Jeg er uddannet cand.theol i 1994 og har siden 1995 arbejdet som præst. Dertil afsluttede jeg i:
2001: 1-årig sjælesorgsuddannelse fra Institut for diakoni og sjælesorg, Dianalund.
2011: 4½-årig eksamineret uddannelse fra Systemisk og Narrativ Institut for Familieterapi S.I.F. (www.sif-udd.dk) som lever op til Socialministeriets krav om psykoterapeutiske uddannelser og er godkendt af The European Association for Psychotherapy.
2014: Eksamineret uddannelse som supervisor
2015: Sorggruppeleder-uddannelse
2015: Certificeret PREP-kursusleder (parkursus)
2015: Børnegruppeleder-uddannelse i samtalegrupper for skilsmissebørn.
Løbende har jeg desuden deltaget i kurser om sorg, skyld, skam, drømme, sjælens længsler o.a.
Jeg har i mange år haft samtaler med mennesker i alle aldre og i mange livsfaser og livssituationer - særlig omkring sorg, tab, skyld, svigt, ensomhed, angst, depression og følelsen af mindreværd.
Jeg er gift og mor til 5 børn i alderen 12, 20, 21, 24 og 26 år, to drenge og tre piger. Udover familielivet bruger jeg min tid på at læse, løbe, høre musik og spiller gerne en fodboldkamp.
Jeg er løbende under efteruddannelse og supervision.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og arbejder dermed under foreningens etiske retningslinjer og der garanteres for en grundig psykoterapeutisk uddannelse omfattende teori, egenterapi og supervison (www.psykoterapeutforeningen.dk)