1.
Birkerød, den 2. nov. 59
Kære Birgit,
Ja, nu er jeg omsider kommet hjem og er begyndt at arbejde igen.
Rejsen hjem forløb uden vanskeligheder, og jeg kom over Storebælt uden at blive søsyg.
Min far hentede mig inde på Hovedbanen, og vi spiste inde i byen inden vi kørte hjem.
Vi måtte nemlig selv sørge for at få noget at spise, da min mor ligger i sengen med en lettere hjernerystelse efter at have fået en kuffert i hovedet, men hun regner med at være oppe i morgen igen og afløse mig med madlavningen.
Hele lørdagen brugte jeg til at rydde op i alt mit rod, så jeg kunne få mit værelse til at se nogenlunde ordentligt ud.
Jeg fortalte, at jeg har inviteret dig herover, og det var der ingen, der havde noget imod, så det er helt i orden.
Det føles så ensomt ikke at kunne besøge dig hver aften, men jeg bliver jo nødt til at holde det ud, til du kommer, selv om tiden snegler sig afsted.
Nu får du vel tid til at lave en hel masse, når du ikke har mig at beskæftige dig med.
Du må også se at få sovet rigtigt ud. for det er ikke sandsynligt, at du får det, når du kommer her over.
Nu må du hilse hele familien mange gange samr Peggo.
Tusinde kys til dig fra Mogens.
______________________________________________________________________________________________
2.
Birkerød, den 4. nov. 59
Kære Birgit!
Tusind tak for dit brev.
Det ser ud til, at vi har sendt et brev samtidigt, så jeg håber, dette brev vil komme dig i forkøbet.
Du må meget undskylde, at det tog mig så lang tid at skrive brevet, det er lidt svært at begynde, for alle de ting, jeg vil fortælle dig, ser lidt tosset ud, når det står på tryk, men det skal du ikke bryde dig om.
Nu håber jeg, det går bedre med dette brev, jeg er jo allerede kommet godt igang.
Hvor er det sørgeligt, at vi sådan begge to går triste og deprimerede omkring.
Vi må bare tænke på, at der kun er ni dage til vi ses igen, hvis det kan trøste dig lidt.
Når du kommer herover, låner jeg min mors vogn, så kan vi køre, hvorhen vi nu vil.
Det er en gammel Morris, et nummer mindre end jeres.
Jeg har også tænkt, at vi kunne køre en tur op i Nordsjælland.
Der er så smukt, især omkring Hillerød og Helsingør.
For at vi kan være sammen så meget som muligt, tager jeg fri fra arbejde om mandagen, så vi vil kunne nå en hel del i de tre dage.
Det er nu behageligt, at være civil igen og færdig med at gå i den kedelige uniform.
Selvom det kunne være et friskt liv at være soldat, tror jeg ikke, jeg vil komme til at savne det, og de bønder til soldaterkammerater, brød jeg mig nu ikke særlig meget om.
Nu er min far også begyndt at tænke på at bygge nyt hus, så vi kan bruge stuehuset til kontor.
Det har jeg ikke noget imod, for det er ikke videre morsomt at bo så tæt op ad en fabrik med alle de mennesker rendende, men der kan jo gå et par år inden det bliver en realitet.
Der er efterhånden blevet bygget så meget, at der ikke er ret meget natur tilbage, og det ender vel med at vi en dag bor midt i København, med den fart byen vokser.
Nu må du hilse alle i Holstebro fra mig og især din familie samt peggo, - og lad endelig være med at begynde at skrive breve til mig på maskine; din håndskrift er bestemt ikke mere udflydende end min.
1000 kys
Kærlig hilsen far din Mogens.
__________________________________________________________________________________________________________________________
3.
Birkerød, den 7. nov. 59
Kære Birgit!
Mange tusinde tak for dit dejlige lange brev.
Jeg håber ikke du kommer til at vente alt for længe på mit brev.
Lige for tiden har jeg så meget, der skal ordnes, så jeg får ikke tid til at kede mig.
Jeg skriver til dig på kontoret i frokostpausen.
For tiden arbejder jeg med at udregne en masse tilbud, og i eftermiddag skal jeg ned på biblioteket, hvor jeg skal tage mig af opstillingen af nogle reoler til en bogudstilling, så jeg har nok at lave foreløbig.
I øjeblikket er der så meget at lave på fabrikken, at malerværkstedet må arbejde i døgndrift, for at kunne følge med.
Jeg har lige modtaget et brev fra mine søstre i London.
De har været så heldige at få et to-dages job hos Ford i England, der skal bruge nogle tolke, der kan oversætte dansk til engelsk og omvendt, da de får besøg af nogle danske forhandlere.
De får ca. 300 kr. hver for det, så det kan man da kalde en god betaling.
De kommer hjem til jul; så har de været der ovre i tre måneder.
Sidste år var de også derovre i tre måneder, så de er ved at blive et par rigtige verdensdamer.
I deres breve skriver (de) ikke om andet end alt det nye tøj, de har købt og om alle de unge mænd, de kommer sammen med.
Lene, det er min lillesøster på 17, har allerede en ven herhjemme hun kommer sammen med, endnu, tror jeg nok, men Mille, det er min storesøster på 22, har aldrig kommet sammen med nogen.
Hun besidder ikke de evner at virke tiltrækkende på mænd, eller også vil hun ikke, men det kan jo være at hun har haft heldet med sig i London, selvom jeg tvivler derom.
Derimod går det strålende for Lene.
Hun har fortalt mig; dette er skrevet i fortrolighed, at da hun var derovre sidste år, var der en ung portugisisk operasanger, der friede til hende, hvilket hun dog afslog, til fordel for sin Karl-Henrik herhjemme.
I torsdags var jeg ude på Amager for at besøge min store-halvbror, Poul (Lindgren), men han var desværre ikke hjemme.
Han har været ude og sejle et par år, men har nu fået arbejde på orlogsværftet på Christianshavn.
Der har han fået et godt arbejde med nogle lærlinge under sig.
Han har aldrig været rigtig gode venner med min far; det er jo hans stedfar, men det er nu klaret så megte op at han og Elvira og Dennis kommer ud til os mortensaften.
Jeg tror, at den uvilje han har næret mod min far stammer fra hans konfirmationsdag.
På selve konfirmationsdagen gik min mor en tur med ham, og først da fortalte hun ham, at hans far ikke var hans rigtige far.
Jeg synes, at det var forkert først at fortælle ham det, når han næsten var voksen.
Siden kom han i lære hos min far og blev udlært som finmekaniker, men så kom han op at skændes med min far og rejste til København.
Lidt senere blev han indkaldt, og mens han var soldat, giftede han sig med Elisa.
Elisa er en vældig sød og frisk pige, måske bare lidt for tyk, men det er bare en charme mere.
Hun er af den type man straks synes om.
Hendes far er klokker ved en kirke på Sct. Annæ Plads, men man kan bestemt ikke mærke på hende, at hun har boet hele sit liv ved en kirke.
Deres søn Dennis er nu seks år og skal i skole til næste år.
Han er så sød og frisk, at jeg ville ønske, det var min søn.
Nå, nu har jeg overskredet min middagspause men mindst en time, så jeg må til at slutte nu, selvom jeg kunne blive ved i dagevis.
Nu håber jeg bare, at det snart vil blive lørdag, for jeg tror, at vi er blevet meget forelskede i hinanden af at vente så længe, tror du ikke også?
Tusinde kys og kærlige hilsner til dig fra din Mogens.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
4.
Birkerød, den 12. november 59
Kære Birgit!
Mange tak for dit brev.
Jeg har fået tilsendt fotografierne fra hjemsendelsesfesten, og sender alle sammen over til dig.
Du må beholde dem, der er to af, (de tre vi er med på) og så kan du tage resten med herover.
De er nu sjove at have og kigge på, især når der er gået et par år; når man har dem, er det i hvert fald umuligt at glemme den fest.
Nu fortryder du vel ikke, at vi blev fotograferet, for du ser jo sød ud på alle billederne.
Må jeg ikke høre lidt mere om, hvilke interesser du vil tage op, når du kommer herover?
Det kan du fortælle mig, når du kommer herover og så kan vi se hvor smukt det harmonerer sammen.
Idag har jeg ligget og kørt rundt i en splinterny brandrød Taunus.
Den har egentlig tilhørt vores værkfører, men han er nu opsagt.
Vi havde besøg af en mand fra et firma i Sverige, som vi samarbejder med, så jeg skulle både hente ham fra hans hotel i København i formiddags og køre ham herud til fabrikken, samt køre ham til Malmøbåden i eftermiddags, som han kun med nød og næppe nåede.
Igår aftes viste vi ham lidt af København.
Først spiste vi på langeliniepavillionen; men der var kun et selskab foruden os, så da vi var færdige, tog vi ud i Lorry, hvor der til gengæld var mennesker nok.
