|
|
|
|
|
...2 Kommentarer 12-07-2014 Drivhuslykke...
Så fik vi ENDELIG det længe ønskede drivhus. At kunne gå ud og høste sine egne agurker og tomater, det er simpelt hen den største luksus!
Så mangler bare et gulv - må blive årets efterårs projekt i haven :-)
Første agurkehøst!
...2 Kommentarer 23-06-2014
Et bed med inspiration fra skovbundens grønne dække
Et skovbed
En lille lund af paradisæbletræer, hyld og et smukt gammelt æbletræ danner overgang fra haven til skoven og engen. Med inspiration fra skovbundens grønne blomstrende dække har vi her plantet hosta, storkenæb, og stenbræk i blå og lilla farver. Beplantningen falder smukt ind i baggrunden af vilde blomster og skoven. Alle gode bundækkere, så bedet når det gror til, bliver nemt at holde.
Her er noget for sanserne hele året rundt, blomster, hyldebær og smukke paradisæbler. En god anledning til at sætte farten ned for et øjeblik..indsnuse de dejlige dufte...ahhh. Skuldrene ryger ned fra ørerne :-) En - en lille smule hemmelig lund bagest i haven - hvor man kan glemme tid og sted...
Fine grafiske effekter - "Black Lace" hyld og gul/grønne hosta i baggrunden
Den lille lund med de nyplantede rødløvede paradisæbletræer og stauder ...21-05-2014 "Boblende" & blomstrende velkomst
Glade, legende bobler. Det minder de runde buksbom og de lilla store hoveder på prydløgene i forhaven mig om. Jeg bliver glad når jeg kommer hjem til dette syn! Med overvældende mange hvide blomster på stenbrækkene i april og maj måned var bedet et helt "hav" af brus og bobler :-)
Da vi overtog huset var forhaven et trist syn, ukrudt, blåpude og løgblomster "råbte" til hinanden i det halvtomme bed. Vi satte buksbomkugler i forskellige størrelser, hvid stenbræk, juleroser med lilla prydløg imellem. Kombinationen af de blanke, storbladede og lidt viltre stenbræk og den stramme form på de runde klippede buksbom synes jeg fungerer rigtig godt.Begge er planter man finder i de gamle landbohaver, vi har kombineret dem sammen med prydløgene til et moderne og grafisk udtryk.
Forhaven med stenbræk i fuldt flor
Bedet er super flot når det blomstrer, men er også interessant at se på i den kolde tid, hvor stenbræk bladende får smukke rødlige og brunlige kulører, de visne løgstande er også dekorative. Med tiden er det meningen at stenbrækkenene dækker jorden helt og at vi så slipper for en del lugearbejde - det ser vi frem til :-)
Planteliste og nærbillede af bedet se nedenfor...
Planteliste: ...02-05-2014 Blomstrende bedårende kager
Stedmoder - sommerens sødeste kagepynt!
Mange af havens blomster kan spises, og er fine til at pynte på kage eller til at give et farvepift i salatskålen.
Brug blomsterne som de er - eller kandisèr dem med sukker til den yndigste kagepynt. Det er slet ikke svært - og kagen bliver det fineste konditori værdig :-) Se how-to-do nedenfor.
Blandt spiselige blomster fra haven kan nævnes:
- Blomsterkarse
- Bellis
- Martsviol
- Rosenblade
Vær opmærksom på at indsamle blomsterne i usprøjtede områder!
Kandisering, sådan gør du:
Pisk pasteuriserede æggehvider luftige og dyp blomsterne heri. Derefter dyppes blomsterne i sukker, og lægges til tørre på bagepapir i et til to døgn.
Nu er blomsterne klar til at pynte på din kage! De kan også gemmes i en kagedåse eller anden lufttæt beholder.
