Henning Takker af som formand efter 30 år på posten

Efter 30 år som Ikast Skakklubs formand takkede Henning af som formand ved generalforsamlingen april 2009.

 

I alle årene har Henning været en stor ildsjæl og drivkraft for Ikast Skakklub. Han har løbende holdt os orienteret om det overordnede organisatoriske arbejde inden for Dansk Skakunion og Hovedkredsene.

Men det er ikke alene det organisatoriske han har været frontløber for.

Også det praktiske arbejde har han været drivkraften i.
 

Hver tirsdag har han været den første der har mødt op for at låse døren op for os andre. Samtidig har han været den sidste til at forlade lokalet for at låse af efter os igen.

Ved vore klubaftener har det ofte været Henning, der har afset tid til at brygge kaffe til de kaffetørstende skakspillere. Og det til trods for at han selv har haft gang i en spændende dyst på skakbrættet.
 
Vi takker Henning mange gange for den store indsats han har gjort i årenes løb for Ikast Skakklub!
 
 
Webmaster: Jørgen Rasmussen  | Tlf.: 29257828 | Platanvej25@hotmail.com