Det har været så mørkt hele dagen idag, at vi har været nødt til at lade lyset brænde hele dagen, og først langt hen på eftermiddagen er det klaret lidt op.
Nu kan man af og til få et glimt af den kære gamle måne.
Nu vil jeg sandelig håbe, at vejret vil blive nogenlunde tørt på weekenden.
Det er efterhånden ved at blive lidt trist med alt det gråvejr, og der er såmænd trist nok i forvejen; men hvis solen ikke kommer, har jeg jo dig.
Jeg håber vi vil få et par dejlige dage sammen herovre, som du ikke vil fortryde.
Kærlig hilsen fra Mogens
PS: Jeg henter dig på Hovedbanegården lørdag kl. 14.03
______________________________________________________________________________________________________________________
5.
Birkerød, den 20. november 1959
Kære Birgit!
mange tusind tak for dit brev.
Du kan tro min far og mor blev glad for roserne, du sendte dem. De er helt friske og noget så flotte.
Jeg skal hilse dig mange gange fra dem og sige tak.
Nu må du hilse din mor mange gange og ønske hende tillykke med drengen. Det var da godt det blev en dreng, om ikke andet så for navnets skyld.
For tiden har jeg travlt med at arrangere juleudstillingen i vores salgskontor i Gothersgade i samarbejde med vores reklamemand.
Det skal være færdig til den 30. november, så der er meget der skal nås til den tid.
I december begynder jeg at arbejde inde i Gothersgade.
Jeg har selv bedt om at blive flyttet derind, for det keder mig efterhånden at være herude, selv om jeg ikke har ret langt til arbejdet.
Herude arbejder jeg med kalkulationer, planlægning og tuilbudsudregninger.
Når jeg kommer ind i Gothersgade skal jeg arrangere udstillingen samt tage mig af ekspeditionen.
Til gengæld kommer nogle af kontorassistenterne fra Gothersgade herud til Birkerød.
Så nu er det forbi med at ligge længe i sengen om morgenen, for jeg skal nå syv-toget.
Er det ikke snart på tide, at du søger en stilling herovre?
Du skulle da gerne kunne sige din stilling op til den 1. december.
Allerede nu søger firmaerne efter folk til ansættelse den 1. januar, og med de kvalifikationer du har, skulle du let kunne skaffe dig en god stilling.
Det kan da ikke gøre så meget at du får et værelse inde i byen, for jeg kan jo bare blive inde i byen efter arbejde.
Bare det nu snart ville blive januar, så vi kan være sammen hver dag, men tiden går lige så langsomt herovre, som ovre hos dig.
Nu må du ikke gå og blive alt for ked af det, for ellers kommer jeg over til dig og skælder dig ud, og det vil du da ikke have, vel?
Og nu må du hilse alle i dine familier mange gange fra mig, især Peggo og Bulder.
Kærlig hilsen fra din Mogens
Jeg savner dig.
_______________________________________________________________________________________________________
6.
Birkerød, den 24. nov. 59
Kære Birgit!
Mange tusind tak for dit brev, som jeg modtog i morges.
Det vil sige, at det tager en hel dag for at nå over til mig.
Vi får kun post om morgenen, for vi henter den selv hver morgen på posthuset, hvor vi har en postbox.
Det var godt, du mindede mig om tandlægen, for jeg har endnu ikke været der og havde sikkert glemt det; men idag har jeg bestilt tid til på fredag, så nu må jeg gennem det mareridt endnu engang; men det bliver nu rart at få dem bragt iorden.
Jeg så kun slutningen af skuespillet i fjernsynet i lørdags, for jeg så det den første gang det blev opført, og da syntes jeg ikke, der var noget ved det.
Så hørte jeg, hvor de andre lo, så jeg styrtede derned, men nåede kun at se de sidste ti minutter.
Sidste lørdag var jeg i biografen i Villabyernes Bio i gentofte.
Forestillingen begyndte kl. 23.55 og sluttede et hvarter i 2.
Det var den mest uhyggelige sience-fiction film, jeg endnu har set, og jeg tror bestemt ikke, at du havde overlevet den.
Den handlede om en mand, der efter en rumrejse var angrebet og langsomt omdannet til et amobeagtigt væsen.
Ellers har jeg ikke foretaget mig noget særligt om aftenen, for det bliver så tidligt mørkt, at jeg slet ikke får lyst til at gå ud.
Sidste søndag brugte jeg til at ommøblere mit værelse, det sker en gang om måneden, og til at tegne og male i.