...12-04-2014 Forårsglæde - en blomstrende eng
To der klæder hinanden - skærmtulipan og ærenpris
Et lille stykke af paradis. Det føles næsten som om vi er de lykkelige ejere af dette, når frugttræerne og blomsterengen under står i fuldt flor. Lige nu blomstrer tulipaner, påskeliljer, vild ærenpris og bellis. Her er de vilde blomster velkomne! Især det smukke blå tæppe af ærenpris klæder de rød-hvide og -gule løgblomster utrolig godt.
Det enlige krægetræ blomstrer nu, mirabelletræet er lige afblomstret - inden længe kommer "den store finale" - når hvide skyer af blomster på de gamle æbletræer og kirsebærtræer svæver smukt over blomsterengen.
Påskelilje "Ice Follies"
Blomsterengen her kræver et minimum af pleje. Græsset her behøver som sådan ikke at blive slået, men vi klipper det med højt skær for at holde græsset lidt nede og give bedre betingelser for de vilde blomster vi gerne vil have her :-) Mælkebøtterne, der ellers hurtigt dominerer på bekostning af de andre vilde blomster, holder vi også nede med en tur med mælkebøttejernet i ny og næ. Når græsset omkring blomsterengen holdes kort, virker haven stadig velplejet selvom græsset får lov at blive lidt "langh ...17-03-2014 Forår i fuldt flor...
...Endelig! Endelig pibler det frem alle vegne..foråret er her. Tæpper af vintergækker og violer pynter fint overalt i haven. Som det hører sig til i en gammel landbohave! Mirabelletræernes hvide blomster lyser fint op mod skovbrynet. Vinbjergsneglene er vågnet af vinterhiet - her får de navne malet på, til glæde for sønnen i huset. Det er altid hyggeligt at hilse på "gamle sneglevenner"! Her portræt af sneglen "Finn" :-)
...15-03-2014 En gemt mirabellelund...
Små mirabelletræer stod tæt omslyngede med brombærranker i kanten af skovbrynet. Tilsammen dannede de et uigennemtrængeligt krat. Mirabelletræerne har vi befriet fra de stikkende bæster af ranker - og her er nu en fin lille lund. Der er blevet åbnet op til et fint kig ind til de slanke stammer i skovbrynet. Til næste forår bliver der en bund af blomstrende forårs løgblomster i vores mirabellelund. Første projekt til efteråret - at få sat masser af løg her:-)
Kig mod skovbrynet og den bagerste del af haven, før og efter. Øverst: Der er blevet åbnet op, så der nu er et fint kig ind i skovbrynet. Nederst: "krattet" før og resultatet af en lang og ej kamp: et mindre bjerg af brombærranker.
Haven i skovbrynet15-03-2014 Et haveeventyr
En tilgroet gammel frugthave, med krogede æbletræer og kirsebærtræer. Som baggrund et grønt tapet dannet af skovbrynet, og et lilla hav af tusinde tidselblomster. Som et skønt maleri - eventyrligt - og lidt hemmelighedsfuldt. En have der inviterede til at gå på opdagelse.
Det var den fynske have, vi ad snoede veje kom til en solrig efterårsdag. Den forsømte have, der engang havde været - så fin med blomster og frugttræer. Hist og her tittede prydjordbær og stauder frem - fine bede havde her været. Den fortjente at blive den skønne have igen.
Jeg og min familie blev de lykkelige ejere af hele denne haveherlighed, inklusiv en halv tønde land tidsler, brændenælder og en halv tønde land fugtig jord - vores "sump"! Vi er nu godt igang med at skabe vores ønskehave her - et arbejde der byder på masser af glæder og skønne oplevelser, overraskelser og ikke mindst udfordringer. Dem - og alle vores drømme for haven, vil jeg gerne dele med jer læsere her på min blog. ...01-03-2014 Lidt om mig..
Grafiker, gartner og mor. En kreativ sjæl der elsker at afprøve nye haveideer! Romantiker med hang til blomster, men er også til en enkel og moderne stil.
Bor med min familie, min kæreste og vores dreng på 5, der er vild med sin lille urtehave - begge er bidt af havebacillen :-) Så vores have er et familieprojekt, som vi alle hygger os med sammen.
<
1
2
|
|
|
|
|
|