Nye indlæg

 

Åbent for tilmelding til ny sæson

25-06-2013
HURRA!!! Nu kan du tilmelde dig efterårssæsonen, som begynder 12. august - og varer indtil 20. december.
 
Der er i alt 89 hold - her af to nyheder i børne- og motionsafdelingen:
 
"Vild med vand" - en hel time hver torsdag for lidt større børn, som ikke gider svømme baner, men gerne vil have det sjovt i svømmehallen, f.eks. svømme-tagfat, dykker-skattejagt. Kom an og få buksevand!
 
"Flyvefisk Special" er svømmeundervisning for børn med særlige behov, som har svært ved at følge undervisningen på sædvanlige hold, f.eks. pga. indlæringsvanskeligheder eller mindre handicap. Vi har reserveret 8 pladser. Det koster selvfølgelig det samme som for alle andre børn - og hvis der er behov for det, kan en voksen hjælper svømme sammen med barnet uden merpris.
 
"Juniorspeed", der henvender sig til ambitiøse motionister i teenage-alderen har fået nyt navn: "Svømme-fitness" (nu med flad mave!)
 
"Vandskræk"-holdet er blevet omdøbt til "Voksen begynder - niveau 1". Man behøver ikke have en fobi for at komme i gang med svømning. Det er både sundt og sjovt :-)
 

Kategori: HSC nyheder
 
Holstebro Svømmeclub | CVR: 12 87 33 28 | Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro