B

Projektet i Vorup Enge

I Vorup Enge, lige syd for Randers Regnskovs tropiske kupler, okser et særligt projekt derudad. Her arbejder man med gamle danske kvægracer og Europas største landlevende dyr; den europæiske bison.
 
De tre f' er, formidling, forvaltning og forskning arbejder tæt sammen i Vorup Enge. Det samlede mål er at genoprette noget af den natur, der er gået tabt gennem tiden. 
 
At forvalte natur er ikke en billig sag. Derfor ser man i øjeblikket på alternative metoder så maskiner og håndkraft kan spares væk. Her kan nogle af de arter, der tidligere har levet i Danmark, spille en væsentlig rolle. 
 
Sidste mellemistid løser naturproblemerne
Under sidste mellemistid fik naturen lov til at passe sig selv i Danmark. Derfor går man ud fra, at de dyr og planter der var på denne tid, havde tilpasset sig til hinanden så godt de kunne, uden menneskelig indblanding. Ved at se på sidste mellemistid kan vi få et indblik i, hvilke dyr og planter der skal spille sammen for at få den bedst mulige natur. 
 
 
Den europæiske bison er ikke kendt for at være kræsen. Den fortærer alt alle typer af græs på dens vej.