27.juli - 29.sept

Mandag d. 27. juli.

Dagen startede med at gøre indkøb, og se lidt omkring i byen. Samtidig fik vi også vasket en tromle vasketøj. Her skal lige fortælles at der skulle vi skrive os på en liste i vaskerummet, og det havde vi gjort dagen i forvejen til kl. 15.00 - 18.00, men da Alice så troppede op havde en tysker allerede taget begge maskiner selv om hun ikke havde skrevet sig på listen. Så Alice og en svensker som også havde skrevet sig til vask måtte pænt vente til den gamle tyske madame blev færdig med sin vask. Hold da op Alice var godt sur i skralden da hun kom tilbage til båden, så dette måtte skyldes ned med et glas rødvin. Så klagede den svenske dame sig til havnefogeden, så skrev tyskeren sig på til dagen efter fra kl. 07.00-18.00, så kan det nok være der blev spektakel, så måtte havnefogeden gør tyskeren, at dette kunne man ikke gøre, så alle sedler blev taget ned igen.

I mellemtiden havde jeg vasket båden, hold da op hvor var den beskidt, især ved vandlinien, så hun blev igen en flot dame at se på.

Vi afsejlede fra Oskarshamn kl. 08.00 og begav os til Borgholm på Øland. Turen foregik ved motor hele vejen. Først fik vi en enkelt regnbyge ved afsejlingen, og senere endnu en så regntøjet kom i anvendelse, de er stort også det første regn vi har fået under sejlads, så det må siges at vi har været noget heldige når vi skulle ud at sejle, dog har vi næsten altid haft modvind, og det er lidt træls, når vi nu engang har en sejlbåd.

Vi kom godt i havn og fandt hurtigt en plads og skulle så op at betale havnepenge, her fik vi nok endnu et chok , det kostede kr. 260, så var det så jeg spurgte havnefogeden, hvad jeg fik for de penge, han havde ikke sans for humor, så det forblev ved snakken. Vi fandt hurtigt i snak med nogle “københavnere” som var fra Vallensbæk, og vi lavede lidt sjov ombord, og fik en snak om sejling i Middelhavet, hvor de havde sejlet nogle år. Vi gik også en tur op i byen, hold da op hvor var der mange mennesker i gaden, man skulle tro at alle svenskere var taget til Borgholm. Jeg fandt 4 trøjer for en hund, så må vi håbe at de er det vær, eller at de kryber til babystørrelse, så jeg ikke kan passe dem, når de bliver vasket.

Vores næste bestemmelsessted var Kalmar, en lille sejlads for motor igen på 18 sm.

Vel omkommen i havnen, var der en plads ved siden af dem som vi lagde ved i Borgholm, så vi fik en ledig plads. De skulle have sendt deres datter hjem med toget for hun kunne ikke lide at sejle når der skulle være med sejl på. Vi gik derefter en tur op i byen for at se os lidt omkring. Da vi kom tilbage til båden, var de afsejlet, men vi havde vel ikke siddet mere end en halv time så kom de tilbage, der blæste en kraftig vind lige i snuden, så de opgav deres forehavende, og fik igen pladsen ved siden af os, der var ikke nogen der havde nået at tage denne. I morgen kommer Grethe og Steen på besøg, de er en tur ovre at besøge Steens faster på hendes 90 års fødselsdag, så vi glæder os til at se dem igen.

Vejret er taget til, og mange af de både som sejlede ud om morgnen er vendt tilbage, da de syntes at der blæser for meget på åben vand. Når man ligger i beskyttet havn, er det somme tider svært, at bedømme hvordan vejret er ude hvor der ikke er læ. Vi sidder og venter på at Grethe og Steen kommer. Grethe har ringet og fortalt, at de er her 11.35, så må vi se, vi har ført set dem køre forkert, selv om de havde Navigator i bilen. Nej minsandten om de ikke kom til tiden, selv om Steen ville en anden vej, og de kunne parkere næsten lige ved båden.

Vi sad og fik en lille en, og snakkede om hvad vi hver især havde lavet i ferien mv. Derefter gik vi en lille tur op i byen. Her ville Grethe give frokost, og det sagde vi selvfølgelig ikke nej tak til, så vi fandt en torve restaurant, og her fik vi kyllingestykker som var grillet, dertil hørende kartoffelbåde som var ristet og salat. Det smagte pragtfuld; så tak Grethe for mad. Derefter skulle pigerne rundt i byen og tørre fingrene af i div. kjolestykker o.l. derefter gik turen tilbage til båden. Her fik vi en kaffetår, og snakkede videre om hinandens gøremål o.s.v.

Så skulle vi lige have en gang aftensmad, her lavede Alice koteletter med dertil nye kartofler og salat, det smagte dejligt. Bagefter snakkede vi videre om hvad vi hver især skulle i ferien, og om vores videre sejlads. Da det begyndte at blive mørkt tog Grethe og Steen tilbage til Steen’s faster.

Vi fik vasket tøj og sengetøj, inden turen gik op for at se Kalmar slot. Det syntes vi nok var en tynd kop te, efter at have set de andre borge og slotte på vores tur, og så måtte vi ikke fotografere inde på slottet, men kun udendørs.

Bagefter skulle vi igen på indkøb, for vi ved ikke rigtig hvor stor chance for indkøb der er, inden vi kommer til Bornholm.

Da vi kom hjem fik vi et par glas rødvin, i anledning af vores forlovelsesdag for 16 år siden, og jeg holdt personligt 2 minutters stilhed, til ære for dagen.

Vi stod tidligt op og tog af sted mod Grønhøgen, som ligger på sydspidsen af Øland. Der var lovet 6-7 sekm, men det blæste yderligere op, så vindmåleren viste 10-11 sekm, og vinden er taget yderligere til så nu blæser det 12-14 sekm. Turen blev foretaget med flere kryds under vejs. Det var svært at ramme indsejlingen i Grønhøgen, da vi havde en masse store bølger medskibs, så det var mere dem der bestemte, end styremanden. Vi kom godt ind i havnen, og der stod to mand klar til at hjælpe os, så vi kom sikkert til kaj.

Vinden skulle være drejet til vest, men er gået i sydvest, så hvis den ikke vender, så bliver vi liggende i Grønhøgen en dag mere. Vi har fået sat ekstra tovværk i land og sat gummien på trosserne, så det ikke sådan rykker i båden, når vinden tager til.

Vi håber at vinde måske skal gå mere i nordvest, men vi kan ikke få internetforbindelse da vi ligger så langt ude, hvor der nok ingen antenner er, så vi må se hvad fjernsynet siger når de kommer med en vejrudsigt, men hvis den ikke er bedre end den de sendte i går, ja så kan det også være lige meget. Vi håber at vi evt. kan sejle til Utklippan i morgen hvis vejret ændrer sig til det bedre.

Stod tidlig op. Vejret var næsten helt stille, så der var afgang til Utklippan. Turen foregik med motor de første timer. Så kom der lidt vind, så vi forsøgte med genuaen, men det blev en kort fornøjelse, da bølgerne var for store, så sejldugen blev flere gange slået ud når bølgerne ramte skibet, så derfor blev det hurtigt rullet ind igen, for ikke at ødelægge det, og motoren blev igen startet.

Vi anløb Utklippan kl. 12.30. Havnen var næsten tom da vi ankom, så der var valgfri pladser. Utklippan er et sted hvor man kommer til at tænke på gamle dage. Toiletterne var der anbragt en toiletspand, og ingen skyld, ingen steder at vaske sine hænder. (så er det godt vi kan i båden) Der er mulighed for el, hvis man kan finde et stik der er strøm i, for det er der ikke i dem alle sammen i standeren.

Vi afventer dagen, og vil se tiden an om vi skal sejle videre til Christiansø i morgen.

Mandag d. 3. aug.

Stod op kl. 04.30 for at konstatere at det måske blæste for meget, gik derefter i seng igen. Da klokken blev 7.30 havde vinden lagt sig en smule, og da den var i det rigtige hjørne, gik jeg ned for at kalde på kaptajnen, om hun ville sejle. Det ville hun gerne, så vi tog af sted kl. 08.45 og sejlede mod Christiansø. Der var en del bølger på hele turen, men det mærkes ikke så slemt, når der er sejlføring. Halvvejs ude slog vinden over i et andet hjørne, og aftog samtidigt. Vi valgte at følge Vor Herre og ændre sejlretning. Efter en halv times sejlads kom vinden igen i den gode retning, så det var bare derudaf, mens vinden var der.

Vinden løjede igen af da vi manglede ca. ½ times sejlads til Christiansø, så motoren måtte i gang. Jeg skal love for at det sidste stykke blev en gang rul på bølgen blå, så det var godt der ikke var langt til land.

Ifølge almanakken så skulle der også være havneplads på nord siden af gangbroen, men det var der ikke, så vi måtte vende om og sejle uden om Frederiksø og så anduve fra syd.

Her blev vi modtaget af havnefogeden som havde fundet en plads til os. Det var uden på en tysk båd, og de syntes bestemt ikke, vi skulle lægge til der, men så fortalte havnefogeden, at det var ham der bestemte, og sådan blev det. Det er sådanne havnefogeder der er brug for i danske havne, og ikke bare nogle søde piger som sendes rundt for at kræve penge ind, og som ikke engang ved hvor de fornødne ting er i området.

Vi tager en overliggerdag på Christiansø i morgen.

Kl. 10 om formiddagen kom havnefogeden, og fortalte hvor vi skulle flytte hen, for ikke at lægge postbåden i vejen, når den kom fra Gudhjem. Vi kom til at ligge uden på et søsterskib magen til vores, og de stod parate til at modtage os, da vi kom hen til der hvor vi skulle lægge, igen viste havnefogeden igen hvad han havde med at gøre.

Om eftermiddagen gik vi en tur på Frederiksø og Christiansø, for at se på lokaliteterne. Da vi kom lidt væk fra havnen, sad der nogle små piger og solgte ud af “arvesølvet,” så Alice købte 5 bøger for en 50’er. Selv jeg syntes at det var billigt.

Eftermiddagen gik med at se på både og turister der kommer ind, og nyde en kop friskbrygget kaffe.

I morgen regner vi med at sejle til Tegn, en tur på ca. 10sm.

Sejlede fra Christiansø kl. 09.30, og satte kursen mod Gudhjem. Der er kun ca. 9sm at sejle, så vi satte sejl med det samme vi forlod Chrisitansø, men der var ikke ret megen vind, så vi rullede storsejlet ind efter ca. en halv time, og forsøgte så med genuaen alene. Det var ikke det bedste resultat, så efter en time med en gang slaskværk tog vi også genuaen ind og startede motoren. Da vi var ankommet til Gudhjem fik vi frokost, og derefter gik vi en tur op i byen. Alice fik sendt et postkort til sin mor, og vi fik handlet ind.

Derefter fik vi en lille morfar, og vi vil nok videre i morgen til Nexø, her er der ingen signal på NMT, så vi kan ikke snakke med omverdenen.

Vi tog fra Gudhjem kl. 09.45 og sejlede ud af havnen, her opdagede vi at vores GPS ikke taler sandt, da der var stor fejlvisning, vi sejlede ud hvor man ikke kunne, trods det at den viste rigtigt, da vi sejlede ind i havnen, så det er godt at vi bruger den sunde fornuft, og ikke altid tror på elektronikken. Det skal oplyses, at den igen viste rigtigt, da vi anløb Nexø, så hvad den bilder sig ind, ved jeg ikke. Det var en god sejltur, indtil vi skulle sydpå, da fik vi en svag vind ind bagfra, så bølgerne var stadigvæk så store ,at sejlene begyndte at slå, så vi valgte at tage dem ned, og starte motoren det sidste stykke vej inden Nexø.

Er nu ankommet til Nexø og været en tur oppe i byen, Alice for at tørre fingre, jeg som vagthund og stifinder, ellers finder hun aldrig ned til båden igen, og hvem vil læse i Ekstra-bladet, at der er set en hjemløs ældre dame vandre hvileløs rundt i Nexø.

Jeg har også gang i vasketøjet, så hvem siger det er nemt at gå på efterløn.

Afsejlede fra Nexø kl. 10.15, straks satte vi alle sejl og det gik stille og roligt ned mod Dueodde, her drejede vi lidt mod nord, hvilket så medførte at vi fik både vind og bølger ind bagfra, men vi kunne ikke styre både storsejl og genua samtidig på grund af støre bølger, så vi tog genuaen ind og fortsatte med storsejl. Da vi drejede mod nord lidt syd for Rønne fik vi sat alle sejl, og det gik bare derudaf for fulde sejl. Vi ankom til Rønde lystbådehavn kl. 15.45.

Straks fik vi lavet en kop kaffe og nød det i fred og ro. Kl. 17.15 kom havnefogeden og vi fik tanket båden og vores dunke op med dieselolie, vi tankede for kr. 850.00

Derefter gik vi op til servicehuset for at betale havnepenge, og fik set os lidt omkring hvilke ting der var i havnen. Derefter står aftenen på ren afslapning.

Vi har været en tur rundt på havnen, og bl.a. set et stort flot skib med 3 master ankomme til havnen. Skibet var norsk. Derefter gik vi en tur op i byen og så på butikker, og Alice fik købt et par bukser. På vejen rundt i byen traf jeg en tidligere soldaterkammerat Laurits Schmidt, som jeg har kendt efter militærtjenesten, da han bor i Viborg, og er ansat hos politiet. Vi fik en lille kort snak om, hvad vi lavede i vores liv, og hvad vi lavede på Bornholm. De skulle til at hjem med færgen, så det blev ikke til mere snak. Vi ønskede dem forsat god ferie, og gik så op for at få lidt mad på torvet. Her sad vi så og nød maden og folkene omkring os, en times tid, derefter gik vi ned til Kvickly for at handle. Da vi kom hjem til båden så vi at en polsk sejlbåd lå foran os, der var en masse mennesker ombord, men de fleste bortset fra 3 forlod båden, for at tage færgen til Polen.

Da så vi, at der var problemer ombord, der blev arbejdet på at løse opgaven. Da de skulle ud af havnen gik motoren i båden også pludselig i stå, så jeg måtte hurtigt op for at få fat i en line ind til land, inden der skete mere skade. De arbejdede lidt med motoren, og da der var gået en lille halv time, sejlede de ud af havnen. Vi håber ikke, at de får problemer når de skal i havn igen, for motoren var ikke særlig stabil.

Denne dag gik med ren afslapning, så som båd vask, rengøring af skib mv. og så var der lige glemt noget at købe ind, så endnu engang op i byen.

I morgen er planen at tage til Hammershus og ligge nedenfor i Hammerhavnen.

Mandag d. 10. aug.

Vi sejlede fra Rønne og til Hammerhavnen på Bornholms nordspids.

Da vi havde fået noget at spise til frokost. begav vi os mod Hammershus. Vi gik ad landevejen derop, da vi ikke kunne finde noget stisystem som viste vej til borgen fra havnen.

Vi havde begge været der før, men det er helt tilbage i skoletiden, så vi var spændte på, om vi kunne genkende dette. Det havde ikke forandret sig meget, men vi kunne se, at der var en omfattende restaurering af borgen. Vi fik taget en masse billeder, som vi kan nyde når det bliver vinter, og vi vil så længes mod sommerens gode oplevelser rundt omkring, hvor vi har været.

Hjemvejen gik vi af et stisystem, som var beskrevet på borgen, og som var meget kortere, end turen ad landevejen.

Vi afsejlede Hammerhavnen kl. 08.15 med kurs mod Sverige og havnen Kåseberga, som ligger lidt øst for Ystad. Vejrmetrologerne havde lovet op til hård vind. Vi sejlede for motor hele vejen, for vi havde vinden stik imod os. Der var lidt bølger under turen, men det der irriterede os mest var, at der var udsat en masse net, og det er næsten umuligt at finde ud af, hvilke afmærkninger der hænger sammen. Spørger man de kloge mennesker, kommer der forskellige udtalelser om hvordan, disse skal være afmærket. Noget andet er, hvordan fiskerne afmærker deres net, straks noget helt andet.

Vi ankom til en lille hyggelig havn, og fandt hurtigt en plads i havnen. Da vi havde fået noget at spise, gik vi ud for at se på lokaliteterne. Vi gik en tur op i det, vi troede var en lille by, men det var nærmest et kunstnersamfund, med flere udstillinger. Så var der også nogle sten som var anbragt i fordums tid, langt ude på en mark, og langt oppe i højden, på en bakketop, så vi måtte tage et hvil en gang imellem. Disse sten er nordens største skibssætning fra vikingetiden, som måske kunne være en kalender.

Det er en overliggerdag, da det blæser meget ude på Østersøen.

Vi sejler ud mod Gisløvs lage, som ligger lidt øst for Trelleborg. Vi sejlede tidlig om morgnen, da der var varslet skydeøvelser i det sejlområde vi skulle passere. Så det var tidlig op og så af sted, for at komme igennem skydeområdet, inden skyderiet begyndte. Det var motorsejlads hele turen, og der var mods og store bølger hele vejen, så båden og vi blev godt mørbanket. Havnen vi kom til er en lille hyggelig havn, men ikke for megen plads til gæstesejlere, men vi var heldige, da der var nogle tyskere som vinkede til os, at der var plads, hvor de stod. Så ind på plads og så finde frokosten frem, og få noget at spise. Senere på eftermiddagen gik vi en tur op i den lille by, for at se om der var et sted at handle ind. Der var et lille supermarked, med næsten alt det vi manglede, så det var bare at handle, og så tilbage til båden.

Dagen var vaskedag og det der medfølger heraf, og så finde ud af hvordan vejrudsigten skulle blive for det næste døgn. Vi har ikke haft det store held med vore internetforbindelser på vores tur, da der ikke er signal i mange af de havne vi har besøgt. Om det er forbindelsen gennem NMT eller anden fejl, har vi ikke kunne finde ud af, så deres reklamering af dækningsområde er MEGET mangelfuld.

Stod igen tidlig op for at sejle til Malmø, nærmere Lagunen i Limhamn, som er en frihavn, dvs. et sted hvor der ikke betales havneafgift, men kun et lille beløb for strøm og miljøafgifter.

Der skulle ikke begynde at regne og blæse for efter kl. 12.00, så det skulle vi sagtens nå, men der tog vejrprofeterne igen fejl. Den første time gik det for motor, og planen var at vi skulle sejle igennem Falsterbo kanalen, men da vi prøvede at kontakte brovagten både pr telefon og VHF, og der var ikke nogen der tog telefonen, så besluttede vi at sejle nedenom Falsterbo. På kortet syntes omvejen ikke så langt men, så vente vinden og flere kryds skulle der til, for at komme uden om Falsterbo. Samtidig begyndte det at regne meget og blæsten tog til i styrke. Så det metrologerne havde lovet om eftermiddagen, kom om formiddagen. Sigtbarheden var vel et tidspunkt under 200m, så vi kunne ikke se Øresundsbroen og styre efter. Vi kunne heller ikke se Malmø da vi skulle anduve, så det er godt at have en gps ombord, så går det ikke helt skævt, med at finde havnen.

Straks efter at vi havde fundet en bås, holdt regnen op med at sile ned, og vinden aftog også en smule, så vi fik det dårlige vejr om formiddagen, som metrologerne havde lovet om eftermiddagen, og jeg siger jer vi var gennemblødte, for det dårlige Helly-Hansen sejlertøj vi havde på kunne ikke holde regnen ude, men vi kunne jo også bare have taget vores bedre sejlertøj på, men der var jo ingen der havde lovet så dårligt vejr.

Dagen er gået med ingenting, kun lidt oprydning, repr. af båd mv. vi nyder dagen hvor solen skinner og vinden er aftaget noget.

Vi bliver her også i morgen og måske tirsdag. I morgen skal vi ind til byen, der er lidt langt, så vi går derind og tager måske en taxi hjem, hvis vi får handlet ind. Jeg vil ikke slæbe de mange kilo på ryggen, og samtidig have begge hænder fulde af tasker, det kan bedre gå, hvis der var kort afstand til supermarkedet.

Mandag d. 17. aug.

Vi gik en tur til Malmø, for at se lidt på byen. Det viste sig at der var festival i byen, og der var opstillet forskellige boder fra forskellige lande, med hver deres specialiteter på menuen. Vi kunne godt mærke at nu var vi kommet til en større by end dem vi var vandt til. Byen var langt mere snavset, alle smed alt på deres vej, og ingen gad smide det i papirkurvene, selv om de stod næsten lige ved siden af dem selv.

Vi fandt et sted hvor vi kunne købe kinesisk mad, og lidt at drikke. Det smagte meget godt det var kylling i en slags spagetti med sursød sovs til.

Derefter skulle vi finde et supermarked hvor vi kunne få handlet lidt ind. Vi fik startet GPSèn og der syntes ikke at være særlig langt, men der var længere end først antaget, for vore små bitte ben, men handlet ind blev der gjort, og turen hjemad ville Alice gerne for min skyld have en taxi, men jeg mente nu nok, at jeg kunne gå det lille stykke vej på 3-4 km.

Så begyndte Alice at lave vrøvl, da vi havde gået et stykke vej, for nu kunne hun ikke gå længere, hun havde ondt alle steder, så det var slet ikke for min skyld vi skulle have en taxi. Men så sker det som altid sker, at når vi skal have en taxi, ja så kommer der ingen på vores vej.

Der var kun en vej det var op på hesten og så derudaf. Næste punkt var så også at det begyndte at regne lidt, det gjorde ikke situationen bedre, for nu var hun for alvor sur. Men hjem kom vi, og Alice kom op for at betale havnepenge, så ar det bare at komme op i båden for at slappe af.

Ren afslapningsdag hele dagen, og ingen gøremål, bortset fra at tilrettelægge næste dags sejlads.

Stod igen tidlig op for vi havde ændret til anden havn, end den først planlagte. Vi ville sejle til Ishøj, som er en frihavn, og ligge der nogle dage. Turen foregik med motor, men vi prøvede at sætte sejl straks efter vi var kommet ud af havnen, men vinden løjede helt af, så vi måtte igen starte motoren for at komme videre.

Vi ankom til Ishøj havn, men igen var der ingen tomme båse vi kunne gå ind i, eller også var der båse hvor ejeren ikke gad vende sit fraskilt, så andre kunne få glæde at ligge på hans plads, mens han var ude at sejle. Igen nogle der kun tænker på sig selv.

Igen afslapningsdag, hvor vi gik en tur på havnen, men ellers ingen gøremål.

Gik en tur ind til Ishøj for at handle. Der skulle være et stort indkøbscenter. Der var vel en 3 km til Ishøj, så turen gik ad raske fjed. Det var værre, da vi skulle hjem, da var pakæslet igen blevet læsset til med ca. 20 kg bagage. Selvfølgelig glemte vi, at se efter en lille bagagevogn, ja sådan en nogle “gamle” mennesker har. Det skal blot helst være en med gummihjul og være sammenklappelig, og så skal den helst kunne bære 1-2 dunke diesel olie, her til vinter ,når vi skal bruge vores oliefyr, og olien skal hentes på tankstationen.

Der måtte skiftes mange gange om på bagagen, for selvfølgelig har vi kun et bærehåndtag til bæreposer. Hvem har ikke prøvet at bære en overfyldt plastpose et langt stykke vej, og så set sine hænder bagefter, ja kønne er de ikke blevet, og der er næsten ingen blodomløb i hænderne længere.

Vi spiste for resten også middagsmad i Bilka, så var Alice fri for at lave noget til aften. Det var mørbradbøffer, men det var nu ikke mange kokkehuer dette måltid kunne få, men ned kom det.

Har været en tur på havnen, hvor der et lavet noget opstilling til underholdning. Pengebeløbet der kommer ind går til forældre for kræftramte børn, i sig selv en god sag at støtte.

Vi har også fået vasket lidt tøj, men ellers er dagen gået med afslapning.

Her er en lille sjov fortælling, som mest er lavet til pigerne.

Grillsæsonen er over os. Det er derfor nødvendig lige at opfriske etiketten omkring denne sublime udendørs madlavningsform, da det er den eneste form for madlavning rigtige mænd foretager sig - formentlig fordi der er et element af fare involveret.

Rutine:

1. Kvinden køber maden

2. Kvinden laver salat, forbereder grøntsager og laver dessert.

3. Kvinden forbereder kødet, marinerer mv. placerer det på en bakke sammen med krydderi, saucer, grill-bestik mv. og bringer det til manden der står ude ved grillen med en øl i hånden.

Vigtigt:

4. Manden placerer kødet på grillen.

Mere rutine:

5. Kvinden går ind for at forberede og gennemføre borddækningen

6. Kvinden kommer ud for at fortælle manden, at kødet er ved at brænde på. Han siger tak, og beder hende hente endnu en kold bajer, mens han klarer situationen.

Vigtigt igen:

7. Manden tager kødet af grillen og rækker det til kvinden.

Rutine, rutine, rutine:

8. Kvinden forbereder tallerkner, salat, brød tilbehør, servietter og saucer og sætter det på bordet.

9. Efter måltidet rydder kvinden bordet og vasker op.

10. Alle roser manden for det dejlige måltid.

11. Manden spørger kvinden om hun har nydt sin “fridag og konkluderer på reaktionen, at det er umuligt at gøre kvinder tilfredse.

Er den ikke sød?

Har været en tur rundt på havnen, og har været til show hos Svend Engstrøm Marine, som afholder hyggeweekend til fordel for forældre, som har kræftramte børn. Vi har hørt Dario, og Alice fik et stort knus af ham, så nu vasker hun sig nok ikke, der hvor han har rørt hende!!?? Han holder sig ganske godt selv om han har passeret 70 år. Hyggelig underholdning han lavede ganske gratis, for overskuddet skal jo gå til andet formål.

Vi skal snart til at pakke ned, for vi skal i morgen sejle videre, enten til Margretheholmen eller Svanemøllen, nu har vi også ligget her i 5 dage, så skal der nok ske noget nyt.

Alice har været ovre på kajen, hvor en fisker kom ind med dagens fangst. Hun fik to skrubber, som vi skal have her til aften.

Mandag d. 24. aug.

Vi afsejlede fra Ishøj havn, med kurs mod Margretheholmen på Amager, nærmere beskrives den også som Lynetten. Vi havde nogen sø fra Ishøj og til vi skulle mod nord ved Dragør, så derefter fik vi vinden ind bagfra, og det blev en stille og rolig sejlads til Margretheholmen. Der var ikke mange muligheder for at få en bås, da næsten alle dem der var ledige var for smalle, men efter en halv times forsøg, fandt vi en plads.

Vi har også fået ringet hjem til vores barnebarn Zille, som i dag bliver 5 år. Det var sjovt, at høre hvad hun havde fået i fødselsdagsgave, og hun havde også besøg af to af vore andre børnebørn William og Malue, så Alice fik sig noget af en opgave, da alle snakkede i munden på hinanden. Det er rigtig dejligt at høre nyt der hjemmefra, når vi nu ikke sådan kan tage på besøg, når det passer os og dem.

Vi fandt cyklerne frem og fik luft i dækkene og kørte ind mod København, vi havde fået at vide, at der var en netto butik indenfor et par kilometer. Vi fandt så netto på gps’en, og cyklede af sted. Vi kørte lidt rundt i byen, før vi skulle handle ind. Vi var først forbi Operahuset, derefter forbi Forsvarskomandoen, forbi Christiania, og cyklede så lidt rundt omkring kanalerne i Christianshavn. Det er helt hyggeligt at se hvordan byen har udviklet sig, siden jeg var soldat på Bådmandsstrædets kaserne.

Vi gad ikke rigtigt, cykle ind til selve København, for vi har jo været der før, så turen gik tilbage mod netto, for at handle ind. Jeg skal love for at der blev handlet ind, en stor rygsæk, en stor kurv på styret, og så en stor indkøbstaske til den anden hånd. Alice fik en bærepose med det letteste, for jeg skal jo passe på den ældre dame, og lidt galant er man vel stadig. Jeg måtte flere gange stoppe for ikke at tabe varerne, så den sidste del af turen forgik med trækkende cykel med varerne på.

Vi gik op til Lynettens båd service for at købe reservedele til henholdsvis det ene toilet, og noget gummiringe for, at jeg kunne reparere vores varmtvandsbeholder for lækage. Det skulle ellers have været repareret af båd forhandleren, men igen her var der lavet noget fusk, så det varme vand lækkede ned over varmelegemet, som derefter kortsluttede relæet i båden. Det var noget plastikfittings som var defekt, men båd service havde ikke sådan noget, så måtte jeg til at lave noget som så kunne bruges. Da opgaven var løst, var det med nogen stolthed at operationen var lykkedes, og varmvandsbeholderen igen var tæt, og relæet ikke slog fra. Derefter kom turen til toilettets ind og udpumpning. Vi havde fået indkøbt et reparations sæt, så i gang med at skille det ad, og udskifte diverse pakninger og ventiler. Da jeg så troede at opgaven var løst, ja så var det lige som det var før, uanset om man ville pumpe ind eller ud, som ville den kun pumpe ud. Så op til båd service og høre om han evt. kunne hjælpe mig. Han ringede til forhandleren af toilettet, men her var der ikke megen hjælp at hente, så jeg måtte gå tilbage, for at tænke lidt over tingene. Så fik jeg den gode ide, at komme vand ind modsat den normale retning, og da viste det sig at jeg nok ikke rigtig havde spændt skruerne nok, for der var en lille utæthed ved pakningen, det er svært at bedømme hvor hårdt man kan spænde på plastik, uden at det går i stykker, så da dette var spændt fungerede toilettet til alles tilfredshed.

Vi stod op kl. 08.00 og ved 9 tiden for at sejle, enten til Svanemøllen eller Kalkbrænderihavnen, men da vi ankom til disse havne, var der ingen ledige pladser, så vi besluttede os at sejle til Flakfortet, en dag før beregnet. Vi skal jo til Bavaria træf her i weekenden, så vi tager lige en ekstra dag på Flakfortet. Vi har lige været oppe og så badefaciliteterne og toiletforholdene. Eller sidder vi og hygger os, og jeg skal jo også skrive lidt om turen, for hvis der går for lang tid kan det være svært, at huske hvilke dage, vi gjorde hvad.

Så har jeg igen været lokumsrenser, det forreste toilet havde taget tang med ind i ventilerne, så der kunne ikke pumpes vand hverken ud eller ind. Så nu virker det igen. Der er megen tang og grød her i havnen, så der skal lige holdes øje om, at der ikke ligger noget tang omkring vand indtagene, før der pumpes. Vejret lover ikke for godt, det er noget overskyet, og vejrmetrologerne lover endnu dårligere vejr i morgen og på søndag. Det er lidt trist når der nu er Bavaria træf. Hvis det regner og blæser meget, kan vi ikke sidde ude, så det er spændende hvad bestyrelsen for klubben så vil gøre. Når det er sådan noget vejr de lover kommer der nok ikke mange Bavaria både til Flakfortet.

