Kalender / Corona stævne

Corona stævne

Se resultatet her Resultatliste

 

Sammen - hver for sig

Gladur tilbyder nu, at du kan deltage i et virtuelt stævne den 9. maj, 2020, så bliv hjemme og vær med til at stoppe spredningen af Covid 19.

Du skal optage dit program på en ridebane, en ovalbane eller 100-150 m. lige vej. En flad mark uden højt græs kan også bruges, hvis du ikke har andet. Hvis du vælger at ride på den lige strækning eller på marken, skal du blot markere, hvor der rides.

Optagelsen skal være af bedst mulig kvalitet, optaget med en rolig hånd eller gerne med et stativ. Det skal helst være nemt for dommerne at se dit program. Det er vigtigt, at hesten kan ses tydeligt, uden at kvaliteten forringes.

Stævnet er et D-stævne og kræver licens - Gladur køber licens til alle medlemmer, som ønsker at deltage.
Endagslicens kan købes her https://www.sporti.dk/product.php?pid=69 og koster 160 kr. (NB. Medlemskab i Gladur koster 175 kr.)
 
Der gives karakterer og kommentarer, som efterfølgende sendes ud. Der vil være rosetter til de 5 højest placerede (alt efter antallet i klassen), og der vil være præmie til førstepladsen. Bor du langt væk, kan dette sendes imod betaling af porto.

Koncept
• Et virtuelt stævne hvor den enkelte rytter uploader en film med sit program.
• Optag dit program under forhold, der er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for socialt samvær, på det tidspunkt der passer dig bedst.
• Programmet bedømmes ud fra filmen af 2 uddannede dommere efter FEIF Rules and Regulations.
• Videoerne vil blive uploadet af arrangøren som en playliste på YouTube, hvor alle tilmeldte kan deltage som virtuelt publikum.
• Top 5 i hver klasse vil få deres program offentliggjort på Facebook og vil modtage en roset, der er præmier til 1. pladsen.
 
Følgende klasser udbydes: (klik på den for at læse en yderligere beskrivelse)
• 4,5
• 4,3
• 5,2
• 3 gang
• T8
• T5
• T4
• AL4
• AL3
 
Alle klasser rides med 1 rytter på banen, og der skal vises 1 omgang i hver opgavedel, undtagen skridt hvor der vises ½ omgang og pas i 5,2 hvor der må vises 3 langsider.
 

Dommere
Stævnets dommere er uddannet ved DI, og er følgende:
- Melanie Schmidt
- Fabian Schmidt
 
Krav til filmen
• Filmen skal være optaget med rolig hånd eller stativ fra midten af banen ved gangartsklasser og midt på kortsiden ved dressur.
• Der må ikke være klippet i filmen
• Der må ikke være musik
• Filmen skal være i god kvalitet, så det er nemmere for dommerne til at give en korrekt og fair bedømmelse – få hesten til at fylde så meget i billedet som muligt, uden det går ud over kvaliteten.
• Du bestemmer selv hvornår du optager filmen.
• Filmen sendes senest onsdag d. 6 maj.
 
Filmen sendes til gladur@outlook.dk via https://wetransfer.com/. Skriv i emnefeltet ”Gladur Corona”. Dit navn, hestens navn og klasse skal fremgå i beskedfeltet og meget gerne også af videoens navn.
 
Ved deltagelse i stævnet giver du tilladelse til, at din film må uploades på Youtube af arrangøren, på en lukket kanal som kun deltagere og dommere kan se, samt at din video uploades på Gladurs Facebook-side, hvis du placeres i top-5.

Tilmelding
Tilmeldingen foregår på SPORTI – tilmeldingen åbner fredag den 10. april kl. 18.00.
Sidste frist er fredag d. 1. maj kl. 23.59.
Prisen er 50 kr. pr. klasse for medlemmer og 75 kr. pr. klasse for ikke medlemmer. + SPORTI-gebyr.
Tilmelding er bindende, og når man har tilmeldt en film, kan man ikke skifte den ud senere.
Min. 20 deltagere, og maksimalt 45 deltagere.
 
Yderligere information
Har du spørgsmål til tilmelding eller stævnets afvikling kan du kontakte
Majbrit Maag på 27639611 eller på mail Gladur@outlook.dk