Jeg nåede endda at få afsluttet et kunstværk af et oliemaleri.
I den nærmere fremtid får jeg til gengæld nok at lave med at købe julegaver og tøj, og så er det så uheldigt at mine to søstre, leme og Mille, har fødselsdag henholdsvis den 6. og 8. december, så dem skal jeg også til at tænke på, og hvis det ikke er nok, sende dem en gave.
Nu vil jeg gå ned på posthuset og lægge brevet i postkassen, så vil jeg regne med, at du modtager det imorgen eftermiddag.
Nu må du hilse alle sammen derovre samt Peggo mange gange, men til dig især sender jeg en
Kærlig hilsen fra din Mogens og Black.
_______________________________________________________________________________________________________________
7.
Birkerød, den 29. nov. 59
Kære Birgit!
Mange tusin tak for dit brev.
Jeg var lige ved at skrive til dig, men så blev jeg afbrudt af nogle gæster, der kom på besøg, så nu håber jeg, at jeg kan få et stykke tid, til at skrive et par ord til dig.
Det var ikke ret meget at tilbyde dig kr. 780,- om måneden; du må da mindst være tusind kroner værd.
Nu håber jeg, du har fået nogle gode tilbud at vælge imellem.
Vi er nu endelig blevet færdige med at lave udstillingen i Gothersgade, for det tog længere tid, end vi havde regnet med.
I fredags begyndte en montør med udstillingen om morgenen og jeg kom derind om eftermiddagen, og vi fortsatte til kl. 2 næste morgen, så jeg var først i seng ved 3-tiden.
Hele lørdagen gik også dermed, ligefra klokken otte morgen til seks aften, men nu er den også blevet pæn.
Det skyldes nu også især vores reklamemand, Parding hedder han.
Han har været ansat i Illum, hvor han har ledet dekorationsafdelingen, så han kender lidt til faget.
Da jeg var inde i byen i fredags, købte jeg mig en frakke og en smart habit, så det bliver en flot mand du får, når du kommer herover.
I eftermiddag har jeg været en tur nede i mosen og ovre i skoven.
Jeg plukkede en kæmpebuket af disse her små "bjørnekløer", som jeg nu har stående på mit værelse.
Jeg fandt også sådan en sjov trærod, som jeg har hængt ned fra loftet i en snor foran mit kunstværk.
Inde på Lenes værelse fandt jeg en død sommerfugl, som jeg har spiddede på en knappenål, og nu har jeg sat den op i en plasticæske på væggen, sammen med to andre jeg fandt.
De var bare levende, så jeg måtte bedøve dem med salmiakspiritus først, så nu har jeg begyndelsen til en samling.
I fredags var jeg til tandlæge.
Det var nu ikke så slemt, for han bedøvede først, men jeg skal derhen igen på tirsdag, så der er lang vej hjem.
Nu er der sket det, at jeg skal arbejde sammen med vores ekspeditionschef herude i Birkerød, da han mangler en mand til at hjælpe sig, det vil sige, at jeg kun er inde i Gothersgade, når jeg skal arrangere udstillingen.
Men du skal ikke være bange for at bo inde i København, for jeg kan altid låne en vogn og smutte ind til dig, men det ville jo være bedst om du boede midt imellem Birkerød og København.
Nu er klokken omsider sneget sig op til at blive halv tolv, så nu vil jeg gå til køjs og drømme rigtige dejlige drømme om os to, så nu siger jeg godnat, men ikke farvel.
Kærlig hilsen til dig fra din Mogens 1000 godnatkys.
__________________________________________________________________________________________________________
8.
Birkerød, den 2. December 59
Kære Birgit!
Klokken er lidt over seks, og jeg sidder oppe på mit værelse og skriver til dig.
I morges modtog jeg dit brev. Tusind tak for det dejlige lange brev.
Jeg kan bare ikke lide, at du siger, at jeg er så længe om at skrive, for jeg synes, at jeg skriver op og ned af stolper og syv breve, eller er det seks, på en måned er absolut en rekord af mig.
Det er hverken fordi, jeg ikke har tid eller ikke er i humør, men fordi jeg aldrig har været nogen særlig god og flittig brevskriver, men jeg skal gøre mit bedste for at du ikke skal vente for længe, og kommer du til det, har du i hvert tilfælde ikke ventet forgæves.
Som jeg skrev til dig i mit sidste brev, kommer jeg ikke til at arbejde inde i Gothersgade; kun når det drejer sig om udstillingen. så det kan kun blive til et par dage hver måned.