Vi har været en tur rundt på fortet/øen, men vi havde ikke fået en lygte med, så det var for ikke til at se hvor man gik, uden kys. Det var jo træls hvis turen skulle ende her, med enten et forstuvet ben eller et brækket ben. Om aftenen var der hyggelig sammenværd med bådfolk, med en Bavaria båd. Vi fik grillet lidt og fik et par glas rødvin, og udvekslede herefter forskellige oplevelser, løsninger, og nogle kom med mulige forbedringer af båden. Det var en rigtig hyggelig aften, selv om vejret ikke helt var med os, det blæste en del ind over øen.

Vi stod for en gangs skyld ikke tidlig op. Klokken var 9 inden der var morgenmad. Da var mange af de andre både fra Bavariaklubben allerede sejlet. Vi besluttede at tage den med ro, og senere på dagen, sejlede vi ud af havnen, med kurs mod Raa i Sverige. Da vi var godt fri af øen begyndte det at blæse omkring 10-12 sekundmeter, så det gik bare derudaf, vi var på et tidspunkt oppe på over 10 knob efter gps’en. Da vi kom på højde med Ven besluttede vi, at tage genuaen ind, da det var lidt for kraftige vindstød, og vejret forude så ud til regn. Vi kom så til indsejlingen til Raa, og her skal man se sig godt for, for her står mange garn. Da vi så skulle rulle storsejlet ind, ville det lige pludselig ikke ind, så jeg måtte en tur på dækket for at låse storsejlet. Vi prøvede flere gange at rulle ind, men ikke noget ville lykkedes, og vejret begyndte at ligne regn, så prøvede jeg at rulle sejlet ind modsat end det vi plejer, og så gav det et lille smæld, og så kunne sejlet igen rulles ind.

Da vi kom ind i havnen var der selvfølgelig ikke flere pladser, så vi måtte ud i kanalen, udenfor selve bådehavnen, og finde en midlertidig plads. Vi nåede lige at få båden til kajs, da begyndte det at regne.

Da regnen løjede lidt af, gik jeg en tur ud på havnen, og her fandt jeg en svensker, i en stor motorbåd, og jeg spurgte, om han vidste hvor der var en plads ledig. Det viste sig at pladsen lige ved siden af ham var ledigt, selv om pladsen var rødt afmærket. Igen en der glemmer at vende skiltet, når man forlader haven. Vi hentede straks vores båd og fandt hurtigt ind på pladsen. Det blæser en kraftig vind fra vest, så pladsen er lidt uroligt, men bedre end er hvor vi lå midlertidigt.

Vi har forsøgt at betale havnepenge, men det kan ikke lade sig gøre, for her er det smart. Hvis der ikke er en havnefoged i skuret på havnen, så skal vi betale i en restaurant på havnen, men den er lukket efter det tidspunkt, havnekontoret skulle være åbent på, og yderligere er det lukket om mandagen, så der kan ikke betales nogen steder, men vi skal også kun betale miljø afgift på kr.30 svenske, så det er ikke det store beløb, de går glip af.

Mandag d. 31. aug.

Vi brugte dagen til div. Gøremål, så som at få købt ind i det nærmeste supermarked, og samtidig få hævet de sidste svenske penge vi skulle bruge i denne omgang, for nu er det planen, at vi forsøger Roskilde fjord og måske Isefjorden, hvis vejret ellers tillader dette.

Vi fik tanket vand på ,og fik set efter hvad der kunne være galt med storsejlet, da det ikke ville rulle ind. Begge dele blev ordnet, storsejlet kunne måske være en betjeningsfejl, så vi håber, at det er det, der er galt.

Vi forlod Raa kl. 09.00 med kurs mod Gilleleje, hvor vi ankom til kl. 11.45, efter en meget behagelig sejlads, først kun for storsejl og med en fart af ca. 6 knob, gik vi forbi Kronborg om bagbord. Da vi kom længere nordpå satte vi en lille smule genua, og så gik det bare derudaf, der blæste til tider 11-12 sekm, men en rolig sejlads helt til Gilleleje, men det er ikke så slemt når vinden kommer ind bagfra, så mærkes vinden ikke så krafitigt. Vi fandt hurtigt en god plads, og har fået noget at spise, og derefter gået en tur op i byen, og igen fået lidt købt ind. Vi har også været en tur ved fiskehandler på havnen ,og fået købt en stor tun bøf, vi håber den må smage godt, for den kostede næsten 100 kr.

Vi har ingen internetforbindelse, så vi må følge med i fjernsynet, hvordan vejret bliver i morgen.

Stod op ved 7 tiden og besluttede at ville sejle til Hundested, da vi ikke syntes at det blæste særligt meget. Det første stykke af vejen, havde vi sat storsejlet, og det gik bare derud af. Men vinden tog til, og da vi havde sejlet en halv time, sagde Alice at hun ikke gad/ville sejle med storsejl, så vi måtte vi rulle det ind igen, selv om jeg fortalte, at vi så ville hugge i søen hele vejen til Hundested. Det kom også til at holde stik, da vi næsten havde bølgerne ind i stævnen hele vejen og de var store, så skibet fik nogle grimme tæsk. Jeg tror nok, at vi nu har fået aftalt, at næste gang, så sætter vi kun halv storsejl, for at stabilisere båden i søen, for det er helt utroligt, at skibet kan holde til en sådan sejlads.

Vi ankom til Hundested og fandt hurtigt en plads, der er ikke så mange fremmede skibe i havnen, som i højsæsonen , så der er mange frie pladser. Alice gik op for at betale havnepenge, og derefter gik vi en tur, for at se hvor vi kunne få vasket i morgen, og samtidigt fik vi købt lidt drikkevarer mv. ind, da Aldi ligger meget tæt ved havnen. Vi fandt også en sammenklappelig sækkevogn, som vi har søgt efter længe, så vi for eftertiden ikke sådan skal slæbe de mange varer på ryggen eller i hænderne. Så nu skal vi lige finde en kasse som kan sættes på vognen, som varerne kan være i, men det kommer jo nok engang ved lejlighed.

Ja så blev det endnu engang vaskedag, og mens det vaskede, gik vi en tur på havnen. Her var der et kunstværk lavet i sand, som skulle have relation til Knud Rasmussen, som var Grøndlands farer. Det forestillede en eskimo i kajak ved et isbjerg på den ene side, og en isbjørn med to unger på den anden side. Der var brugt 150 ton sand til skulpturen, så den havde en stor størrelse.

Da vi hentede vasketøjet, gik vi en tur ind til fiskehandleren på havnen og fik lune fiskefrikadeller, og en stegt sild i lage, nej hvor det smagte godt til frokosten.

Lige nu spiser vi, og regnen trommer kraftigt på kalechen, men hvad gør det når varmen er tændt, så er det meget hyggeligt at sidde oppe i cockpittet.

Slap af dag, det blæser meget kraftigt, det er ikke vejr til at gå ud i.

så vi skal ingen steder.

Igen en dag uden gøremål, Vi har været en tur ude i byen, der er sildedag, en form for havnefest. Alice har fået købt bøger til læsning, så hun ikke kommer til at kede sig.

Turen gik i dag fra Hundested og til Holbæk. Det blæste en del, da vi tog af sted, men vi var ved at få havnekuller, så noget måtte der ske. Vi sejlede ud af havnen ca. kl. 10.00 og gik sydover mod Holbæk. Turen gik stille og rolig, vi blev overhalet af en coaster som gav en ordentlig medsø, da den gik forbi os midt i sejlrenden syd for Hundested, men Sophie klarer opgaven med bravur som altid, så der er ingen grund til panik, der skal dog styres noget mere, når sådan et skib passerer os.

Vi ankom til Holbæk, og kunne se at der var lavet en ny marina før den havn vi oprindeligt have tænkt os at anløbe. Vi fandt hurtigt en plads ved en flydebro og fik noget at spise.

Efter spisningen stod der på oprydning nede i båden, som Alice klarede, mens jeg vaskede båd. Vi kan ikke rigtig finde ud af om også denne havn er medlem af frihavnsordningen, men vi håber. Der er ingen toiletter her endnu, så vi skal enten bruge vores eget, eller gå over på den gamle havn, hvor der skulle være et.

Mandag d. 7. sept.

Vi tog en tur til byen, som ligger tæt ved havnen. Selvfølgelig skulle der igen købes madvarer ind, men først skulle vi se, om vi kunne finde en stor taske til vores indkøbte sækkevogn, men det blev en ny indkøbsvogn i liderlig pink farve, så I kan tro, at jeg kan ses i miles omkreds, men den kører godt, selv til læsset. Farven skiller sig også ud fra mængden, så Alice lettere kan se mig, hvor jeg end befinder mig.

Vi har også fået pakket gummibåden sammen. Den har stort set ikke været brugt, siden vi forlod Sverige, så den var også kun i vejen på dækket, for når det skulle gå stærkt på dækket, ja så glemte vi ,at gummibåden var spændt ud til scepteret på båden, hvilket jeg også tidligere har beskrevet, hvordan en “ældre dame” faldt, så nu er der igen fuld bevægelsesfrihed på fordækket.

Jeg har for resten glemt at fortælle om vores læggen til kaj i Holbæk. Vi fik desværre nogle grimme ridser på bådens starbåd fordi den båd vi skulle ligge ved siden af ikke havde af fendret, og vi ikke havde vores fendre anbragt rigtigt, så det er rigtigt træls, og de kan ikke poleres væk, så der skal en lille repr. Til når vi kommer hjem til vores vinterhavn.

Vi har også fået vasket vores kaleche, så vi igen kan kikke ud, den var blevet meget til saltet, efter vores megen blæst i Hundested. Så nu mangler bare, at Alice giver vinduerne lampeolie, så de igen kan blive bløde og dejlige, og snavset ikke så godt sidder fast derpå.

Så er der endnu en slappedag, hvor vi ikke laver det helt store, dog har vi været en tur rundt i byen, og Alice har fået købt sig nogle “nye” læsebøger. Alice har fået givet vinduerne i copitet lampeolie, så nu kan vi igen se ud af dem. Vi har besluttet, at tage videre i morgen, evt. til Frederiksværk, men nu må vi se hvordan vejret arter sig.

Afsejlede Holbæk kl. 08.15, og satte sejl inde i havnen. Da vi var kommet halvejs ud af sejlrenden hold vinden en pause, og vi kom kun fremad med en lille fart, men da vi regnede med at vinden ville komme når vi nåede ud i mere åbent vand, lod vi sejlene blive oppe. Det varede også kun en halv time så kom der en svag vind som førte os ud i selve Isefjorden. Da vi havde sejlet et par timer løjede vinden fuldstændig af og vi begyndte at bakke. Så vi tog sejlene ind og startede motoren. Da vi så havde sejlet en halv time , ja så begyndte vinden igen at komme, men da var vi så nær ved Frederiksværk, at det ikke kunne betale sig at sætte sejlene igen. Vi fandt hurtigt en plads ved gæstebroen. Vi havde lige fået vores frokost, og skulle til at bære maden ned, så var der en båd overfor os som lige var kommet ind, og i den båd var der en ældre herre som ikke var så adræt, og jeg havde lige sagt til Alice, at han falder garanteret i vandet, og ganske rigtigt så faldt han i vandet. Straks løb jeg over med en bådshage, og ville hjælpe ham op igen. Hans makker var også i gang med at hjælpe, da jeg kom derover, men da manden vejede 130 kg, opgav vi at hive ham op ved broen, men fik ham til at fire sig gennem vandet, hen til en stige, som er beregnet til at komme op af hvis man skulle falde i vandet. Det viste sig også at manden var faldet overbord med hele sine personlige ejendele, men de var hurtigt redet op af hans makker, inden de tog nogen nævneværdig skade. Han havde også lige fået ny mobiltelefon, den havde han dog været så smart at komme ind i en plasticpose, så den blev da reddet. Han tog oplevelsen med godt mod, og han fortalte hvorfor han var faldet i vandet, det var fordi han havde fået et nyt kunstigt knæ, så hans bevægelser var noget nedsat.

Vi fik besøg af havnefogeden, han ville have et miljøtillæg af os på hele kr. 25.00, det er da til at komme over. Samtidig fik jeg en lille snak med ham om sejler livet, det var rigtig hyggelig med en levende havnefoged, de fleste steder er der ikke nogen, kun en betalingsautomat. Det er sørgeligt, at de fleste havne ikke vil gøre mere service for os sejlere.

Vi har været en tur inde i Frederiksværk for at se lidt på byen, og lave et par indkøb. I aften skal vi have friske fisk, indkøbt her på havnen.

Vi overvejer at sejle videre i morgen til Roskilde, men nu må vi se hvordan vejret er. Det var godt vi ikke sejlede i dag. Broen ved Frederikssund har været lukket en del, pga. Dronningens besøg, men den skulle åbne normalt i morgen.

Afsejlede Frederiksværk kl.09.15 og satte kursen mod syd. Vinden var meget svag, men vi forsøgte alligevel at sætte sejl, men måtte hurtigt opgive, da vinden løjede fuldstændigt af. Vi sejlede med Frederikssund, hvor vi ankom til den tid hvor broen skulle åbne, så vi ventede kun 5 minutter før vi kunne sejle igennem, og sætte kursen mod Roskilde. Vi havde på Christiansø mødt nogle sejlere fra Roskilde, og de havde fortalt at det var vigtigt at følge bøjerne, da man ellers ville gå på grund, og grunden i fjorden nogle steder består af sten. Det var en meget snørklet sejlrute, men en køn tur i den smalle Roskilde fjord. Vi ankom til Roskilde kl. 13.30 og ledte efter en havneplads, men der var ingen båse vi kunne ligge i, så vi forsøgte at lægge os ind i provianteringshavnen. Efter havnebeskrivelserne, måtte vi kun ligge der i kort tid, men ved ankomsten til kajen, var der en der sagde at her lå alle gæstesejlere, så vi kunne også bare ligge der, så det gjorde vi så.

Vi gik en tur op i byen, for vi havde fået fortalt, at der var torvedag, så der kunne måske gøres en god handel. Vi gik nu først efter domkirken, for vi ville se om vi kunne komme ind og se denne. Det viste sig at det kunne vi godt, og da ingen af os før havde set denne, ja så blev det en stor oplevelse. Inden vi kom ind i kirken, så vi Kong Frederik og Dronning Ingrids gravsted, som ligger udenfor kirken, hvorimod alle andre konger og dronninger ligger inde i kirken. Kirken var under restaurering, så der var en del stilladser opstillet rund om i kirken, men det er vi så vandt til, næsten alle turiststeder er der noget vedligeholdelse i gang.

Der gik et par kvindelige præster rundt inde i kirken, så dem fik vi også en lille snak med, da der var nogle uopklarede spørgsmål, vi ikke kunne finde ud af. Det var meget snaksaglige og vi fik mange forklaringer på noget af det der fandtes i domkirken.

Efter turen i kirken gik vi lidt rundt i byen, inden vi købte friske grøntsager på torvet, vi fik bl. a. jordbær, nyopgravede kartofler og porrer.

Om eftermiddagen forsøgte jeg at vaske vandlinien på bådens styrbords side, der hvor vi havde fået noget der måske linede maling på, da vi lå på Flakfortet. Det var meget svært at få væk, så der skal nok en polering til, men det må vente til vi kommer til Jylland, og skal overvintre.

Resten af dagen gik igen med afslapning, og om aftenen skulle vi se boksekamp i fjernsynet, inden vi igen skulle til drømmeland. (sove)

Vi bliver i havnen i dag og afventer, at vinden skal lægge sig, der blæser en frisk vind ind fra nord, så hvis vi skulle sejle nu, vil vi det meste af turen få modvind, og efter metrologerne så skulle vinden aftage og gå i øst i morgen, så er det bedre at sejle, da vi så måske kan sætte sejl. Vi har ikke rigtigt besluttet hvor vi vil sejle hen, men det må tiden vise. Vi ligger lidt i læ inde i havnen, så vi ligger godt beskyttet for vinden.

