Tilskud til energibesparelser

 
At få tilskud til ens energibesparelse er let i dag. Rigtig mange danske energiselskaber, store som små, tilbyder nemlig at give dig et tilskud til din energibesparelse.
om energibesparelser
En energibesparelse kan være mange forskellige ting, såsom efterisolering af vægge og vinduer eller en evt. udskiftning af gamle vinduer. Altså blot en forbedring til boligen som gør at energiforbruget bliver lavere.

Tilskuddene startede for alvor efter at vi i Danmark lod os skrive under på en aftale, sammen med en række andre lande, om at CO2en i verden skulle være faldende i stedet for stigende. For at vi kunne opnå dette i Danmark, betød det at energistyrelsen måtte give folk en økonomisk mulighed for at skifte fra fx et oliefyr til fjernvarme.

Tilskuddet kan både være i form af penge eller professionel rådgivning
Hvis du gerne vil have et tilskud, skal du huske at undersøge hvad det er for et form for tilskud som dit energiselskab tilbyder. Der er nemlig nogle energiselskaber som gerne tilbyder det i form af et økonomisk beløb (Fx 4000.- danske kroner) eller ved hjælp af rådgivning således at du kan finde ud af hvad det er du gerne vil have.

Til gengæld vil de energiselskaber som tilbyder dig dette tilskud til en energibesparelse ofte have værdien for den energibesparelse. Dette er noget som energiselskabet skal aftale med dig, ellers vil de ikke være i stand til at indberette det til energistyrelsen.

Du skal altid være sikker på at have de forskellige aftaler vedr. besparelser på plads inden at håndværkerne begynder deres arbejde.

Værdien på den kWh som du sparer, kan variere meget. Nogle steder vil den være 15 øre, mens den andre steder vil være helt op til en halv krone. Dog skal du kun regne med at det er det første år som bliver afregnet.

Det er muligt, hvis du vil undersøge dette selv, at gå ind på Energistyrelsens Standardværdikatalog hvor du vil kunne finde ud af hvad man tillægger for det enkelte tiltag.
 


Hvorfor skal du tænke på at energispare?


Der er rigtig mange grunde til hvorfor man bør tænke på at spare på det energi man bruger. Ved at tænke fremadrettet vil du nemlig være bedre rustet til fremtiden, samtidig med at du får en del af bonusser ud af det.

Hvis vi skal kigge på de personlige grunde til at spare på energien kan vi jo starte ud med at nævne at det er muligt at få tilskud til dette. Du skal derfor ikke betale det fulde beløb, men kun det beløb efter tilskuddet.

Efter at du så har fået skiftet til enten fjernvarme, nyt gasfyr, fået bedre isolerede ruder eller noget helt tredje, vil du også kunne mærke at du vil få en mindre varmeregning. En mindre varmeregning gør at du har mulighed for at bruge dine penge andre steder.

Lad os gå lidt væk fra den personlige gevinst ved at spare på energien – som vi nævnte giver det nemlig også en række andre fordele, såsom at vi i Danmark kommer til at bruge mindre energi. Det gør også at vi slipper for at anskaffe os andre kraftværker eller købe energi fra et andet land.

Du hjælper selvfølgelig også miljøet ved at bruge mindre energi og derved sikrer at de kommende generationer får det lige så godt som dig selv.

Til sidst kan man selvfølgelig nævne en hel del andre ting som er en fordel for dig og andre, blot ved at du får dit energiforbrug under kontrol.

Sådan søger du tilskud – trin for trin guide
Når du skal søge tilskud kan man hurtigt blive forvirret over alle de forskellige ting man skal ordne, indend u sender ansøgningen afsted. Du får dog her muligheden for at få en trin for trin guide til hvordan du kan søge tilskud så du kan komme i gang med at spare på energien.

Det første du skal gøre er at kontakte et energiselskab. Ansøg derefter om et energitilskud – dette er vigtigt at det bliver gjort før der begynder at blive købt materiale og lignende. De fleste selskaber har gjort det muligt for dig at udfylde en formular når du skal ansøge om tilskuddet.

Er du i tvivl om noget kan du, når du kontakter et energiselskab altid spørge om hjælp, da de også gerne vil guide dig igennem en formular.
Ansøgningen godkendes, og du bør meget gerne få en bekræftelse af dette på mail eller via. Brev. Der kan gå op til en uge før en ansøgning normalt bliver accepteret.
Arbejdet kan nu gå i gang, da du har fået grønt lys fra dit energiselskab. Håndværker og varmepumpe osv samt diverse materialer kan bestilles.

Indsend alt lige fra kontrakter til de kvitteringer du har fået under forløbet til dit energiselskab. Derfra klarer de resten.
Pengene burde meget gerne blive udbetalt til din nemkonto inden for noget tid.

 

Alt om C02 energibesparelser og tilskud