Streetbasket

Streetbasket har sine rødder i de amerikanske storbyers baggårde. Især i ghettoerne bliver der spillet meget streetbasket, og de fleste professionelle NBA-spillere startede deres karriere på gaden med streetbasket. For mange er streetbasket ikke bare et spil men også et udtryk for en livsstil.

Streetbasket er en enkel form for basketball, der som regel spilles udendørs. Den væsentlige forskel består i, at der kun er én kurv og ingen dommer. I modsætning til basketball er der som regel mindre end fem spillere på hvert hold. Det foretrukne antal spillere er 3 mod 3, hvor taktikken er meget afgørende.

I streetbasket er omgivelserne med til at bestemme stilen. Det er en rå og kropsbetonet form for basketball uden de mange regler og uden en dommer. Der spilles om retten til banen, med andre ord beholder vinderne banen, mens taberne må vige pladsen. Alt i alt er streetbasket mere personlig og udfordrende end den form for basketball, der spilles i hallerne.

I USA spilles der næsten overalt. I baggårde, på gaderne, i indkørsler, parkeringspladser og parkanlæg. For en ægte streetbasketspiller er enhver plads brugbar. Banen skal være nogenlunde jævn og måle ca. 10 x 10 meter. Herudover skal den have en passende basketkurv, hvilket ikke er noget problem i spillets hjemland USA, hvor der næsten er en kurv på alle gadehjørner. Anderledes ser det ud i Europa, hvor spillets udfoldelse som regel er begrænset til offentlige arealer og skolegårde.

Hvis I er nogle stykker, der mener, at det også godt må være lidt mere seriøst og gerne vil konkurrere lidt, har I muligheden for at lave et hold på RanglistenHer kan I så udfordre andre hold og derigennem tjene point til en placering på Ranglisten. Du kan også Debattere streetbasket med andre på Sportspladsen.

Streetbasket Regler

Vi spiller 'street-basket', dvs. 2 hold spiller mod én kurv.

Hver kamp varer 5 minutter. Hver klasse spiller minimum 2 kampe.

Der er 3 spillere på banen fra hvert hold ad gangen. Ved scoring (og fejl) skiftes der ud.

- Kampen startes ved at mindste spiller får bolden bag linien (kridtstregen).

- Ved scoring (og fejl) skiftes der ud (der må selvfølgelig også skiftes ud løbende).

- VIGTIGT: Når man erobrer bolden, skal en spiller ud bag linien (kridtstregen) og spille bolden ind på banen - dette må I gerne fortælle spillerne.

- Hvert scoring giver 2 point - scoring uden for den afmærkede linie (kridtstreg) giver 3 point. Pigepoint tæller ikke dobbelt som i fodbold.

- Der vil være en dommer fra Allerød Basketball Klub (ALBA) til stede ved hver kamp.

- Generelt: Det er suverænt dommeren, der bestemmer omfanget af at fløjte og dommeren vil vejlede spillerne hvor nødvendigt.

- VIGTIGT: Hvert hold skal stille med en pointtæller.

Streetbasket Spilleregler

Spilleregler

Street basket er allerede blevet en stor succes i Danmark. Når der spilles på gader og i parker, er reglerne som deltagerne beslutter de skal være.

Til DBBFs turneringer har vi udformet et regelsæt til brug for stævner og andre arrangementer, hvor der ønskes ”faste rammer”.

Holdene
Hvert hold består af 4 spillere - 3 spillere på banen og en udskiftningsspiller. Spillet fortsætter selv om et hold i løbet af en kamp reduceres til 1 eller 2 spillere. Der er frit spil med hensyn til, hvor mange piger henholdsvis drenge, der er på holdene.

Banen
Der spilles på halv bane til én kurv. Foruden side- og baglinier er banen kun streget op med en 6.25 m linie - den normale 3 points cirkel (dvs. intet 3 sek. felt).

Spillet
Der spilles til et af holdene har scoret 16 point. Eller til der er gået 16 minutter. Hvis ingen af holdene her opnået 16 point inden for kamptiden, vinder det hold, der fører når tiden udløber. I tilfælde af uafgjort afgøres kampen ved ”sudden death" - dvs. det hold der scorer først, er vinder. Ved sudden death starter det hold med bolden, som ikke startede kampen.