Igår begyndte jeg at arbejde som assistent for vores ekspeditionschef.
Han hedder Henning Jensen, er 37 år og ugift, og et vældig sympatisk menneske som alle kan lide, så jeg er glad for at arbejde sammen med ham.
Mit arbejde består nu (i) at skrive den udenlandske korrespondance samt planlægning af ordrene.
Vi sidder i et lille kontor i kontorbygningen. Ved siden af dette er det store kontor, hvor der sidder fire: Hr. hansen og petersen og to kontorelever der er søstre; Frøken Lundshøj I og frøken Lundshøj II.
På de to kontorer ovenpå sidder der tre.
I det ene Hr. Jespersen, der er vores bogholder og i det andet en Hr. Parding, reklamemanden og fru Løngå.
Hr. Jespersen er min fars gamle forretningsven som han har kendt i mange år.
Igår kom hans søn, Mads, på besøg. Han er matros i marinen, og kommer lige fra Militærhospitalet, hvor de tog hans blindtarm, så han har reddet sig en uges sygeorlov.
Om aften gik vi i biografen i Birkerød, hvor vi så "Den levende vagabond", og bagefter var jeg med ham hjemme hos hans forældre, hvor vi drak te.
Til foråret skal han på skole og læse til oversergent, så han er ikke ked af det.
Men han har det nu også rart, for han er kontorordonnans på "Ægir", så han kan få al den frihed, han vil have, og når skuden ligger i København, kan han hurtigt tage hjem, da han bor i Gentofte.
Det var da godt, at du tog den plads i Bredgade.
Det ligger jo ikke så langt fra Gothersgade og samtidig i nærheden af Østerport station, så du vil sikkert blive glad for stillingen.
Nå, men nu vil jeg til at slutte mit brev for denne gang, hvis jeg kan få mig taget sammen til det, men jeg har da heldigvis et stykke til at gøre det på.
Jeg må åbenbart være i humør til at skrive, for det er nemlig gået stærkt.
Du må hilse alle i din familie især din mor, - og din far må du ønske tillykke fra mig, og vil du overbringe Tove min kondolence.
Peggo må du sandelig heller ikke glemme.
Og til dig har jeg ti tusind kys, som du må indfri til januar.
Nu vil (jeg) smutte ned med brevet og bagefter spørge Lars om han vil med herop og se fjernsyn.
Kærlig hilsen far din Mogens
Den lille grønne pind er en røgelsespind.
Istedet for at tænde den for Budda kan du tænde den for mig.
Jeg har lige tændt en for dig.
___________________________________________________________________________________________________
9.
Birkerød, den 7. december 1959
Kære Birgit!
Mange tusind tak for dit lille brev.
Jeg sidder i sofaen i havestuen og skriver til dig, mens jeg lytter til Radio mercur.
Du kan tro, det stormer udenfor, man skulle næsten tro, at vi boede midt ude i Vesterhavet.
I lørdags fik jeg brev fra roklubben, der ville den følgende søndag, altså igår, blive arrangeret en vandretur sammen med Holte og Furesø roklubber.
Så jeg mødte op på Birkerød station kl. 10 søndag formiddag, hvorfra turen startede.
Foruden mig var der formanden plus et menigt medlem.
Vi stod af i Allerød og her fik vi tilslutning af to fra Holte og tre fra Furesø.
Vi begav os så alle otte på en dejlig vandretur ned gennem skovene til Bregnerød.
Det havde sneet hele natten, og det fortsatte hele dagen med, så hele landskabet var pudret hvidt.
Da klokken var omkring halv tolv, kunne vi se Bregnerød Kro i det fjerne.
Her spiste vi vores medbragte klemmer.
De var ganske vist blevet noget stivfrosne, men de tøede hurtigt op.
Da vi havde spist og drukket kaffe, tog vi afsked med Furesøfolkene, der fortsatte til Farum, mens vi andre gik ad Bregnerødvej til Birkerød.
Vi aftalte samtidig, at vi skulle have en nu tur i begyndelsen af januar.
Denne gang skal turen gå rundt om Furesøen, over Farum, Bagsvær og Holte.
Lørdag aften var jeg i Det kongelige Teaters nye scene sammen med min far og mor.
Min nye habit var lige blevet sendt til mig, så jeg fik min far til at give en aften, så jeg kunne få den indviet på værdig måde.
Vi så John Osborne´s "The Entertainer", eller Tribunehelten, som den hedder på dansk.
