Kender du den fornemmelse af, at din hest ikke rigtig trives? Du kan ikke sætte en finger på noget helt konkret, men hesten virker utilpas og tvær, og jeres samarbejde fungerer bare ikke helt så godt, som du havde forventet. Kender du det?

Ofte er løsningen relateret til hestens fodring og her i indlægget er der hjælp at hente. Mit arbejde er at hjælpe hesteejere, avlere, konkurrenceryttere og hobbyryttere med at opnå viden om, hvordan man fodrer heste optimalt og dermed får hesten til at trives bedre.
Mit mål er, at lære hesteejere og andre interesserede, om optimal fodring af heste således, at der skabes balance i hestens system. En velfungerende fordøjelse skaber heste i trivsel og dermed er fundamentet lagt for, at alt det andet, som vi heste-mennesker gerne vil bruge hestene til, kan fungere meget, meget bedre. Der er skabt grobund for det optimale samarbejde mellem hest og menneske.

Der er mange gode grunde til at lære hvordan man fodrer hesten bedst muligt.
To helt indlysende grunde er:
1. at hestens sundhed og dermed trivsel forbedres
2. at minimere udgifter til dyrlægeregninger
Statistikken viser, at mange af hesteejernes udgifter til dyrlæger er relaterede til noget, der har med hestens fordøjelse at gøre, såsom problemer med:
• Nedsat præstation
• Ustabilt energiniveau
• Diarré
• Kolik
• Tarmslyng
• Forstoppelse
• Forfangenhed
• Mistrivsel
• Mathed
• Dårlig pels
• Dårligt fungerende hove
• Dårlig huld
• Aggressivitet både under ridning, i omgang og i boksen.

Problemet berører i stigende grad forsikringsselskaberne, og dermed ligeledes hesteejerne, der har hestene forsikret, fordi følgevirkningen for hesteejerne er øgede forsikringsudgifter.

Den gode nyhed er, at viden om, hvad der er bedst for hesten, nu er tilgængelig,
så problematikker, som er foderrelaterede, langt hen af vejen, meget let kan løses.
Det sker helt enkelt ved, at vi hesteejere får en forståelse for, hvordan hestenes fordøjelsessystem fungerer og tilrettelægger fodringen derefter.

Så får vi heste, som er godt tilpas, fordi de har et stabilt energi- og blodsukkerniveau, og så kan vi træne og ride på det niveau, som vi hver især har lyst til og mulighed for.

Det faktum vi har at forholde os til er:
o Heste har behov for at spise kontinuerligt
o Heste er skabt til at bevæge sig
o Heste har brug for vand


Hestens liv har gennemgået store forandringer siden de var vilde, utæmmede og gik på sletterne.
Rigtigt mange heste lider under den måde vi i dag holder hest på. Vi ønsker alle at skabe det bedste liv for vores heste, men faktum er, at de fleste heste i dag lever størstedelen af deres liv i en boks, bliver fodret to gange om dagen og motioneret 0-7 gange om ugen. Om sommeren kommer mange heste på fold i kortere eller længere perioder, men om vinteren er de ofte inde det meste af tiden.
På trods af, at langt de fleste hesteejere virkelig forsøger at gøre en stor indsats for at gøre det bedste for hesten, så er især fodringen, slet ikke er god nok.
Nogle heste er så privilegerede at de går i løsdrift og i teorien selv kan bestemme om de vil være ude eller inde og forskning viser at det er godt for hesten. Men bliver hesten på trods af gode opstaldningsvilkår ikke fodret som den har behov for, opstår der problemer.

Her i oplægget vil du få en forståelse for hestens fordøjelse og en metode, der sørger for, at hesten får et stabilt og konstant energiniveau, der både passer til den enkelte hest og til den enkelte rytters behov.

Metoden er simpel. Den virkelige udfordring ligger i, at få folk til, at parkere gamle fodertraditioner,
og til i stedet at implementere den nyeste viden om fodring af heste.

