Fleischmann-model af DSSF-syrekrukkevogn DSB litra Zs 506 060. Meget smuk model af denne i dag ret ukendte vogntype med ti lodretstående keramikkrukke á hver 1.000 l, indeholdende svovl-eller saltsyre - eller andre nydelige væsker.
Når ma ikke anvendte ståltanke til disse transporter, skyldes det, at syrerne ætsede metal kraftigt, så derfor var keramik det eneste, holdbag´re materiale til trabnsporterne.
Omvendt var beholderne skrøbelige, så derfor var de holdt på plads af svært tømmer, der ikke blev angrebet af syrerne -men til gengæld betød det, at der var strikse forskrifter for rangering med disse vogne, da stødrangering kunne knuse beholderne.
Kun gandke få vogne er bevaret til vor tid. Nu kan du køre med et eksemplar så ofte, du vil. Modellen er fra Fleischmann og fremtræder som ny i original æske.