|
|
|
|
|
|
|
Kroppens
Hvis virkningerne af alvorlig underernæring skal ophæves, er det dem, der lider af anoreksi, en afgørende forudsætning, at vægten igen bliver bragt op på et niveau, hvor kroppen fungerer helt normalt. Denne vægt kaldes den "forudbestemte" eller den "naturlige" vægt.
Jo mindre du vejer, des mere travlt får dit stofskifte, fordi det kæmper for, at kroppen skal nå op på sin naturlige vægt. Dette betyder, at din krop sparer på kalorierne ved at "presse" så megen energi som muligt ud af hver eneste af dem. Dit grundlæggende stofskifte - det vil sige den hastighed, hvormed du forbrænder kalorier under hvile - bliver lavere, så kroppen behøver færre kalorier for at opretholde eller endda øge sin vægt.
Når du begynder at spise normalt, må du være forberedt på, at der vil komme en "tilbageslagseffekt". Kroppen vil begynde at oplagre kalorier, dels fordi dit normale stofskifte er sat på lavt gear, dels fordi den har travlt med at spare energi sammen til den næste sulteperiode. Gennem dit spisemønster har du jo selv vænnet den til, at sulten uundgåeligt vil komme. Kroppen kan nemlig ikke skelne mellem den sult, der f.eks. er forårsaget af en verdensomspændende hungersnød, og den, du har påtvunget den.
Men når du får overbevist din krop om, at du ikke vil begynde at sulte dig igen, vil din vægt stabilisere sig på et niveau, som er sundt både for dig personligt og din krop.
Sådan overvindes virkningerne af slankekure.
Aller først må du overbevise din krop om, at du ikke mere vil udsætte den for underernæring. Det betyder, at du skal spise tre normale måltider om dagen, og at du må holde dig til et "mekanisk" spisemønster, indtil du er stabiliseret - det vil sige indtil det tidspunkt hvor din vægt ikke mere svinger, og hvor du kan reagere naturligt på sult- og mæthedsfornemmelser. Dit stofskifte vil så indhente kalorieindtagelsen, og din krop vil genvinde sin evne til selv at regulere og kontrollere din vægt.
| Hvis du skal overvinde din spiseforstyrrelse, er det helt afgørende, at du ikke koncentrerer dig om muligheden for at tage på i vægt. I stedet skal du fokusere på at udvikle normale spisevaner og på at blive rask. Husk altid på: At spise er ikke det samme som at falde for en fristelse. Det er ikke noget, du skal føle angst eller skyld for. At spise er en helt grundlæggende betingelse for følelsesmæssigt og fysisk velbefindende. |
Vigtigheden af at spise normalt.
Den spiseforstyrrede har selvfølgelig også andre problemer, som hun er nød til at se i øjnene og prøve at løse. Men for overhovedet at have en chance for det er hun nød til at vente, til spisevanerne er blevet normaliserede. Hvis hun kun kan tænke på mad, vægt og figur, forsvinder evnen til at undersøge de grundlæggende problemer, som er skyld i spiseforstyrrelsen og årsagerne til dens opståen.
Der er mange, som koncentrerer sig så meget om deres tidligere og højere vægt, at de bliver så bange for at tage på, at de simpelthen ikke kan få sig selv til at spise normalt. På sådanne tidspunkter er det vigtigt, at du ikke stirre dig blind på, hverken hvad du vejer, dengang du vejede mest, eller frygten for at du bliver overvægtig i fremtiden.
Husk altid på, at det ikke er et valg imellem at blive tynd eller tyk - der findes mange mellemstationer. |
| Betragt spiseproblemer som et røgslør, som forhindrer dig i at se de underliggende problemer i øjnene og i at løse dem. Når du bliver i stand til at spise normalt igen, kan du også begynde at udforske disse problemer. Det er bare en absolut forudsætning, at du begynder at spise tre ganske almindelige måltider om dagen - måltider, som også omfatter dine "forbudte" madvarer og i sådanne mængder, at uden forstående vil betragte det som ganske normalt. |
Udforskning af følelser og meninger.
| For mennesker, som lider af en spiseforstyrrelse, er den evige stræben efter at tabe sig, frygten for at tage på og overoptagenheden af mad noget helt centralt. Men ud over disse spørgsmål kan også andre bekymringer (bestemte meninger, holdninger og opfattelser), som de har i relation til sig selv og deres krop være for udviklingen af en spiseforstyrrelse. |
Følsen af utilstrækkelighed og behovet for kontrol.
Mennesker, som har problemer med vægt og figur, lærer at udtrykke deres følelser af utilstrækkelighed gennem selvdisciplin og ved at udøve kontrol over deres omgivelser. Mange af dem tror, de er nød til at følge disse selvpålagte regler for ikke at føle sig hjælpeløse i samværet med andre.
Slankekure, vægttab og vedligeholdelsen af en lav vægt er meget ofte den eneste målestok, hvormed de spiseforstyrrede kan bedømme deres egen handlekraft. Typisk føler en kvinde med anoreksi, at det eneste område her i tilværelsen, hvor hun har været i stand til at opnå succes, er hendes vægttab.
Mennesker, som er blevet helbredt for deres spiseforstyrrelse, har fortalt, at hverken deres vægttab eller forsøgene på at kontrollere deres følelser gennem de kaotiske spisemønstre fik dem til at føle sig mere handlekraftige eller bedre tilpas.
Mange af dem troede også, at selv om de ikke kunne kontrollere deres ydre omgivelser (deres tilværelse, forhold til familie og venner, karriere), så var de i hvert fald i stand til at kontrollere deres egen krop. Men efterhånden var de alle kommet til den konklusion, at processen med at kontrollere vægten krævede enorme mængder af tid og kræfter; de koncentrede alle deres bestræbelser og anstrengelser omkring mad- og vægtproblemerne og ignorede alle andre ting i tilværelsen. Ved at fokusere på mad og vægt blev de faktisk mindre effektive på andre af livets områder. Herved blev de følelser af utilstrækkelighed, som de så desperat forsøgte at undertrykke, blot endnu stærkere.
Fordelene ved at tabe sig er en kortvarig illusion. Du føler dig måske nok stærk og selvdisciplineret, når du har tabt dig nogle kilo, men du er også nød til at huske på, at din krop er fast besluttet på at opretholde sin naturlige vægt. Det er vigtigt, at du begynder at efterforske, hvad det egentlig er, som vægttabet gøtr for dig - og imod dig - og om det hele virkelig er den enorme investering af tid og energi værd. |
Prøv at svare helt ærligt på de følgende spørgsmål:
#Har dine forsøg på at tabe dig fået dig til at føle, at du har bedre kontrol over din krop og dit liv?.
#Eller bliver du vred på din krop (fordi den ikke er i stand til at indrette sig efter din ønsker og krav)?. Bliver du rådvild og forvirret med hensyn til din tilværelse (fordi du har tilbragt så megen tid med at koncentrere dig om din vægt og alt, hvad der har forbindelse med den, at du ikke har kunnet beskæftige dig med andre områder i livet)?.
#Er alle dine problemer virkelig blevet løst, fordi du hat tabt dig?. Eller har det måske givet dig endnu flere problemer?. |
I sidste ende kan det komme til at betyde valget mellem din overdrevne optagethed af slankhed og dit ønske om at beskæftige dig med set, du inderst inde holder af og interesserer dig for. Kun du selv kan afgøre, hvad der er mest vigtigt for dig.
...........
Du skal bare huske en ting: Din naturlige vægt lader sig aldrig nogensinde betvinge.
Derimod kan du selv lære at føle dig mere handlekraftig med kontrol over så mange andre områder i dit liv. |
Forskellige specialister har fremsat forskellige forklaringer på de spiseforstyrredes følelser af utilstrækkelighed og deres sammenhæng med selve forstyrrelsen. Det er f.eks. blevet hævdet, at utilstrækkelighedsfornemmelserne finder grobund inden for familien. Den person, som udvikler spiseforstyrrelse, har ikke lært at tage initiativ eller at reagere selvstændigt, men har i stedet lært, at anerkendelse vinder ved at reagere på de andre familiemedlemmers behov.
Kvindelige forskere har bragt dette argument et skridt videre og foreslået, atgrunden til, at så mange kvinder udvikler spiseforstyrrelser, er at utilstrækkelighed er en grundlæggende del af den rolle, som kvinder forventes at spille i tilværelsen. Allerede tidligt i livet bliver kvinderne opdraget til at være dem, der tager sig af hjem, børn gamle og syge, til ikke at tage initiativ, men til regere på andres ønsker og behov. |
Hvis du lider af en spiseforstyrrelse, kan du sikkert ikke finde ud af mange af dine egne behov og ved ikke, hvordan du skal reagere på dem. At tabe dig kan synes at være den eneste måde, hvorpå du kan undgå følelser af hjælpeløshed og utilstrækkelighed, men du er nød til at indse, at din overoptagethe af vægtproblemerne er både uproduktiv og usund i det lange løb. |
Perfektionisme.
De fleste spiseforstyrrede mennesker er overbeviste om, at ethvert resultat, som er bare lidt mindre end perfekt, simpelthen er det samme som en fiasko. De spiseforstyrrede, som er blevet helbredt har indset at normaliseringen af deres spisevaner har betydet det første skridt i retning af accept af sig selv, altså accept af både deres positive og negative sider. De har også opdaget sammenhængen mellem deres målsætning om en lav vægt og deres urealistisk høje forventninger i tilværelsen.
Mange, som er blevet helbredt har sagt, at de ofte selv beredte vejen for fiasko ved at skabe helt urealistiske standarder og mål. Når de begyndte at indse, at de ikke ville kunne opnå, hvad de havde planlagt inden for den fastsatte tidsfrist, opgav de projektet eller målet og kanaliserede endnu mere tid og energi ind i deres bestræbelser omkring vægten og dermed beslægtede problemer. Under deres stræben efter perfektionisme lå en frygt for ikke at være "god nok". De var nødt til at vise en perfekt facade over for andre, fordi de mente, at de inderst inde var uduelige og slet ikke slog til.
Ud over vægten er der mange ting i livet, som du ikke har kontrol over. Der kan være ydre faktorer, som forhindrer dig i at få den fornemmelse, du ønsker dig eller i at opretholde et kært og vigtigt bekendtskab. Men en positiv følelse af selvværd opstår snarere på baggrund af hvor store anstrengelser, du gør dig. En faktor, som du kan kontrollere.
Den perfektionistiske stræben læres ofte inden for familiens rammer. Du stammer måske fra en familie, hvor det er selve resultatet snarere end bestræbelserne for at frembringe det, som bliver bedømt og belønnet. Måske var det selve præstationen, der blev sat pris på, på bekostning af selvrealisering og velbefindende.
En anden vigtig kilde til "præstationsræset" er hele vor kultur. I et samfund, som giver udtryk for at et individ aldrig kan være "for rig eller for tynd", er det vel kun naturligt, at mange mennesker stræber efter "idealet" og udvikler spiseforstyrrelser under denne proces. |
| Det er vigtigt, at du undersøger dine behov for fysisk perfektion - behovet for at leve op til samfundets skønhedsidealer - og beslutter dig for, om den smerte og lidelse, du har været igennem er belønningen værd. For at afklare dit behov for at være perfekt må du begynde med at undersøge, hvorfor du føler dig utilstrækkelig. Hvis du kan begynde at tro på, at du er noget værd, behøver du ikke at være perfekt. |
Selvværd.
| Du er måske overbevist om, at mad er det vigtigste i dit liv, og at intet nogensinde vil kunne få dig til at føle dig bedre tilpas end det at tænke på at spise og at tabe sig. Du ved nu, at denne overoptagethed af mad er en af virkningerne af underernæring. Hvis du kan normalisere dine spisevaner, vil maden blive en både dejlig og nødvendig del af livet. Opgaven med at skabe en større og bedre fornemmelse af selvværd er ikke let, men løsningen af den er en vigtig del af din heldredelsesproces. Mange mennesker har til en vis grad problemer med deres følelse af selvværd, men de vælger andre midler til at klare tingene, midler som ikke er så yderligtgående og selvødlæggende som en spiseforstyrrelse. |
| Ligegyldigt hvad der ligger til grund for en følelse af lavt selvværd, er det vigtigt for dig, at du begynder at tænke på at skære det bånd over, som forbinder din vægt og din selvagtelse. Begynd at søge efter andre og mere positive måder at se dig selv på. Find frem til dine positive karaktertræk, dine talenter og resultater og d´brug dem som et middel til at skabe og underbygge den positive fornemmelse af din personlighed. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
