Verdens største vindmøllepark (år 2009) er Horns Rev II, som er placeret ud for Danmarks vestkyst. Horns Rev II kan levere CO2 neutral elektricitet til mere end 200.000 husstande. Den består af 91 vindmøller på hver 2,3 MW, som dækker et areal på 35 km2. Prisen er 3,5 mia. kr. og ejes af Dong Energy.
Den 8. september 2007 fik Danmark 56% af sit samlede el forbrug dækket af vindmøller.I den vestlige del af Danmark var andelen så høj som 88%.
I 2011 går man i gang med at lave verdens største offshore vindmøllepark, den skal ligge i London og projektet går under navnet London Array. Første fase af projektet, der ventes færdigt i 2012, vil bestå af 175 vindmøller.
- London Array er et flagskibsprojekt i vores bestræbelser på at skære drivhusudledningen ned med 80 procent i 2050, for at møde fremtidens energibehov, udtaler Storbritanniens premierminister Gordon Brown.
Når havmølleparken står færdig vil den levere strøm til 750.000 hjem og nedbringe CO2-udledningen med 1,9 millioner tons hvert år.