Holstebro SvømmeClub: En klub i udvikling

08-12-2013

Holstebro SvømmeClub er inde i en rivende udvikling, og jeg har selvfølgelig nørdet lidt i det, for at se hvor meget vi har rykket os helt præcis. En nem måde at se det på er selvfølgelig at kigge på resultaterne fra DM for hold. I 2012 blev vi 25. bedste klub i landet, og i 2013 blev vi 14. bedste klub i landet, og der er intet der tyder på at vi ikke skal forbedre os igen næste gang, da stort set alle vores elitesvømmere har rykket deres niveau enormt, og vi har fået flere svømmere til udefra.

Det nytter dog ikke noget kun at forbedre toppen, hvis bredden og årgangssvømmerne ikke også rykker sig. Og det har de heldigvis også gjort. Jeg har taget udgangspunkt i de netop overståede regionale årgangsmesterskaber som fandt sted i hhv. Nyborg- og Struer, for at se hvor vores nuværende niveau er.

                                                                 2012                                                2013

                                             Gruppe1           Gruppe2                       Gruppe1           Gruppe 2

Guldmedaljer

 

1

1

 

Sølvmedaljer

1

3

8

1

Bronzemedaljer

4

 

1

2

4-10. pladser

19

6

21

12

Svømmere

7

3

11

6

 

 

Stolte svømmere til VÅM gruppe 1 i Struer. (Helena Rosendahl Bach, Christian Rasmussen og Emma Bugge Fynbo)

Ovenfor er de rå tal. At sammeligne gruppe 1- og 2 direkte fra sidste år til i år, er måske ikke så hensigtmæssigt, da en svømmer som Emma Bugge Fynbo var gruppe 2 sidste år, og tog alle 4 medaljer der, og nu er hun i gruppe 1 og tog medaljer der. Derimod er det bedste nok at sammeligne de to år sammenlagt.

 I 2012 tog vi i alt 9 medaljer og i år tog vi 13, hvilket jo er en god forbedring. I 2012 var disse medaljer fordelt på 4 svømmere, og i år havde vi 5 forskellige svømmere der tog metal.

En endnu bedre indikator, synes jeg, er antal svømmere der er med for at repræsentere klubben, hvor vi i 2012 havde 10 svømmere med og i år hele 17. Dette betyder at vi har en større talentmasse på de forskellige hold, det betyder også at disse stævner ikke bliver anset for at være det ultimative at komme med til, når man er årgangssvømmer. Det er nærmere noget som gerne skulle komme helt automatisk. Denne statistik medfører også, at vi selvfølgelig har flere der bliver placeret fra nr. 4-10. I 2012 havde vi i alt 25 4-10. pladser, i år havde vi hele 33. At blive placeret i top 10 giver selvfølgelig blod på tanden, og en tro på at man kan rykke sig det sidste op til medaljerne.

De helt præcise stævnereferater for disse stævner ligger naturligvis her på hjemmesiden, hvis man vil læse lidt mere om disse, og lære vores seje svømmere at kende.

Næste mål for de yngre svømmere er Danske Årgangsmesterskaber i uge 3. Vi har i øjeblikket 4 kvalificerede, der skal ud og kæmpe om medaljer for klubben. Sidste år fik vi ingen medaljer, og det vil jeg, som årgangstræner, helt afgjort kæmpe for at der bliver lavet om på denne gang.

For mig er det næste EM på kortbane i Herning. Vi tager afsted tirsdag, for lige at have et par dage til at vænne sig til omgivelserne, bassinet og det hele. Det bliver så stort, og jeg glæder mig som en lille dreng til juleaften.. 

Ses vi i Herning?

/Chris Christensen

 
Holstebro Svømmeclub | CVR: 12 87 33 28 | Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro