Mandag d. 11. Maj 2009
Vi sejlede vi ud fra Kaløvig havn kl.06.15. Det foregik stille og roligt, som det plejer, uden stress og jag.

Dette var starten på vores store drøm om, at sejle og leve livet uden fast køreplan. Vi når, det vi når, og kan vi ikke sejle, ja så bliver vi i havn, og sejler igen når vejret bliver bedre, eller når der ikke er noget, vi skal opleve på det sted, vi befinder os.

Det gik stille og roligt på vandet, for vinden var ca. 4 sek.m. og vi havde rygvind det første stykke af vejen. Da vi tog fyret ved Sletterhage, begyndte det at blæse en anelse mere, men vi kunne stadigvæk sejle med alle kludene sat hele vejen til Grenå, hvor vi ankomst kl. 12.45.

Vi fandt en god plads langskibs, og faldt hurtigt til ro ved kajen, der er jo ikke så mange skibe på vandet på dette tidspunkt af sejlersæsonnen.

Vi gik vi en lille tur op til brugsen i Grenå, for at handle en lille smule ind, da vi ikke forventer det store udbud af dagligvarer på Anholt, uden at vi skal gå langt efter det. Brugsen på Anholt ligger nemlig ikke på havnearealet, men et stykke inde på øen.

Resten af dagen gik med at ordne småting om bord, men ellers stod den på ren afslapning.

Senere på eftermiddagen kom Birthe og Bjarne Neigaard også sejlene til Grenå. Bjarne var vores tidligere chef på Grundfos. Bjarne og Birthe er også gået på efterløn, og da vi har samme fritidsinteresse, så mødes vi af og til hyggeligt samvær.

Vi blev hurtigt inviteret ombord og fik et lille glas, for at fejre vores start på en længere sejltur.
Da vi havde været hjemme på egen båd og fået lidt aftensmad, blev vi inviteret over til BB for lidt hyggelig samvær, og her fik vi et enkelt glas vin mere, samt te med små brødstykker og ost.
Vi fik også aftalt hvor vi skulle sejle hen de efterfølgende dage, indtil vi skulle skilles omkring indsejlingen til Gøteborg, hvor Bjarne og Birthe skulle mod Norge, og vi skulle gennem Gøtakanalen.

Ca. kl. 23.00 gik vi hver til sit, for BB skulle afsejle til Anholt næste dags morgen.

Dagen gik med, at få bestilt mad på havnen og gøre klar til at fejre Eriks 60 års fødselsdag sammen med Alice, børn, svigerbørn og børnebørn.

Alice var oppe ved havnefogeden for at betale havnepenge, hun fik 3 dage for 2 dages pris.(flink fyr) Det er nok fordi det er først på sæssonen.

Børn og børnebørn ankom til Grenå i løbet af dagen.
Da klokken var ca. 13.30 skulle vi i Kattegat centeret og lave et prøve dyk under kontrollerede forhold.

Vi fik en gennemgang af dykket af en dykkerinstruktør, og fik herefter omklædt til dykker tøj med hele udstyret. Derefter skulle vi så gå et godt stykke vej, hvor selve dykket skulle foregå, bl. a. op af flere trappetrin, hvor jeg en enkelt gang var ved at falde.
Tænk at bevæge sig selv med ca. 30 kg. på ryggen op af stejle trapper, for derefter at skulle dykke.
Puh ha det tog hårdt på den "gamle", så der manglede noget luft til dykningen. Min kondi er ikke verdens bedste, og da jeg var en smule forkølet, var denne tur fra omklædningsområdet og til vandet hvor vi skulle dykke, ikke med til at gøre det bedre.

Efter at vi var kommet i baljen med 14 grader varmt vand, skulle vi foretage et dyk. Det var svært, for luften og tøjet fik ens ben til at gå op i luften, så det var svært at stå oprejst. Vi skulle så gå ud på en platform, og lade os falde ud over kanten, samtidigt med, at vi skulle justere luften i svømmevesten, så vi blev vægtløse.

Brian og Simon tog det meget flot. Sophie var lidt mere forsigtig, men hun kom godt i gang efter lidt startbesvær.

For mig blev det til kun til et enkelt dyk, jeg kunne ikke rigtigt få selve ventilen fra iltflasken til at fungere ordentligt, og da min kondi ikke er den bedste, og der skal faktisk suges og pustes ud med et vis pres. Det skal siges, at det er ikke noget problem med saltvand ind ved mundstykket, men for mig var det meget ubehageligt, og jeg søgte hurtigt til overfladen igen, og havde ikke lyst til yderligere dyk. Jeg syntes ikke saltvand smager godt. Det er selvfølgeligt noget man kan vænne sig til ved lidt øvelse. Så når det bliver vinter, vil jeg deltage i et dykkerkursus i Århus, bare for en sikkerheds skyld, så jeg ikke kommer til skade.
Desuden lovede Alice dykkerinstruktøren, at jeg skulle deltage i et kursus, inden jeg skal i vandet med dykkerudstyr på, og det agter jeg at gøre.

Efter at vi have dykket, gik vi tilbage til båden, hvor Alice lavede nogle snitter til hele slænget.

Derefter hyggede vi os alle sammen om bord i båden, indtil vi skulle spise på en resturant på havnen.

Det var rigtig god mad der blev serveret ved dette “ta selv bord“. Der var næsten alt, hvad der hører et godt dansk menu bord til. Efter godt to timers spisning og hygge, var det tid til at sige farvel til hele familien.
Det var godt nok med en klump i halsen, at vi skulle sige farvel, og selv om jeg næsten ikke kunne sige noget, da jeg havde mistet stemmen, fik vi sagt pænt farvel og på gensyn.

Det var en rigtig god dag! Tusinde TAK alle sammen

Vi sejlede fra Grenå kl. 08.30. Det første stykke gik med motor, indtil vi kom på højde med Formæs, så satte vi sejl. Herefter gik det godt, indtil vinden drejede og vi fik vinden lige i snuden. Så gik det for motor igen, og i kraftige bølger og megen huggeri i bølgerne. Vi ankom til Anholt kl. 13.45, her lå BB ved kaj, men der var ingen ombord, de var ude at gå en lang tur i Anholts sandørken.

Vi ville have gået ud til brugsen, men vi kom for sent af sted, til at kunne nå det inden brugsen lukkede, så vi gik i stedet en lille tur i havnen.
Vi kan godt se, at det er først på året. Intet var lukket op, selv om vi var 14 gæstende både i havnen.

Efter spisetid skulle vi over til BB og fortælle lidt om dykker turen,de ville gerne høre hvodan det var gået, og om hvor vi ville tage hen dagen efter. Det blev kun til et enkelt glas, for vi var lidt trætte efter dagens sejlads, så vi ville gerne tidligt i seng.

Vi sejlede fra Anholt kl. 08.30.
Turen gik ud gennem "hullet" på nordvest siden af Anholt. Derefter sejlede vi med sejl et stykke tid, men det var svært at holde båden på den rigtige kurs, da vinden var for meget lige i snuden. Vi prøvede på at lave et kryds, men så døde vinden, men så tog fanden ved Bjarnes båd, han sejlede afsted i en stor fart, men vi fandt ud af at han snød, da han havde startet motoren.

Vi valgte at forsøge at finde vind, men det lykkedes ikke, så måtte vi starte motoren for at komme til Bua havn.

Vi cirklede lidt rund i havnen,og forsøgte at gå ind i frihavnen, men det viste sig, at der var alt for lidt vand under kølen, selv om lods bogen sagde, at der skulle være en dybde på 2,5 m. Vi gik på grund midt i sejlløbet, loggen viste 1,4 meter vand, og selv om vi har sikkerhed på loggen på ca. 50 cm. Så der har kun været ca. 1 meter vand, det viste sig også, at det var meget lavvandet, så godt at vi ikke kunne komme derind, for så havde vi alvorlige problemer hvis vandet faldt yderligere, så kunne vi ikke komme ud igen. Vi valgte så at måtte bakke ud igen.

Vi fandt så en langskibs plads i selve Bua havn, ikke så langt fra Bjarne og Birthe.

Dagen er gået med at få ryddet lidt op i skibet, og få de sidste papirer sat ind i mapper.

BB kom for at spørge, om vi ville sejle videre, hvilket vi ikke syntes, for vi var i gang med oprydningen, og den syntes vi, at vi skulle være færdige med, inden sejladsen kunne fortsætte.

Så BB valgte at sejle videre, og vi ønskede dem rigtig god tur.

Efter oprydningen har vi været ude at gå en lille tur, men her er ikke meget at se på, ud over det som sker i havnen, og det er ikke meget. Fiskerne holder åbenbart også ferie i den periode vi var i havnen.

Vi sejlede fra Bua kl. 08.30.
Det var svag vind, så vi prøvede at sejle med genua med påsat spilerstage, men det var ingen god ide, da der kom nogle store døninger ind fra havet, som fik båden til at rulle meget, som så igen fik sejlet til at slå i den svage vind.
Så vi tog sejlet ind og startede motoren. Vi fulgte den anviste rute på skøkortet mod Gøteborg, og lidt før selve indsejlingen til Gøteborg, tog vi et sving til styrbord, for at lægge os ind til Hindsholmkilen.

Vi troede, at det var en moderne havn vi kom til, men der tog vi fejl. Det er en meget brugt havn, broerne er nedslidte, og der er store myrer på toiletterne, men det er gratis at ligge her, så det går nok, vi har jo bekvemmelighederne om bord i skibet. Desuden er der også meget langt til købmand fra havnen.

Jeg har fået gang i Internettet, for her er der godt signal.
Har talt med Brian og Sophie, og jeg har talt med Søren, som havde noget post fra Kalø Vig, som der skulle tages stilling til.
Dejligt at vi har nogle dejlige venner, der vil tømme vores postkasse.
Vi har godt nok tilmeldt alt, det der kan til e-box, men der er stadigvæk noget som kommer til postkassen, og som ikke kan tilmeldes e-box, og som vi skal tage stilling til snarest.

Vi tog en overliggerdag og nyder det gode vejr. Vi har fået handlet ind ved det lokale marked, og vasket saltvandet af båden, for nu skal vi jo til at sejle i ferskvand.

Vi sejler fra Hindsholmkilen kl. 08.45. Vejet er stille og roligt, så vi sejler lige så stille og roligt gennem Gøteborg, og kommer frem til den første forhindring.
Vi skal under en bro som kun er 18,5 m høj, og vi er i tvivl om vi kan gå under. Efter en livlig snak med broen forsøger vi om vi kan gå under, og vi kan se, at der kun er ca. 10 cm. over antennen på masten, da vi sejler under. Godt det er lavvande for ellers skulle vi have dem til at åbne broen.

Vi kommer igennem forskellige broer undervejs fra Gøteborg, men her er der ingen problemer. Vi sejler stille og roligt på elven og ser så også bagsiden af Gøteborg.
Her er der megen industri, og ikke alt ser pænt og rydeligt ud. Det ligner flere steder en losseplads.

Da vi har sejler et par timer, ser alting noget lysere ud. Landskabet omkring os er venligere og minder om det Sverige, som vi kender fra postkortene.

Langt om længe kommer vi til Lille Edet, den første sluse på turen, og hvor vi skal sluses op, ca. 10 m.
Vi kommer til med det samme, men da det er første gang, vi kommer til en så stor sluse, spørger vi over radioen, om der er hjælp at hente. Det er der, og efter en kort indlæringsinstruktion løses det meget enkelt.

Alice skal have fast, der hvor der går en stige op til kajkanten med et tovværk, og jeg skal have fat, der hvor der er nogle kroge i slusevægen. Da vi har godt fat, og slusevagten ser at det er ok, begynder skibet at hæve sig stille og roligt. Kort efter er vi ved toppen og sejler ud. Vi finder en havneplads lige efter slusen.
Vi har lidt problemer med at få skibet rundt, i den lille havn, da der ikke er meget plads at gøre godt med, men efter lidt tid bliver vi landfast, vi når dog at få en lille rise i gummikanten på skibets styrbords side, da den støder på en betonklods, som jeg ikke helt havde styr på.

Havnen er en lille havn, så den byder ikke på det store, der er hverken el eller vand på broerne, så det bliver kun en overnatnings havn.

Vi har fået lidt regn til natten.

Vi sejlede ud af havnen kl. 09.30 efter en lidt støjende nat, da der kom flere store erhvervsskibe som skulle sluses, og de lavede en del støj med deres skrue, som forstærkes gennem vandet.
Turen gik igen stille og roligt. I starten har der været en stille regn, men efter en halv time holdt det op igen. Og lige pludselig var vi i Trolhættan, og skulle begynde turen op gennem de næste 3 sluser. Vi fik godt fendret af, og kom til med det samme. Vi var de eneste båd der var i slusekammeret, så der var frit valg hvor vi ville ligge. Det er sådan, at alt er video overvåget, så vi kan ikke komme ubemærket til området.

Opslusningen foregik stille og roligt, nu havde vi også fundet ud, hvad vi skal gøre, som er bedst for skib og besætning. Dog var der noget turbolæns i den sidste sluse, men også her gik det godt. Da vi var kommet op ad den sidste sluse, skulle Alice op og betale slusepenge på kontoret, inden de ville lukke os ud. Her var det ikke muligt med kredit.

Vi lagde os ind ved en ankerbøje på øen Spion ved Trolhættan by. Vi har udsigt ind over Trollhættan havn og by.

Her er rimelige bad og toilet forhold, samt strøm, og vi har endnu ikke skulle betale havnepenge, så det passer os godt.

Det hele er så skønt. Parken og dyrelivet omkring os, er lige os, og så har vi udsigt til skibene, som skal ind og ud til slusning, samt et kig ind mod byen på den anden søbred.

Vi har fundet cyklerne fundet frem, og fået pumpet luft i dækkene.
Vi har været en lille cykeltur, nede for at ses sluserne fra landsiden, og fået os en lille is.
Det har været lidt hårdt, at komme i gang med cyklerne, da vi jo ikke er i den bedste form. Nogle gange, når bakkerne var for stejle, måtte vi trække cyklerne op af disse.

Vi har også været en tur inde i Trolhættan, og skulle lave nogle enkelte indkøb, men næsten alt var lukket. Vi ved ikke hvorfor, for vi kan ikke finde ud af, om det er en helligdag/fridag eller om svenskerne ikke gider arbejde, for der var mange mennesker nede ved sluserne, og næsten ingen mennesker i byens centrum.

Resten af eftermiddagen og aftenen hyggede vi os igen på båden.

Vi har fået en smule regn her til natten, men ikke meget.

Vi har været gået en tur op i byen for, at finde karrysalat til silden, men det har de åbenbart ikke nogen steder. Vi ville også købe et landkort, men da vi så priserne, opgav vi dette, og må nøjes med Internettet, og hvad det går jo også nok.

Vi kunne jo printe kortet ud med vores medbragte printer, hvis vi ellers kunne få den til at virke. Den kan scanne men ikke printe. Vi håber, at vi kan finde en løsning i nær fremtid.

Vi blev ringet op af Birgitte, som ville høre hvor vi var, og vi skulle lige se, om vi ikke kunne få den rigtige e-mail adresse af hende, så vi kan skrive sammen, og evt. tale via Skype. Rigtig dejligt at høre nyt derhjemmefra.
Skype er et gratis telefonsamtale over internettet, og som er gratis for os, da vi betaler for vores internet adgang til NMT, og her har fri benyttelse uden begrænsninger i brugen.

Vi have regnet med ,at vi skulle have sejlet til Vænerborg, men vi har udsat det til i morgen, da vi vil prøve at se, når de åbner for sluserne nede ved Oskarsbroen. Der siges, at der lukkes 300.000 liter vand ud i sekundet.

Vi smed fortøjningerne i Trollhættan, og sejlede mod Vänersborg, dog skulle vi lige have åbnet en jernbanebro. Denne bro var en bro som var en hævebro, dvs. at hele midterstykket af broen, blev hævet lige meget i vejret i begge sider.
Da broen åbnede, kom der et fragtskib som skulle den samme vej som os, så vi lagde os bi, så han kunne komme forbi, vi skulle jo ikke genere ham mere end højst nødvendigt.
Et stykke oppe af kanalen kom vi til en sluse, og her måtte vi vente et godt stykke tid til det blev vores tur. Opslusningen gik stille og roligt uden nogen problemer. Derefter ventede endnu en bro som skulle åbnes, før vi kunne sejle det sidste lille stykke vej til Vændersborg.

Vänersborg havn er en udmærket havn, men den ligger også i den dyre ende af betalingssatserne.

Forholdene i havnen er perfekte, både hvad toilet og baderum angår.

Pludselig var der en dame som sagde hej på dansk, det var Kirsten, som lige ville hilse på os, da hun kunne se, at vi førte dansk flag.

Vi besluttede os for at gå op at handle, men vi kom ikke længere end til deres autocamper, da Kirsten sagde, at vi skulle komme ind for at se deres autocamper.
Den var rigtig flot og rar at være i. Førersæderne kunne vendes, så sad man i to komfortable lænestole, og selvfølgelig skulle vi også lige have et par glas rødvin.

Vi gjorde klar til at sejle, og da vi så, at en stor nordmand i en stor Nauticat, og som havde en mast der var større end vores, så besluttede vi os at sejle samtidigt, så skulle de kun åbne motorvejsbroen en gang. Vi fik lov til at vente næsten en halv time, og det skal jeg lige hilse at sige, at det er rigtig træls. Men dag jernbanebroen åbnede sejlede vi lige igennem, og straks åbnede også motorvejsbroen sig. Herefter sejlede vi det første stykke gennem en rende ud i Væneren.

Det blev en sejltur igen uden vind og på fladt vand.

Turen gik til Dalbergså, 17 sømil oppe langs vest siden af Væneren. Det er et rigtig hyggeligt sted, hvor man sejler ind af en afmærket sejlrende, hvor tungen skal holdes lige i munden, for ikke at gå på grund.

Da vi ankom til broen viste det sig, at det også var en campingplads. Denne have dog ikke åbnet officielt. Svenskerne har en meget kort både campings og sejlsæson, den er kun ca. 3 mdr.

Ved ankomsten blev vi modtaget at en dame fra Ringkøbing, som var sejlende sammen med manden i en Nauticat, De skulle også en tur til Stockholm lige som os, men de ventede til nedslusningen skulle begynde til ordinær pris d. 6. Juni.

Senere på dagen ankom en tysk motorbåd, og ham faldt vi i snak med, og vi blev inviteret til at se hans båd. Hold da kæft for en lystyacht, den var både stor og rummelig og godt indrettet, men godt det ikke er mig, der skal betale diesel når det skal påfyldes. Han skulle også en tur til Stockholm, og han ventede også på at betalingen skulle blive normal. Han mente, at hvis han skulle igennem Gøtakanalen i dag, så skulle han betale ca. kr. 25.000 svenske kroner, men han kunne nøjes med det halve hvis han ventede.

Dagen i dag er gået med ren afslapning. Der blæser en meget hård vind igennem åen fra vest, i vindstødene er der målt 14 sek/m, så der er ingen grund til, at søge ud på søen, hvor det kan være rigtig hård blæst, og vi ligger jo godt hvor vi ligger.

Jeg har fået klippet håret, så jeg kan være bekendt, at vise mig sammen med andre mennesker. Vi har også for første gang fået en lille morfar. (eftermiddagssøvn)

Vi har været en tur i Mellerud og gøre indkøb. Vi havde fået et lift med ejeren af campingpladsen, så det var ingen sag at få varerne bragt frem og tilbage.
Folkene fra Ringkøbing er sejlet, selv om de også havde aftalt med camping ejeren, at de også skulle med ind og handle i byen.
Det syntes vi ikke, at man kan tillade sig, når man har lavet en aftale med nogen. Det kunne jo være, at sådan nogle satte dagsordnen for andre, og det ville være rigtig træls.
Det blæser stadig en del så vi bliver stadigvæk i havnen. (Åen) Det skulle blive lidt mindre vind i morgen så vi afventer.

Vi sejlede fra Dalbergså omkring kl. 10.00 derefter sejlede vi ud gennem sejlrenden, og efter lange forhandlinger med Alice, måtte vi sætte sejl, og med kludene oppe, sejlede vi til indløbet til skærgårds sejlads . Vi tummlede lidt rundt fordi der var bøjer som kunne misforstås, og vi ville være sikre på, at vi kom ind det rigtige sted.
Turen gennem skærgården gik fint, mor var ved roret det meste af tiden, og jeg søgte efter bøjerne, så vi kunne komme godt frem. Ruten er godt afmærket, så der var ingen problemer.

Vi har gået en tur på havnen og kigget på tingene, så vi ved hvor toiletbygningerne og andre ting er, som vi skal bruge er.
Vi har lige fået noget at spise ,og jeg har klaret opvasken, så nu er der ro i det lille hjem. Vi har ingen internetforbindelse, så det må vi jo så leve med.

Vi har en rigtig slap af dag. Dagen startede med en vask af båden, den var fuld af fugleekskrementer og pollen, fra den tidligere havn.

Efter en frokost startede vi cyklerne og begav os til Læckø slot. Alice vil ind os vises rund. Jeg begav mig rund i slottet på egen hånd, og fandt en informationsværelse, hvor man på skærmen kunne bevæge sig rundt i hele slottet, helt gratis, og vælge hvor man ville se hvordan det så ud. Samtidig kørte der en videofilm som beskrev slottets historie.

Vi forsøgte i første omgang at køre efter GPSèn men den ville ikke samme vej, da det kun var for cykellister, men vi fandt både frem og tilbage uden hjælp.

Vi ligger nu i havnen, som bare er en anløbsbro, med agterbøjer som man hæfter sig til, og vi har forsøgt med strøm, men det har ikke virket perfekt (stabilt), så vi har forsøgt med et andet kabel, så nu må vi se om det er bedre.

Vi har nu fået en lille skraber og Alice har fået en kop chokolade, og jeg en gang champignonsuppe med et stykke ostemad. Vi sidder lige nu og læser i hver vores bog.

Stedet her er meget svensk, klipper og en indsø med store klippestykker som vi bestemt ikke skal sejle på. Turen herind er godt afmærket, så er det bare at følge sejlruten, og ikke prøve at snyde en afmærkning, for så kan det gå meget galt.

Vi har været lidt rundt i nærområdet og fundet klubhuset, men alt er låst, så vi må bruge bådens toilet.

Vi vågnede op til en rolig dag og fik vores morgenmad. Vi kunne ikke finde nogen internetadgang, så vi viste ikke meget om vejret.

Men pludselig mens vi sad under dæk, opserverede vi, at båden begyndte at drive med ankerbøjen, og vi nærmede os broen. Vi fik godt fendret af, men lige hvor meget vi trak i ankerbøjen, skete det kun det at ankerbøjen kom tættere til skibet, og ikke skibet der kom tættere til ankerbøjen, og da vi kunne mærke at skibet begyndte at stå på stengrunden, besluttede vi at ringe til søredningstjenesten i Sverige.
Første gang talte jeg med en dame, som ikke rigtig kunne forstå dansk, men jeg gav hende vores position.
Efter lang tids venten og der skete ingenting, besluttede vi os igen at ringe igen til søredningen, og denne gang fik vi fat i en svensker, som ville tale engelsk. Alice førte så samtalen ,og fik dem forklaret hvor vi lå.

De kom efter yderligere en time, og i den tid havde vi stået og forsøgt, at holde skibet fri fra stenene.

Det pinte os, når vi kunne høre at kølen ramte mod stenene, men kunne ikke gøre andet end det vi gjorde.

Endelig kom redningsbåden fra Spiken, og de kom i land, og vi afklaret hvad vi skulle for at komme fri.
Vi gav dem en line, som de så gjorde fast på deres skib, og trak os så med bagenden udad, ud fra kajen uden at der skete skade på roret.
Da vi var kommet ud i sejlrenden, ville de have en underskrift for redningen. Vi kastede så anker, og de kom op på siden af os, og den ene person sprang over til os, og fik en underskrift.
De fortalte os, at det ikke var nogen god ide at sejle til Lidkøbing, men hellere sejle til Spiken. De forklarede, at der ikke var vand nok, men efter søkortet er der masser af vand, det var nok fordi de selv boede i Spiken.
De ville endda have os til at sejle til Læckø, men der viste vi, at vi ikke kunne gå ind, da logbogen siger omkring 1,4m.

Vi sejlede så til Spiken i det mest forfærdige vejr, vi tror bølgerne var 5 meter høje, så nogle gange kunne vi slet ikke se hinanden, selv om vi sejlede meget tæt sammen, men vi kendte jo turen, for den sejlede vi dagen i forvejen.

Nu er vi kommet sikkert i havn i Spiken, trods det, at da vi ankom, lå der en tysker på tværs og spærrede hele kajpladsen med et tovværk på tværs af havnen.

Selv om der var mange mennesker på havnen, var der INGEN, som gad hjælpe os i den stærke blæst. Vi måtte sejle ind i hans tovværk for, at vi kunne få fat med vore ende fortøjninger.

Nu sidder vi lige og slapper af efter den dårlige oplevelse. Vi har tændt for varmen, for at få varmen igen, efter den hårde tur ude på vandet.

Vi havde regnet med at få internetadgang i Lidkøbing, så vi kunne snakke med familien og venner, men nu må det vente til senere, her er der ingen dækning.

Vi har fået ryttet op i en del af båden, ellers er dagen gået med at få lavet nogle småting rundt omkring, ting som altid kunne laves, for de hastede ikke, men kunne altid laves ved lejlighed. Vi har prøvet at sætte to stoplister for vand indtrængen fra dæk, på plads ved rebs gennemføringerne i begge sider under sprayhud. Vi har også lavet to riste til bunden i køleskabet i bordet, så vi igen kan bruge risten som hører komfuret til.

Vi har fået ryddet det sidste op i de bagerste kahytter, så nu skal vi ikke flytte så meget rundt med sagerne. Vi har smidt en stor plastiksæk med forskellige ting væk, men der kunne måske nok smides andre ting ud, ting som vi ikke har brugt de sidste mange år, men det kniber med at få taget sig sammen. Vi har fået købt lidt æg og mælk, så vi kan klare os til i morgen, hvor vi håber at kunne sejle til Mariestad. Vi er ved at få kuller ved at ligge i denne havn, hvor der ikke sker noget.

Vi stod op og fandt ud af, af vinden måske løjede lidt af, så vi kunne sejle om eftermiddagen, for vi var ved at få havnekuller. Klokken ca. 13.30 smed vi fortøjninger og sejlede mod Mariestad. Turen gik for motor, da vi havde vinden lige imod os, og det blæste en del, så for at undgå snakken om vi skulle sejle med sejl undgik jeg. Turen gik over al forventning og vi kom til Mariestad ca. kl. 17.30, og vi fandt straks en god plads inderst i havnen, dog lidt væk fra isbod og restaurant.

Vi fik noget at spise og sad og hyggede os bagefter med lidt god vin, så klokken blev lidt over 24, inden vi gik til ro.

Vi har været en tur oppe i byen og set lidt på staden. Der skulle efter vore oplysninger været afholdt et stort handelsmarked, men svenskerne har en nationsdag, så der var ingen marked. Vi valgte så at gå i ICA og købe forskellige småting til dagen og vejen. Hold da helt op, Alice købte bare ind, det var jo mig der skulle slæbe, det ender nok med at jeg får et hold i ryggen.

Aftenen er gået lidt med at snakke med Søren og Berit over Skype, og se fodbolds landskamp, mellem Sverige og Danmark. Selvfølgelig vandt vi kampen, men skal jeg være ærlig, så burde svenskerne i det mindste have haft uafgjort.

Alice har drillet mig lidt med, at jeg ikke kan undvære nogen at skrive og snakke med, det er jo også hyggeligt at snakke med ungerne og Søren og Berit. Hun kan jo også godt selv lide det, men jeg tager selvfølgelig gerne skylden.

Dagen gik med vask af sengetøj og vores alm. tøj, for her skulle vi heller ikke betale for brugen af hverken vaskemaskine eller tørretrumler, men ellers gik dagen med afslapning.

Afsejling fra Sjøtorp til Tøreboda. Turen forgik i starten sammen med et hollansk ægtepar, og det gik meget fint, vi passede godt sammen i sluserne, og der var ingen problemer. Senere stødte vi på en dansk båd med børn, og bekendte og børn. Og som noget nyt var de fra Sjælland. Hold da op hvor var de trælse at sluse med, de skulle slæbe deres båd fra sluse til sluse, selv om de havde motoren startet under hele slusningen, selv om den skulle være slukket pga. brandfare.

Vi fik også besøg af to tyskere i en dobbelt kajak. De kunne sejle næsten lige så stærkt som os, når man max. Må sejle 5 knob i kanalen. De hostede slemt når vi startede vore motorer for at sejle til næste sluse.

Vi ankom til Tøreboda kl. 17.30. Vi fik os lagt ind til broen og fik båden afvasket og sat kaleche på.

Herefter gik aftenen med spisning og afslapning, for det havde været en hård dag for Alice. Det var hende, der skulle rende med tovværket, som skulle fastgøres i slusningen.

Hun mener selv hun har tabt 3-4 kilo.

Dagens antal af slusninger dvs. slusekanaler er 18 stk.

Vi gik en tur op i byen for at se på lokaliteterne, det var ikke det store at se, og alt er lukket, undtaget butikkerne. Der var lidt torvedag med aftørring af fingerne i div. forskellige udsalgsting, det mindede nærmest om et tyrkisk gedemarked, og mange af folkene var også af fremmed herkomst. Vi afsluttede med at gå supermarked og købe ind.

Vi stod op til en rigtig god gang regn, og det blev til heldagsregn og blæst, så der er blevet hygget nedenunder det meste af tiden. Alice har sendt mail til venner og jeg har været ude at købe æg og havregryn, så vi kan klare os et stykke tid, uden at skal ind til byen.

Det har været en rigtig træls aften for os, da unge mennesker syntes at det kunne være sjov at smide granitsten på båden, vel og mærke sten af størrelsen 3x3x5cm. Disse blev sendt første gang omkring kl. 22.00 og igen kl. 23.30. Stene blev kastet fra en plads omkring 30 meter fra hvor vi lå. Jeg forsøgte anden gang at tale med nogle unge mennesker, og spørge om hvorfor de kaster med sten, men som unge mennesker også i Danmark, kender de absolut intet til noget som helst, selv om de er de eneste mennesker i miles omkreds. Efter snakken holdt de også op med deres lyster. Der var også en svensk båd som blev beskudt, men de syntes bare, at det var drengestreger, men der syntes jeg nok, med den stenstørrelse at det kunne have fået alvorlige følger, for tænk hvis de havde ramt en person, så havde situationen straks været en anden.

Det var ikke megen søvn vi fik efterfølgende denne nat efter denne oplevelse.

Jeg stod tidlig op for at lave morgenmad, og for at se hvornår broen første gang åbnedes, for i denne havn har vi lagt for sidste gang, og vil ikke råde andre til at besøge denne havn, hvis det er den måde man behandler turister på.

Vi kom igennem med det samme kl. 09.30 og sejlede sammen med en amerikaner til Vassbacken. Et dejligt sted med en campingplads sammen med bådpladsen. Vi ankom allerede efter 1 ½ times sejlads. Vi ligger kun 3 både i haven og her er så stille og fredfyldt, helt modsat det vi kom fra. Hvis vejret tillader det, vil vi forsøge at tage den sidste sluse som gå opad. (ca. 20cm) og sejle til Forsvik i morgen.

Vi sejlede kl. 09.45 og sejlede af den skønneste kanal til Forsvik hvor vi dog var nødsaget til at sejlede forbi, for der var ingen pladser, og vi ville gerne have set industrimuseumet.
Alle både ligger tilfældigt placeret, og lader sig åbenbart ikke flytte, så der kan være flere både på samme kaj.
Derfor besluttede vi, at sejle til Karlsborg. Her var der heller ingen pladser til nogle som os, og for hvilken gang blæste det omkring 13 sek/m. da vi skulle lægge til i en betalingshavn. Heldigvis var der en svensker, som kendte de lokale forhold, hvad dybderne angår og hjalp os til kaj.

Mandag d. 11. Maj 2009
Vi sejlede vi ud fra Kaløvig havn kl.06.15. Det foregik stille og roligt, som det plejer, uden stress og jag.

Dette var starten på vores store drøm om, at sejle og leve livet uden fast køreplan. Vi når, det vi når, og kan vi ikke sejle, ja så bliver vi i havn, og sejler igen når vejret bliver bedre, eller når der ikke er noget, vi skal opleve på det sted, vi befinder os.

Det gik stille og roligt på vandet, for vinden var ca. 4 sek.m. og vi havde rygvind det første stykke af vejen. Da vi tog fyret ved Sletterhage, begyndte det at blæse en anelse mere, men vi kunne stadigvæk sejle med alle kludene sat hele vejen til Grenå, hvor vi ankomst kl. 12.45.

Vi fandt en god plads langskibs, og faldt hurtigt til ro ved kajen, der er jo ikke så mange skibe på vandet på dette tidspunkt af sejlersæsonnen.

Vi gik vi en lille tur op til brugsen i Grenå, for at handle en lille smule ind, da vi ikke forventer det store udbud af dagligvarer på Anholt, uden at vi skal gå langt efter det. Brugsen på Anholt ligger nemlig ikke på havnearealet, men et stykke inde på øen.

Resten af dagen gik med at ordne småting om bord, men ellers stod den på ren afslapning.

Senere på eftermiddagen kom Birthe og Bjarne Neigaard også sejlene til Grenå. Bjarne var vores tidligere chef på Grundfos. Bjarne og Birthe er også gået på efterløn, og da vi har samme fritidsinteresse, så mødes vi af og til hyggeligt samvær.

Vi blev hurtigt inviteret ombord og fik et lille glas, for at fejre vores start på en længere sejltur.
Da vi havde været hjemme på egen båd og fået lidt aftensmad, blev vi inviteret over til BB for lidt hyggelig samvær, og her fik vi et enkelt glas vin mere, samt te med små brødstykker og ost.
Vi fik også aftalt hvor vi skulle sejle hen de efterfølgende dage, indtil vi skulle skilles omkring indsejlingen til Gøteborg, hvor Bjarne og Birthe skulle mod Norge, og vi skulle gennem Gøtakanalen.

Ca. kl. 23.00 gik vi hver til sit, for BB skulle afsejle til Anholt næste dags morgen.

Dagen gik med, at få bestilt mad på havnen og gøre klar til at fejre Eriks 60 års fødselsdag sammen med Alice, børn, svigerbørn og børnebørn.

Alice var oppe ved havnefogeden for at betale havnepenge, hun fik 3 dage for 2 dages pris.(flink fyr) Det er nok fordi det er først på sæssonen.

Børn og børnebørn ankom til Grenå i løbet af dagen.
Da klokken var ca. 13.30 skulle vi i Kattegat centeret og lave et prøve dyk under kontrollerede forhold.

Vi fik en gennemgang af dykket af en dykkerinstruktør, og fik herefter omklædt til dykker tøj med hele udstyret. Derefter skulle vi så gå et godt stykke vej, hvor selve dykket skulle foregå, bl. a. op af flere trappetrin, hvor jeg en enkelt gang var ved at falde.
Tænk at bevæge sig selv med ca. 30 kg. på ryggen op af stejle trapper, for derefter at skulle dykke.
Puh ha det tog hårdt på den "gamle", så der manglede noget luft til dykningen. Min kondi er ikke verdens bedste, og da jeg var en smule forkølet, var denne tur fra omklædningsområdet og til vandet hvor vi skulle dykke, ikke med til at gøre det bedre.

Efter at vi var kommet i baljen med 14 grader varmt vand, skulle vi foretage et dyk. Det var svært, for luften og tøjet fik ens ben til at gå op i luften, så det var svært at stå oprejst. Vi skulle så gå ud på en platform, og lade os falde ud over kanten, samtidigt med, at vi skulle justere luften i svømmevesten, så vi blev vægtløse.

Brian og Simon tog det meget flot. Sophie var lidt mere forsigtig, men hun kom godt i gang efter lidt startbesvær.

For mig blev det til kun til et enkelt dyk, jeg kunne ikke rigtigt få selve ventilen fra iltflasken til at fungere ordentligt, og da min kondi ikke er den bedste, og der skal faktisk suges og pustes ud med et vis pres. Det skal siges, at det er ikke noget problem med saltvand ind ved mundstykket, men for mig var det meget ubehageligt, og jeg søgte hurtigt til overfladen igen, og havde ikke lyst til yderligere dyk. Jeg syntes ikke saltvand smager godt. Det er selvfølgeligt noget man kan vænne sig til ved lidt øvelse. Så når det bliver vinter, vil jeg deltage i et dykkerkursus i Århus, bare for en sikkerheds skyld, så jeg ikke kommer til skade.
Desuden lovede Alice dykkerinstruktøren, at jeg skulle deltage i et kursus, inden jeg skal i vandet med dykkerudstyr på, og det agter jeg at gøre.

Efter at vi have dykket, gik vi tilbage til båden, hvor Alice lavede nogle snitter til hele slænget.

Derefter hyggede vi os alle sammen om bord i båden, indtil vi skulle spise på en resturant på havnen.

Det var rigtig god mad der blev serveret ved dette “ta selv bord“. Der var næsten alt, hvad der hører et godt dansk menu bord til. Efter godt to timers spisning og hygge, var det tid til at sige farvel til hele familien.
Det var godt nok med en klump i halsen, at vi skulle sige farvel, og selv om jeg næsten ikke kunne sige noget, da jeg havde mistet stemmen, fik vi sagt pænt farvel og på gensyn.

Det var en rigtig god dag! Tusinde TAK alle sammen

Vi sejlede fra Grenå kl. 08.30. Det første stykke gik med motor, indtil vi kom på højde med Formæs, så satte vi sejl. Herefter gik det godt, indtil vinden drejede og vi fik vinden lige i snuden. Så gik det for motor igen, og i kraftige bølger og megen huggeri i bølgerne. Vi ankom til Anholt kl. 13.45, her lå BB ved kaj, men der var ingen ombord, de var ude at gå en lang tur i Anholts sandørken.

Vi ville have gået ud til brugsen, men vi kom for sent af sted, til at kunne nå det inden brugsen lukkede, så vi gik i stedet en lille tur i havnen.
Vi kan godt se, at det er først på året. Intet var lukket op, selv om vi var 14 gæstende både i havnen.

Efter spisetid skulle vi over til BB og fortælle lidt om dykker turen,de ville gerne høre hvodan det var gået, og om hvor vi ville tage hen dagen efter. Det blev kun til et enkelt glas, for vi var lidt trætte efter dagens sejlads, så vi ville gerne tidligt i seng.

Vi sejlede fra Anholt kl. 08.30.
Turen gik ud gennem "hullet" på nordvest siden af Anholt. Derefter sejlede vi med sejl et stykke tid, men det var svært at holde båden på den rigtige kurs, da vinden var for meget lige i snuden. Vi prøvede på at lave et kryds, men så døde vinden, men så tog fanden ved Bjarnes båd, han sejlede afsted i en stor fart, men vi fandt ud af at han snød, da han havde startet motoren.

Vi valgte at forsøge at finde vind, men det lykkedes ikke, så måtte vi starte motoren for at komme til Bua havn.

Vi cirklede lidt rund i havnen,og forsøgte at gå ind i frihavnen, men det viste sig, at der var alt for lidt vand under kølen, selv om lods bogen sagde, at der skulle være en dybde på 2,5 m. Vi gik på grund midt i sejlløbet, loggen viste 1,4 meter vand, og selv om vi har sikkerhed på loggen på ca. 50 cm. Så der har kun været ca. 1 meter vand, det viste sig også, at det var meget lavvandet, så godt at vi ikke kunne komme derind, for så havde vi alvorlige problemer hvis vandet faldt yderligere, så kunne vi ikke komme ud igen. Vi valgte så at måtte bakke ud igen.

Vi fandt så en langskibs plads i selve Bua havn, ikke så langt fra Bjarne og Birthe.

Dagen er gået med at få ryddet lidt op i skibet, og få de sidste papirer sat ind i mapper.

BB kom for at spørge, om vi ville sejle videre, hvilket vi ikke syntes, for vi var i gang med oprydningen, og den syntes vi, at vi skulle være færdige med, inden sejladsen kunne fortsætte.

Så BB valgte at sejle videre, og vi ønskede dem rigtig god tur.

Efter oprydningen har vi været ude at gå en lille tur, men her er ikke meget at se på, ud over det som sker i havnen, og det er ikke meget. Fiskerne holder åbenbart også ferie i den periode vi var i havnen.

Vi sejlede fra Bua kl. 08.30.
Det var svag vind, så vi prøvede at sejle med genua med påsat spilerstage, men det var ingen god ide, da der kom nogle store døninger ind fra havet, som fik båden til at rulle meget, som så igen fik sejlet til at slå i den svage vind.
Så vi tog sejlet ind og startede motoren. Vi fulgte den anviste rute på skøkortet mod Gøteborg, og lidt før selve indsejlingen til Gøteborg, tog vi et sving til styrbord, for at lægge os ind til Hindsholmkilen.

Vi troede, at det var en moderne havn vi kom til, men der tog vi fejl. Det er en meget brugt havn, broerne er nedslidte, og der er store myrer på toiletterne, men det er gratis at ligge her, så det går nok, vi har jo bekvemmelighederne om bord i skibet. Desuden er der også meget langt til købmand fra havnen.

Jeg har fået gang i Internettet, for her er der godt signal.
Har talt med Brian og Sophie, og jeg har talt med Søren, som havde noget post fra Kalø Vig, som der skulle tages stilling til.
Dejligt at vi har nogle dejlige venner, der vil tømme vores postkasse.
Vi har godt nok tilmeldt alt, det der kan til e-box, men der er stadigvæk noget som kommer til postkassen, og som ikke kan tilmeldes e-box, og som vi skal tage stilling til snarest.

Vi tog en overliggerdag og nyder det gode vejr. Vi har fået handlet ind ved det lokale marked, og vasket saltvandet af båden, for nu skal vi jo til at sejle i ferskvand.

Vi sejler fra Hindsholmkilen kl. 08.45. Vejet er stille og roligt, så vi sejler lige så stille og roligt gennem Gøteborg, og kommer frem til den første forhindring.
Vi skal under en bro som kun er 18,5 m høj, og vi er i tvivl om vi kan gå under. Efter en livlig snak med broen forsøger vi om vi kan gå under, og vi kan se, at der kun er ca. 10 cm. over antennen på masten, da vi sejler under. Godt det er lavvande for ellers skulle vi have dem til at åbne broen.

Vi kommer igennem forskellige broer undervejs fra Gøteborg, men her er der ingen problemer. Vi sejler stille og roligt på elven og ser så også bagsiden af Gøteborg.
Her er der megen industri, og ikke alt ser pænt og rydeligt ud. Det ligner flere steder en losseplads.

Da vi har sejler et par timer, ser alting noget lysere ud. Landskabet omkring os er venligere og minder om det Sverige, som vi kender fra postkortene.

Langt om længe kommer vi til Lille Edet, den første sluse på turen, og hvor vi skal sluses op, ca. 10 m.
Vi kommer til med det samme, men da det er første gang, vi kommer til en så stor sluse, spørger vi over radioen, om der er hjælp at hente. Det er der, og efter en kort indlæringsinstruktion løses det meget enkelt.

Alice skal have fast, der hvor der går en stige op til kajkanten med et tovværk, og jeg skal have fat, der hvor der er nogle kroge i slusevægen. Da vi har godt fat, og slusevagten ser at det er ok, begynder skibet at hæve sig stille og roligt. Kort efter er vi ved toppen og sejler ud. Vi finder en havneplads lige efter slusen.
Vi har lidt problemer med at få skibet rundt, i den lille havn, da der ikke er meget plads at gøre godt med, men efter lidt tid bliver vi landfast, vi når dog at få en lille rise i gummikanten på skibets styrbords side, da den støder på en betonklods, som jeg ikke helt havde styr på.

Havnen er en lille havn, så den byder ikke på det store, der er hverken el eller vand på broerne, så det bliver kun en overnatnings havn.

Vi har fået lidt regn til natten.

Vi sejlede ud af havnen kl. 09.30 efter en lidt støjende nat, da der kom flere store erhvervsskibe som skulle sluses, og de lavede en del støj med deres skrue, som forstærkes gennem vandet.
Turen gik igen stille og roligt. I starten har der været en stille regn, men efter en halv time holdt det op igen. Og lige pludselig var vi i Trolhættan, og skulle begynde turen op gennem de næste 3 sluser. Vi fik godt fendret af, og kom til med det samme. Vi var de eneste båd der var i slusekammeret, så der var frit valg hvor vi ville ligge. Det er sådan, at alt er video overvåget, så vi kan ikke komme ubemærket til området.

Opslusningen foregik stille og roligt, nu havde vi også fundet ud, hvad vi skal gøre, som er bedst for skib og besætning. Dog var der noget turbolæns i den sidste sluse, men også her gik det godt. Da vi var kommet op ad den sidste sluse, skulle Alice op og betale slusepenge på kontoret, inden de ville lukke os ud. Her var det ikke muligt med kredit.

Vi lagde os ind ved en ankerbøje på øen Spion ved Trolhættan by. Vi har udsigt ind over Trollhættan havn og by.

Her er rimelige bad og toilet forhold, samt strøm, og vi har endnu ikke skulle betale havnepenge, så det passer os godt.

Det hele er så skønt. Parken og dyrelivet omkring os, er lige os, og så har vi udsigt til skibene, som skal ind og ud til slusning, samt et kig ind mod byen på den anden søbred.

Vi har fundet cyklerne fundet frem, og fået pumpet luft i dækkene.
Vi har været en lille cykeltur, nede for at ses sluserne fra landsiden, og fået os en lille is.
Det har været lidt hårdt, at komme i gang med cyklerne, da vi jo ikke er i den bedste form. Nogle gange, når bakkerne var for stejle, måtte vi trække cyklerne op af disse.

Vi har også været en tur inde i Trolhættan, og skulle lave nogle enkelte indkøb, men næsten alt var lukket. Vi ved ikke hvorfor, for vi kan ikke finde ud af, om det er en helligdag/fridag eller om svenskerne ikke gider arbejde, for der var mange mennesker nede ved sluserne, og næsten ingen mennesker i byens centrum.

Resten af eftermiddagen og aftenen hyggede vi os igen på båden.

Vi har fået en smule regn her til natten, men ikke meget.

Vi har været gået en tur op i byen for, at finde karrysalat til silden, men det har de åbenbart ikke nogen steder. Vi ville også købe et landkort, men da vi så priserne, opgav vi dette, og må nøjes med Internettet, og hvad det går jo også nok.

Vi kunne jo printe kortet ud med vores medbragte printer, hvis vi ellers kunne få den til at virke. Den kan scanne men ikke printe. Vi håber, at vi kan finde en løsning i nær fremtid.

Vi blev ringet op af Birgitte, som ville høre hvor vi var, og vi skulle lige se, om vi ikke kunne få den rigtige e-mail adresse af hende, så vi kan skrive sammen, og evt. tale via Skype. Rigtig dejligt at høre nyt derhjemmefra.
Skype er et gratis telefonsamtale over internettet, og som er gratis for os, da vi betaler for vores internet adgang til NMT, og her har fri benyttelse uden begrænsninger i brugen.

Vi have regnet med ,at vi skulle have sejlet til Vænerborg, men vi har udsat det til i morgen, da vi vil prøve at se, når de åbner for sluserne nede ved Oskarsbroen. Der siges, at der lukkes 300.000 liter vand ud i sekundet.

Vi smed fortøjningerne i Trollhættan, og sejlede mod Vänersborg, dog skulle vi lige have åbnet en jernbanebro. Denne bro var en bro som var en hævebro, dvs. at hele midterstykket af broen, blev hævet lige meget i vejret i begge sider.
Da broen åbnede, kom der et fragtskib som skulle den samme vej som os, så vi lagde os bi, så han kunne komme forbi, vi skulle jo ikke genere ham mere end højst nødvendigt.
Et stykke oppe af kanalen kom vi til en sluse, og her måtte vi vente et godt stykke tid til det blev vores tur. Opslusningen gik stille og roligt uden nogen problemer. Derefter ventede endnu en bro som skulle åbnes, før vi kunne sejle det sidste lille stykke vej til Vændersborg.

Vänersborg havn er en udmærket havn, men den ligger også i den dyre ende af betalingssatserne.

Forholdene i havnen er perfekte, både hvad toilet og baderum angår.

Pludselig var der en dame som sagde hej på dansk, det var Kirsten, som lige ville hilse på os, da hun kunne se, at vi førte dansk flag.

Vi besluttede os for at gå op at handle, men vi kom ikke længere end til deres autocamper, da Kirsten sagde, at vi skulle komme ind for at se deres autocamper.
Den var rigtig flot og rar at være i. Førersæderne kunne vendes, så sad man i to komfortable lænestole, og selvfølgelig skulle vi også lige have et par glas rødvin.

Vi gjorde klar til at sejle, og da vi så, at en stor nordmand i en stor Nauticat, og som havde en mast der var større end vores, så besluttede vi os at sejle samtidigt, så skulle de kun åbne motorvejsbroen en gang. Vi fik lov til at vente næsten en halv time, og det skal jeg lige hilse at sige, at det er rigtig træls. Men dag jernbanebroen åbnede sejlede vi lige igennem, og straks åbnede også motorvejsbroen sig. Herefter sejlede vi det første stykke gennem en rende ud i Væneren.

Det blev en sejltur igen uden vind og på fladt vand.

Turen gik til Dalbergså, 17 sømil oppe langs vest siden af Væneren. Det er et rigtig hyggeligt sted, hvor man sejler ind af en afmærket sejlrende, hvor tungen skal holdes lige i munden, for ikke at gå på grund.

Da vi ankom til broen viste det sig, at det også var en campingplads. Denne have dog ikke åbnet officielt. Svenskerne har en meget kort både campings og sejlsæson, den er kun ca. 3 mdr.

Ved ankomsten blev vi modtaget at en dame fra Ringkøbing, som var sejlende sammen med manden i en Nauticat, De skulle også en tur til Stockholm lige som os, men de ventede til nedslusningen skulle begynde til ordinær pris d. 6. Juni.

Senere på dagen ankom en tysk motorbåd, og ham faldt vi i snak med, og vi blev inviteret til at se hans båd. Hold da kæft for en lystyacht, den var både stor og rummelig og godt indrettet, men godt det ikke er mig, der skal betale diesel når det skal påfyldes. Han skulle også en tur til Stockholm, og han ventede også på at betalingen skulle blive normal. Han mente, at hvis han skulle igennem Gøtakanalen i dag, så skulle han betale ca. kr. 25.000 svenske kroner, men han kunne nøjes med det halve hvis han ventede.

Dagen i dag er gået med ren afslapning. Der blæser en meget hård vind igennem åen fra vest, i vindstødene er der målt 14 sek/m, så der er ingen grund til, at søge ud på søen, hvor det kan være rigtig hård blæst, og vi ligger jo godt hvor vi ligger.

Jeg har fået klippet håret, så jeg kan være bekendt, at vise mig sammen med andre mennesker. Vi har også for første gang fået en lille morfar. (eftermiddagssøvn)

Vi har været en tur i Mellerud og gøre indkøb. Vi havde fået et lift med ejeren af campingpladsen, så det var ingen sag at få varerne bragt frem og tilbage.
Folkene fra Ringkøbing er sejlet, selv om de også havde aftalt med camping ejeren, at de også skulle med ind og handle i byen.
Det syntes vi ikke, at man kan tillade sig, når man har lavet en aftale med nogen. Det kunne jo være, at sådan nogle satte dagsordnen for andre, og det ville være rigtig træls.
Det blæser stadig en del så vi bliver stadigvæk i havnen. (Åen) Det skulle blive lidt mindre vind i morgen så vi afventer.

Vi sejlede fra Dalbergså omkring kl. 10.00 derefter sejlede vi ud gennem sejlrenden, og efter lange forhandlinger med Alice, måtte vi sætte sejl, og med kludene oppe, sejlede vi til indløbet til skærgårds sejlads . Vi tummlede lidt rundt fordi der var bøjer som kunne misforstås, og vi ville være sikre på, at vi kom ind det rigtige sted.
Turen gennem skærgården gik fint, mor var ved roret det meste af tiden, og jeg søgte efter bøjerne, så vi kunne komme godt frem. Ruten er godt afmærket, så der var ingen problemer.

Vi har gået en tur på havnen og kigget på tingene, så vi ved hvor toiletbygningerne og andre ting er, som vi skal bruge er.
Vi har lige fået noget at spise ,og jeg har klaret opvasken, så nu er der ro i det lille hjem. Vi har ingen internetforbindelse, så det må vi jo så leve med.

Vi har en rigtig slap af dag. Dagen startede med en vask af båden, den var fuld af fugleekskrementer og pollen, fra den tidligere havn.

Efter en frokost startede vi cyklerne og begav os til Læckø slot. Alice vil ind os vises rund. Jeg begav mig rund i slottet på egen hånd, og fandt en informationsværelse, hvor man på skærmen kunne bevæge sig rundt i hele slottet, helt gratis, og vælge hvor man ville se hvordan det så ud. Samtidig kørte der en videofilm som beskrev slottets historie.

Vi forsøgte i første omgang at køre efter GPSèn men den ville ikke samme vej, da det kun var for cykellister, men vi fandt både frem og tilbage uden hjælp.

Vi ligger nu i havnen, som bare er en anløbsbro, med agterbøjer som man hæfter sig til, og vi har forsøgt med strøm, men det har ikke virket perfekt (stabilt), så vi har forsøgt med et andet kabel, så nu må vi se om det er bedre.

Vi har nu fået en lille skraber og Alice har fået en kop chokolade, og jeg en gang champignonsuppe med et stykke ostemad. Vi sidder lige nu og læser i hver vores bog.

Stedet her er meget svensk, klipper og en indsø med store klippestykker som vi bestemt ikke skal sejle på. Turen herind er godt afmærket, så er det bare at følge sejlruten, og ikke prøve at snyde en afmærkning, for så kan det gå meget galt.

Vi har været lidt rundt i nærområdet og fundet klubhuset, men alt er låst, så vi må bruge bådens toilet.

Vi vågnede op til en rolig dag og fik vores morgenmad. Vi kunne ikke finde nogen internetadgang, så vi viste ikke meget om vejret.

Men pludselig mens vi sad under dæk, opserverede vi, at båden begyndte at drive med ankerbøjen, og vi nærmede os broen. Vi fik godt fendret af, men lige hvor meget vi trak i ankerbøjen, skete det kun det at ankerbøjen kom tættere til skibet, og ikke skibet der kom tættere til ankerbøjen, og da vi kunne mærke at skibet begyndte at stå på stengrunden, besluttede vi at ringe til søredningstjenesten i Sverige.
Første gang talte jeg med en dame, som ikke rigtig kunne forstå dansk, men jeg gav hende vores position.
Efter lang tids venten og der skete ingenting, besluttede vi os igen at ringe igen til søredningen, og denne gang fik vi fat i en svensker, som ville tale engelsk. Alice førte så samtalen ,og fik dem forklaret hvor vi lå.

De kom efter yderligere en time, og i den tid havde vi stået og forsøgt, at holde skibet fri fra stenene.

Det pinte os, når vi kunne høre at kølen ramte mod stenene, men kunne ikke gøre andet end det vi gjorde.

Endelig kom redningsbåden fra Spiken, og de kom i land, og vi afklaret hvad vi skulle for at komme fri.
Vi gav dem en line, som de så gjorde fast på deres skib, og trak os så med bagenden udad, ud fra kajen uden at der skete skade på roret.
Da vi var kommet ud i sejlrenden, ville de have en underskrift for redningen. Vi kastede så anker, og de kom op på siden af os, og den ene person sprang over til os, og fik en underskrift.
De fortalte os, at det ikke var nogen god ide at sejle til Lidkøbing, men hellere sejle til Spiken. De forklarede, at der ikke var vand nok, men efter søkortet er der masser af vand, det var nok fordi de selv boede i Spiken.
De ville endda have os til at sejle til Læckø, men der viste vi, at vi ikke kunne gå ind, da logbogen siger omkring 1,4m.

Vi sejlede så til Spiken i det mest forfærdige vejr, vi tror bølgerne var 5 meter høje, så nogle gange kunne vi slet ikke se hinanden, selv om vi sejlede meget tæt sammen, men vi kendte jo turen, for den sejlede vi dagen i forvejen.

Nu er vi kommet sikkert i havn i Spiken, trods det, at da vi ankom, lå der en tysker på tværs og spærrede hele kajpladsen med et tovværk på tværs af havnen.

Selv om der var mange mennesker på havnen, var der INGEN, som gad hjælpe os i den stærke blæst. Vi måtte sejle ind i hans tovværk for, at vi kunne få fat med vore ende fortøjninger.

Nu sidder vi lige og slapper af efter den dårlige oplevelse. Vi har tændt for varmen, for at få varmen igen, efter den hårde tur ude på vandet.

Vi havde regnet med at få internetadgang i Lidkøbing, så vi kunne snakke med familien og venner, men nu må det vente til senere, her er der ingen dækning.

Vi har fået ryttet op i en del af båden, ellers er dagen gået med at få lavet nogle småting rundt omkring, ting som altid kunne laves, for de hastede ikke, men kunne altid laves ved lejlighed. Vi har prøvet at sætte to stoplister for vand indtrængen fra dæk, på plads ved rebs gennemføringerne i begge sider under sprayhud. Vi har også lavet to riste til bunden i køleskabet i bordet, så vi igen kan bruge risten som hører komfuret til.

Vi har fået ryddet det sidste op i de bagerste kahytter, så nu skal vi ikke flytte så meget rundt med sagerne. Vi har smidt en stor plastiksæk med forskellige ting væk, men der kunne måske nok smides andre ting ud, ting som vi ikke har brugt de sidste mange år, men det kniber med at få taget sig sammen. Vi har fået købt lidt æg og mælk, så vi kan klare os til i morgen, hvor vi håber at kunne sejle til Mariestad. Vi er ved at få kuller ved at ligge i denne havn, hvor der ikke sker noget.

Vi stod op og fandt ud af, af vinden måske løjede lidt af, så vi kunne sejle om eftermiddagen, for vi var ved at få havnekuller. Klokken ca. 13.30 smed vi fortøjninger og sejlede mod Mariestad. Turen gik for motor, da vi havde vinden lige imod os, og det blæste en del, så for at undgå snakken om vi skulle sejle med sejl undgik jeg. Turen gik over al forventning og vi kom til Mariestad ca. kl. 17.30, og vi fandt straks en god plads inderst i havnen, dog lidt væk fra isbod og restaurant.