Vi har været en tur ovre hos de mennesker som vi traf på Christiansø, og snakket om vore sejlture, og lidt om vores fremtid, det var rigtig hyggelig.

Vi har fået grillmad i dagens anledning; Alice havde glemt at tage mad ud fra fryseren, så det blev grill kylling med tilbehør.

Mandag d. 14. sept.

Vi afsejlede Roskilde kl. 08.00 og satte kursen mod Hundested. Det første stykke til Kronprins Frederiks bro i Frederikssund foregik for motor, da vinden var meget i næsen, og da ruten var meget snoet, syntes vi, at det var det rareste for alle, at motoren skulle klare fremdriften.
Da vi havde passeret Frederikssund, satte vi storsejlet og begav os først mod Frederiksværk, og tog den sikre rute frem for at “snyde” ad en kortere, men noget usikre rute, selv om vore bekendte fra Roskilde havde anbefalet den kortere rute, men samtidig også fortalt, at loggen til tider vil stå på 0 meter, fordi det var pga. søgræs i vandet, men da dybden kun skulle være 1.80m og det er det vi stikker, vil gøre sejladsen lidt usikker.

Turen forgik på en stille og rolig måde, og vi ankom til Hundested kl. 14.00, og fandt hurtigt en plads.

Derefter et bad, og så en tur til vaskeriet, og en tur i Aldi og handle ind.

Om aftenen var det det dejligste vejr, fuldstændig blikstille, og lysene ved havnen spejlede sig vandet, rigtig hyggeligt og sidde og nyde et glas vin ombord på båden.

Stod op ved 8-tiden og lavede morgenmad, derefter at få den gamle op, men nej hun kom skam af sig selv denne morgen. Efter morgenmaden sejlede vi stille og rolig mod Havnebyen på Sjællands Odde. Vinden var nogenlunde ind bagfra, men bølgerne var noget store, så sejlene slog sig i masten, så vi valgte at rulle storsejlet ind, og sætte spiler stagen i genuaen, herefter kom der lidt mere ro i sejlet. Vi ankom til Havnebyen kl.14.00, og fandt hurtig en plads. Der er ikke ret mange lystsejlere ude på denne tid af året, så de fleste steder er det muligt at finde plads, når vi kommer udenfor de store lystbådehavne.

Alice stod tidligt op for en gang skyld, så vi sad stille og nød morgenmaden, og tog os god tid til at pakke ned inden vi kunne sejle, der var stadig morgendug på kalechen, så den skulle lige være lidt mere tør inden vi pakkede den sammen.

Det første stykke af turen foregik med vinden i snuden, så motoren måtte i gang. Da vi kom til gennemsejlingen ved Sjællands Odde satte vi sejl, og så gik det bare derudaf.
Vi havde kurs mod Sejerø, og dertil kom vi kl. 13.00 og fandt en kajplads, og straks kom frokosten på bordet. Jeg havde regnet med, at skulle have rengjort båden, men vi kan ikke få vand, da der ikke er ført vand ud til der hvor vi ligger, og der hvor vi kan få vand er der nogle gamle lastvogns dæk der hænger ned af kajen, og dem vil vi ikke ligge opad, hvis det kan undgås.
Så vask mv. må vente til vi kommer til en havn, hvor vandet er noget tættere på båden. Vi ved ikke rigtigt hvor mange dage vi vil ligge her, havnen har et tilbud om 4 dage for 3 dages pris, men når vi ikke kan få vand, så sejler vi nok i morgen eller i overmorgen. Det er jo lang tid at ligge uden, at vi kan få båden vasket, og påbegyndt klargøring til vinteren, med rensning af teak dæk og efterfølgende behandling med Rodalon, samt en polering af glasfiberen på dæk.

Alice traf et valg, at vi skulle sejle til Ballen, for her kunne vi måske få vasket båden, og der ville nok være mere at se på, end her på Sejerø. Vinden var lige i snuden, ja der var ingen vind, så turen måtte gå ved motor.

Hvor er det dog livsbekræftende, når vi under sejlturen møder flere marsvin som leger i vandet, det giver os en dejlig oplevelse, at se disse prægtige dyr i deres rette element.

Turen tog ca. 3 timer, og vi ankom rettidigt til at få en langskibsplads. Vi har været oppe og betale havnepenge, og fået konstateret, at her må vi heller ikke vaske båd, men det finder jeg nok en løsning på i morgen. Vi sidder nu og nyder et glas vin, mens solen skinner fra en meget let skydække, så her er rart og dejligt at være, dog kniber det igen med internetforbindelsen.

Dagen er gået med en gang båd vask og støvsugning om bord. Om eftermiddagen gik vi en tur rundt til de enkelte forretninger der er i byen, hvor Alice kunne tørre fingre af i. Derefter gik vi i brugsen for at handle ind. Vi har nydt eftermiddagens sol i fulde drag, da vi vender med bagenden af båden mod vest. Den varmer så dejligt når den skinner, og efter årstiden er det pragtfuld vejr.

Vi har også haft besøg af en langturssejler, som vi var sammen med ved sidste langturssejlertræf i Paradishytten ved Virklund.
Samtidig fik vi os tilmeldt til langturssejlertræf næste weekend på Tunø. Det bliver sjovt, at møde andre langturssejlere, og have en dejlig weekend sammen med dem.

Mens vi sad og drak the og spiste morgenmad bankede det på båden, og vores første indskydelse var da, at vi havde betalt havnepenge, så hvem kunne det så være.
Det var såmænd Arne og Jette fra Kaløvig, vores gamle naboer i Kaløvig havn, som var på weekendtur på Samsø pr. cykel, og da de så, at vi lå i havnen ville de lige sige hej. De havde ikke megen tid til besøget, da de var cyklende med nogle venner, som ventede på dem, men det var da rigtig hyggeligt at se dem igen, vi har jo ikke set dem siden i starten af maj måned.

Vi besluttede at sejle til Tunø inden det dårlige vejr skulle begynde, i hvert fald efter hvad metrologerne forudsiger. Vi forlod Ballen havn, og havde regnet med, at vi kunne sætte sejl, når vi havde passeret sydøst hjørnet af Samsø, men da vi kom dertil drejede vinden i vest, og vi måtte sejle for motor syd om Samsø. Da vi så skulle sætte retning mod nord ogTunø, begyndte at regne, og vi måtte søge lidt læ for regnen. Godt vi har selvstyreren!
Efter en halv time kunne vi sætte sejl igen, for nu var vinden god, men det varede kun en lille time så dødede vinden, samtidig med at den gik i nordvest, så motoren måtte i gang igen.
Der var næsten valgfri bådplads da vi ankom til Tunø havn, så vi lagde os på sydsiden af havnen, et sted hvor vi normalt ikke ligger, så nu har vi udsigt ud gennem indsejlingen og kan se hvem der kommer, og hvem der sejler. Vi afventer havnefogedens ankomst , så må vi se om vi kan få lidt rabat, når vi nu skal ligge her til og med næste weekend.

Mandag d. 21. sept.

Vi har fået flyttet redningsflåden op på dækket, i stedet hvor den hang på søgelænderet. Jeg har fået lavet 4stk. 8mm gevind huler og spændt vuggen fast.
Gummibåden som før lå på dækket, er blevet pakket ned i den ene kahyt, så nu er den da af vejen.
Ellers er dagen gået med lidt af hvert.
Marianne fra Kaløvig Havn har haft ringet, og fortalte at det er i orden med en bådplads her til vinter, så nu er det problem også løst.
Vejret er meget skiftende, nogle gange blæser det en del, til andre tider skinner solen, men det er mest overskyet, så der kan vel ventes regn i løbet af aftenen.

Det blæser en frisk vind her til morgen, og jeg var oppe i aftes/nat og sætte ekstra fortøjninger med fender på dæk under rebene, så er vi fri for knirkeri fra tovværket.

Vi er nu de eneste der ligger i Tunø havn, så her er dejlig fredeligt, det ændrer sig måske til weekenden.

Har været ved at rydde op i gamle kvitteringer og div. fakturaer mv. der er efterhånden meget som bliver for gammelt, og skal derfor smides ud, for vi har jo ikke for meget plads, så det unødvendige skal bare ud. Vi skal hen at handle når købmanden åbner kl. 15.30, der er efterhånden altid noget vi mangler, og så skal vi se, om der er noget gadehandel med friske grøntsager på vores vej hjem fra købmanden.

Alice har haft kontakt til sygeplejesken her på Tunø, for Alice døjer med nogle stik hun har fået på armen, og som er begyndt at gøre ondt også i armhulen.
Hun har fået en tid ved middagstid, da lægen skal komme fra Samsø. Det er hans normale konsulationstid her på øen. Han kommer kun en gang om ugen, hvis det ikke absolut er akut. Hun har nu fået at vide at det var en blind flue, hvad det så end er.

Vi har fundet cyklerne frem og vil i løbet af dagen cykle en tur rundt på øen, for selv om vi har været her mange gange før, er vi aldrig nået længere end til gadekæret midt på øen.
Vi har fået set det meste af øen og cyklet noget af turen, resten af turen måtte vi trække cyklen, for det var ikke forsvarligt at cykle på den smalle sti som er rundt langs hele øen.

Nu begynder der at komme både i havnen igen, og der er så mange, at nogle har svært ved at finde en plads enten i en bås eller ved kaj kanten, men ved fælles hjælp kommer alle godt i havn.
Der er begyndt at komme mange fra FTLF-langturssejlerne, som vi skal være sammen med lørdag og søndag.

Vi har også haft kontakt med et par unge mennesker fra FTLF, som står for dette arrangement, og fået et program for dagene.

Dagen er gået med forskellige opgaver i forbindelse med afviklingen af sejlertræffet. Vi har været til opgavefordeling og kaffe med hjemmebag, derefter en tur rundt på øen for at samle urter til snapsen, som så skal prøvesmages til julefrokosten i Århus til december.

Om aftenen var der hyggelig sammenkomst i øens forsamlingshus, hvor der var dejlige bøffer (ikke fars) som vi selv skulle grille ude på gårdspladsen.
Rigtig hyggeligt med mange gode historier, når bådfolkene er samlet.
De personer som havde køkkentjans, havde lavet forskellige retter samt tilbehør til bøffen, det smagte også fint.
Derefter fik vi kaffe og hyggede os til vi kun var 6 personer tilbage, men da var klokken også blevet over midnat. Vi besluttede så at rydde af bordene, så morgenholdet kunne gå i gang med borddækningen, når de mødte næste morgen. Vi er jo selv på morgenholdet, så det hjalp jo også os.

Vi havde valgt at tage morgentjansen, så det var tidlig op og så af sted til forsamlingshuset og dække op til morgenkaffe. Der var mødt flere end der havde morgentjans, så borddækningen gik hurtigt.
Efter morgenkaffen var der oprydning og fejning, og derefter var det farvel og på gensyn.

Vores sejltur gik tilbage til vores startpunkt, som var Kaløvig havn. Turen forløb i god vind, så efter 3 timers sejlads, var vi “hjemme” hvor vi var startet d. 11. maj.

Det har været en rigtig god og dejlig tid, som vi har været igennem, så vi vil nu til at tilrette næste års sejlads.
Vi ved ikke rigtig hvor den går hen, men vi finder jo nok på noget.

Så Alice og jeg vil ønske alle et rigtigt godt efterår/vinter /forår, og ikke mindst en forhåbentligt god sejlersæsson 2010.

Mandag d. 11. Maj 2009

Vi sejlede vi ud fra Kaløvig havn kl.06.15. Det foregik stille og roligt, som det plejer, uden stress og jag.

Dette var starten på vores store drøm om, at sejle og leve livet uden fast køreplan. Vi når, det vi når, og kan vi ikke sejle, ja så bliver vi i havn, og sejler igen når vejret bliver bedre, eller når der ikke er noget, vi skal opleve på det sted, vi befinder os.

Det gik stille og roligt på vandet, for vinden var ca. 4 sek.m. og vi havde rygvind det første stykke af vejen. Da vi tog fyret ved Sletterhage, begyndte det at blæse en anelse mere, men vi kunne stadigvæk sejle med alle kludene sat hele vejen til Grenå, hvor vi ankomst kl. 12.45.

Vi fandt en god plads langskibs, og faldt hurtigt til ro ved kajen, der er jo ikke så mange skibe på vandet på dette tidspunkt af sejlersæsonnen.

Vi gik vi en lille tur op til brugsen i Grenå, for at handle en lille smule ind, da vi ikke forventer det store udbud af dagligvarer på Anholt, uden at vi skal gå langt efter det. Brugsen på Anholt ligger nemlig ikke på havnearealet, men et stykke inde på øen.

Resten af dagen gik med at ordne småting om bord, men ellers stod den på ren afslapning.

Senere på eftermiddagen kom Birthe og Bjarne Neigaard også sejlene til Grenå. Bjarne var vores tidligere chef på Grundfos. Bjarne og Birthe er også gået på efterløn, og da vi har samme fritidsinteresse, så mødes vi af og til hyggeligt samvær.

Vi blev hurtigt inviteret ombord og fik et lille glas, for at fejre vores start på en længere sejltur.
Da vi havde været hjemme på egen båd og fået lidt aftensmad, blev vi inviteret over til BB for lidt hyggelig samvær, og her fik vi et enkelt glas vin mere, samt te med små brødstykker og ost.
Vi fik også aftalt hvor vi skulle sejle hen de efterfølgende dage, indtil vi skulle skilles omkring indsejlingen til Gøteborg, hvor Bjarne og Birthe skulle mod Norge, og vi skulle gennem Gøtakanalen.

Ca. kl. 23.00 gik vi hver til sit, for BB skulle afsejle til Anholt næste dags morgen.

Dagen gik med, at få bestilt mad på havnen og gøre klar til at fejre Eriks 60 års fødselsdag sammen med Alice, børn, svigerbørn og børnebørn.

Alice var oppe ved havnefogeden for at betale havnepenge, hun fik 3 dage for 2 dages pris.(flink fyr) Det er nok fordi det er først på sæssonen.

Børn og børnebørn ankom til Grenå i løbet af dagen.
Da klokken var ca. 13.30 skulle vi i Kattegat centeret og lave et prøve dyk under kontrollerede forhold.

Vi fik en gennemgang af dykket af en dykkerinstruktør, og fik herefter omklædt til dykker tøj med hele udstyret. Derefter skulle vi så gå et godt stykke vej, hvor selve dykket skulle foregå, bl. a. op af flere trappetrin, hvor jeg en enkelt gang var ved at falde.
Tænk at bevæge sig selv med ca. 30 kg. på ryggen op af stejle trapper, for derefter at skulle dykke.
Puh ha det tog hårdt på den "gamle", så der manglede noget luft til dykningen. Min kondi er ikke verdens bedste, og da jeg var en smule forkølet, var denne tur fra omklædningsområdet og til vandet hvor vi skulle dykke, ikke med til at gøre det bedre.

Efter at vi var kommet i baljen med 14 grader varmt vand, skulle vi foretage et dyk. Det var svært, for luften og tøjet fik ens ben til at gå op i luften, så det var svært at stå oprejst. Vi skulle så gå ud på en platform, og lade os falde ud over kanten, samtidigt med, at vi skulle justere luften i svømmevesten, så vi blev vægtløse.

Brian og Simon tog det meget flot. Sophie var lidt mere forsigtig, men hun kom godt i gang efter lidt startbesvær.

