Nye indlæg

 

Sæsonafslutninger

Skrevet af Nikolaj Skovmose
23-06-2016

Fede oplevelser for svømmeskole, talenthold, C-hold og B-hold.

Gennem de sidste par uger har HSC været bred repræsenteret ved en masse fede stævner hvor vi har sluttet sæsonen af for de fleste svømmere. 
 

Begynderstævne i Ulfborg 4. Juni 

 Ni svømmere fra talentholdet var til sæsonens sidste begynderstævne i Ulfborg. Det blev en super hyggeligt dag som traditionen tro blev afsluttet med fællesspisning i klubhuset.
Gennem de sidste mange år har HSC og Ulfborg IF svømning haft et kanon godt samarbejde, ofte har svømmere fra Ulfborg af praktiske årsager stillet op til blandt andet begynderstævner for HSC, og de seneste år har vi afholdt vores afdeling af begynderstævnerne i Ulfborg svømmehal med stor hjælp fra de hjemmevandte. Inger Funch som er primus motor gennem mange år i Ulfborg var igen at finde til stævnet, med stor succes som speaker og med vanlig ro blev stævnet guidet super flot igennem.
De ni HSC'ere viste alle flot figur og for flere var det endda deres sidste begynderstævne inden de rykker videre til næste niveau som er midt vest cup stævner.

 

Nordea Midsommercup 11-12. juni

 
Ikke færre end 32 svømmere fra HSC's Talent, C, B og Speed hold deltog ved Nordea Midsommercup i Ikast d. 11-12. juni. Stævner skulle fungere som sæsonafslutning og ikke mindst hygge for dem der ikke skal deltage ved sommerens danske eller internationale mesterskaber. 
Det var et par super hyggelige og gode dage i Ikast svømmecenter, der blev svømmet super hurtigt og ikke mindst blev der for en del svømmere prøves kræfter med helt nye udfordringer. 
En del medaljer blev det også til og blandt andet vandt flere af vores holdkapper medaljer. Stævnet sluttede med et brag af en holdkap i 10x25 t-shirt holdkap hvor ikke mindre end 31 HSC svømmere kom til at deltage, vi lånte sågar en svømmer ud til en anden klub så de kunne stille hold. En fed oplevelse for alle, og trænerene vil gerne takke de frivillige holdledere og officials for et meget velgennemført stævne!
 

Svømmeskoleafslutning i uge 25

Vores undervisningsafdeling slutter sæsonen af i denne uge med et eventyr. Mandag til torsdag i denne uge er svømmehallen fyldt til randen af glade svømmebørn i perioden 15.30-16.30, først har instruktørerne planlagt en eventyrlig rejse til ønskeøen hvor der skal laves spændende og udfordrende aktiviteter i selskab med feer, pirater, glemte drenge, krokodiller og indianere. Den sidste halve time hver dag foregår med fuldt fart på badelands rutschebaner og afslapning i lagunen og boblebadet.
HSC vil gerne sige tag for en kanon sæson med en masse glade svømmebørn der forhåbentlig vender tilbage efter sommerferien klar på flere vandfyldte oplevelser og udfordringer :-)
 
 
 
Holstebro Svømmeclub | CVR: 12 87 33 28 | Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro