Tidligere nyhedsbreve:
Kære Læser
Det er lang tid siden jeg har skrevet til dig.
Du tænker sikkert slet ikke på jul, juletræer og julemad nu. men det gør vi på Dyssegaarden (www.dyssegaarden.com ).
Du glæder dig måske over de gode stunder du har haft igennem sommeren.
På Dyssegaarden har juletræerne skudt de flotteste nye lysegrønne skud. Vi har plantet tusindvis af nye små juletræer, som skal være centrum i mange familiers jul i årene 2019 og 2020.
Ællingerne, gæslingerne, kyllingerne, og kalkunkyllingerne er kommet ud af deres æg. De skal nu gå og snadre og spise godt og varieret på friland hos Poul, så de kan blive gode og saftige til jul. Dyr der har haft et godt liv smager bare bedre. Det mener både vi og vores mange trofaste kunder.
I år har vi igen masser af nyheder. En af dem er, at vi har besluttet at vores kyllinger og kalkuner i år skal opfodres på majs. Det gør kødet endnu sødere og saftigt. Vi glæder os meget til at smage resultatet.
Også I år vil der komme mangel på gæs. Vi har sat ekstra mange på græs, men det bliver spændende at se, om vi får nok.
Husk at du allerede nu, kan bestille julemaden på www.dyssegaarden.com – eller hos Janne på 40 96 73 71.
Den nyhed vi kan præsentere, der har kostet os flest kræfter, er uden tvivl vores nye ”Tømmerhytte”. Her kan man sætte sig ind og nyde vafler, varm suppe, gløgg og lignende til jul. Den er simpelthen blevet så flot. Jeg er sikker på at I vil give mig ret, når I ser den. Det er mest Martin og Farfar der har stået for byggeriet af den. Men også Jannik, Ib og jeg selv har hjulpet til.
På vores webshop www.juletrae.com kommer der også nyheder i år. Du kan til jul også få leveret julepynt og lyskæder sammen med dit juletræ - det gør det endnu nemmere for dig der står for at skaffe juletræet på arbejdet.
Efteråret skal også bruges til at forbedre vores hjemmesider, som du kan se, så er vi allerede igang, derfor er der fra tid til anden links der ikke virker m.m. Hvis du har ideer eller kommentarer til hjemmesiderne, skal du endelig skrive os en mail på info@juletrae.com
Andre nyheder i år:
- I år kan du også nyde en god vintersuppe med lækkert brød til for kun 25,-
- Kom og prøv vores halmhule – hvor børnene kan boltre sig i den dejlige halm.
- Vores gamle julekane er blevet restaureret.
- Nissestien er blevet udvidet.
- Alle vores træer er blevet ”barberet” for grene i bunden, så de er nemmere at fælde.
- Duften af brændte mandler kommer til at brede sig - endelig har vi fået købt vores helt egen maskine, til at lave brændte mandler.
- Vores veje og p-pladsarealer er blevet forbedret og forskønnet.
- D. 21. marts blev der skålet i champagne på Dyssegaarden. Her plantede vi vores sidste areal til med juletræer. Det er de juletræer I skal danse rundt om juleaften 2019 og 2020. Nu er ringen sluttet.
- Louise og Gerts Guldbryllup – 5. maj 2012.
- Restaurering og maling af Dyssegaardens hovedhus, den gamle stald og den lille karlebolig.
Inden jeg slutter, så vil jeg ønske dig og din familie et rigtig dejligt efterår. Husk at det er årstiden med de smukkeste farver på træerneJ
Vi glæder os til at se jer til "Jul på Dyssegaarden"
De bedste hilsner
Morten Gjerskov - Dyssegaardens Juletræsplantage
PS. du er velkommen til at sende dette nyhedsbrev til en god ven, der kan bruge det.