Danmark har nu indgået en aftale med Wavestar energy aps om afprøvning i tre år på folkecenterets prøvestation for bølgeenergi og bølgekraften kan starte dens rejse i Danmark.

Interessen er stor for bølgekraft rundt om i Europa og i danmark er vi også godt med hvis man ser på det teknisk, men der skal politisk handling til nu hvis der skal ske noget.

Bølgekraft bruges ofte i flæng om i virkeligheden to forskellige energikilder, nemlig tidevandsenergi og bølgeenergi. Der er stor forskel i teknologier til udnyttelse af de to forskellige energiformer, og da tidevandsenergi ikke er aktuel i Danmark og i øvrigt har et mindre globalt potentiale end ren bølgeenergi.

Bølgerne opstår når vinde opstår, og vinde opstår når temperaturforskelle opstår. Vindens energi bliver overført til bølgerne, når den blæser hen over havet. De første (små) bølger, der opstår, kaldes kapillarbølger. Når disse er dannet, modtager de yderligere energi fra vinden, da der opstår tryk på begge sider af bølgen. Den side af bølgen, hvorpå vinden blæser, opnår et højere tryk end læsiden. Det er trykforskellen, der gør, at bølgerne bevæger sig afsted. 

Denne form for bølger kaldes vindbølger. De har en svingningstid (periode - eller levetid) på 5-15 sek. Mens en sådan bølger lever, har den et energiindhold på 800.000.000 GJ (Giga Joule). Man mener, at den samlede energi på hele Jordens kyststrækning vil være 2.500 GW - dette nær kysten. Hvis man udnyttede denne energi kunne 30-35% af Jordens samlede energiforbrug dækkes. Hvis man udnyttede energien længere ude, ville man opnå en større energimængde. Grunden til dette skyldes et energitab i kystzone. Bølgerne bruger nemlig meget af deres energi på at brydes