 

Lad os starte med at få en overordnet forståelse af hvordan hestens fordøjelses-maskine egentlig fungerer.
Hestens naturlige foderstilling er med hovedet nedad. Hesten anvender tænderne til at findele foderet samtidig med at den blander foderet med spyt. Herfra passerer føden gennem halsen ned i mavesækken. I mavesækken opholder foderet sig 3 kvarters tid. Herfra sendes den videre til tyndtarmen, hvor der sker
en yderligere fordøjelse. Efter ca. en time føres føden ned i stortarmen, hvor den opholder sig i et og op til to et halvt døgn. Til sidst kommer slutproduktet ud i form af hestepærer.
Hestens system er forskelligt fra vores, de er planteædere og har et meget følsomt, langt og komplekst tarmsystem, der er afhængigt af, kontinuerligt at få tilført foder, fordi hestens mavesæk konstant producerer mavesyre.

Den kontinuerlige syreproduktion i hestens mavesæk, er en af de faktorer, der kan skabe rigtig mange problemer for hesten.

Når vi fodrer hesten forkert, får den mavesår. Desværre viser mange undersøgelser, at et sted mellem 53- 93 % af de undersøgte heste havde mavesår.
53 % havde mavesår i svær grad.
93 % havde mavesår i let grad.
De fleste af os er tilbøjelige til at tænke, dét gælder i hvert fald ikke for min hest – den bliver passet rigtig godt og er ikke stresset. Men faktum er, at sådan ser virkeligheden ikke ud.

Faktum er at rigtig mange af vore heste har mavesår i en eller anden grad.

Hvad sker der egentligt når hesten spiser?

Munden.
Hele foderrejsen starter her.
Hestens bider græsset af med fortænderne.
Derefter tygger kindtænderne løs i cirkelbevægelser, for at findele og male foderet og blande det grundigt med spyt. Spyttet er meget vigtigt, fordi det er med til at neutralisere saltsyren i hestens mavesæk.

Hestens tænder vokser hele livet, hvilket er hensigtsmæssigt, fordi tænderne udsættes for store påvirkninger. Undersøgelser viser, at jo mere stråfoder hesten spiser, i modsætning til korn- og müeslifodring, des mere korrekt bruger og dermed slider, den sine tænder, simpelthen fordi det kræver meget mere af tænderne at spise stråfodret.

Det er fakta:
At heste har brug for meget spytproduktion til at neutralisere syren i mavesækken.
Undersøgelser viser, at når hesten spiser 1 kg korn, så tygger den 1000 gange og producerer 3 l spyt. Når hesten derimod spiser 1 kg hø/tørt wrap, så tygger den 3500 gange. Dermed får den et meget bedre slid af tandspidserne og producerer 10-12 l spyt.

Næste stop på rejsen er mavesækken.
Mavesækkens rumfang er ca. 8-12 l. Det er i mavesækken, at mavesårene sidder.

Det er her, den kontinuerlig mavesyreproduktion foregår, for at spalte næringsstofferne.
Er der ikke foder i mavesækken, så begynder saltsyren at nedbryde mavesækkens egen slimhinde. Herved vil der over tid opstå mavesår.

Fra at hesten har spist den sidste mundfuld hø eller foder og indtil mavesækken er tømt for foder, så går der kun ca. 45 minutter. Problemet for vores heste er, at selv om mavesækken er tømt, så fortsætter syreproduktionen. Man skal her se på hestens naturlige levevis. At hestene oprindeligt var skabt til at græsse det meste af døgnet for at skaffe sig føde.

Mavesækkens form kan sammenlignes med en ballon. Den nederste godt og vel halvdel af ballonen er foret med et kirtellag, som godt kan tåle saltsyren, men efterhånden som tiden går og syren stiger i ballonen eller mavesækken, så når syren, efter 4 timer, op over det beskyttende kirtellag og op i den følsomme slimhinde, der så begynder at blive nedbrudt og opløst af ætsningerne.