For mig blev det til kun til et enkelt dyk, jeg kunne ikke rigtigt få selve ventilen fra iltflasken til at fungere ordentligt, og da min kondi ikke er den bedste, og der skal faktisk suges og pustes ud med et vis pres. Det skal siges, at det er ikke noget problem med saltvand ind ved mundstykket, men for mig var det meget ubehageligt, og jeg søgte hurtigt til overfladen igen, og havde ikke lyst til yderligere dyk. Jeg syntes ikke saltvand smager godt. Det er selvfølgeligt noget man kan vænne sig til ved lidt øvelse. Så når det bliver vinter, vil jeg deltage i et dykkerkursus i Århus, bare for en sikkerheds skyld, så jeg ikke kommer til skade.
Desuden lovede Alice dykkerinstruktøren, at jeg skulle deltage i et kursus, inden jeg skal i vandet med dykkerudstyr på, og det agter jeg at gøre.

Efter at vi have dykket, gik vi tilbage til båden, hvor Alice lavede nogle snitter til hele slænget.

Derefter hyggede vi os alle sammen om bord i båden, indtil vi skulle spise på en resturant på havnen.

Det var rigtig god mad der blev serveret ved dette “ta selv bord“. Der var næsten alt, hvad der hører et godt dansk menu bord til. Efter godt to timers spisning og hygge, var det tid til at sige farvel til hele familien.

Det var godt nok med en klump i halsen, at vi skulle sige farvel, og selv om jeg næsten ikke kunne sige noget, da jeg havde mistet stemmen, fik vi sagt pænt farvel og på gensyn.

Det var en rigtig god dag! Tusinde TAK alle sammen

Vi sejlede fra Grenå kl. 08.30. Det første stykke gik med motor, indtil vi kom på højde med Formæs, så satte vi sejl. Herefter gik det godt, indtil vinden drejede og vi fik vinden lige i snuden. Så gik det for motor igen, og i kraftige bølger og megen huggeri i bølgerne. Vi ankom til Anholt kl. 13.45, her lå BB ved kaj, men der var ingen ombord, de var ude at gå en lang tur i Anholts sandørken.

Vi ville have gået ud til brugsen, men vi kom for sent af sted, til at kunne nå det inden brugsen lukkede, så vi gik i stedet en lille tur i havnen.
Vi kan godt se, at det er først på året. Intet var lukket op, selv om vi var 14 gæstende både i havnen.

Efter spisetid skulle vi over til BB og fortælle lidt om dykker turen,de ville gerne høre hvodan det var gået, og om hvor vi ville tage hen dagen efter. Det blev kun til et enkelt glas, for vi var lidt trætte efter dagens sejlads, så vi ville gerne tidligt i seng.

Vi sejlede fra Anholt kl. 08.30.
Turen gik ud gennem "hullet" på nordvest siden af Anholt. Derefter sejlede vi med sejl et stykke tid, men det var svært at holde båden på den rigtige kurs, da vinden var for meget lige i snuden. Vi prøvede på at lave et kryds, men så døde vinden, men så tog fanden ved Bjarnes båd, han sejlede afsted i en stor fart, men vi fandt ud af at han snød, da han havde startet motoren.

Vi valgte at forsøge at finde vind, men det lykkedes ikke, så måtte vi starte motoren for at komme til Bua havn.

Vi cirklede lidt rund i havnen,og forsøgte at gå ind i frihavnen, men det viste sig, at der var alt for lidt vand under kølen, selv om lods bogen sagde, at der skulle være en dybde på 2,5 m. Vi gik på grund midt i sejlløbet, loggen viste 1,4 meter vand, og selv om vi har sikkerhed på loggen på ca. 50 cm. Så der har kun været ca. 1 meter vand, det viste sig også, at det var meget lavvandet, så godt at vi ikke kunne komme derind, for så havde vi alvorlige problemer hvis vandet faldt yderligere, så kunne vi ikke komme ud igen. Vi valgte så at måtte bakke ud igen.

Vi fandt så en langskibs plads i selve Bua havn, ikke så langt fra Bjarne og Birthe.

Dagen er gået med at få ryddet lidt op i skibet, og få de sidste papirer sat ind i mapper.

BB kom for at spørge, om vi ville sejle videre, hvilket vi ikke syntes, for vi var i gang med oprydningen, og den syntes vi, at vi skulle være færdige med, inden sejladsen kunne fortsætte.

Så BB valgte at sejle videre, og vi ønskede dem rigtig god tur.

Efter oprydningen har vi været ude at gå en lille tur, men her er ikke meget at se på, ud over det som sker i havnen, og det er ikke meget. Fiskerne holder åbenbart også ferie i den periode vi var i havnen.

Vi sejlede fra Bua kl. 08.30.
Det var svag vind, så vi prøvede at sejle med genua med påsat spilerstage, men det var ingen god ide, da der kom nogle store døninger ind fra havet, som fik båden til at rulle meget, som så igen fik sejlet til at slå i den svage vind.
Så vi tog sejlet ind og startede motoren. Vi fulgte den anviste rute på skøkortet mod Gøteborg, og lidt før selve indsejlingen til Gøteborg, tog vi et sving til styrbord, for at lægge os ind til Hindsholmkilen.

Vi troede, at det var en moderne havn vi kom til, men der tog vi fejl. Det er en meget brugt havn, broerne er nedslidte, og der er store myrer på toiletterne, men det er gratis at ligge her, så det går nok, vi har jo bekvemmelighederne om bord i skibet. Desuden er der også meget langt til købmand fra havnen.

Jeg har fået gang i Internettet, for her er der godt signal.
Har talt med Brian og Sophie, og jeg har talt med Søren, som havde noget post fra Kalø Vig, som der skulle tages stilling til.
Dejligt at vi har nogle dejlige venner, der vil tømme vores postkasse.
Vi har godt nok tilmeldt alt, det der kan til e-box, men der er stadigvæk noget som kommer til postkassen, og som ikke kan tilmeldes e-box, og som vi skal tage stilling til snarest.

Vi tog en overliggerdag og nyder det gode vejr. Vi har fået handlet ind ved det lokale marked, og vasket saltvandet af båden, for nu skal vi jo til at sejle i ferskvand.

Vi sejler fra Hindsholmkilen kl. 08.45. Vejet er stille og roligt, så vi sejler lige så stille og roligt gennem Gøteborg, og kommer frem til den første forhindring.
Vi skal under en bro som kun er 18,5 m høj, og vi er i tvivl om vi kan gå under. Efter en livlig snak med broen forsøger vi om vi kan gå under, og vi kan se, at der kun er ca. 10 cm. over antennen på masten, da vi sejler under. Godt det er lavvande for ellers skulle vi have dem til at åbne broen.

Vi kommer igennem forskellige broer undervejs fra Gøteborg, men her er der ingen problemer. Vi sejler stille og roligt på elven og ser så også bagsiden af Gøteborg.
Her er der megen industri, og ikke alt ser pænt og rydeligt ud. Det ligner flere steder en losseplads.

Da vi har sejler et par timer, ser alting noget lysere ud. Landskabet omkring os er venligere og minder om det Sverige, som vi kender fra postkortene.

Langt om længe kommer vi til Lille Edet, den første sluse på turen, og hvor vi skal sluses op, ca. 10 m.
Vi kommer til med det samme, men da det er første gang, vi kommer til en så stor sluse, spørger vi over radioen, om der er hjælp at hente. Det er der, og efter en kort indlæringsinstruktion løses det meget enkelt.

Alice skal have fast, der hvor der går en stige op til kajkanten med et tovværk, og jeg skal have fat, der hvor der er nogle kroge i slusevægen. Da vi har godt fat, og slusevagten ser at det er ok, begynder skibet at hæve sig stille og roligt. Kort efter er vi ved toppen og sejler ud. Vi finder en havneplads lige efter slusen.
Vi har lidt problemer med at få skibet rundt, i den lille havn, da der ikke er meget plads at gøre godt med, men efter lidt tid bliver vi landfast, vi når dog at få en lille rise i gummikanten på skibets styrbords side, da den støder på en betonklods, som jeg ikke helt havde styr på.

Havnen er en lille havn, så den byder ikke på det store, der er hverken el eller vand på broerne, så det bliver kun en overnatnings havn.

Vi har fået lidt regn til natten.

Vi sejlede ud af havnen kl. 09.30 efter en lidt støjende nat, da der kom flere store erhvervsskibe som skulle sluses, og de lavede en del støj med deres skrue, som forstærkes gennem vandet.
Turen gik igen stille og roligt. I starten har der været en stille regn, men efter en halv time holdt det op igen. Og lige pludselig var vi i Trolhættan, og skulle begynde turen op gennem de næste 3 sluser. Vi fik godt fendret af, og kom til med det samme. Vi var de eneste båd der var i slusekammeret, så der var frit valg hvor vi ville ligge. Det er sådan, at alt er video overvåget, så vi kan ikke komme ubemærket til området.

Opslusningen foregik stille og roligt, nu havde vi også fundet ud, hvad vi skal gøre, som er bedst for skib og besætning. Dog var der noget turbolæns i den sidste sluse, men også her gik det godt. Da vi var kommet op ad den sidste sluse, skulle Alice op og betale slusepenge på kontoret, inden de ville lukke os ud. Her var det ikke muligt med kredit.

Vi lagde os ind ved en ankerbøje på øen Spion ved Trolhættan by. Vi har udsigt ind over Trollhættan havn og by.

Her er rimelige bad og toilet forhold, samt strøm, og vi har endnu ikke skulle betale havnepenge, så det passer os godt.

Det hele er så skønt. Parken og dyrelivet omkring os, er lige os, og så har vi udsigt til skibene, som skal ind og ud til slusning, samt et kig ind mod byen på den anden søbred.

Vi har fundet cyklerne fundet frem, og fået pumpet luft i dækkene.
Vi har været en lille cykeltur, nede for at ses sluserne fra landsiden, og fået os en lille is.
Det har været lidt hårdt, at komme i gang med cyklerne, da vi jo ikke er i den bedste form. Nogle gange, når bakkerne var for stejle, måtte vi trække cyklerne op af disse.

Vi har også været en tur inde i Trolhættan, og skulle lave nogle enkelte indkøb, men næsten alt var lukket. Vi ved ikke hvorfor, for vi kan ikke finde ud af, om det er en helligdag/fridag eller om svenskerne ikke gider arbejde, for der var mange mennesker nede ved sluserne, og næsten ingen mennesker i byens centrum.

Resten af eftermiddagen og aftenen hyggede vi os igen på båden.

Vi har fået en smule regn her til natten, men ikke meget.

Vi har været gået en tur op i byen for, at finde karrysalat til silden, men det har de åbenbart ikke nogen steder. Vi ville også købe et landkort, men da vi så priserne, opgav vi dette, og må nøjes med Internettet, og hvad det går jo også nok.

Vi kunne jo printe kortet ud med vores medbragte printer, hvis vi ellers kunne få den til at virke. Den kan scanne men ikke printe. Vi håber, at vi kan finde en løsning i nær fremtid.

Vi blev ringet op af Birgitte, som ville høre hvor vi var, og vi skulle lige se, om vi ikke kunne få den rigtige e-mail adresse af hende, så vi kan skrive sammen, og evt. tale via Skype. Rigtig dejligt at høre nyt derhjemmefra.
Skype er et gratis telefonsamtale over internettet, og som er gratis for os, da vi betaler for vores internet adgang til NMT, og her har fri benyttelse uden begrænsninger i brugen.

Vi have regnet med ,at vi skulle have sejlet til Vænerborg, men vi har udsat det til i morgen, da vi vil prøve at se, når de åbner for sluserne nede ved Oskarsbroen. Der siges, at der lukkes 300.000 liter vand ud i sekundet.

Vi smed fortøjningerne i Trollhættan, og sejlede mod Vänersborg, dog skulle vi lige have åbnet en jernbanebro. Denne bro var en bro som var en hævebro, dvs. at hele midterstykket af broen, blev hævet lige meget i vejret i begge sider.

Da broen åbnede, kom der et fragtskib som skulle den samme vej som os, så vi lagde os bi, så han kunne komme forbi, vi skulle jo ikke genere ham mere end højst nødvendigt.

Et stykke oppe af kanalen kom vi til en sluse, og her måtte vi vente et godt stykke tid til det blev vores tur. Opslusningen gik stille og roligt uden nogen problemer. Derefter ventede endnu en bro som skulle åbnes, før vi kunne sejle det sidste lille stykke vej til Vændersborg.

Vänersborg havn er en udmærket havn, men den ligger også i den dyre ende af betalingssatserne.

Forholdene i havnen er perfekte, både hvad toilet og baderum angår.

Pludselig var der en dame som sagde hej på dansk, det var Kirsten, som lige ville hilse på os, da hun kunne se, at vi førte dansk flag.

Vi besluttede os for at gå op at handle, men vi kom ikke længere end til deres autocamper, da Kirsten sagde, at vi skulle komme ind for at se deres autocamper.
Den var rigtig flot og rar at være i. Førersæderne kunne vendes, så sad man i to komfortable lænestole, og selvfølgelig skulle vi også lige have et par glas rødvin.

Vi inviterede både Kirsten og Peter som Kirstens mand hedder, over til et glas rødvin og hygge om aftenen. Vi fik en rigtig dejlig aften sammen, og vi hyggede os rigtig godt sammen, og inden vi fik set os om, var klokken omkring midnat, og de gik hjem til deres autocamper.

Mandag d. 24. maj.

Vi fik nøglen til vaske/tørremaskinerne og fik vasket og tørret 2 tromler tøj.
Derefter gik vi Ice og foretog nogle indkøb. Vi var ovre hos nogle svenskere som lå foran os, og som fortalte lidt om Væneren, som de sejlede i til hverdag. Det var rart at få lidt oplysninger om forholdene. De skulle en tur til Danmark og Tyskland.

Vi gjorde klar til at sejle, og da vi så, at en stor nordmand i en stor Nauticat, og som havde en mast der var større end vores, så besluttede vi os at sejle samtidigt, så skulle de kun åbne motorvejsbroen en gang. Vi fik lov til at vente næsten en halv time, og det skal jeg lige hilse at sige, at det er rigtig træls. Men dag jernbanebroen åbnede sejlede vi lige igennem, og straks åbnede også motorvejsbroen sig. Herefter sejlede vi det første stykke gennem en rende ud i Væneren.

Det blev en sejltur igen uden vind og på fladt vand.

Turen gik til Dalbergså, 17 sømil oppe langs vest siden af Væneren. Det er et rigtig hyggeligt sted, hvor man sejler ind af en afmærket sejlrende, hvor tungen skal holdes lige i munden, for ikke at gå på grund.

Da vi ankom til broen viste det sig, at det også var en campingplads. Denne have dog ikke åbnet officielt. Svenskerne har en meget kort både campings og sejlsæson, den er kun ca. 3 mdr.

Ved ankomsten blev vi modtaget at en dame fra Ringkøbing, som var sejlende sammen med manden i en Nauticat, De skulle også en tur til Stockholm lige som os, men de ventede til nedslusningen skulle begynde til ordinær pris d. 6. Juni.

Senere på dagen ankom en tysk motorbåd, og ham faldt vi i snak med, og vi blev inviteret til at se hans båd. Hold da kæft for en lystyacht, den var både stor og rummelig og godt indrettet, men godt det ikke er mig, der skal betale diesel når det skal påfyldes. Han skulle også en tur til Stockholm, og han ventede også på at betalingen skulle blive normal. Han mente, at hvis han skulle igennem Gøtakanalen i dag, så skulle han betale ca. kr. 25.000 svenske kroner, men han kunne nøjes med det halve hvis han ventede.

Dagen i dag er gået med ren afslapning. Der blæser en meget hård vind igennem åen fra vest, i vindstødene er der målt 14 sek/m, så der er ingen grund til, at søge ud på søen, hvor det kan være rigtig hård blæst, og vi ligger jo godt hvor vi ligger.

Jeg har fået klippet håret, så jeg kan være bekendt, at vise mig sammen med andre mennesker. Vi har også for første gang fået en lille morfar. (eftermiddagssøvn)

Vi har været en tur i Mellerud og gøre indkøb. Vi havde fået et lift med ejeren af campingpladsen, så det var ingen sag at få varerne bragt frem og tilbage.

Folkene fra Ringkøbing er sejlet, selv om de også havde aftalt med camping ejeren, at de også skulle med ind og handle i byen.
Det syntes vi ikke, at man kan tillade sig, når man har lavet en aftale med nogen. Det kunne jo være, at sådan nogle satte dagsordnen for andre, og det ville være rigtig træls.

Det blæser stadig en del så vi bliver stadigvæk i havnen. (Åen) Det skulle blive lidt mindre vind i morgen så vi afventer.

Vi sejlede fra Dalbergså omkring kl. 10.00 derefter sejlede vi ud gennem sejlrenden, og efter lange forhandlinger med Alice, måtte vi sætte sejl, og med kludene oppe, sejlede vi til indløbet til skærgårds sejlads . Vi tummlede lidt rundt fordi der var bøjer som kunne misforstås, og vi ville være sikre på, at vi kom ind det rigtige sted.

Turen gennem skærgården gik fint, mor var ved roret det meste af tiden, og jeg søgte efter bøjerne, så vi kunne komme godt frem. Ruten er godt afmærket, så der var ingen problemer.

Vi har gået en tur på havnen og kigget på tingene, så vi ved hvor toiletbygningerne og andre ting er, som vi skal bruge er.

Vi har lige fået noget at spise ,og jeg har klaret opvasken, så nu er der ro i det lille hjem. Vi har ingen internetforbindelse, så det må vi jo så leve med.

Vi har en rigtig slap af dag. Dagen startede med en vask af båden, den var fuld af fugleekskrementer og pollen, fra den tidligere havn.

Efter en frokost startede vi cyklerne og begav os til Læckø slot. Alice vil ind os vises rund. Jeg begav mig rund i slottet på egen hånd, og fandt en informationsværelse, hvor man på skærmen kunne bevæge sig rundt i hele slottet, helt gratis, og vælge hvor man ville se hvordan det så ud. Samtidig kørte der en videofilm som beskrev slottets historie.

Vi forsøgte i første omgang at køre efter GPSèn men den ville ikke samme vej, da det kun var for cykellister, men vi fandt både frem og tilbage uden hjælp.

Nu skal vi til at spise torskefiler og have et glas vin dertil. Vejret er pragtfuld, og det har det stort set været under hele turen.

Mandag d. 01. juni.

Vi tankede dieselolie i Spiken for 1100 svenske kr. så nu kan vi nok sejle et stykke vej igen. Vi sagde pænt farvel til Marion og Norman i den store tyske motorbåd. De ville en tur til Mariestad, og vi valgte at sejle mod en lille skærgårdshavn ved navn Djurgårdsudde. Turen tog kun ca. en time. Der var ingen vind, så turen gik for motor hele vejen.

Vi ligger nu i havnen, som bare er en anløbsbro, med agterbøjer som man hæfter sig til, og vi har forsøgt med strøm, men det har ikke virket perfekt (stabilt), så vi har forsøgt med et andet kabel, så nu må vi se om det er bedre.

Vi har nu fået en lille skraber og Alice har fået en kop chokolade, og jeg en gang champignonsuppe med et stykke ostemad. Vi sidder lige nu og læser i hver vores bog.

Stedet her er meget svensk, klipper og en indsø med store klippestykker som vi bestemt ikke skal sejle på. Turen herind er godt afmærket, så er det bare at følge sejlruten, og ikke prøve at snyde en afmærkning, for så kan det gå meget galt.

Vi har været lidt rundt i nærområdet og fundet klubhuset, men alt er låst, så vi må bruge bådens toilet.

Vi vågnede op til en rolig dag og fik vores morgenmad. Vi kunne ikke finde nogen internetadgang, så vi viste ikke meget om vejret.

Men pludselig mens vi sad under dæk, opserverede vi, at båden begyndte at drive med ankerbøjen, og vi nærmede os broen. Vi fik godt fendret af, men lige hvor meget vi trak i ankerbøjen, skete det kun det at ankerbøjen kom tættere til skibet, og ikke skibet der kom tættere til ankerbøjen, og da vi kunne mærke at skibet begyndte at stå på stengrunden, besluttede vi at ringe til søredningstjenesten i Sverige.

Første gang talte jeg med en dame, som ikke rigtig kunne forstå dansk, men jeg gav hende vores position.

Efter lang tids venten og der skete ingenting, besluttede vi os igen at ringe igen til søredningen, og denne gang fik vi fat i en svensker, som ville tale engelsk. Alice førte så samtalen ,og fik dem forklaret hvor vi lå.

De kom efter yderligere en time, og i den tid havde vi stået og forsøgt, at holde skibet fri fra stenene.

Det pinte os, når vi kunne høre at kølen ramte mod stenene, men kunne ikke gøre andet end det vi gjorde.

Endelig kom redningsbåden fra Spiken, og de kom i land, og vi afklaret hvad vi skulle for at komme fri.
Vi gav dem en line, som de så gjorde fast på deres skib, og trak os så med bagenden udad, ud fra kajen uden at der skete skade på roret.
Da vi var kommet ud i sejlrenden, ville de have en underskrift for redningen. Vi kastede så anker, og de kom op på siden af os, og den ene person sprang over til os, og fik en underskrift.

De fortalte os, at det ikke var nogen god ide at sejle til Lidkøbing, men hellere sejle til Spiken. De forklarede, at der ikke var vand nok, men efter søkortet er der masser af vand, det var nok fordi de selv boede i Spiken.
De ville endda have os til at sejle til Læckø, men der viste vi, at vi ikke kunne gå ind, da logbogen siger omkring 1,4m.

Vi sejlede så til Spiken i det mest forfærdige vejr, vi tror bølgerne var 5 meter høje, så nogle gange kunne vi slet ikke se hinanden, selv om vi sejlede meget tæt sammen, men vi kendte jo turen, for den sejlede vi dagen i forvejen.

Nu er vi kommet sikkert i havn i Spiken, trods det, at da vi ankom, lå der en tysker på tværs og spærrede hele kajpladsen med et tovværk på tværs af havnen.

Selv om der var mange mennesker på havnen, var der INGEN, som gad hjælpe os i den stærke blæst. Vi måtte sejle ind i hans tovværk for, at vi kunne få fat med vore ende fortøjninger.

Nu sidder vi lige og slapper af efter den dårlige oplevelse. Vi har tændt for varmen, for at få varmen igen, efter den hårde tur ude på vandet.

Vi havde regnet med at få internetadgang i Lidkøbing, så vi kunne snakke med familien og venner, men nu må det vente til senere, her er der ingen dækning.

Vi har fået ryttet op i en del af båden, ellers er dagen gået med at få lavet nogle småting rundt omkring, ting som altid kunne laves, for de hastede ikke, men kunne altid laves ved lejlighed. Vi har prøvet at sætte to stoplister for vand indtrængen fra dæk, på plads ved rebs gennemføringerne i begge sider under sprayhud. Vi har også lavet to riste til bunden i køleskabet i bordet, så vi igen kan bruge risten som hører komfuret til.

Vi har fået ryddet det sidste op i de bagerste kahytter, så nu skal vi ikke flytte så meget rundt med sagerne. Vi har smidt en stor plastiksæk med forskellige ting væk, men der kunne måske nok smides andre ting ud, ting som vi ikke har brugt de sidste mange år, men det kniber med at få taget sig sammen. Vi har fået købt lidt æg og mælk, så vi kan klare os til i morgen, hvor vi håber at kunne sejle til Mariestad. Vi er ved at få kuller ved at ligge i denne havn, hvor der ikke sker noget.

Vi stod op og fandt ud af, af vinden måske løjede lidt af, så vi kunne sejle om eftermiddagen, for vi var ved at få havnekuller. Klokken ca. 13.30 smed vi fortøjninger og sejlede mod Mariestad. Turen gik for motor, da vi havde vinden lige imod os, og det blæste en del, så for at undgå snakken om vi skulle sejle med sejl undgik jeg. Turen gik over al forventning og vi kom til Mariestad ca. kl. 17.30, og vi fandt straks en god plads inderst i havnen, dog lidt væk fra isbod og restaurant.

Vi fik noget at spise og sad og hyggede os bagefter med lidt god vin, så klokken blev lidt over 24, inden vi gik til ro.

Vi har været en tur oppe i byen og set lidt på staden. Der skulle efter vore oplysninger været afholdt et stort handelsmarked, men svenskerne har en nationsdag, så der var ingen marked. Vi valgte så at gå i ICA og købe forskellige småting til dagen og vejen. Hold da helt op, Alice købte bare ind, det var jo mig der skulle slæbe, det ender nok med at jeg får et hold i ryggen.

Aftenen er gået lidt med at snakke med Søren og Berit over Skype, og se fodbolds landskamp, mellem Sverige og Danmark. Selvfølgelig vandt vi kampen, men skal jeg være ærlig, så burde svenskerne i det mindste have haft uafgjort.

Alice har drillet mig lidt med, at jeg ikke kan undvære nogen at skrive og snakke med, det er jo også hyggeligt at snakke med ungerne og Søren og Berit. Hun kan jo også godt selv lide det, men jeg tager selvfølgelig gerne skylden.

Dagen er gået med hygge. Klokken 19.00 skal vi snakke med Birgitte over Skype.

Mandag d. 8. juni.

Vi sejlede fra Mariestad kl.12.30. Vi sejlede ad den afmærkede rute til Sjøtorp. Turen foregik for motor og vi ankom til Sjøtorp kl. 16.00. Vi sejlede ind i Havnen, og gik over til slusevagterne, som var to søde svenske piger, som fortalte om slusningen, og modtag penge pr. dankort for hele sejlturen i Gøtakanalen. Det kostede 7150,00 svenske kroner. For disse penge er alt gratis i selve Gøtakanalen. Dvs. havnepenge, strøm, bad og toiletforhold, samt Gøtakanalens øvrige havneforhold.
Efter opslusningen lagde vi os ind i den første havn i Sjøtorp, dvs. på første sal = 1 sluse.

Dagen gik med vask af sengetøj og vores alm. tøj, for her skulle vi heller ikke betale for brugen af hverken vaskemaskine eller tørretrumler, men ellers gik dagen med afslapning.

Afsejling fra Sjøtorp til Tøreboda. Turen forgik i starten sammen med et hollansk ægtepar, og det gik meget fint, vi passede godt sammen i sluserne, og der var ingen problemer. Senere stødte vi på en dansk båd med børn, og bekendte og børn. Og som noget nyt var de fra Sjælland. Hold da op hvor var de trælse at sluse med, de skulle slæbe deres båd fra sluse til sluse, selv om de havde motoren startet under hele slusningen, selv om den skulle være slukket pga. brandfare.

Vi fik også besøg af to tyskere i en dobbelt kajak. De kunne sejle næsten lige så stærkt som os, når man max. Må sejle 5 knob i kanalen. De hostede slemt når vi startede vore motorer for at sejle til næste sluse.

Vi ankom til Tøreboda kl. 17.30. Vi fik os lagt ind til broen og fik båden afvasket og sat kaleche på.

Herefter gik aftenen med spisning og afslapning, for det havde været en hård dag for Alice. Det var hende, der skulle rende med tovværket, som skulle fastgøres i slusningen.

Hun mener selv hun har tabt 3-4 kilo.

Dagens antal af slusninger dvs. slusekanaler er 18 stk.

Vi gik en tur op i byen for at se på lokaliteterne, det var ikke det store at se, og alt er lukket, undtaget butikkerne. Der var lidt torvedag med aftørring af fingerne i div. forskellige udsalgsting, det mindede nærmest om et tyrkisk gedemarked, og mange af folkene var også af fremmed herkomst. Vi afsluttede med at gå supermarked og købe ind.

Vi stod op til en rigtig god gang regn, og det blev til heldagsregn og blæst, så der er blevet hygget nedenunder det meste af tiden. Alice har sendt mail til venner og jeg har været ude at købe æg og havregryn, så vi kan klare os et stykke tid, uden at skal ind til byen.

Det har været en rigtig træls aften for os, da unge mennesker syntes at det kunne være sjov at smide granitsten på båden, vel og mærke sten af størrelsen 3x3x5cm. Disse blev sendt første gang omkring kl. 22.00 og igen kl. 23.30. Stene blev kastet fra en plads omkring 30 meter fra hvor vi lå. Jeg forsøgte anden gang at tale med nogle unge mennesker, og spørge om hvorfor de kaster med sten, men som unge mennesker også i Danmark, kender de absolut intet til noget som helst, selv om de er de eneste mennesker i miles omkreds. Efter snakken holdt de også op med deres lyster. Der var også en svensk båd som blev beskudt, men de syntes bare, at det var drengestreger, men der syntes jeg nok, med den stenstørrelse at det kunne have fået alvorlige følger, for tænk hvis de havde ramt en person, så havde situationen straks været en anden.

Det var ikke megen søvn vi fik efterfølgende denne nat efter denne oplevelse.

Jeg stod tidlig op for at lave morgenmad, og for at se hvornår broen første gang åbnedes, for i denne havn har vi lagt for sidste gang, og vil ikke råde andre til at besøge denne havn, hvis det er den måde man behandler turister på.

Vi kom igennem med det samme kl. 09.30 og sejlede sammen med en amerikaner til Vassbacken. Et dejligt sted med en campingplads sammen med bådpladsen. Vi ankom allerede efter 1 ½ times sejlads. Vi ligger kun 3 både i haven og her er så stille og fredfyldt, helt modsat det vi kom fra. Hvis vejret tillader det, vil vi forsøge at tage den sidste sluse som gå opad. (ca. 20cm) og sejle til Forsvik i morgen.

Vi sejlede kl. 09.45 og sejlede af den skønneste kanal til Forsvik hvor vi dog var nødsaget til at sejlede forbi, for der var ingen pladser, og vi ville gerne have set industrimuseumet.
Alle både ligger tilfældigt placeret, og lader sig åbenbart ikke flytte, så der kan være flere både på samme kaj.
Derfor besluttede vi, at sejle til Karlsborg. Her var der heller ingen pladser til nogle som os, og for hvilken gang blæste det omkring 13 sek/m. da vi skulle lægge til i en betalingshavn. Heldigvis var der en svensker, som kendte de lokale forhold, hvad dybderne angår og hjalp os til kaj.

Mandag d. 15. juni.

Vi fandt en plads på den anden side af kanalen og fik båden placeret, selv om der ikke var mere en en halv meter foran og en halv meter bagved. Det blæser stadigvæk en del, men der er lidt mere læ der hvor vi ligger nu, så alt er godt og vi er faldet lidt til ro. Vi har jo ikke de bedste erfaringer med bøjer, som vi lå ved i går.

Vi gik en tur op til Karlsborg fæstningen. Her kom vi næsten lige til tiden, da der var rundvisning kl. 12.00. Vi betalte 240 svenske kroner for rundvisningen.
Disse penge syntes vi var givet godt ud, for det var alle tiders rundvisning. Vi fik lidt fortalt om tilblivelsen og historien om fæstningen. Herefter så vi en film om livet i fæstningen og angrebet på Karlsborg. Herefter var vi en tur gennem fæstningen og en meget livagtig forestilling af livet på den tid, hvor fæstningen skulle bruges til krigsformål. Her var livagtige lyde og soldaterdukker i gangene. Rundviseren var meget engageret i rundvisningen, og vi fik et stort udbytte af turen.

Da turen var afsluttet (2,5 time) fik vi lidt at spise og en kop kaffe i fæstningens cafeteria.
Derefter var vi på besøg i kirken og på museet. En stor oplevelse, så vi var godt trætte efter denne tur.

