Faglige indlæg / Heste personligheder

Heste personligheder

HESTELEG

Træning

Når jeg træner heste hos Hesteleg, arbejder jeg med hesten, så den bliver mentalt klar til de udfordringer den bliver stillet overfor.

Hos Hesteleg bliver hesten mentalt stærk og gerne vil de udfordringer den får stillet videre frem i sit liv med mennesker. Det er vigtigt hesten ikke bliver stresset, men i god balance med sig selv og de mennesker der fremover skal håndtere den og f.eks. tilridningen bliver til langtidsholdbar rideglæde.

Når vi arbejder ud fra hestens kropssprog, sørger vi for ikke at presse hesten så hårdt, at den har lyst til at stikke af eller f.eks. bukke rytter af under tilridning.

Hesten bliver trænet med forståelse for dens indlæring og den får lyst til den træning vi som mennesker pålægger den i hverdagen. Dermed opstår der sjældent farlige situationer, hverken for hest eller rytter.
 

Tillid til trailerlæsning

Trailerlæsning er efterhånden en stor del af de fleste hestes liv.
Det er en stor udfordring for mange heste at blive" pakket" ind i en lille kasse, hvor de ikke har mulighed for at forsvare sig selv. Det er ikke sjovt når man skal af sted og man ikke kan være sikker på, hvor lang tid det mon vil tage den pågældende dag, at læsse sin hest.

Med Hesteleg lærer hesten tillid og tryghed ved at gå ind og stå uden stress og kamp.

For at opnå tillid til hesten, arbejder jeg ud fra hestens personlighed.


Hestens personlighed deles ind i fire forskellige kategorier og måden jeg definere personligheden på, kan du læse herunder.
 

HESTENS PERSONLIGHED

Indadvendt-usikker

Kan du genkende disse mønstre?

Anspænd
Lydig
Mistroisk
Tøvende
Sparker, f.eks ved frygt
Fryser op, hvorefter den eksploderer
Uforudsigelig
Sky
Dette er tegn på, at du har at gøre med en indadvendt-usikker hest at gøre.

Kender du den hest, som pludselig eksploderer og stikker af og du står tilbage og tænker:"Hvad skete der lige der?!!"
Når denne hest ikke forstår meningen med din træning, slukker den ned i hjernen og står helt stille. Men tag ikke fejl, for vedbliver du med at presse den, så er den pludselig væk i en eksplosion. Vær en rolig og tålmodig guide og lær hesten alt nyt stille og roligt med mange gentagelser. Så vil den gå gennem ild og vand for dig.
 

Indadvendt-selvstændig

Tips til at definere hestens personlighed

Kan du genkende disse mønstre?

Doven
Stædig
Keder sig let
Meget glad for mad
Umotiveret
Trodsig
Ikke interesseret
Klog
Så har du med en hest at gøre, hvis personlighed er indadvendt-selvstændig

Hårdt arbejde er ikke sagen. Denne type hest, skal kunne se en idé i det du vil lære den og ikke for mange gentagelser, men pauser mellem øvelserne kan den godt lide. Jo mere du prøver at tvinge igennem, jo mere "stædig" vil den blive.
 

Udadvendt-usikker

Impulsiv
har svært ved at stå stille
Meget opmærksom
Panikagtig
Løber hen over dig
Holder hovedet højt
Over reagerer
Meget fremadgående
Dette er en udadvendt-usikker hest

Her er gentagelser en rigtig god ting. Hesten skal føle sig sikker og det bliver den gennem gentagelser. Den må ikke blive presset for hårdt, for så bliver den bange og usikker. En rigtig "stik af" hest, hvis den bliver usikker og ikke forstår, hvad du vil med den.
 

Udadvendt-selvstændig

Legesyg
Smart i en fart
Kaismatisk
Fræk
Uartig
Drilagtig
Bruger munden meget/napper
Viljestærk
Overstrømmende
Venlig
Her har vi en udadvendt-selvstændig hest

For at træne denne hest, skal du være kreativ, finde på nye ting og ikke for mange gentagelser.

Denne type hest keder sig hurtigt

Artiklen om hestenes personligheder er skrevet af Bettina fra Hesteleg.dk

Se mere på hendes hjemmeside