Vinrød Bn-passagervogn litra Bn fra DSB med övergangslitrering cirka 1968-73. Det var i løbet af denne periode, at DSB skiftede fra vinrøde (brune) passagervogne til det postkasserøde design, og hvor den gamle statsvirksomhed blev et moderne ledet foretagende med ny energi og vitalitet.
Modellen er produceret af Heris og udmærker sig ved korrekt længde, indretning og store, klare ruder. Overdelen er bemalet i en behagelig, mat farvenuance, der illuderer en slidt, men velholdt vogn - Bn-vognene var på det tidspunkt ret nye. Der er pudsigt nok ingen revisionsdato på modellen, selvom skemaet er der.