Hjemturen gik vi gennem byen, hvis man da kan kalde det som sådan. Vi havde forestillet os en noget større by end det, det reel er, men fik handlet ind.

Vi har igen holdt vaskedag. Ellers er dagen gået med afslapning og hygge på havnen. Der har igen været underholdning for pensionister på pladsen, så vi føler os rigtige hjemme, selv om vi nu syntes, at der er langt mellem deres alder og os.

Vi stod op til en regnvejrsdag, så vi finder nok på noget indendørs sysler, for vejret er ikke til at gå ud i. Der er jo altid nogle mail der skal svares på, og vi snakker også med børn og venner over Skype. Det er mærkeligt, at man kan snakke med personer som er på Skype, uden at det koster en krone. Vi er opkoblet på det gamle NMT, og betaler kun kr. 149, om måneden, og så kan vi være på, ubegrænset hele tiden, og dawnlode alt hvad hjertet begærer.

Vi læser nyheder derhjemmefra, læser vejrudsigter, ser havnebeskrivelser og ellers alt som kan have vores interesse.

Vi stod op til en lidt blæsende dag, men vejrprofeterne havde lovet fin vejr til Majstangsfest, og det kom også til at passe. De fik rest stangen og danset omkring denne. Det var rigtig hyggelig at se så mange mennesker, unge som gamle danse omkring stangen.

Vi regner med at tage til Motala i morgen, hvis vejret tillader det. De lover ganske vist regn, men lad os nu se. Vejret heroppe er meget skiftende, så det kan blive til hvad som helst.

Vi sejlede ud fra Karlsborg kl. 09.00 og satte kursen mod Motola. Vi havde tænkt os, at måske besøge Vadstena, men der var forskellige opfattelser hvor dybt der er, så vi tog den sikre vej, for ikke at gå på grund i havnen.
Det var egentlig sejl vejr, men af gammel vane, så gik turen for motor. Vi havde en let vind hele vejen, og ankom til Motola kl. 12.15. Her blev vi mødt af en højst usædvanlig flink havnefoged, stort set den første, der ikke bare kom og krævede havnepenge, eller sendte en lille pige som ikke kunne forklare noget som helst. Han fortalte hvor de forskellige ting var på havnen, og spurgte til vores planer.

Da vi fandt en plads langskibs og blev fortøjret, gik vi op for at se på havnefacilliterne. Holdt da op for nogle flotte faciliteter der er, vi tror de er næsten nye. På toiletterne er der musik, og i baderummene er der aflægningsplads til tøjet, noget vi ikke er forvent med her i Sverige. Normal skal vi tage til takke med én krog til alt.

For første gang så vi igen havnefogeden i gang, denne gang gik han og samlede papir op på hele havnen, noget vi heller ikke er forvendt med. Alt er så rent og pænt her i havnen.

Vi cyklede en tur langs havnepromenaden, og cyklede ud til lystbådehavnen, selve turen var flot, men lystbåde i den forstand vi kender hjemmefra den var der ikke noget af, det var mest små motorbåde, der lå i havnen.

På vejen hjem blev Alice væk og kunne ikke finde mig. Hun sagde vi skulle en vej og den kørte jeg så, uden at se mig tilbage, og da jeg havde kørt ca. 500m ville jeg se om hun var med, og måtte konstatere, at hun var væk. Efter et stykke tid ringede min telefon, det var Alice, der både var sur og ked af det, for hun viste ikke hvor hun var. Jeg forklarede hvordan hun skulle cykle ift. solen, og hvor stor sansynligheden for at hun fandt mig var.
Det blev det ikke bedre af. Jeg tror hun kunne have slået mig ihjel, med sine øjne, da hun fandt mig.
Men dagen skal jo gå videre, så vi cyklede hjemad, med Alice foran mig, for så kunne hun da ikke blive væk. Om aftenen gik vi ud at spise, for at fejre den sidste dag som arbejdsramt, i morgen er det første dag i efterlønnens tegn.

Mandag d. 22. juni.

Dagen gik med en tur rundt i byen for at se på div. forretninger. Da det blev middag vendte vi tilbage til båden for at indtage frokosten. Resten af dagen gik igen med ren afslapning, og der blev lige plads til en “lille morfar”.

Vi startede med at sejle over til kajen hvor vi kunne få vand til båden. Der var kø, så gennemsejlingen ved den første sluse foregik kl. 09.30. Derefter gik det af Gøtakanalen grønne vand. Da vi kom til den første sluse var der kø for nedslusning af både, samt at vi skulle vente på en passagerbåd, som har fortrinsret til sluserne, og det er da også i orden, det er jo deres levebrød, vi andre kan bare vente til det bliver vores tur.
Vi oplever dog, at ikke alle er lige så afslappede som os, når der er ventetid, der er nogle som skulle have været igennem i går. Det er som regel os, der bliver ventet på alligevel, for slusevagterne ved godt hvem der kommer, og hvem der ikke kommer. Desuden må vi også kun sejle 5 knob i kanalen, hvilket vi syntes er meget fint, for vi skal jo også set landskabet omkring os.

Vi sejlede over søen Boren og ankom til et lille bysamfund der hedder Borensberg. Her var kun en anløbsbro, ingen vand og ingen strøm, så det blev kun overnatningshavn.

Vi afsejlede som de eneste fra Borensberg kl. 09.00 og sejlede mod Bergs sluser. Den første slusning var hurtigt overstået, da vi kun skulle sænkes ca. 15 cm. Turen var meget afvekslende, og der var mange steder hvor vejbroer skulle køres til side, så vi kunne komme igennem. Det var også mærkeligt at sejle så langt oppe i Gøtakanalen. Vi kunne se Norrbysjøn ligge langt nede ift. Gøtakanalen. Da vi kom til Ljungsbro begyndte vi ned slusningen. 8 nedslusninger inden vi kom til vores bestemmelsessted, Bergs gæsthamn.
Nedslusningerne er meget rarere en opslusning, her skal der bare slappes af, alt går næsten af sig selv.

Dagen er gået med en gang vask. Vi har også været ude og handle, det var en “lang” tur, ca. 1 km. Med rygsækken på ryggen, men noget skal vel slæbes til huse. (båd)

Ellers går dagen med, at se hvad der sker omkring i havnen, og rigtig god hygge.

Dagen er gået med ren afslapning, bortset fra, at vi skulle flytte os ud til en ankerbøje, fordi havnen blev fyldt op. Så jeg måtte en tur i gummibåden og ro ud med et tovværk til bøjen, derefter trak vi båden ud med bagenden. Tovværket i stævnen, var der nogle flinke danskere som hjalp med at flytte. I nabo båden var en flok sure svenskere, med bedstemor som den der så mest sur ud, måske fordi hun troede, at hun havde mere ret til havnen, end vi havde.

Vi har været en tur nede ved bunden af Carl Johan slusen, men det var ikke et rart sted at være, det blæste meget, og efter vores opfattelse ikke et sted, vi ville overnatte, for at kunne komme tidligere af sted om morgenen.

Vi afventer bedre vejr før vi vil sejle videre. Der har været mange, som skulle sejle vejen fra øst til vest, hvilket har medført en del kødannelse denne vej. Vi ligger jo trygt og godt, og kan følge med hvad der sker både for oppegående og nedadgående fartøjer.

Dagen startede med et fantastisk solskinsvejr. Vi sejlede over til slusen for at komme tidlig af sted, som de første. 7 slusekamre skulle vi igennem for vi kunne sejle ud i søen Roxen. Alt forløb planmæssigt uden nogen for uheld. Vi satte overdrive på skruen, og sejlede derudaf.
Turen var på spejlblankt vand, og næsten ingen vind. Under vejs på turen mødte vi et vikingeskib, som blev roet på gammeldags maner. Vi ankom til Norsholm, hvor vi endnu engang skulle igennem en sluse, men her var alt tilrettelagt for os, vi skulle bare gribe fast i nogle fastmonterede reb som hang ned at slusesiden. Slusetiden var meget kort da vi ikke skulle sluse mere end ca. 20 cm. Herefter skulle en jernbanebro åbnes, og vi kunne ligge ind til Norsholm. Vi fandt lige en plads som vi lige akkurat kunne være ved.

Det er mærkeligt, at mennesker kun tænker på en selv og ikke hvordan vi alle kunne ligge ved en kaj hvis alle rykkede sammen. Det er jo rigtig træls, at komme lidt sen om eftermiddagen, og så finde ud af at bådene ligger hulter til bulter. Gad vide hvordan de samme mennesker vil opfatte det, hvis de var en af dem der kom sent, og så at der var plads, hvis nogle rykkede sammen.

Vi ligger nu et rigtigt godt sted, men hold op hvor er det varmt. Temperaturen i kahytten er næsten 30 gr. Vi har prøvet at sætte os op i coppittet, men her kan vi slet ikke være pga. varmen. Vi skal selvfølgelig ikke klage, for det er da dejlig at solen skinner, og at de ikke øsregner i stedet for.

Vi fik også lige besøg af nogle sejlere fra Hvalpsund, som vi havde været på vintertræf i Virklund, så vi fik lige en opdatering om hvad de lavede og hvor de havde været henne siden vi sidst så hinanden.

For første gang blev vi angrebet af mange myg, og vi nåede da også at blive stukket.

Mandag d. 29. juni.

Vi har været på indkøb, og ellers er dagen gået igen med afslapning. Jeg har fået vasket cockpittet, for der var mange nedtrådte myg og deslige sager. Så nu ser det rent og pænt ud igen.
Vore venner fra weekendtræffet har været her et par gange for at ligge udenpå os, for de kunne ikke komme igennem slusen.
Første gang havde de ikke gået hen, for at se hvornår slusen åbner, men bare lagt fra land. Da de erfarede, at slusen ikke åbnede før kl. 17.00 ville de returnere, men da var deres plads desværre optaget af anden båd, og de spurgte om de måtte ligge udenpå os.
Da de anden gang prøvede blev de lagt ind i slusen, men efter en halv time i slusen, fik de beskeden, at de alligevel ikke åbnede før kl. 19.00, så de besluttede at returnere til os for natten. Vi fik eftermiddagen til at gå med udvekslinger om forskellige havne og div. bøger med turforslag, som vi håber, at vi kan finde i Søderkøbing.

Vi startede kl. ca. 9.30 og inden vi nåede den første bro var vi 4 både som skulle igennem. Vi lå forrest og sejlede de max 5knob som vi må sejle i Gøtakanalen, men så var det en svensker der absolut skulle overhale os, det er jo ikke sådan at han ikke må, men han gjorde det lige ved en skydebro, så vi måtte til at tage farten af vores båd, og så var det jo at jeg ikke kunne holde min mund og råbte til ham om han havde travlt. Det viste sig senere at han skulle vente på os ved hvert slusested og vejbro, for slusevagterne ved altid hvor mange både der kommer, så før den sidste båd ankommer foretager de sig ikke noget.

Vi ankom til Søderkøbing kl. 14,45 og fandt en plads, men der hvor hverken vand eller strøm. Så jeg gik mig en tur og fandt en dansk sejlbåd fra Sønderborg, og her bankede jeg forsigtigt på. Der dukkede en dame op fra skibet, så spurgte jeg om vi godt måtte ligge på siden af dem, for vi ragede så langt ud i kanalen, der hvor vi lå. Hun sagde straks ja, og vi hentede vores båd, og lagde os på siden af dem.

Vi fandt hurtigt på talefod og fik rigtigt meget snak over båden.

Om aftenen var der spillet op til dans lige der hvor vi lå. Så Alice fik mig lokket ud på dansegulvet. Efter mange danse gik vi tilbage til båden, og nød et glas vin, inden vi gik i seng efter endnu en god dag på Gøtakanalen og 11 ned slusninger.

Vi aftalte med båden, som vi lagde uden på, hvornår de ville sejle, for så skulle vi bytte plads. Men pludselig ville alle rejse fra byen, for de skulle videre, så vi flyttende i første omgang, ned bag dem, vi lå på siden af, for så senere at flytte vores båd frem der hvor de lå, så kajpladsen kan udnyttes optimalt.

I dag igen vaskedag og ren afslapning. Derefter indkøb og en tur rundt og se byen.

I dag har vi fået vasket sengetøj, det skal gøres oftere når det er så varmt. Vi sveder meget, selv om tag lugerne står åbne. Derefter har vi gået en tur i byen, og fået købt det sidste ind inden vi måske i morgen skal til Mem. I Mem er der ikke mulighed for indkøb, da der ikke er en dagligvarebutik i havnen.

Vi tog med det første slæng til sluserne. Alle både var danskere som var på vej ud af kanalen. De tre sidste sluser var hurtigt overstået, da der ikke var nogen ventetid, ved nogen af sluserne.
Da vi havde sejlet ca. 10 sømil, ankom vi til en lille havn som hedder Stegeborg. Her lagde vi os ind og fik lidt og spise, derefter besluttede vi at der var for langt til næste havn, og forblev i Stegeborg til næste dag. Om eftermiddagen gik vi en tur, først op til Stegeborg slot, men vi syntes ikke om at skulle betale for at komme ind for at se noget gammelt faldefærdigt ruin. Så vi besluttede os for at gå en tur ind for at se på Stegeborg kirke. Da vi ankom var det ikke muligt at komme ind så vi måtte se kirken udefra.
Senere på eftermiddagen begyndte det at regne, og det gjorde det næsten hele natten med.

Mandag d. 6. juli.

Kl. 10.30 afsejlede vi fra Stegeborg, vinden var lidt frisk, og turen gik for motor det meste af vejen. Vi sejlede meget indenskærs, så det var meget at holde styr på. Nogle steder var det sådan at vi skulle have grønne bøjer om bagbord, andre gange skulle vi have dem om styrbord. Så det var vigtigt af finde ud hvornår hvad, var vi for indadgående, eller var vi for udadgående.
Da vi var nået ca. halvvejs satte vi ca. det halve storsejl, og sejlede af sted med ca. 5 knob. Det var dejligt, at finde sejlet frem igen, for det var længe siden det havde været oppe.
Vi ankom til Oxeløsund ved ca. 15.30, og lagde os ind i Fiskehavnen. Her var alt optaget. Dvs. der lagde nogle skibe, som helt bestemt ikke ville have en udenpå, enten var der ingen fendere hængt på siden, eller også lagde der en gummibåd, så det var umuligt, at lægge til. Vi må håbe, at dem som gør sådan noget, selv vil komme ind i en havn, godt trætte, og så ikke kan finde en plads, så kan de selv føle hvordan det er.
Vi fandt en plads hvor vi ikke måtte ligge. Pladsen tilhørte et værft, men vi tog chancen, da de var gået hjem, og vi ville være væk næste dag, inden de mødte på arbejde.

Vi sejlede et stykke længere ind i fjorden, og lagde os i Badhusviken. Her var der lige en plads til os, med udsigt ud af fjorden, herligt.
Vi fik fortøjet og ville have strøm, men det viste sig, at der var gået en hovedsikring. Havnemesteren fortalte, at der var sendt bud efter en elektriker, så det var bare at vente. Strømmen kom også hurtigt igen. Strøm her er meget dyr, det koster 60 kr, så der skal noget forbrug til for at bruge dem. Havneafgiften er kr. 160, så det er ikke den billigste havn, vi har været i, men her er meget hyggeligt. Dog skal man i god tid sikre sig, at hvis vi skal på toilet, så er der kun et toilet til hele havnen. Så ikke noget med at komme i overtid.
Om eftermiddagen gik vi ind til byen for at handle, vi var ved at gå tør for mange ting til frokostbordet.
Derefter fandt vi ud af at det forreste toilet i båden igen var stoppet, så skulle jeg i gang med trykluften, og det var hurtigt overstået, det var bare et enkelt tryk, så var der gennemgang ud igen.