Vi fik noget at spise og sad og hyggede os bagefter med lidt god vin, så klokken blev lidt over 24, inden vi gik til ro.

Vi har været en tur oppe i byen og set lidt på staden. Der skulle efter vore oplysninger været afholdt et stort handelsmarked, men svenskerne har en nationsdag, så der var ingen marked. Vi valgte så at gå i ICA og købe forskellige småting til dagen og vejen. Hold da helt op, Alice købte bare ind, det var jo mig der skulle slæbe, det ender nok med at jeg får et hold i ryggen.

Aftenen er gået lidt med at snakke med Søren og Berit over Skype, og se fodbolds landskamp, mellem Sverige og Danmark. Selvfølgelig vandt vi kampen, men skal jeg være ærlig, så burde svenskerne i det mindste have haft uafgjort.

Alice har drillet mig lidt med, at jeg ikke kan undvære nogen at skrive og snakke med, det er jo også hyggeligt at snakke med ungerne og Søren og Berit. Hun kan jo også godt selv lide det, men jeg tager selvfølgelig gerne skylden.

Dagen gik med vask af sengetøj og vores alm. tøj, for her skulle vi heller ikke betale for brugen af hverken vaskemaskine eller tørretrumler, men ellers gik dagen med afslapning.

Afsejling fra Sjøtorp til Tøreboda. Turen forgik i starten sammen med et hollansk ægtepar, og det gik meget fint, vi passede godt sammen i sluserne, og der var ingen problemer. Senere stødte vi på en dansk båd med børn, og bekendte og børn. Og som noget nyt var de fra Sjælland. Hold da op hvor var de trælse at sluse med, de skulle slæbe deres båd fra sluse til sluse, selv om de havde motoren startet under hele slusningen, selv om den skulle være slukket pga. brandfare.

Vi fik også besøg af to tyskere i en dobbelt kajak. De kunne sejle næsten lige så stærkt som os, når man max. Må sejle 5 knob i kanalen. De hostede slemt når vi startede vore motorer for at sejle til næste sluse.

Vi ankom til Tøreboda kl. 17.30. Vi fik os lagt ind til broen og fik båden afvasket og sat kaleche på.

Herefter gik aftenen med spisning og afslapning, for det havde været en hård dag for Alice. Det var hende, der skulle rende med tovværket, som skulle fastgøres i slusningen.

Hun mener selv hun har tabt 3-4 kilo.

Dagens antal af slusninger dvs. slusekanaler er 18 stk.

Vi gik en tur op i byen for at se på lokaliteterne, det var ikke det store at se, og alt er lukket, undtaget butikkerne. Der var lidt torvedag med aftørring af fingerne i div. forskellige udsalgsting, det mindede nærmest om et tyrkisk gedemarked, og mange af folkene var også af fremmed herkomst. Vi afsluttede med at gå supermarked og købe ind.

Vi stod op til en rigtig god gang regn, og det blev til heldagsregn og blæst, så der er blevet hygget nedenunder det meste af tiden. Alice har sendt mail til venner og jeg har været ude at købe æg og havregryn, så vi kan klare os et stykke tid, uden at skal ind til byen.

Det har været en rigtig træls aften for os, da unge mennesker syntes at det kunne være sjov at smide granitsten på båden, vel og mærke sten af størrelsen 3x3x5cm. Disse blev sendt første gang omkring kl. 22.00 og igen kl. 23.30. Stene blev kastet fra en plads omkring 30 meter fra hvor vi lå. Jeg forsøgte anden gang at tale med nogle unge mennesker, og spørge om hvorfor de kaster med sten, men som unge mennesker også i Danmark, kender de absolut intet til noget som helst, selv om de er de eneste mennesker i miles omkreds. Efter snakken holdt de også op med deres lyster. Der var også en svensk båd som blev beskudt, men de syntes bare, at det var drengestreger, men der syntes jeg nok, med den stenstørrelse at det kunne have fået alvorlige følger, for tænk hvis de havde ramt en person, så havde situationen straks været en anden.

Det var ikke megen søvn vi fik efterfølgende denne nat efter denne oplevelse.

Jeg stod tidlig op for at lave morgenmad, og for at se hvornår broen første gang åbnedes, for i denne havn har vi lagt for sidste gang, og vil ikke råde andre til at besøge denne havn, hvis det er den måde man behandler turister på.

Vi kom igennem med det samme kl. 09.30 og sejlede sammen med en amerikaner til Vassbacken. Et dejligt sted med en campingplads sammen med bådpladsen. Vi ankom allerede efter 1 ½ times sejlads. Vi ligger kun 3 både i haven og her er så stille og fredfyldt, helt modsat det vi kom fra. Hvis vejret tillader det, vil vi forsøge at tage den sidste sluse som gå opad. (ca. 20cm) og sejle til Forsvik i morgen.

Vi gik en tur op til Karlsborg fæstningen. Her kom vi næsten lige til tiden, da der var rundvisning kl. 12.00. Vi betalte 240 svenske kroner for rundvisningen.
Disse penge syntes vi var givet godt ud, for det var alle tiders rundvisning. Vi fik lidt fortalt om tilblivelsen og historien om fæstningen. Herefter så vi en film om livet i fæstningen og angrebet på Karlsborg. Herefter var vi en tur gennem fæstningen og en meget livagtig forestilling af livet på den tid, hvor fæstningen skulle bruges til krigsformål. Her var livagtige lyde og soldaterdukker i gangene. Rundviseren var meget engageret i rundvisningen, og vi fik et stort udbytte af turen.

Da turen var afsluttet (2,5 time) fik vi lidt at spise og en kop kaffe i fæstningens cafeteria.
Derefter var vi på besøg i kirken og på museet. En stor oplevelse, så vi var godt trætte efter denne tur.

Hjemturen gik vi gennem byen, hvis man da kan kalde det som sådan. Vi havde forestillet os en noget større by end det, det reel er, men fik handlet ind.

Vi har igen holdt vaskedag. Ellers er dagen gået med afslapning og hygge på havnen. Der har igen været underholdning for pensionister på pladsen, så vi føler os rigtige hjemme, selv om vi nu syntes, at der er langt mellem deres alder og os.

Vi stod op til en regnvejrsdag, så vi finder nok på noget indendørs sysler, for vejret er ikke til at gå ud i. Der er jo altid nogle mail der skal svares på, og vi snakker også med børn og venner over Skype. Det er mærkeligt, at man kan snakke med personer som er på Skype, uden at det koster en krone. Vi er opkoblet på det gamle NMT, og betaler kun kr. 149, om måneden, og så kan vi være på, ubegrænset hele tiden, og dawnlode alt hvad hjertet begærer.

Vi læser nyheder derhjemmefra, læser vejrudsigter, ser havnebeskrivelser og ellers alt som kan have vores interesse.

Vi stod op til en lidt blæsende dag, men vejrprofeterne havde lovet fin vejr til Majstangsfest, og det kom også til at passe. De fik rest stangen og danset omkring denne. Det var rigtig hyggelig at se så mange mennesker, unge som gamle danse omkring stangen.

Vi regner med at tage til Motala i morgen, hvis vejret tillader det. De lover ganske vist regn, men lad os nu se. Vejret heroppe er meget skiftende, så det kan blive til hvad som helst.

Vi sejlede ud fra Karlsborg kl. 09.00 og satte kursen mod Motola. Vi havde tænkt os, at måske besøge Vadstena, men der var forskellige opfattelser hvor dybt der er, så vi tog den sikre vej, for ikke at gå på grund i havnen.
Det var egentlig sejl vejr, men af gammel vane, så gik turen for motor. Vi havde en let vind hele vejen, og ankom til Motola kl. 12.15. Her blev vi mødt af en højst usædvanlig flink havnefoged, stort set den første, der ikke bare kom og krævede havnepenge, eller sendte en lille pige som ikke kunne forklare noget som helst. Han fortalte hvor de forskellige ting var på havnen, og spurgte til vores planer.

Da vi fandt en plads langskibs og blev fortøjret, gik vi op for at se på havnefacilliterne. Holdt da op for nogle flotte faciliteter der er, vi tror de er næsten nye. På toiletterne er der musik, og i baderummene er der aflægningsplads til tøjet, noget vi ikke er forvent med her i Sverige. Normal skal vi tage til takke med én krog til alt.

For første gang så vi igen havnefogeden i gang, denne gang gik han og samlede papir op på hele havnen, noget vi heller ikke er forvendt med. Alt er så rent og pænt her i havnen.

Vi cyklede en tur langs havnepromenaden, og cyklede ud til lystbådehavnen, selve turen var flot, men lystbåde i den forstand vi kender hjemmefra den var der ikke noget af, det var mest små motorbåde, der lå i havnen.

Vi startede med at sejle over til kajen hvor vi kunne få vand til båden. Der var kø, så gennemsejlingen ved den første sluse foregik kl. 09.30. Derefter gik det af Gøtakanalen grønne vand. Da vi kom til den første sluse var der kø for nedslusning af både, samt at vi skulle vente på en passagerbåd, som har fortrinsret til sluserne, og det er da også i orden, det er jo deres levebrød, vi andre kan bare vente til det bliver vores tur.
Vi oplever dog, at ikke alle er lige så afslappede som os, når der er ventetid, der er nogle som skulle have været igennem i går. Det er som regel os, der bliver ventet på alligevel, for slusevagterne ved godt hvem der kommer, og hvem der ikke kommer. Desuden må vi også kun sejle 5 knob i kanalen, hvilket vi syntes er meget fint, for vi skal jo også set landskabet omkring os.

Vi sejlede over søen Boren og ankom til et lille bysamfund der hedder Borensberg. Her var kun en anløbsbro, ingen vand og ingen strøm, så det blev kun overnatningshavn.

Vi afsejlede som de eneste fra Borensberg kl. 09.00 og sejlede mod Bergs sluser. Den første slusning var hurtigt overstået, da vi kun skulle sænkes ca. 15 cm. Turen var meget afvekslende, og der var mange steder hvor vejbroer skulle køres til side, så vi kunne komme igennem. Det var også mærkeligt at sejle så langt oppe i Gøtakanalen. Vi kunne se Norrbysjøn ligge langt nede ift. Gøtakanalen. Da vi kom til Ljungsbro begyndte vi ned slusningen. 8 nedslusninger inden vi kom til vores bestemmelsessted, Bergs gæsthamn.
Nedslusningerne er meget rarere en opslusning, her skal der bare slappes af, alt går næsten af sig selv.

Dagen er gået med en gang vask. Vi har også været ude og handle, det var en “lang” tur, ca. 1 km. Med rygsækken på ryggen, men noget skal vel slæbes til huse. (båd)

Ellers går dagen med, at se hvad der sker omkring i havnen, og rigtig god hygge.

Dagen er gået med ren afslapning, bortset fra, at vi skulle flytte os ud til en ankerbøje, fordi havnen blev fyldt op. Så jeg måtte en tur i gummibåden og ro ud med et tovværk til bøjen, derefter trak vi båden ud med bagenden. Tovværket i stævnen, var der nogle flinke danskere som hjalp med at flytte. I nabo båden var en flok sure svenskere, med bedstemor som den der så mest sur ud, måske fordi hun troede, at hun havde mere ret til havnen, end vi havde.

Vi har været en tur nede ved bunden af Carl Johan slusen, men det var ikke et rart sted at være, det blæste meget, og efter vores opfattelse ikke et sted, vi ville overnatte, for at kunne komme tidligere af sted om morgenen.

Vi afventer bedre vejr før vi vil sejle videre. Der har været mange, som skulle sejle vejen fra øst til vest, hvilket har medført en del kødannelse denne vej. Vi ligger jo trygt og godt, og kan følge med hvad der sker både for oppegående og nedadgående fartøjer.

Dagen startede med et fantastisk solskinsvejr. Vi sejlede over til slusen for at komme tidlig af sted, som de første. 7 slusekamre skulle vi igennem for vi kunne sejle ud i søen Roxen. Alt forløb planmæssigt uden nogen for uheld. Vi satte overdrive på skruen, og sejlede derudaf.
Turen var på spejlblankt vand, og næsten ingen vind. Under vejs på turen mødte vi et vikingeskib, som blev roet på gammeldags maner. Vi ankom til Norsholm, hvor vi endnu engang skulle igennem en sluse, men her var alt tilrettelagt for os, vi skulle bare gribe fast i nogle fastmonterede reb som hang ned at slusesiden. Slusetiden var meget kort da vi ikke skulle sluse mere end ca. 20 cm. Herefter skulle en jernbanebro åbnes, og vi kunne ligge ind til Norsholm. Vi fandt lige en plads som vi lige akkurat kunne være ved.

Det er mærkeligt, at mennesker kun tænker på en selv og ikke hvordan vi alle kunne ligge ved en kaj hvis alle rykkede sammen. Det er jo rigtig træls, at komme lidt sen om eftermiddagen, og så finde ud af at bådene ligger hulter til bulter. Gad vide hvordan de samme mennesker vil opfatte det, hvis de var en af dem der kom sent, og så at der var plads, hvis nogle rykkede sammen.

Vi ligger nu et rigtigt godt sted, men hold op hvor er det varmt. Temperaturen i kahytten er næsten 30 gr. Vi har prøvet at sætte os op i coppittet, men her kan vi slet ikke være pga. varmen. Vi skal selvfølgelig ikke klage, for det er da dejlig at solen skinner, og at de ikke øsregner i stedet for.

Vi fik også lige besøg af nogle sejlere fra Hvalpsund, som vi havde været på vintertræf i Virklund, så vi fik lige en opdatering om hvad de lavede og hvor de havde været henne siden vi sidst så hinanden.

Vi startede kl. ca. 9.30 og inden vi nåede den første bro var vi 4 både som skulle igennem. Vi lå forrest og sejlede de max 5knob som vi må sejle i Gøtakanalen, men så var det en svensker der absolut skulle overhale os, det er jo ikke sådan at han ikke må, men han gjorde det lige ved en skydebro, så vi måtte til at tage farten af vores båd, og så var det jo at jeg ikke kunne holde min mund og råbte til ham om han havde travlt. Det viste sig senere at han skulle vente på os ved hvert slusested og vejbro, for slusevagterne ved altid hvor mange både der kommer, så før den sidste båd ankommer foretager de sig ikke noget.

Vi ankom til Søderkøbing kl. 14,45 og fandt en plads, men der hvor hverken vand eller strøm. Så jeg gik mig en tur og fandt en dansk sejlbåd fra Sønderborg, og her bankede jeg forsigtigt på. Der dukkede en dame op fra skibet, så spurgte jeg om vi godt måtte ligge på siden af dem, for vi ragede så langt ud i kanalen, der hvor vi lå. Hun sagde straks ja, og vi hentede vores båd, og lagde os på siden af dem.

Vi fandt hurtigt på talefod og fik rigtigt meget snak over båden.

Om aftenen var der spillet op til dans lige der hvor vi lå. Så Alice fik mig lokket ud på dansegulvet. Efter mange danse gik vi tilbage til båden, og nød et glas vin, inden vi gik i seng efter endnu en god dag på Gøtakanalen og 11 ned slusninger.

Vi aftalte med båden, som vi lagde uden på, hvornår de ville sejle, for så skulle vi bytte plads. Men pludselig ville alle rejse fra byen, for de skulle videre, så vi flyttende i første omgang, ned bag dem, vi lå på siden af, for så senere at flytte vores båd frem der hvor de lå, så kajpladsen kan udnyttes optimalt.

I dag igen vaskedag og ren afslapning. Derefter indkøb og en tur rundt og se byen.

I dag har vi fået vasket sengetøj, det skal gøres oftere når det er så varmt. Vi sveder meget, selv om tag lugerne står åbne. Derefter har vi gået en tur i byen, og fået købt det sidste ind inden vi måske i morgen skal til Mem. I Mem er der ikke mulighed for indkøb, da der ikke er en dagligvarebutik i havnen.

Vi sejlede et stykke længere ind i fjorden, og lagde os i Badhusviken. Her var der lige en plads til os, med udsigt ud af fjorden, herligt.
Vi fik fortøjet og ville have strøm, men det viste sig, at der var gået en hovedsikring. Havnemesteren fortalte, at der var sendt bud efter en elektriker, så det var bare at vente. Strømmen kom også hurtigt igen. Strøm her er meget dyr, det koster 60 kr, så der skal noget forbrug til for at bruge dem. Havneafgiften er kr. 160, så det er ikke den billigste havn, vi har været i, men her er meget hyggeligt. Dog skal man i god tid sikre sig, at hvis vi skal på toilet, så er der kun et toilet til hele havnen. Så ikke noget med at komme i overtid.
Om eftermiddagen gik vi ind til byen for at handle, vi var ved at gå tør for mange ting til frokostbordet.
Derefter fandt vi ud af at det forreste toilet i båden igen var stoppet, så skulle jeg i gang med trykluften, og det var hurtigt overstået, det var bare et enkelt tryk, så var der gennemgang ud igen.

I dag har vi gået en tur ud til Femørefortet, et underjordisk militærstilling, som var lavet under den kolde krig mod øst, en gang i 60erne. Det var meget interessant og se, hvad der var lavet af kanonstillinger under jorden/klipperne. Der var ca. 400m gange sprængt ud under jorden. Vi så hvordan soldaterne havde levet, og hvordan de kunne beskyde fjenden, hvis det skulle blive nødvendigt.

Det har regnet hele natten, og regnen forsætter hele dagen, så vi læser og tilrettelægger den videre tur på søkortene, så det er klar, når der meldes afgang. Vi håber på lidt bedre vejr i morgen, og så må vi se om vi kan komme ad sted.

Vi fandt cyklerne frem og kørte en tur ud til gammel Oxeløsund. Turen foregik ved en fejl gennem et stort industriområde, men vi fandt stedet til sidst. Her var der meget hyggeligt med små træhuse efter bedste svensk byggestil. Turen gik videre ind i centrum, hvor Alice var inde og købe madvarer i centeret. Herefter gik turen retur til båden, hvor det var begyndt at blæste meget, bådene vippede godt og grundigt, og hev sig godt i tøjret. Denne nat blev vores sidste nat i denne by, vi havde næsten ikke sovet denne nat pga. det dårlige vejr, så vi havde besluttet at vi ville sejle næste morgen, hvis vejret bare lagde sig lidt.

Vejret havde løjet en del af, og jeg stod op for at lave morgenmad og gøre klar til turen, som skulle gå til Skansholmen. Vi sejlede noget tid i læ for vinden, men vi måtte en tur ud i åbent farvand, hvor det blæste en del, og bølgerne var noget kraftige, men Sophie klarede det som sædvanlig meget godt. Da vi vel have sejlet 1,5 time sådan, fandt vi igen læ indenfor skærgården. Det er meget rarere at sejle herinde, men man skal til stadighed altid følge sejlruterne, og ikke forsøge at stikke tværs over nogen steder, for det er ikke sandjord man rammer, hvis det går galt, det er store klipper under vandet, og det vil båden og besætningen ikke bryde sig om.
Vi ankom til Skansholmen kl. 13.00 og fandt en plads i god læ for vinden. Har været oppe og se på lokaliteterne, og sidder nu og slapper af efter den forholdsvis lange sejltur.

Vi går lidt rundt og rengør båden. Alice tørrer støv af og gør lidt rent, jeg har forsøgt at reparere det ene toilet, som ikke kan skylle ordentligt ud, og ej kan lukke af for vandet, men det er ikke lykkedes endnu. Vi regner med at sejle videre til Sødertalje i morgen, hvis vejret er ok.