Poul Reichardt, Gunnar Lauring, Else Højgård og Kirsten Rolfes spillede med.
Det var helt rart at se Poul Reichardt spille andet en Morten Koch, for det kunne han godt.
Men Else Højgård var absolut den bedste.
Hun spillede en middelaldrende kvinde godt på vej til et nervesammenbrud.
Jeg skal love for, at der var nerver på i den familie.
Vi sad på orkesterplads, og det var sjovt at se publikummets udtryk da ouverturen begyndte, som en larmende jazzmelodi; de var ligefrem chokerede.
I morgen skal jeg til tandlægen for allersidste gang.
Jeg mangler bare at få fyld i min rodbehandlede tand, så nu håber jeg ikke, at jeg ser et tandlægebor foreløbig.
Jeg synes, at det er så dejlig med al den sne.
Nu er jeg allerede begyndt at komme i julestemning, men så længe det bliver ved at storme på den måde, har jeg ikke lyst til at komme uden for døren, kun når jeg skal ned på posthuset med dit brev, så trodser jeg alt slags vejr.
To gange idag har jeg kørt ned i Birkerød; det er ligesom at løbe på skøjter for en begynder, så glat vejen er.
Nu vil (jeg) slutte mit brev for denne gang, og jeg håber, at jeg snart får et dejligt langt brev fra dig.
Du må undskylde mine kragetæer, de er vist lidt mere udtværede, end de plejer at være.
Du må hilse allesammen derhjemme og Peggo fra mig mange gange og passe godt på dig selv.
Kærlig hilsen fra din Mogens og Black der venter på dig.
_____________________________________________________________________________________________
10.
Birkerød, den 10. december 1959
Kære Birgit!
Mange tak for dit brev.
Nu er stormen heldigvis stilnet af, så nu hænger mine gardiner lodret igen. Jeg har lige modtaget dit andet brev; sikke travlt du må have haft; nu er jeg jo kommet et brev bagefter, så nu må jeg tage mig sammen.
Det glæder mig, at du er begyndt at interessere dig for kunst, for så kan vi jo dyrke denne interesse sammen. Jeg har nu heller ikke været så meget på museer, kun på Luisiana, Glyptoteket og Statens Museum for kunst, og så nationalmuseet, men der findes en masse små malerisamlinger rundt omkring i byen, som vi kan udforske.
For omkring et års tid siden, det var en weekend, hvor jeg var hjemme på orlov, var jeg inde og se Paul Klee udstillingen på Statens Museum for Kunst; ham kan jeg vældig godt lide. jeg har selv bogen "Expressionisme" og deri er hans billede "Ørnen" anbragt allersidst, og det var også med på udstilligen. De fleste af malerierne på museet er fra gammel tid, bl.a. malerier af Rubens og Rembrandt, men der findes også malerier af moderne malere.
På Glyptoteket findes også en lille malerisamling af expressionistiske malere, heriblandt en Van Gogh. Desuden er der en stor malerisamling på Ordrupgård af franske malere og på Hirchsprungs Museum en stor samling af danske malere, så der er en masse vi skal se.
Historie interessere jeg mig nu ikke så meget for, men jeg er stadigvæk dybt begravet i den russiske litteratur og har tømt alle hylderne på biblioteket for alt hvad de har af Dostojesky, Gogol, Maxim Gorki og Tjekow, så jeg kender snart hele Rusland ud og ind. Jeg kunne godt tænke mig at tage en tur derover, men ikke på en selskabsrejse, og rejser man alene, skal man have russisk fører med, og det er lidt besværligt at slæbe rundt med sådan en.
Forresten, hvis du føler dig dummere af at læse den roman, syntes jeg ærlig talt, du skulle holde op med at læse den, men du er måske allerede blevet så interesseret, at du ikke kan. Sikke nogle stærke intellektuelle personligheder vi er blevet.
Men nu vil jeg slutte mit brev, så det ikke bliver mere forviklet, end det er i forvejen.
De kærligste hilsner til din familie, men især til dig fra
din Mogens
PS: Jeg savner også dig.
_________________________________________________________________________________________________________________________
11.
Birkerød, den 16 december 1959
Kære Birgit!
Mange tusinde tak for dit brev, som jeg modtog i morges.
Du må undskylde, at jeg sådan har glemt at skrive til dig, hvad jeg ønsker mig, men jeg håber, at du har kunnet klare dig uden, og jeg er spændt på at se, hvad det er, du kalder overordentligt interessant.
Lige efter at jeg havde postet mit sidste brev til dig, kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at skrive mine juleønsker, men jeg kom en postgang for sent.
Hvorledes går det med dit julehumør for tiden? Mit er nu gået lidt over, men det kommer nok igen, og forhåbentlig inden jul.
Nu nærmes den søde juletid sig jo med raske skridt, men jeg har stadig ikke fået købt julegaver. Den eneste jeg har købt er din, resten får jeg nok først købt juleaftensdag, men nu holder butikkerne jo åbent til kl. otte i de næste dage, så jeg må se at være lidt tidligere på færde med indkøbene, end jeg var sidste år.
Lene og Mille kommer hjem fra London Lillejuleaftensdag, så vi kan fejre jul sammen, så vi bliver syv ialt med min farmor og farfar. Mine søstre er nu ikke så forfærdelige glade for at skulle forlade London, for de har efterhånden samlet sig så mange venner derovre, som de nu skal til at sige farvel til, netop som de har lært dem at kende.
De kommer sammen med to negre fra Nigeria, Josef og Bolu. Det er lidt risikabelt, for der er også racehad derovre, og de kan risikere at blive smidt ud af deres værelse, hvis værtinden får det at vide; men det kunne da være interessant at få en neger i familien; selvom jeg tror mine forældre ikke ville syntes om det.
Birkerød, den 17 december 1959
Kære Birgit!
Jeg fik ikke postet dit brev igår, så jeg vil lige tilføje et par ord. Hvis du ikke har noget imod at bo her i Birkerød, skal jeg prøve at få fat på et værelse.
Det er jo lidt langt du får til arbejde, men så er vi jo nærmere ved hinanden. Jeg vil regne med, at det tager tre kvarter at nå til Bredgade fra Birkerød, det vil sige at du skal med 7-toget herfra, så du kan ikke komme til at sove ret meget længere om morgenen.
I aften skal jeg til en større forretningsmiddag med hele bestyrelsen på 7 Nationer på Rådhuspladsen, så jeg kommer desværre til at slutte nu, hvis jeg skal nå at blive færdig med det.
Jeg vil skrive et rigtigt langt julebrev til dig med alle de ting jeg endnu ikke har fortalt dig.
Nu må du hilse allesammen fra mig og ønske dem glædelig jul.
De kærligste hilsner til dig og Peggo fra din Mogens og Black.
________________________________________________________________________________________________________________________
12.
Birkerød, den 20. december 1959
Kære Birgit!
Ja nu er der ikke ret lang tid til jul. Idag har jeg været inde i København for at gøre nogle juleindkøb, og jeg har aldrig set så mange mennesker på gaderne før på én gang, så der kunne man sige, at der var en trængsel og alarm.
Jeg mangler nu kun halvdelen af gaverne. Det er så svært for mig at købe julegaver; og dyrt, for jeg køber altid en hel masse ting, som jeg kan lide, og når jeg så kommer hjem og skal fordele gaverne, ender det altid, at jeg giver dem allesammen til mig selv, så på den måde, får jeg altid så mange gaver til jul.
Nå men nu må jeg slutte, desværre, jeg skriver igen imorgen.
Birkerød, den 21. december 1959
Kære Birgit!
Da jeg vågnede i morges, var jeg øm i hele ansigtet og en dejlig mørkerød farve prydede mit ansigt efter at jeg havde taget for meget højfjeldssol aftenen før, så de kiggede lidt på mig, da jeg kom over på kontoret.
Det er da godt at tiden sådan flyver afsted for dig, det tyder jo på, at du ikke keder dig. Jeg syntes nu også, at det er gået noget hurtigt med at blive jul; selv om man er blevet mindet om det de sidste par uger, kommer det alligevel altid bag på een.
Jeg håber, at du vil synes om dette hæfte, som jeg sender til dig. Det indeholder alle fotografierne fra udstillingen "The family of Man"; som blev vist på Charlottenborg i efteråret 1957.
Da jeg var inde og se udstilligen, gjorde den et stærkt indtryk på mig; så stærkt, at jeg endog indsendte en kronik til Politiken i forbindelse med deres kronikkonkurrence, dog uden at vinde. Nu når jeg læser den, synes jeg, at den er temmelig naiv og meget idealistisk, men jeg er jo heller ikke sytten år længere, og nu føler jeg mindst 10 år ældre siden 57.
Dette skyldes også noget, der skete kort tid senere. Jeg har aldrig talt om det, dertil skal man kende mig meget godt, men det gør du jo også nu.