I dag har vi gået en tur ud til Femørefortet, et underjordisk militærstilling, som var lavet under den kolde krig mod øst, en gang i 60erne. Det var meget interessant og se, hvad der var lavet af kanonstillinger under jorden/klipperne. Der var ca. 400m gange sprængt ud under jorden. Vi så hvordan soldaterne havde levet, og hvordan de kunne beskyde fjenden, hvis det skulle blive nødvendigt.

Det har regnet hele natten, og regnen forsætter hele dagen, så vi læser og tilrettelægger den videre tur på søkortene, så det er klar, når der meldes afgang. Vi håber på lidt bedre vejr i morgen, og så må vi se om vi kan komme ad sted.

Vi fandt cyklerne frem og kørte en tur ud til gammel Oxeløsund. Turen foregik ved en fejl gennem et stort industriområde, men vi fandt stedet til sidst. Her var der meget hyggeligt med små træhuse efter bedste svensk byggestil. Turen gik videre ind i centrum, hvor Alice var inde og købe madvarer i centeret. Herefter gik turen retur til båden, hvor det var begyndt at blæste meget, bådene vippede godt og grundigt, og hev sig godt i tøjret. Denne nat blev vores sidste nat i denne by, vi havde næsten ikke sovet denne nat pga. det dårlige vejr, så vi havde besluttet at vi ville sejle næste morgen, hvis vejret bare lagde sig lidt.

Vejret havde løjet en del af, og jeg stod op for at lave morgenmad og gøre klar til turen, som skulle gå til Skansholmen. Vi sejlede noget tid i læ for vinden, men vi måtte en tur ud i åbent farvand, hvor det blæste en del, og bølgerne var noget kraftige, men Sophie klarede det som sædvanlig meget godt. Da vi vel have sejlet 1,5 time sådan, fandt vi igen læ indenfor skærgården. Det er meget rarere at sejle herinde, men man skal til stadighed altid følge sejlruterne, og ikke forsøge at stikke tværs over nogen steder, for det er ikke sandjord man rammer, hvis det går galt, det er store klipper under vandet, og det vil båden og besætningen ikke bryde sig om.
Vi ankom til Skansholmen kl. 13.00 og fandt en plads i god læ for vinden. Har været oppe og se på lokaliteterne, og sidder nu og slapper af efter den forholdsvis lange sejltur.

Vi går lidt rundt og rengør båden. Alice tørrer støv af og gør lidt rent, jeg har forsøgt at reparere det ene toilet, som ikke kan skylle ordentligt ud, og ej kan lukke af for vandet, men det er ikke lykkedes endnu. Vi regner med at sejle videre til Sødertalje i morgen, hvis vejret er ok.

Mandag d. 13. juli.

Mandag morgen stod vi op til en stille dag med ca. 4 sekundmeter, så da vi sejlede ud af havnen og havde passeret færgen til Skansholmen, satte vi genuaen, og gled stille og roligt helt til Sødertalje. Her lagde vi os først ind i en havn, som viste sig, at det ikke var den vi oprindeligt havn som vi skulle til, så vi måtte igen smide trosserne, og sejle ca. 500m længere nordpå, for at komme til den rigtige havn, nær centrum.
Da vi havde fået os lagt ind i en bås, gik vi en tur op i byen, for at købe ind. Jeg havde ved afgangen i Skansholmen, ikke fået adapteren til el standeren med, så vi skulle finde en ny. Det viste sig at være vanskelig for elektrikeren havde slet ikke sådan noget. Så vi nøjes med en byrundtur og indkøb i Ica.

Vi har holdt vaskedag, og jeg har forsøgt at gøre indkøb af adapter, men det er ikke lykkedes. Vi skal i dag ud igen at købe ind, vores el kogeplader er holdet op med at virke, så vi må se om vi kan få købt nogle nye.

Vi sejlede fra Sødertalje kl. 08.30, og troede at turen var en smal sag, men vi blev meget klogere. Straks efter slusen, viste bro oplukningen, at vi ikke måtte sejle gennem broen da et fragtskib var på vej modsat os. Da fragtskibet var passeret os, lukkede broen i lige for snuden af os. Var jeg ikke sur, så blev jeg det, for det kan man f….. ikke, følger vi ikke alm. søvejsregler, eller gør vi det ikke nord for Sødertalje.
Efter godt en times ventetid kaldte vi flere gange broen, uden at de gad svare os, så kaldte vi slusevagten i Sødertalje, som fortalte at vi kunne komme igennem efter ca. ½ time, da et fragtskib skulle passere i nordgående retning. Vi fik så at vide, at vi skulle sejle igennem før fragtskibet, men da havde jeg allerede besluttet, at uanset, så vil jeg for eftertiden skide højt og flot på svenske søregler, for de fulgte åbenbart ikke alm. søregler, så hvorfor skulle jeg så gøre det. Så uanset om broen viste gennemsejling eller ej så sejler vi igennem.
Det skulle senere vise sig at holde stik. For det første viste vi ikke, at den normale sluse i Stockholm var under reparation og spærret, så vi måtte vende om, og sejle en anden vej. Da vi så lå i venteposition, viste det sig, at svenskerne IKKE har en skid tilbage holdenhed, og køkultur. Her gælder kun reglen, sejl hellere de andre ned, for du kan komme 2 min. før frem. Sejlere der ligger og venter på slusningen, bliver oversejlet, at især svenske sejlere, uden nogen skrupler, for andre sejleres liv og skib. Det er godt vi ikke er så stressede, men det irriterer en rigtig meget, og vi skal være her alle sammen, men det gælder åbenbart ikke svenskere. Så for eftertiden er alm. tilbageholdenhed slut fra Andersens side, nu presser vi citronen så meget som muligt, og holder på søvejsreglerne. Alice kan ikke lide det, men sådan bliver det. De skide svenskere skal bare følge reglerne, så de bliver presset så meget som muligt. Så må de jo lære søvejsreglerne noget bedre, og tænke lidt mere på sine medmennesker, også selv om de er danske, og har vundet over svenskere i fodbold, det kan være det hvor skoen trykker.
Turen kostede også en god termokande livet, da den forbaskede stor motorbåd med en svensker absolut skulle starte 30 m. bag os, og komme med fuld skrue forbi, så vi havde nok bare at holde fast i båden, for ikke at blive kastet overbord.
Vi har lært at vi skal sejle ud som om vi forventer en storm, for sådan sejler de svenske motorbåde. Normalt har vi ikke nogen problemer selv om de kommer stærkt.

Vi to en tur ind til Wasa museet. Det er klart en stor oplevelse at se, hvordan man byggede skibe for 350 år siden. Bygherren her var bare ikke så heldig, for skibet sejlede ikke mere end 650m, før det kæntrede og sank, dens overbygning var al for stor i forhold til ballasten.
Vi gik rund i museet i ca. 4 timer, og der er nok at se på for historie interesseret. Vi tog også en masse billeder derind, så vi har noget, at se på til vinter.

Vi tog en gåtur ind til staden, bl.a. for at se Kongeslottet, og mange af de mange kendte bygninger som ligger i Stockholm. Vi havde ellers taget kage med, men der var ingen hjemme, så vi måtte gå en tur ned af Stockholms gågade, og indtage en lunch på vejen gennem byen. Senere måtte vi ind til bådudstyrsforhandleren, og købe slibepapir, og et stik som jeg havde glemt i en anden havn. Svenskerne har ikke det samme stik med jord i som vi har, så vi er nøde til at have sådan et, for at få strøm i havnene ned langs østkysten af Sverige.

Vi stod tidlig op, omkring kl. 05.00 og gjorde klar til afsejling fra Stockholm. Det var stille morgen, og vi ville sejle ud af Stockholms skærgård inden den daglige færgetrafik begyndte. Der var dog noget, vi havde glemt, det var de større krydstogtskibe der havde samme ide, enten skulle de ud samme vej som os, eller også skulle de ind til Stockholm, men alt gik i stille og i roligt tempo, vi sørgede for, at vi ikke kom i vejen for dem, for det er jo deres levebrød, og vi er jo kun turister/efterlønnere, som har tiden for os.
Da vi var kommet lidt ud af den indre skærgård, begyndte det at lufte lidt, og vi satte fuld sejlføring. Vinden var på tværs af skibet så det gik med en fart af ca. 6-7 knob. Vi skulle et enkelt sted krydse gennem et smalt sund, men også det gik fint. Nu skal man huske på at der er rigtig mange både på vandet, så der skal holde godt udkik. Da vi havde sejlet ca. 3 timer dødede vinden, og vi besluttede at tage sejlene ned, for vi havde stadig en lang sejltur tilbage, inden vi skulle komme til Nynæshamn.
Vi havde vel ikke sejlet med motor et kvarters tid, så kom vinden igen. Så satte vi igen sejl, og det havde vi resten af turen til Nynæshamn. Vi ankom første kl. 18.15, så alle pladserne var optaget i gæstehavnen, så vi lagde os ind i den lokale havn for natten. Vi var godt trætte efter 12 timer på vandet, så det blev et hurtigt måltid og så i seng.

Jeg stod tidlig op, for at kunne se om der var nogle der sejlede tidligt, så vi kunne komme ind på deres plads. Der var en dansker der sejlede, og jeg spurgte ham hvor bred han var, for at vi kunne komme ind på den samme plads. Han fortalte at han var 4 meter, det samme som os. Derefter kaldte jeg på Alice for, at hun kunne komme op, så vi kunne sejle derover, inden andre fandt på den samme ide. Flytningen gik godt og vi kunne sætte os ned og nyde morgenmaden.

Vi gik derefter op for at betale havnepenge og få os et tiltrængt bad. Herefter gik vi en tur på havnen, for at se på lokaliteterne.

Om eftermiddagen gik vi en tur op i byen, bl.a. for at handle ind, og se lidt på byen . Aftenen gik med stille hygge og et enkelt glas vin.

Mandag d. 20. juli.

Vi har i dag valgt at blive i havn, da det blæser en meget kraftig vind. Vi har hjulpet nogle sejlere ind, og de fortalte, at det blæste op til 14 sekm. på det åbne vand, så vi syntes, at det er meget klogt at blive i havn.

Vi har været oppe og købe laks, som vi skal have her til aften. Det plejer at smage pragtfuldt.

Vejrprognoserne for i morgen lyder på kuling varsel, så vi må væbne os med toldmodighed, men vi vil måske forsøge at sejle onsdag, da lover de, at vinden aftager, og så må vi sejle en større strækning udenskærs, men er bølgerne for høje, vil vi søge indenskærs.

Afventer bedre vejr.

Vi sejler udenskærs fra Nynæshamn og sejler mod Arkøsund. Starten går med rimelig vind, og vinden i den rigtige retning, så det går bare derudaf. Inden længe da vi har passeret Landsort, får vi vinden i den dårlige retning så vi vælger at lave et kryds lidt mere sydpå end tidligere beregnet. Vinden blæser ca. 4 sekm. og turen går stille og roligt, indtil vi skal anduve sejlrenden til Arkøsund, så tiltager blæsten til ca. 10 sekm, og efter en fejlberegnig af kursen og en tilpasning til indsejlingen, ankommer vi til Arkøsund. Vi prøver at finde en havn længst inde for læ af blæsten, men bliver afvist, og skal finde en anden havn. Her er der lige lavet en ny flydebro, med el og vand. Vi bliver modtaget at havnemesteren og en dansker i motorbåd. Efter anløb går jeg en tur på broen, for danskeren fortæller at der ikke er strøm, eller noget andet der er tilsluttet, og da jeg læser, at både over 42 for skal betale kr. 360, vælger jeg at forlade havnen igen. Herefter lægger vi os over til nabohavnen, hvor der kun skal betales kr. 150 inkl. strøm. Her var havnekaptajnen en meget sjov fyr. Han lod som om han ikke kendte priserne i den anden havn, selv om der kun var ca. 50 meter mellem dem, og så meget overrasket ud da vi fortalte ham prisen.

Vi valgte at sejle næste dag, for at komme lidt nedad kysten, så til Tyri slot. Det var en havn kun med liggeplads, og ingen service. El standeren som var på broen var forbeholdt hjemmeværnet, så selv om en svensker prøvede at få den åbnet var der ingen strøm, så vindmøllen kom i gang med at lave strøm.

Ved til lægningen var Alice så uheldigt at falde på dækket, og slog huld i både knæ og bukser, det eneste gode var, at hun havde nået at fæstne tovværket før hun faldt.

Havnen var også en del urolig, for igen havde motorbådene ikke tid til at vente med at sætte fuld fart på deres motorbåd indtil de var ude af havnen, de må jo have utroligt travlt, for det drejer sig kun om 5 sek. inden havnen er forladt men da skulle de måske allerede være hjemme. Hold da op hvor er svenskerne i motorbåde stressede eller er de kun ude på at genere alt og alle med deres ræs.

Vi stod op kl. ca. 05.00 for at sejle til Idø. En tur på ca. 41 sm. Noget at turen foregik udenskærs, så vi fik en del bølger ind fra havet på et stykke af turen. Det er meget rarere af sejle indenskærs, for her er vandet meget mere roligt.

Vi ankom til Idø efter 6 ½ times motor sejlads. Havnen er en rigtig dejlig havn, her skal man hente ankerline i land og så fæstne i bagenden af skibet. Et utroligt godt system, da der kan være mange flere både i havnen uanset størrelse, og der er altid en line, som man kan få fat i.

Om aftenen gik vi op til restaurationen, for efter en lang sejlads skal Alice ikke stå i pantryet og lave mad. Vi fik en dejlig ret, bestående af rigtig mange slags fisk, serveret i en sildekasse. Det smagte rigtig godt, og dertil en flaske hvidvin.

Vi tog en overliggerdag for her er så dejligt. Vi har gået os en tur på øen, for at se på omgivelserne, med det var hurtigt overstået, da noget af området var afspærret, som privat område.

Øen er dejlig fredfuld og når vi kom i læ for vinden, var det rigtig dejligt vejr, med ca. 25 gr. Vi var inde og se et låne rum for udlån af bøger, det er helt mærkeligt at se, at sådan noget kan foregå her, uden at noget stjæles, men det sker der åbenbart ikke noget ved herovre. Havde det været i Danmark, var bøgerne garanteret stjålet eller ødelagt. Her kan man finde ud af hvad er dit og hvad er mit, og ikke ødelægge tingene, bare det var sådan andre steder, men det er jo kun tankelæsning.

Vi stod igen tidlig op for at komme ind i havn i Oskarshamn i ordentlig tid, for der kunne jo godt være trængsel om eftermiddagen. Vi kom godt ud af havne i Idø, og satte fuld sejlføring, og turen gik indenskærs, så det var en rigtig hyggelig tur. Vi skal godt nok være opmærksomme på hvor bøjerne står, for der er bare ingen vand, hvis vi tager dem den forkerte vej. Det sidste stykke ind til havnen, fik vi sejlene ned, for her var det en ekstremt smal sejlrende.

Da vi kom til Oskarshamn, viste det sig, at her var rigtig god plads, så det kan være at svenskernes semester er forbi, og at der nu vil være god plads i havnene nedover til Bornholm.

Ved firetiden blev der banket på båden, det var havnefogeden der ville have havnepenge. Det var dejligt billig, kun kr. 130 svenske.

Vi fik om aftenen fat i Sophie og Brian, og fik en hyggelig snak om hvad de lavede og hvordan Zille havde det. Vi fortalte lidt om turen, så det er rigtig dejlig at høre, når nogen kan snakke sammen over Skype. Vi fik også lavet en dosmerseddel, for vi er næsten udgået for alt det kolonariske.