Det har man mange helt præcise studier på. Det tager 4 timer, så er den del af mavesækken, der kan tåle syren fyldt op.


Produktionen af mavesyren foregår døgnets 24 timer. Den er kontinuerlig og går aldrig i stå.
Det er saltsyre med en ph på 1,5 hvilket svarer til en meget stærk syre.

Det har konsekvenser for rigtig mange heste, når vi ikke er opmærksomme på det. Fx kan det betyde, at når rytteren sadler hesten ”på tom mave” så ligger gjorden nede under hestens bug, som så bliver trykket sammen og dermed kommer der pres på hele systemet og så presses saltsyren op i den følsomme del i mavesækken. Eller hvis saltsyren under ridning skvulper op i spiserøret. Så kan man jo kun tænke sig til, hvordan ætsningerne må føles for hesten.
Den tanke kan være grim, så her får I straks opskriften på, hvordan man løser det problem.

Hvis din hest står med en tom mavesæk, dvs. uden grønne fibre i maven, når du skal til at ride, så er det smart, hvis bare du giver den en god håndfuld, af enten hø eller wrap, som den så spiser, medens du får gjort det hele klar. Så kommer hø og spyt ned i mavesækken hvilket neutraliserer mavesyren og dermed undgår hesten at få irriteret mavesækken. Så er alt igen ok for hesten, og den kan koncentrere sig om arbejdet.

Husk det skal være de grønne fibre.
Halm og frøgræs betegnes ikke som grønne fibre, fordi de ikke har den egenskab at kunne opsuge mavesyren og kan dermed ikke bruges til forebyggelse af mavesår.

De grønne fibre findes i græs, hø, wrap, lucerne, roepiller samt fiberpiller.
De grønne fibre opsuger saltsyren i hestens mavesæk og dermed transporteres den væk fra mavesækken, så saltsyren ikke får mulighed for at ætse hul i mavesækkens slimhinde og forårsage mavesår.

På grund af den hurtige passage for foderet i mavesækken og tyndtarmen, har hesten begrænsede muligheder for at optage foderet her. Men til gengæld opholder foderet sig meget længe i hestens stortarm.

Stortarmen består af blindtarmen og tyktarmen.
Det er et kæmpe gæringskammer, ja, det kan sammenlignes med en kæmpemæssig fabrik og hvis tarmen er velfungerende, så bor og arbejder der millioner af bakterier og andre mikroorganismer i store familier i tarmen. Deres arbejdsopgaver er blandt andet at nedbryde plantefibre, der ellers ville være ufordøjelige for hesten, og omdanne fibrene til energi. Derudover så producerer mikroorganismerne, en lang række vitaminer. De spalter mineraler som dermed bliver gjort tilgængelige for hesten, så den har mulighed for at optage dem.
Mikroorganismerne i tarmen styrer, regulerer og forbinder hestens stofskifte, hormonsystem, nervesystem, fødeindtaget, vægten og immunforsvaret og påvirker dermed hele hestens sundhedstilstand.

For hestens skyld gælder det om at sørge for at give bakterie- og mikroorganismefamilierne de bedste livsbetingelser, så de kan formere sig, blive mangfoldige og dermed udføre arbejdet endnu bedre. Jo bedre udført arbejde, jo sundere og gladere vært - altså hest.

Den helt store udfordring er, at tarmfloraen er meget følsom og påvirkelig over for særdeles mange faktorer så som:

o For stor tilførsel af sukker og stivelse i form af korn og græs.
o Smertestillende medicin
o Penicillin
o Langvarig diarre
o For få fibre i foderet
o For få fodringer i døgnet
o Stress
o For restriktiv fodring

Men er vi opmærksomme på faktorerne, så kan vi hjælpe hesten bedst muligt med at opretholde en mest mulig stabil tarm.

 

Ja det er jo det gode spørgsmål :) 

Hele øvelsen går ud på at holde de gode bakterier og mikroorganismefamilier i live og ved godt mod. Så sørger de selv for resten, altså egen trivsel, og formering, så de dermed er nok til at kunne udføre arbejdet, med at tilføre hesten alt det den har behov for, og samtidig så oparbejder de også
overskud til at udvikle og vedligeholde immunsystemet, som bla. har ansvaret for at ødelægge vira og skadelige bakterier, der konstant angriber hestens system.

Overordnet så betyder det altså, at det foder hesten indtager som fibre, det deler hesten med mikroorganismerne, så de kan leve godt og udføre deres arbejde.
Det betyder i praksis, at hesten kan tåle at blive fodret med flere fibre, uden nødvendigvis at tage på, hvilket betyder mere spisetid og dermed betydelig mere livskvalitet for hesten.

Til sidst så når vi endetarmen, så er foderet næsten ved endestationen:
Her formes hestepærerne.

Turen fra strå til pærer varer ca. 1 til 2 ½ døgn hvoraf 45 min er i mavesækken, derefter 1 time i tyndtarmen og så 1 til 2 ½ døgns forarbejdning i stortarmen.

Og har turen gennem systemet fungeret, så ender det, der er tilbage af strået, igen på marken, som fint formede hestepærer.

 

Hesten skal fodres kontinuerligt og tilstrækkeligt med de grønne fibre, for at komme mavesårsproblematikken til livs, samt for at opretholde et stabilt blodsukker og energiniveau. Endvidere er det vigtigt at balancere dens indtag af sukker og stivelse, så det svarer til hestens aktivitetsniveau.

Okay forstået :)  - kvalitets stråfoder er særdeles vigtigt.
Men hvad skal hesten så ellers fodres med?
Hvis hesten gik frit omkring, så kunne den måske selv finde det, den yderligere havde brug for.
Men den går jo ikke frit omkring, så derfor må vi sørge for, at give den det ekstra som den ikke kan få fra stråfodret, som for mange hestes vedkommende også er dyrket på marker, hvor forskelligheden i græsser og urter ikke er noget at prale af.

Det er her det ekstra kommer ind i billedet.

For langt de fleste mennesker, så er hestefoderet i de farvestrålende poser i foderbutikkerne, en kæmpe jungle at finde rundt i, med alt for mange valgmuligheder.




Men her kommer hjælpen :) 

Overordnet så findes der 2 typer af hestefoder, udover stråfoder, der kan sørge for, at hesten får nok af vitaminer og mineraler.

Det er:
o Fuldfoder
o Tilskudsfoder.

Hvad er forskellen?
Fuldfoder består af: Vitaminer, mineraler, proteiner og kulhydrater fx i form af KORN.
Tilskudsfoder består af: Vitaminer, mineraler og protein. Altså UDEN korn.

Dvs. med fuldfoder dækkes hestens behov for vitaminer og mineraler, samtidig med at producenten har tilføjet en vis andel korn/energi. Og så længe hesten får den anbefalede daglige dosis, fx 4 kg, så er den også dækket ind med vitaminer og mineraler. Men rigtig mange heste får ikke den anbefalede daglige mængde, ofte fordi fodremesteren vurderer, at hesten er for fed og derfor kun skal have fx en halv ration.

Det giver jo i første omgang, måske også god mening, ift. kalorier, men ift. vitaminer og mineraler så får hesten kun ½ delen af sit daglige behov dækket.
Omvendt forholder det sig så, hvis hesten er for tynd, så får den ofte en ekstra en portion af fuldfoderet og dermed overdosering af vitaminer og mineraler.

Så har vi balladen….

Alt det her med for tykke og for tynde heste, over- og underdosering både ift. vitaminer, mineraler, men i høj grad også den manglende mulighed for selv at kunne bestemme mængden af hestens daglige indtag af energi som fx korn, ift. hvor meget hesten blev brugt, det blev grundlaget for Regulator Completes tilblivelse.

Regulator Complete blev opbygget uden korn og er dermed pr. definition et tilskudsfoder sammensat af en stor og mangfoldig vifte af både vitaminer, mineraler, spormineraler, kisel, fedt, proteiner og urter. Alt sammen for at imødekomme hestenes behov, og for at sikre, at det er let for hesteejerne.

Målet var, at hesteejerne ikke selv skulle stå og blande alt muligt og umuligt sammen, for at få hesten dækket ind fodringsmæssigt, uanset om man havde konkurrence-, avls- eller hygge-heste
Der skulle kun være een ting at sørge for, ud over at overholde doseringsvejledning og den daglige spiseskefuld salt, og det var kvalitetsstråfoder. Så ville hesten være sikret den rette fodersammensætning, samtidig med masser af tyggetid fra stråfodret.

Regulator Complete er efterfølgende blevet udviklet, og den nyeste forskning overvåges til stadighed af specialister for at se, om indholdet vil kunne optimeres yderligere.

Regulator Complete kan sammenlignes med olien i en motor, som får alle delene til at køre gnidningsløst og effektivt rundt. Regulator Complete sørger ligesom olien for, at hesten kan fungere bedst muligt. Og dermed er udgangspunktet lagt for, at du kan få det bedste samarbejde med din hest uanset om du er avler, konkurrence-eller hobbyrytter.

Men hvordan gør man så?
Modellen for at lave den bedste fodring ser sådan ud
Hesten skal hver eneste dag have kontinuerlig og tilstrækkelig tilførsel af fordøjelige fibre i form af:

o Hø eller wrap ca 2 (1,75 - 2,25) kg wrap pr. 100 kg hest. Gerne mere hvis hesten kan tåle det uden at blive fed.
o Regulator Complete og 1 spiseskefuld salt.
o Fri adgang til frisk vand og saltsliksten.
o Hesten har behov for at kunne spise optagelige fibre det meste af døgnet
o Hesten har bedst af at spise det samme til alle måltider
o Hesten må allerhøjest være udsat for faste i 4 timer af gangen. Dvs. hvis hesten ikke har fri adgang til grønne fibre, så er det optimale 4 fodringer i døgnet.

Husk den ene spiseskefuld salt hver dag, det er meget vigtigt for hesten!
Salt er let at styre sammen med Regulator Complete. Din hest kan øge sin præstationsevne ved en perfekt saltbalance i kroppen. I samspil med en saltsliksten vil det være optimalt at tilsætte en spiseskefuld alm. køkkensalt til den daglige dosis af Regulator Complete.
Du kan nemlig ikke altid være sikker på, at hestens saltbehov er dækket via slikstenen. Ved let til moderat arbejde vil hesten øge sin præstationsevne, fordi saltet vedligeholder kroppens væskebalance og sikrer den et normalt stofskifte – og således vil muskler og nerver fungere bedst muligt.
Heste udskiller via sveden primært de mineraler, der er i salt: nemlig natrium og klorid.
De fleste fodermidler inklusiv Regulator Complete indeholder ikke tilstrækkeligt med salt, så hestens daglige behov kan blive dækket, fordi det netop vil suge fugt fra omgivelserne og dermed nedsætte holdbarheden betragteligt.

Det er vigtigt at tilføje, at når vi har heste så har vi naturligvis heste efter bedste evne og formåen.
Vi kan have heste hjemme eller vi kan være pensionærer på et stort eller lille sted hvor ønskescenariet ikke altid kan lade sig gøre. Men med den viden der nu er tilgængelig, så kan man med få og små ændringer imødekomme hestens behov endnu bedre, og dermed få en veltilpas, gladere og mere samarbejdsvillig partner ud af sin hest. Vi i Regulator Completer vil gøre vores bedste for at hjælpe dig og din hest godt på vej.

Har du yderligere spørgsmål til materialet eller omkring fodringen, så er du velkommen til at kontakte os på info@regulatorcomplete.com. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.
læs også vores Q&A på hjemmesiden www.regulatorcomplete.com

Indlægget er skrevet af Ingeborg Pedersen, ejer af firmaet Regulator Complete, vitamin- og mineralfoder til heste. Et foder uden indhold af korn.