Alle scoringer inden for 3 pointlinien tæller 1 point. Scoringer udefra tæller 2 point. Alle pigescoringer tæller dobbelt. Deltager et hold i en række over deres egen (pga. for få tilmeldte hold), tæller deres scoringer som pigernes.

Spillet starter fra midterlinien. Mindste spiller på banen starter med bolden. Ved lighed trækkes lod. Når et hold har scoret, får modstanderen bolden udenfor 3 pointlinien. Ved holdt bold får det forsvarende hold bolden udenfor 3-pointlinien. Ved forsvarsrebound skal bolden udenfor 3-pointslinien inden der angribes.

Ved fejl får det hold, fejlen er begået imod, bolden udenfor 3-pointlinien. Hvis fejlen er begået i skudbevægelsen, tæller en evt. scoring - uanset placering på banen. En spiller, som begår fejl, udvises - og kommer først på banen igen, når et af holdene har scoret. Den udviste spiller må gerne erstattes af udskiftningsspilleren. Udskiftning kan foregå når som helst, når bolden ikke er i spil.

Dommerne
Der er ingen dommere. Spillerne dømmer selv. Anførerne afgør tvivlspørgsmål. Spillerne på udskiftningsbænken fører scorer og tager tid. På sidelinien kan der side en neutral ”supervisor", som sikrer, at spillets regler og ånd følges. Supervisoren kan overrule og udelukke hold og spillere, som ikke lever op til spillets ide om Fair Play.

Streetbasket giver selvtillid og succesoplevelser

 

Rundt om i København kan unge komme og spille streetbasket. Træningen skal være med til at øge selvværdet og lærer spillerne at tage ansvar. FSB Beboeren besøgte Mjølnerparken på Nørrebro, hvor der er træning to gange om ugen.

 

Af Nicholas Parking, journalist

 

Musikken buldrer fra ghettoblasteren, som står placeret i udkanten af den asfalterede basketball-bane. Bolden rammer jorden i takt til de tunge hiphop-rytmer. 
    Klokken er lidt over fire, og det er mandag eftermiddag. Langsomt men sikkert begynder de unge fyre at strømme til. 
    Stedet er det gamle DSB-areal ved Mjølnerparken på Nørrebro. Omkring 20 drenge mellem 12 og 18 år er mødt op for at give den gas med de orange bolde. 
    Men det er ikke almindelige basket, der er tale om her. Det er streetbasket, hvor de unge spiller tre mod tre på den udendørs bane. Spillet er en del af GAM3, et integrationsprojekt, som skal bringe unge med forskellig baggrund sammen.


Sport på gadeplan
Blandt deltagerne er 13-årige Umar. Det er ikke første gang, han er her. 
    - Jeg kommer her, fordi jeg synes, det er sjovt at spille basket, men også fordi det er sjovt at være sammen med de andre, siger han. 
    Drengene stiller sig op i rundkreds, og med træneren Agnetes kyndige vejledning skal de nu forsøge at snuppe boldene fra hinanden. 
    Projektleder er Anders Lindegaard, der oprindeligt er uddannet kaospilot, men i flere år har arbejdet med unge i forskellige fritidsklubber. 
    - Jeg har spillet basket i mange år, og det undrede mig, at der ikke var flere indvandrere, som spillede. Men mange af de ting vi tager for givet, for eksempel at melde sig ind i en klub, det kender de ikke til. Med GAM3 flytter vi sporten ud til de unge, siger Anders Lindegaard. 
    Og i modsætning til klubtræningen, hvor der som regel er faste mødetider, er det mere løst organiseret i GAM3. 
    - Vi er ikke autoriteter. De unge kan komme spontant, når de har lyst, og vi har ikke de samme forventninger, som de måske møder andre steder, siger projektlederen.

Faste rammer
Lysten driver i høj grad værket hos Zascha Straube, der er én af de frivillige i projektet. Til dagligt læser hun til pædagog, og har meget glæde af at bruge nogle timer om ugen sammen med børnene i Mjølnerparken. 
    - Hovedformålet for mig er at have det sjovt. Men jeg lærer også noget om, hvad børnene kan lide, og hvad der skal til for, at de har fedt. At projektet så også kan bidrage til integrationen ved, at børnene melder sig ind i en klub og får nye venner, det er så en sidegevinst, siger hun.

    Anders Lindegaard supplerer: 
    - Det handler om at give de unge nogle succesoplevelser, lære dem at tage ansvar og at blive bedre til noget - i dette tilfælde basket. De træner i nogle faste rammer, og der er regler, som skal følges. Sådan er det også i resten af samfundet, og derfor håber vi, at de kan bruge noget af det de lærer her, i deres almindelige hverdag. 
    Under alle omstændigheder er projektet i en succes, hvis man taler med 16-årige Mohammed, som også har sin faste gang til træningen i Mjølnerparken. 
    - Jeg synes, det er sjovt at være med, og fik lyst til at starte i en klub. Jeg synes, jeg er blevet bedre, og har også fået en masse nye venner i klubben, siger Mohammed, og løber tilbage på banen.

Streetbasket

Efter ikke at have spillet streetbasket i rigtigt mange år blev jeg pludseligt spurgt, om jeg ville være med i GAM3. Hvis jeg skal være ærlig, anede jeg ikke, hvad det var og hvor stort det egentligt er - men det fandt jeg ud af.

 
Vi tilmeldte os med teamet "One White Dude" (da jeg er den eneste hvide fyr i teamet) i rækken for drenge over 18 år. Der findes også en Elite række, men den holdt vi os langt væk fra.
Kampene bliver spillet flere steder i København. På Rådhuspladsen, Israels plads og i Kongens Have. Vi fik fornøjelsen af at spille i Kongens Have, hvilket var fint, for her var der ikke mange mennesker.
 
Vi tabte desværre alle for vores kampe, men hvad - det handler jo om at være med (det sagde kæresterne i hvert fald til os efterfølgende). Jeg måtte ovenikøbet en tur i asfalten og fik nogle fæle sår og hudafskrabninger på hænder og albuer.
 
Det mest spændende foregår dog på Rårhuspladsen, hvor de bedste spiller. Her spilles der 5 mod 5 og på 2 kurve. Streetbasket er meget voldsomt og hårdt, men dette gør det bare endnu mere spændende og medlevende at se på. Samtidigt spiller diverse DJs noget fed musik (meget højt).
 


Så tag ind på Rådhuspladsen næste år og få en fed oplevelse og noget god basket.
 
Fakta
GAM3 er et socialt ansvarligt projekt, som kombinerer streetbasketball og hiphop. GAM3 afvikles sommeren igennem i udvalgte boligområder – såkaldte GAM3 ZONES. Hver ZONE har sine egne coaches og modtager desuden et omfattende GAM3 KIT bestående af basketbolde, regelsæt, Challenge Cards med træningsøvelser og vejledning, kridt til optegning af baner, net til kurve osv.

Streetbasket i Danmark

Streetball, streetbasket eller streetbasketball er en gadeversion af sportsgrenen basketball, som kan spilles på legepladser mv. Mange gange spiller man kun til en kurv, men ellers ligner streetball almindelig basketball. Det er også mere frit, hvor mange, der spiller på hvert hold, det kan være en-mod-en, to-mod-to osv. op til de normale fem-mod-fem.
 

Streetbasket i Danmark

Der findes streetbasketbaner overalt i Danmark; i skolegårde, på legepladser og på offentlige pladser. I Danmark blev streetbasket-kulturen indført omkring 1980 af de amerikanske basketballspillere i Danmark, som mødtes på asfaltbanen i Fælledparken lige ud for Idrætsparken, som den hed dengang[1]. Der afvikles flere turneringer i Danmark, dels har streetball/hiphop-organisationen GAM3 sine årlige "finals" på Rådhuspladsen i København, dels organiseres der et DM i Streetbasket.
Christian