B

Terapi

 
Terapi kan give én modet tilbage til at leve. Som den, man er, og med respekt for det, man indelholder.
 
Ordet terapi betyder at støtte og hjælpe til balance. Terapi er altså en måde, hvorpå du sammen med en terapeut får hjælp til at finde balancen i livet ved at tale om tanker, følelser og handlinger. 
Og alle kan i perioder drage fordel af terapi og af at tale fortroligt med et menneske udenfor ens daglige omgangskreds.
Det er manges og også min egen erfaring.
 
Psykoterapi er regelmæssige terapisamtaler over kortere eller længere tid - og består typisk af en session ca. hver 14. dag eller efter behov.  
 
Måske du kommer fordi:
  • savner større glæde og tilfredshed ved livet
  • ønsker større selvindsigt eller undres over at bestemte handlemønstre gentages
  • har behov for at italesætte tanker og overvejelser, for at finde fokus og overblik og mening i livet.
eller fordi du  føler dig fastlåst af fx:
  • sorg, ensomhed, tristhed, depression, angst, vrede.
  • problemer i parforholdet eller på arbejde
  • følelsen af fiasko, utilstrækkelighed eller usikkerhed
  • frustration, tvivl , skyld, fx i forbindelse med abort eller andre valg
  • dårligt selvværd og mindreværd
 
Uanset bevæggrunden for at gå i terapi er det min opgave at skabe et trygt rum og skabe rammen for en frugtbar samtale, så der opnås forandring. En væsentlig faktor er også, at du selv er aktiv i terapisessionerne og ind i mellem dem.
  
Enhver samtale er naturligvis fuld fortrolig.
Jeg er underlagt tavshedspligt og lovgivningen vedrørende underretningspligt. 
 
Du er velkommen til at kontakte mig og få en uforpligtende snak og svar på eventuelle spørgsmål.
 
 
Skal vi så tale om Gud nu hvor jeg er præst?
Nej - bestemt ikke. Jeg arbejder først og fremmest psykoterapeutisk og inddrager kun det åndelige, hvis du tydeligt beder mig om det.
Det er mit klare udgangspunkt at møde dig, som det menneske du er og tale om det, som du har brug for.
 
 
Vore vækstbetingelser som mennesker er afhængige af måden, hvorpå vi kommunikerer med andre samt evnen til at se egne og andres individuelle særpræg og behov - og at behandle disse med respekt og omsorg.
 
Birthe Møberg | Velhustedparken 5, 6933 Kibæk  | Tlf.: 23 34 27 90 | bmb@km.dk