed.
Følg med løbende her på hjemmesiden eller på vores Facebook-side.
|