I flere uger havde jeg gået rundt med hovedet fuld af højtravende ideologiske tanker, indtil det blev for meget og det endte med et nervesammenbrud. Den 6 december 1957 blev jeg indlagt på sindsygehospitalet i Nykøbing Sjælland, hvor det tog mig to måneder at blive rask.
Men alt dette står nu kun for mig, som en mærkelig drøm; det var, som om jeg blev helt alene i en anden verden, hvor der herskede helt andre begreber.
Da jeg blev udskrevet fra hospitalet, havde jeg det ikke særligt godt, for jeg havde helt tabt lysten til at eksistere. men da det var lige før, jeg skulle op til handelsmedhjælpereksamen, kastede jeg mig over lektierne; det gjorde jeg temmelig grundigt, for det lykkedes mig at blive nr. et i klassen.
Men nu er det rart, at man igen har fundet melodien, og det har du især hjulpet mig med.
Men nu vil jeg ønske dig en rigtig glædelig jul og et endnu glædeligere nytår. Du må hilse hele din familie fra mig og ønske dem glædelig jul, også Bulder og Peggo. Kommer han ikke med herover; Peggo altså?
Og til dig sender jeg en million julekys og mange kærlige hilsner fra
Mogens
________________________________________________________________________________________________________________________
13.
Birkerød den 28. december 1959
Kære Birgit!
mange tusinde tak for dit brev og vores lille telefonsamtale.
Det var sjovt, at du ringede, for lige inden at telefonen kimede, tænkte jeg på dig; og jeg var helt sikker på, at du ville ringe til mig.
To sekunder efter kimede telefonen, og jeg var ikke i tvivl om, hvem det var. Det må¨åbenbart være tankeoverføring, vedat du har tænkt meget stærkt på mig lige inden, at du ringede.
Jeg har fået nogle dejlige gaver i julen, cigarettænderen, som jeg jo vidste, jeg ville få, et cigaretetue og et skind af en amerikansk antilope eller noget i den retning.
Din pakke åbnede jeg allerede om eftermiddagen, længere kunne jeg ikke holde det ud. Du kan tro, at jeg er glad for den. Tak skal du have. Den passer mig, som om den var syet til mig, og så kom den meget belejligt, for jeg havde ikke flere rene skjorter at tage på.
Sikke en masse besværligheder der er med "My fair Lady" efter at premieren er aflyst, men jeg har sandelig været heldig med billeterne, for ifølge hvad der står i aviserne, gælder de til den samme dato, så det bliver til en andendagspremiere vi skal, hvis du altså invitere mig med.
Har du læst den store artikel i Aktuelt sidste lørdag om Holstebro? Den fylder den halve forside og en hel side inde i bladet.
Den handler om byens hensygnende natteliv. Der står bl.a.: " Det er måske nok et typisk træk ved Holsterbro, at mange unge forsvinder herfra, når de er voksne, siger Bent Sørensen, - men er det alligevel ikke påfaldende mange, der kommer igen? Det giver måske alligevel noget at tænke over, at så mange unge nok går og er utilfredse, men at de alligevel er trofaste, når det kommer til stykket!"
Længere nede står:" - Og husk også på, at Jydske dragonregiment gar garnision her i byen, indskyder Jørgen Pedersen - Det vil sige 2000 mand af hvem ingen er flyttet frivilligt hertil. man kan faktisk godt sige, at de er forvist til Holstebro. Og det er kangen sparkeneme synd!"
Denne Jørgen pedersen, der står at han er slagteriarbejder, må da være Jørgen fra roklubben. Billedet ligner ham ihvertfald.
Første juledag var Poul, Elisa og Dennis herude til julefrokost. Om eftermiddagen kørte jeg dem en tur rundt i Nordsjælland sammen med Mille og Lene. Ellers har jeg ikke foretaget mig andet i julen end at spise, drikke og sove, så det er helt rart at have den overstået.
Men nu må jeg til at slutte, hvis jeg skal nå sidste postkassetømning der foregår kl. 22.50.
Lene er nede hos sin ven Karl-Henrik. Hun taler ellers meget begejstret om Bolu, hendes nigerianske kaveller fra London, og hun har fortalt mig at han gerne ville giftes med hende og at han kommer til Danmark om fire år, men så længe er der vist ingen kvinde der kan vente!
Du må hilse allesammen derovre - fra allesammen herovre og til dig vil jeg slutte med mine kærligste hilsner og med lykke på rejsen.
fra din Mogens
_______________________________________________________________________________________________________________