Sponsorsvøm 2012 - 10. november

12-10-2012

Lørdag d. 10. november kl. 9.00 afvikler Holstebro Svømmeclub "Sponsorsvøm 2012"

Hvad er et SPONSORSTÆVNE?

Et sponsorstævne er en begivenhed, hvis hovedformål er at tjene penge til aktiviteter for alle HSC´s konkurrencesvømmere.

Ideen med et sponsorstævne er, at skaffe sponsorater, og det sker konkret ved, at klubbens konkurrencesvømmere selv opsøger og skaffer sig sponsoraftaler.

En sponsoraftale betyder, at sponsoren forpligter sig til inden stævnet, at sponsorere et vist beløb – enten et øre-beløb f.eks. 10, 20, 50 øre for hver meter den pågældende svømmer kan nå at tilbagelægge i vandet på en time, eller der kan aftales et fast beløb på f.eks. 500 kr., 1000 kr., 2000 kr. eller mere!!

Hvem kan være SPONSORER?

Sponsorer er typisk virksomheder eller forretninger svømmerne eller forældrene kender.

Og selvfølgelig familie.

Hvad skal pengene bruges til?

I Holstebro SvømmeClub anvendes de indsvømmede penge udelukkende til aktiviteter for alle klubbens konkurrencesvømmere på A, B, C og Talentholdene.

Det er vigtigt, at der blandt svømmerne skabes en kultur, der går ud på, at ” vi svømmer for og tjener penge til fælles oplevelser”. Derfor skal det også gerne føles helt naturligt, at de indsvømmede penge tilføres ”fællesskabet” til forhåbentligt mange spændende oplevelser sammen.

Hvem deltager?

Alle svømmere på A, B, C og Talentholdene SKAL deltage ved sponsorsvøm.

Der er brug for mange forældre til at hjælpe med at tælle baner, forplejning osv. (opgaver alle kan finde ud af)

Tilmelding af forældre hjælp til Kurt Knudsen, mail: formand@hsc-holstebro.dk, information om hvem der er sat på som hjælper, bliver løbende opdateret på www.hsc-holstebro.dk

Sponsorkontrakter?

Svømmerne har fået udleveret 10 stk. sponsorkontrakter. Det er selvfølgelig muligt at få flere, enten af din træner, eller på kontoret i kontortiden, hver onsdag kl. 17.00 – 18.00.

Det er også muligt selv at printe sponsorkontrakter fra hjemmesiden. KLIK HER for at hente sponsorkontrakten.

Udfyldte sponsorkontrakter afleveres løbende til din træner, eller på kontoret i kontortiden hver onsdag kl. 17.00 – 18.00.

Sponsorkontrakterne skal være indleveret på kontoret senest 10. november kl. 09.00

Firmalogoer / Bandereklamer:

Alle firma sponsorkontrakter på minimum 1.000 kr. giver mulighed for sponsor logo på hjemmesiden. (www.hsc-holstebro.dk), kontakt Kurt Knudsen.

Ønsker nogle virksomheder bandereklamer i hallen på selve dagen, skal det aftales med Kurt Knudsen, senest fredag d. 9. november.

Program for selve dagen:

Kl. 08:00

Svømmere, trænere og forældre, der skal hjælpe med forplejning møder.
Klargøring i svømmehallen: Banetove, opsætning af bænke, speakeranlæg.

Kl. 08:30

Forælder, der hjælper til som "tællere" møder i klublokalet.

 
Der gives kort instruktion i, hvordan tælleskeamet udfyldes.
Der svømmer 3-4 svømmere på hver bane.
Kl. 09:00 Sponsorsvøm 2012 skydes i gang
Kl. 09:00 A- og C-holdet svømmer i en time
Kl. 10:10 B- og Talent-holdet svømmer i en time
Kl. 11:10 Oprydning. Alle deltager!
Kl. 11:30 Afslutning i klublokalet

Der bliver serveret forfriskninger til hjælpere under stævnet.

Hilsen Sponsorudvalget

Kontaktpersoner:

Kurt Knudsen: formand@hsc-holstebro.dk, mobil: 2940 2976

Charlotte Schmidt: hsc@hsc-holstebro.dk, mobil: 4119 5492 Charlotte Bugge: cfynbo@webspeed.dk

Sponsorsvøm kontrakt 2012 kan hentes her.


Kategori: Nyhedsarkiv
 
Holstebro Svømmeclub | CVR: 12 87 33 28 | Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro