NYHEDER på sidenRegelmæsige besøgende og stamkunder her på siden vil nok hurtigt opdage, at der er forsvundet rigtigt mange bilmodeller i alle kategorier i løbet af foråret. Langsomt eller hurtigt, alt efter omstændighederne, vil jeg ophøre med at sælge modelbiler, og dem, du ser på siden, er de sidste. Når de er solgt, kommer der ikke flere nye modeller fra Frisporet.
Det gælder også mine egne produktioner, f.eks. Chevrolet Bel Air, DSB-snuderuterbilerne, IRMA Kaffe- og frugtbiler, mens næsten alle epoche-modellerne nu er væk. Det har været 25 spændende år, men nu er det tid til andet:
I den kommende tid vil jeg lægge nye æsker med modeltog på siden. Der vil i de allerfleste tilfælde være tale om nye modeller, der blot er taget ud af æskerne med henblik på bedømmelse, beskrivelse og fotograsfering. Prisen vil defor også være nedsat i rimeligt forhold til nyprisen. Men giv mig lige noget tid til at få fotograferet materiellet - der er jo også andet i livet end markedspladser.
Der er netop nu en serie på 15 Irma frugt-biler færdig. De er alle til salg her på siden - kig på siden med danske modelbiler.
Bemærk, at der er i flere tilfælde blot en enkelt af hver model, så det er om at handle hurtigt, for dette er uigenkaldeligt sidste omgang: Når de er væk, så er de væk, og der kommer aldrig flere nye modeller herfra - det er blevet for svært at lave dem. Så nyd dem her og nu - i morgen kan det være for sent!
Og der er nye modeller af Chevrolet Bel Air 1959 på lager - kendere vil vide, at der er tale om Bennys 'flotte' bil fra Olsen Banden-filmene. Bilen er sort med masser af rustmaling; den er udstyret med ætset tagbagagebærer, indretning, nummerplader for og bag (AU 51.189) og er i skala 1:87. Bemærk, der er tale om håndlavede modeller, og derfor vil der være små forskelle fra vogn til vogn. Og bemærk, at der er tale om et meget lille oplag - det er også uigenkaldeligt sidste udkald .
Langt fra alle ting er lagt på siden, men ring eller send en e-mail, hvis du vil høre, om jeg har dem på lager.
TAARUP-grønthøsteren i byggesæt er nu på lager igen, men kun i meget ringe antal - i øvrigt sammen med Volvo BM 350-traktoren i byggesæt (med ætseark).
Og så er der forskellige udgaver af IRMA Kaffe-biler med last. Igen - først til kaffemølle, får først malet!
Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg |