D. 16. april havde vi fået tid til Nakkefoldsscanningen i Herning.. Vi var begge meget spændte og meget nervøse.. Jeg havde haft det SÅ godt, at jeg nærmest ikke troede på, at der kunne være noget derinde..
Hende der scannede var bare så sød :0) Jeg havde rigtig ondt i maven af nervøsitet, men pludselig dukkede der en lille spunk op på skærmen :0) Jeg begyndte at stortude!!! Og måtte hiksende forklare hende, at det altså var fordi jeg havde haft en abort i efteråret og var bare så bange for om der var noget derinde!!!
Men det var der :0) Og den var rigtig livlig, den spjættede med arme og ben og på et tidspunkt, så vi den drak fostervand.. Vildt syret!!! Hun målte den til at være 7,7 cm, så min termin blev rykket fra d. 22. oktober til d. 18. oktober (og det fandt jeg så bagefter ud af, at det var min afdøde morfars fødselsdag)..
Hun testede jo nakkefolden og vores beregninger blev at risikoen for Downs Syndrom er 1:2500 (ca.) og Trisomi 13/18 1:15.000 (ca.).. Så det var jo rigtig godt!!!
Brian syntes det var en stor oplevelse, for den fik han ikke med Nikolaj dengang, så ingen af os havde prøvet det før.. Men det var så stort!!! Og han var så forundret over, hvor meget man egentlig kunne se på skærmen.. Vi så hoved, mave, 2 arme, 2 ben, ribben, rygsøjle, næse osv. Det var bare vildt.. Og vi fik 2 billeder med hjem, det var skønt!!!
Alt i alt havde vi en kæmpe oplevelse og det var bare så befriende, at se den lille derinde.. Så nu kan vi endelig glæde os til vi skal være forældre til oktober :0)
